mandag, marts 19, 2007
Du kan nå det endnu...
...at deltage i min "Blogtjek 2007". Klik på "Svar mig" ude i sidebaren... så bli'r jeg glad... :-)
fredag, marts 16, 2007
Livsnyderens gode hårdag
YES - jeg turde!
Nu har jeg gået og taget mig sammen i flere måneder. Endelig lykkedes det.
Så meget lå der på gulvet:
Det tog LANG tid, for ud over at klippe alt håret af, lagde frisøren 3 forskellige farver ind i mit hår - nu er det sq forår!! Billedet er ikke særligt optimalt - bliver skiftet ud til et bedre når jeg får taget et...
Det er GODTNOK en sjov fornemmelse af ryste på hovedet nu...
Nu har jeg gået og taget mig sammen i flere måneder. Endelig lykkedes det.
Så meget lå der på gulvet:
Det tog LANG tid, for ud over at klippe alt håret af, lagde frisøren 3 forskellige farver ind i mit hår - nu er det sq forår!! Billedet er ikke særligt optimalt - bliver skiftet ud til et bedre når jeg får taget et...
Det er GODTNOK en sjov fornemmelse af ryste på hovedet nu...
torsdag, marts 15, 2007
Jeg elsker messenger!
Især efter at jeg har fået Roberta tilføjet på min kontaktliste!!
Hvor har jeg savnet at onlinesladre med hende... :-)
Hvor har jeg savnet at onlinesladre med hende... :-)
onsdag, marts 14, 2007
Niveabrune stænger?
For nogen tid siden fik jeg et tilbud om at få lov til at være Nivea Summer Beauty Ambassador.
Det lyder måske lidt af eksotiske rejser og modelbilleder ved en kokosnødde-strand, men det var såmænd bare et tilbud om at teste selvbrunere - og måske, hvis jeg havde lyst, at skrive lidt om det på min blog.
Nu er jeg i forvejen bruger af selvbrunere, da jeg ikke vil udsætte min aldrende hud for solariebelastningen (af frygt for at komme til at ligne en sveske i utide), så det lå jo lige for at sige JA TAK!
Min erfaring med selvbrunere er ikke så lang, men ved et lykketræf fandt jeg i september det helt ultimative produkt - troede jeg i første omgang. Det var fra Piz Buin - en væske, som blev pumpet ud som et let skum. Let at fordele jævnt, gav en god og fhv. holdbar farve.
Der var dog et minus: når man havde brugt halvdelen af flasken, kunne pumpen ikke mere. Den første fik jeg byttet til en ny pumpe, men denne gik OGSÅ i stykker halvvejs igennem. Så det.
Så 2. gang fik jeg den tilsvarende creme, og den kan jeg ikke anbefale - ihvertfald ikke til ben og arme. Jeg lignede en giraf, når jeg brugte den - ihvertfald mønstret (forestil dig en lav og let overvægtig giraf med muskuløse ben...).
Så tilbuddet fra Nivea kom som kaldet.
Jeg lagde ud med den lyseste af cremerne. Og man skal måske være mere skummetmælksfarvet end mig, for jeg synes ikke, den gav ret meget farve hen over de 5 dage, som loves på flasken. Men en lækker, velduftende creme, som fugter godt.
Siden har jeg brugt den mørkeste. Den er nem at fordele jævnt, og den giver en fin farve. Som den lyse creme dufter den dejligt og fugter fint. Eneste bagdel er holdbarheden. Den er ikke ret lang. På benene skal man ihvertfald have en tur med hamphandsken en gang om ugen for at "viske ud" og starte forfra, for pludselig bliver man små-skjoldet...
Men til prisen vil jeg sige, at det er et fint produkt. Jeg har set den til 45 kr. i Føtex.
Så, Nivea. Jeg er klar til at teste noget mere :-)
Det lyder måske lidt af eksotiske rejser og modelbilleder ved en kokosnødde-strand, men det var såmænd bare et tilbud om at teste selvbrunere - og måske, hvis jeg havde lyst, at skrive lidt om det på min blog.
