Jeg har altså også lavet andet end at sidde og stene over min nye PC i dag.
Faktisk har jeg lavet rigtig, rigtig autentisk appelsinfrysetøj. Det ekstra-autentiske kom af, at jeg under tilberedelsen af frysetøjet opdagede/huskede at jeg rent faktisk har smidt min fooooooodprocessor ud for nogen tid siden, fordi den var i stykker.
Prøv lige at hånd-hakke 3 appelsiner og en grapefrugt. Det var meget autentisk. Og saftigt.
Mens jeg stegte frikadeller til aftensmad, kom jeg i tanker om, at jeg jo lige så godt kunne bruge tiden imellem frikadellevendingerne til noget fornuftigt - så jeg gik igang med at lave brunkagedej.
Det gik da også forrygende. Indtil jeg kom i opdagede, at vi altså ikke har noget stødt nellike. Så mine brunkager bliver lidt mere rustikke end flertallet, for de blev hånd-stødt af moi i min stenmorter. Håber ikke de kommer til at klumpe for meget. Så må jeg bare se lidt Bo Bedre-agtig ud og sige "Ja, det er jo håndstødte nelliker".
Jeg må vist hellere lade være med at lave mere i dag.
I morgen skal vi ud og hente juletræ. Sådan på fæld-selv-måden.
Kunne det ikke lige tage at sne bare en smule inden da?
En af de her hold-fingrene-i-lommen dage lyder det til. Jeg prøver liigee om jeg har forbindelserne opad i orden med at få det til at komme lidt sne hos jer til i morgen. God tur!
SvarSletDet var vist ikke så meget fingrene som hovedet, det var galt med.
SvarSletI øvrigt ser det ikke meget ud som sne lige nu, såå jeg tror der er noget galt med din forbindelse...