I sidste uge spillede min trofaste "lappie" mig et væmmeligt puds.
Den havde glemt alle de fingeraftryk, jeg har læst ind i den - og jeg havde glemt mit password til at lukke den op, fordi jeg altid bare brugte min højre pegefinger.
Efter mange forsøg på at gætte mit password (som oprindelig var i mit standard-system, men som jeg havde skiftet, fordi Andreas lånte min PC uden at spørge først...) spurgte jeg Bodil og Kristians far om råd - han er nemlig en wiz til alt det der med PC'er.
Han pegede mig i retning af en guide til at nulstille password bagom systemet, men jeg havde nogle problemer med at få pc'en til at læse den bootcd, jeg havde brændt.
I dag var han så rar at komme omkring med en bootcd han har brændt og testet hjemme og vupti-dupti, så var jeg på min elskede lappie igen.
Jeg har lovet ham, at hvis han engang står og mangler en festsang, skal han bare sige til! Så nu står jeg i gæld :) godt at have en rar og venligsindet exmand!
Og for pokker, hvor er det dejligt at have hul igen til min dejlige laptop - der er nu ikke noget som at stene i sofaen med facebook og blogs og andet hejs. Og det er lidt bøvlet med et stort dyr af en stationær pc.
Jeg er kommet til at tagge dig ovre hos mig... :0)
SvarSletDet (var) jeg også :)
SvarSletJeg trækker mig gerne.
*knus*
Hej begge to - det var pænt af jer at tænke på mig :)
SvarSlet