Nu er jeg i forvejen bruger af selvbrunere, da jeg ikke vil udsætte min aldrende hud for solariebelastningen (af frygt for at komme til at ligne en sveske i utide), så det lå jo lige for at sige JA TAK!
Min erfaring med selvbrunere er ikke så lang, men ved et lykketræf fandt jeg i september det helt ultimative produkt - troede jeg i første omgang. Det var fra Piz Buin - en væske, som blev pumpet ud som et let skum. Let at fordele jævnt, gav en god og fhv. holdbar farve.
Der var dog et minus: når man havde brugt halvdelen af flasken, kunne pumpen ikke mere. Den første fik jeg byttet til en ny pumpe, men denne gik OGSÅ i stykker halvvejs igennem. Så det.
Så 2. gang fik jeg den tilsvarende creme, og den kan jeg ikke anbefale - ihvertfald ikke til ben og arme. Jeg lignede en giraf, når jeg brugte den - ihvertfald mønstret (forestil dig en lav og let overvægtig giraf med muskuløse ben...).
Så tilbuddet fra Nivea kom som kaldet.
Jeg lagde ud med den lyseste af cremerne. Og man skal måske være mere skummetmælksfarvet end mig, for jeg synes ikke, den gav ret meget farve hen over de 5 dage, som loves på flasken. Men en lækker, velduftende creme, som fugter godt.
Siden har jeg brugt den mørkeste. Den er nem at fordele jævnt, og den giver en fin farve. Som den lyse creme dufter den dejligt og fugter fint. Eneste bagdel er holdbarheden. Den er ikke ret lang. På benene skal man ihvertfald have en tur med hamphandsken en gang om ugen for at "viske ud" og starte forfra, for pludselig bliver man små-skjoldet...
Men til prisen vil jeg sige, at det er et fint produkt. Jeg har set den til 45 kr. i Føtex.
Så, Nivea. Jeg er klar til at teste noget mere :-)
tirsdag, marts 13, 2007
Hvordan føles kvindelighed?
Ovre hos Simon læste jeg et indlæg om at føle sig som en rigtig mand.
Egentlig synes jeg, at Simon normalt virker som sådan en, men det kikser lidt for ham i det indlæg, synes jeg - han føler, at han mister sin mandighed, fordi kvinder er medbestemmende, når der vælges ting, som han tilsyneladende synes er mandeagtige - fladskærme, pc'er og den slags. Så han søger tilflugt i sin mandeidentitet ved at eje den RIGTIGE Gillette-skraber ... og når han står og barberer sig med den, føler han sig som en rigtig mand.
Jojo... jeg ved godt indlægget er for sjov :-)
Men jeg kunne naturligvis ikke lade være med at mobbe Simon lidt - og mene at han istedet for at jagte følelsen af mandighed, bare skulle VÆRE en mand. Min kommentar gik sådan her:
Egentlig synes jeg, at Simon normalt virker som sådan en, men det kikser lidt for ham i det indlæg, synes jeg - han føler, at han mister sin mandighed, fordi kvinder er medbestemmende, når der vælges ting, som han tilsyneladende synes er mandeagtige - fladskærme, pc'er og den slags. Så han søger tilflugt i sin mandeidentitet ved at eje den RIGTIGE Gillette-skraber ... og når han står og barberer sig med den, føler han sig som en rigtig mand.
Jojo... jeg ved godt indlægget er for sjov :-)
Men jeg kunne naturligvis ikke lade være med at mobbe Simon lidt - og mene at han istedet for at jagte følelsen af mandighed, bare skulle VÆRE en mand. Min kommentar gik sådan her:
Det er lidt mærkeligt, det der behov for at føle sig som en rigtig mand.
Jeg går da fx. aldrig rundt og tænker “Ih, hvor jeg føler mig som en rigtig ægte
kvinde lige nu.”
Kvinde er noget jeg er. Ikke noget jeg går rundt og føler.
Jeg er nogen gange lykkelig, andre gange ked af det eller vred, men jeg tror
faktisk ikke jeg ved hvad det vil sige at føle sig “kvindelig”.
Så måske sku’ I drenge bare opgive at “føle jer som ægte mænd” - og nøjes med at være mænd?
Sandt for dyden forstod jeg faktisk heller ikke helt, hvad han mente. Heller ikke, da han uddybende spurgte mig, om jeg da ikke følte mig kvindelig, når jeg shopper med veninder, eller er til noget wellness-noget?
Lige siden har jeg spekuleret over - er der tider, hvor jeg føler mig som en ægte kvinde?
Jeg har tænkt og tænkt - og nej - det tror jeg ikke, der er.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke er feminin, og at jeg ikke gør kvindeting. Jeg går op i mit udseende, jeg barberer mine ben, og ifører mig gladeligt umagelige sko for at se godt ud. Det får mig dog ikke til at føle en destinkt kvindelighedsfølelse. Jeg føler mig måske lækker, fordi jeg har gjort noget ud af mig selv. Jeg føler mig måske fyldt af kedsomhed, fordi det altså TAGER det der kvarter at barbere stængerne ordentligt - men spændende er det altså ikke (heller ikke selvom min skraber er en Gillette - sådan en Venus-en, som er lyserød og med et ben-egnet håndtag).
Jeg er gået til yderligheder for at forsøge at finde en situation, hvor jeg føler mig kvindelig.
For eksempel - når min elskede folder mig ind til sit brede bryst og kysser mig lidenskabeligt (og det gør han sq STADIG ret ofte - efter 6½ år!). Så burde jeg vel føle mig ultra-kvindelig? Nøh. Når jeg mærker RIGTIG godt efter, vil jeg kunne opremse følgende:
- Stor kærlighed
- Lykke fordi han er SKØN og MIN
- Hjertebanken
- Følelsen af tryghed
- Ja okay - og gør han det grundigt nok, kunne man nok osse blive lidt småliderlig...
Men jeg bliver jo ikke mere kvindelig af det? Så hvorfor skulle jeg føle mig som en rigtig kvinde? Jeg er jo en kvinde, både når jeg bliver kysset af min skat, og når jeg ligger med røven i vejret og mosler med et stik bag ved PC'en.
Kan I huske den der gamle R&B sang "You Make Me Feel Like A Natural Woman"? Jeg har aldrig rigtig fattet pointen med den. Kvinden synger, at hun først kom til at føle sig som en ægte kvinde, da hun mødte denne hersens mand. Altså, i min bog lyder det vildt mærkeligt. Men er det sådan, jeg skulle føle, når jeg shopper med veninderne?
Måske er det der, kæden hopper af for mig. Jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg har shoppet sammen med veninderne - siden jeg forlod puberteten. Jeg shopper ikke. Jeg går ud for at købe noget, jeg mangler. Nogle gange mangler jeg bukser. Så køber jeg bukser. Og ja - jeg kan også finde på at impulskøbe tøj, men jeg går ALDRIG ud og "sjåpper". Sådan på cafe latte-måden.
I det hele taget opfatter jeg mig selv som menneske først og fremmest. Og som kvinde sekundært. Og jeg føler enormt mange ting. Glæde, frustration, sorg, triumf, kærlighed, nydelse, irritation .... hele paletten. Men mit udgangspunkt er, at jeg er et menneske. Måske er det derfor, at jeg ikke kender den der med "Nøjsa, hvor føler jeg mig altså quindelig i dag!"
Jeg har en ret direkte tilgang til mange ting, som nogle ville karakterisere som maskulin. Jeg er direkte i min kommunikation med andre. Jeg har nørdede præferencer i bøger og film som f.eks. science fiction, og så er der jo lige mine 4 hyldemeter Stephen King-bøger (på engelsk). Jeg elsker at køre gocart og noget af det sjoveste, jeg har prøvet, er at rapelle. Jeg elsker vilde rutchebaner. Men jeg kan også lide at bage og nørkle med håndarbejde, og ser gerne chick-flicks.
Måske mangler jeg en patch i min styresoftware. Men faktum er: Nej - jeg føler mig aldrig rigtig kvindelig. Jeg er bare kvinde - og det er egentlig godt nok for mig.
mandag, marts 12, 2007
Terapeutisk pedalering
I dag har jeg besøgt den bedste terapeut, jeg kender.
Nemlig den høje himmel over markerne og de små, snoede veje. Lokket af det fantastiske vejr sadlede jeg min trofaste jernged, og tog den med mig ud i det fynske forår.
Lillebæltsbroen lignede et løfte. Himlen og vandet og landet var bare så smukt som det lå der og missede med øjnene i den klare sol.
Det var ikke en træningstur, som når jeg kører på min racercykel. Jeg styrede ned ad små grusveje og sjove stier, og snoede og snirklede mig på den vej langs kysten syd om Middelfart.
Forbi feriebyen, de nye lejlighedsklodser og roklubben. Mit øje mødte alle steder smukke motiver, som tvang mig til at stoppe og nyde.
Et godt stykke ude efter golfbanen valgte jeg at krydse ind i landet igen. Kørte ad landevejen ud til Svenstrup strand. Der kan jeg ikke komme videre fra, så jeg kørte tilbage af mit eget spor. Krydsede hovedvejen, kørte under motorvejen, og krydsede til sidst Bogensevejen.
Ude midt på en vestfynsk mark følte jeg mig fri som et forår. Jeg kørte parallelt med hovedvejen, som var så langt borte, at bilerne var støjfri skinnende corgi'er. Himlen var urimeligt blå, og en fugl hang oppe over marken og sang - og sang - og sang. Solen varmede mit ansigt, og hvis nogen mødte en cyklist i blåt, med en lys hestehale og et stort, stort grin, så var det bare mig.
Fra Kauslunde snirklede jeg mig ad veje og omveje frem, til jeg fandt et skilt, der pegede mod Strib. Der var lidt modvind, men jeg følte mig som en af de glade ponyer, jeg cyklede forbi - på græs for første gang i år. Jeg mødte et par Baghjulere, som jeg kendte, ude ved Vejlby Fed. De var på vej den anden retning, men vi hilste glad.
Vejen gik gennem Strib, og ad vejen langs bæltet ind mod Middelfart. Solen fik Lillebælt til at glitre og jeg blev blændet af solstrejf fra vandet, trods mine cykelbriller.
På vej tilbage over Lillebæltsbroen mødte jeg en af vejens farende svende med barnevogn og det hele. Vi hilste pænt, og jeg følte mig lidt i familie med ham - et med vejen og glimtvis fri.
Næsten ovre stoppede jeg og vinkede farvel til Fyn.
Det var nu også godt at komme hjem - med næsten 50 km i benene, en stank af gnu i næsen da svedtrøjerne skulle over hovedet, og et bad og lidt mad lokkende ...
Mine ben summede lidt, da jeg spiste min frokost, siddende i en campingstol på terrassen.
Ah.
Nemlig den høje himmel over markerne og de små, snoede veje. Lokket af det fantastiske vejr sadlede jeg min trofaste jernged, og tog den med mig ud i det fynske forår.
Lillebæltsbroen lignede et løfte. Himlen og vandet og landet var bare så smukt som det lå der og missede med øjnene i den klare sol.
Det var ikke en træningstur, som når jeg kører på min racercykel. Jeg styrede ned ad små grusveje og sjove stier, og snoede og snirklede mig på den vej langs kysten syd om Middelfart.
Forbi feriebyen, de nye lejlighedsklodser og roklubben. Mit øje mødte alle steder smukke motiver, som tvang mig til at stoppe og nyde.
Et godt stykke ude efter golfbanen valgte jeg at krydse ind i landet igen. Kørte ad landevejen ud til Svenstrup strand. Der kan jeg ikke komme videre fra, så jeg kørte tilbage af mit eget spor. Krydsede hovedvejen, kørte under motorvejen, og krydsede til sidst Bogensevejen.
Ude midt på en vestfynsk mark følte jeg mig fri som et forår. Jeg kørte parallelt med hovedvejen, som var så langt borte, at bilerne var støjfri skinnende corgi'er. Himlen var urimeligt blå, og en fugl hang oppe over marken og sang - og sang - og sang. Solen varmede mit ansigt, og hvis nogen mødte en cyklist i blåt, med en lys hestehale og et stort, stort grin, så var det bare mig.
Fra Kauslunde snirklede jeg mig ad veje og omveje frem, til jeg fandt et skilt, der pegede mod Strib. Der var lidt modvind, men jeg følte mig som en af de glade ponyer, jeg cyklede forbi - på græs for første gang i år. Jeg mødte et par Baghjulere, som jeg kendte, ude ved Vejlby Fed. De var på vej den anden retning, men vi hilste glad.
Vejen gik gennem Strib, og ad vejen langs bæltet ind mod Middelfart. Solen fik Lillebælt til at glitre og jeg blev blændet af solstrejf fra vandet, trods mine cykelbriller.
På vej tilbage over Lillebæltsbroen mødte jeg en af vejens farende svende med barnevogn og det hele. Vi hilste pænt, og jeg følte mig lidt i familie med ham - et med vejen og glimtvis fri.
Næsten ovre stoppede jeg og vinkede farvel til Fyn.
Det var nu også godt at komme hjem - med næsten 50 km i benene, en stank af gnu i næsen da svedtrøjerne skulle over hovedet, og et bad og lidt mad lokkende ...
Mine ben summede lidt, da jeg spiste min frokost, siddende i en campingstol på terrassen.
Ah.
søndag, marts 11, 2007
Ikke-opsparet vrede
Jeg sad tidligere og genlæste mit indlæg om min kontrovers med 3F.
Jeg fortryder ikke en linie jeg skrev, og jeg mener, at min henvendelse er berettiget. Men samtidig kan jeg huske den vrede, jeg følte koge og boble i mig. Følelsen i maven. Hvordan jeg talte hurtigere, og tænkte hurtigere.
Den vrede er ofte boblet op på det seneste. Ofte i situationer, hvor jeg blot burde have undersøgt situationen nærmere og sørget for, at der blev rettet op på noget.
Det er typisk også det, jeg har gjort. Men jeg har gjort det med glohed vrede boblende i maveregionen - vrede mod nogen, som har begået en fejl, ikke for at gøre ondt eller genere nogen - måske af dovenskab eller uvidenhed, men bestemt ikke som en personlig vendetta mod mig.
Den vrede, jeg har følt i situationen, har ikke altid været berettiget. Den burde have været irritation, allerhøjst. Men jeg har taget ting ind, ladet det blive personligt. Blevet vred.
Det ligner mig dårligt, og er nok et godt signal på, hvor tynd min hud er for tiden. Hvor kommer al den vrede fra?
Jeg skal i kontakt med min evne til at trække vejret dybt ned i maven og tage tingene roligt. Vrede klæ'r mig så dårligt.
Jeg fortryder ikke en linie jeg skrev, og jeg mener, at min henvendelse er berettiget. Men samtidig kan jeg huske den vrede, jeg følte koge og boble i mig. Følelsen i maven. Hvordan jeg talte hurtigere, og tænkte hurtigere.
Den vrede er ofte boblet op på det seneste. Ofte i situationer, hvor jeg blot burde have undersøgt situationen nærmere og sørget for, at der blev rettet op på noget.
Det er typisk også det, jeg har gjort. Men jeg har gjort det med glohed vrede boblende i maveregionen - vrede mod nogen, som har begået en fejl, ikke for at gøre ondt eller genere nogen - måske af dovenskab eller uvidenhed, men bestemt ikke som en personlig vendetta mod mig.
Den vrede, jeg har følt i situationen, har ikke altid været berettiget. Den burde have været irritation, allerhøjst. Men jeg har taget ting ind, ladet det blive personligt. Blevet vred.
Det ligner mig dårligt, og er nok et godt signal på, hvor tynd min hud er for tiden. Hvor kommer al den vrede fra?
Jeg skal i kontakt med min evne til at trække vejret dybt ned i maven og tage tingene roligt. Vrede klæ'r mig så dårligt.
I Dantes helvede...
Jeg er ikke særlig nervøs. Det skal man vel tro på himmel og helvede for at blive :-) Jeg er højst lidt stolt af at score "very high" på "lustful" - *GG*
The Dante's Inferno Test has banished you to the Second Level of Hell!
Here is how you matched up against all the levels:
Take the Dante's" Divine Comedy Inferno Test
The Dante's Inferno Test has banished you to the Second Level of Hell!
Here is how you matched up against all the levels:
| Level | Score |
|---|---|
| Purgatory (Repenting Believers) | Very Low |
| Level 1 - Limbo (Virtuous Non-Believers) | Low |
| Level 2 (Lustful) | Very High |
| Level 3 (Gluttonous) | Low |
| Level 4 (Prodigal and Avaricious) | Moderate |
| Level 5 (Wrathful and Gloomy) | Low |
| Level 6 - The City of Dis (Heretics) | Very High |
| Level 7 (Violent) | Very High |
| Level 8- the Malebolge (Fraudulent, Malicious, Panderers) | Moderate |
| Level 9 - Cocytus (Treacherous) | High |
Take the Dante's" Divine Comedy Inferno Test
lørdag, marts 10, 2007
Livsnyderen vs. 3F
Man skal høre meget, før ørerne falder af.
Og I fredags blev Andreas ringet op af det vikarbureau, han er ansat i og fik at vide, at han SKULLE melde sig ind i 3F NU - ellers ville tillidsmændene komme og smide ham ud, når han mødte på arbejde på mandag.
Hvad f....? Mig bekendt er eksklusivaftaler ikke lovlige her i landet, så det fattede jeg jo ikke meget af.
Andreas er ansat ved et vikarbureau, og han skal være på sin nuværende arbejdsplads - Coca Cola - i få uger endnu. Så jeg fatter jo bare slet ikke sådan en fremgangsmåde, og det fik mig lige LIDT ud af røret. Jeg tilbød derfor Andreas, at jeg ville undersøge sagen lidt nærmere.
Først ringede jeg til vikarbureauet. De sagde bare, at ude hos Coca Cola er de åbenbart meget skrappe med det der med fagforening. "Men det er jo ulovligt," sagde jeg. Det vidste damen tilsyneladende ikke. Eller også var hun ligeglad.
Så ringede jeg til 3F. Jeg forklarede situationen. At min søn sådan set kun havde et par uger tilbage derude, og jeg synes det var lidt overgearet. Og om de var klar over, at der på en af deres arbejdspladser blev håndhævet en regel, som var ulovlig??
Hende, jeg talte med, var sådan set enig. Hun syntes, at jeg skulle ringe til ham, som er ansvarlig for industriområdet - han havde fri fredag. Det sagde jeg, at jeg helt sikkert ville. Hun lovede til gengæld, at Andreas kan melde sig ind nu, og melde sig ud igen, når han har sidste arbejdsdag - og at han ikke bindes til en længere periode.
Jeg forventer, at 3F gør noget ved det. Hvis ikke ham, jeg taler med på mandag, vil committe sig til det, ringer jeg til Ekstra Bladet. Eller en anden avis, som vil fortælle om, hvordan Coca Colas fagforeningspampere bryder reglerne.
Det er jo ikke fordi jeg ikke synes, vi skal bakke op om fagforeningerne. Jeg er jo selv medlem af den fagforening, som forhandler overenskomst på min arbejdsplads, og jeg har i mange år været tillidsmand, og har også været ret involveret i fagforeningspolitik.
Men jeg er i DEN grad modstander af tvang. Hvis fagforeningerne ikke kan få medlemmer, er det fordi deres vare ikke er god nok. Længere er den ikke.
Og jeg er tændt. Kom an, 3F.
Og I fredags blev Andreas ringet op af det vikarbureau, han er ansat i og fik at vide, at han SKULLE melde sig ind i 3F NU - ellers ville tillidsmændene komme og smide ham ud, når han mødte på arbejde på mandag.
Hvad f....? Mig bekendt er eksklusivaftaler ikke lovlige her i landet, så det fattede jeg jo ikke meget af.
Andreas er ansat ved et vikarbureau, og han skal være på sin nuværende arbejdsplads - Coca Cola - i få uger endnu. Så jeg fatter jo bare slet ikke sådan en fremgangsmåde, og det fik mig lige LIDT ud af røret. Jeg tilbød derfor Andreas, at jeg ville undersøge sagen lidt nærmere.
Først ringede jeg til vikarbureauet. De sagde bare, at ude hos Coca Cola er de åbenbart meget skrappe med det der med fagforening. "Men det er jo ulovligt," sagde jeg. Det vidste damen tilsyneladende ikke. Eller også var hun ligeglad.
Så ringede jeg til 3F. Jeg forklarede situationen. At min søn sådan set kun havde et par uger tilbage derude, og jeg synes det var lidt overgearet. Og om de var klar over, at der på en af deres arbejdspladser blev håndhævet en regel, som var ulovlig??
Hende, jeg talte med, var sådan set enig. Hun syntes, at jeg skulle ringe til ham, som er ansvarlig for industriområdet - han havde fri fredag. Det sagde jeg, at jeg helt sikkert ville. Hun lovede til gengæld, at Andreas kan melde sig ind nu, og melde sig ud igen, når han har sidste arbejdsdag - og at han ikke bindes til en længere periode.
Jeg forventer, at 3F gør noget ved det. Hvis ikke ham, jeg taler med på mandag, vil committe sig til det, ringer jeg til Ekstra Bladet. Eller en anden avis, som vil fortælle om, hvordan Coca Colas fagforeningspampere bryder reglerne.
Det er jo ikke fordi jeg ikke synes, vi skal bakke op om fagforeningerne. Jeg er jo selv medlem af den fagforening, som forhandler overenskomst på min arbejdsplads, og jeg har i mange år været tillidsmand, og har også været ret involveret i fagforeningspolitik.
Men jeg er i DEN grad modstander af tvang. Hvis fagforeningerne ikke kan få medlemmer, er det fordi deres vare ikke er god nok. Længere er den ikke.
Og jeg er tændt. Kom an, 3F.
Fredag fantastic....
I denne uge har Andreas arbejdet aften - fra 14 til 22.30. De fleste morgener er han kommet op og har spist morgenmad sammen med resten af familien. Det nyder vi - den periode, han arbejdede på posten, så vi ham aldrig til morgenmad, fordi han fik fri kl. 00.30.
En morgen var han endda så tidligt oppe, at han fik til opgave at purre Kristian. Behøver jeg sige, at Kristian var MEGET motiveret for at vågne??
Vi skulle have gæster i går - Alex og Marie. Alex er min kollega, og tidligere med-tillidsmand, og de har været mine venner i mange år efterhånden. Ad åre er de også blevet Brunos. Vi har det altid forfærdeligt hyggeligt, så det var set frem til med stor glæde!
Der skulle laves lidt god mad, men jeg havde ikke mere travlt, end at der også blev til en ægte gang fredags-eftermiddags-nydning med varm cacao og boller ... uhm :-)
De blev indtaget ved spisebordet, med udsigt til de dejlige tulipaner, min mor sendte mig torsdag - de bliver inderligt nydt, og omhyggeligt sat på det kølige gæsteværelse om natten.
Kristian og Bodil var i vældigt fredagshumør, og kunne ses i kærlig søskendetæthed...
Jeg nåede at få lavet alt klar, inden Alex og Marie kom. Simreretter, der passer sig selv, er en herlig opfindelse! Og forretten, som var en kokossuppe med lime, var forberedt ved at ALT var skåret i stykker og puttet i plasticbøtter i køleskabet - det var en smal sag at stege og blande og gøre klar.
Vi havde en fantastisk hyggelig aften. Der blev drukket dejlig rødvin fra Ellul-Ferrieres, som vores gæster havde med, og hen på aftenen tog vi en virtuel tur rundt på øen Islay ... vi har en svaghed for whisky fra det område, så flaskerne med Lagavulin, Laphroig, Ardbeg og Bowmore kom på bordet. Uhm! Det er gode sager.... jeg elsker de røgede, kraftige Islay-whiskyer, men kan bestemt også godt lide den Dalwhinney vi har i skabet - den er rundere og mildere, men også MEGET drikkelig!
Jeg kunne faktisk lide dem så godt, at jeg vågnede med et dunkende hoved kl. 3. Pyha. Godt, at hovedpinepillerne er opfundet!!
Trods hovedpine må jeg sige - at tid med gode venner, det er ægte livsnyder-tid...
En morgen var han endda så tidligt oppe, at han fik til opgave at purre Kristian. Behøver jeg sige, at Kristian var MEGET motiveret for at vågne??
Vi skulle have gæster i går - Alex og Marie. Alex er min kollega, og tidligere med-tillidsmand, og de har været mine venner i mange år efterhånden. Ad åre er de også blevet Brunos. Vi har det altid forfærdeligt hyggeligt, så det var set frem til med stor glæde!
Der skulle laves lidt god mad, men jeg havde ikke mere travlt, end at der også blev til en ægte gang fredags-eftermiddags-nydning med varm cacao og boller ... uhm :-)
De blev indtaget ved spisebordet, med udsigt til de dejlige tulipaner, min mor sendte mig torsdag - de bliver inderligt nydt, og omhyggeligt sat på det kølige gæsteværelse om natten.
Kristian og Bodil var i vældigt fredagshumør, og kunne ses i kærlig søskendetæthed...
Jeg nåede at få lavet alt klar, inden Alex og Marie kom. Simreretter, der passer sig selv, er en herlig opfindelse! Og forretten, som var en kokossuppe med lime, var forberedt ved at ALT var skåret i stykker og puttet i plasticbøtter i køleskabet - det var en smal sag at stege og blande og gøre klar.
Vi havde en fantastisk hyggelig aften. Der blev drukket dejlig rødvin fra Ellul-Ferrieres, som vores gæster havde med, og hen på aftenen tog vi en virtuel tur rundt på øen Islay ... vi har en svaghed for whisky fra det område, så flaskerne med Lagavulin, Laphroig, Ardbeg og Bowmore kom på bordet. Uhm! Det er gode sager.... jeg elsker de røgede, kraftige Islay-whiskyer, men kan bestemt også godt lide den Dalwhinney vi har i skabet - den er rundere og mildere, men også MEGET drikkelig!
Jeg kunne faktisk lide dem så godt, at jeg vågnede med et dunkende hoved kl. 3. Pyha. Godt, at hovedpinepillerne er opfundet!!
Trods hovedpine må jeg sige - at tid med gode venner, det er ægte livsnyder-tid...
torsdag, marts 08, 2007
Kvindernes kampdag
Har jeg et forhold til kvindernes kampdag? Nej.
Synes jeg at ligestilling er et uinteressant, antikveret emne? Nej.
For gu' har vi da ej ligestilling. Indrømmet, vi er nået et stykke, men vi har f.eks. stadig ikke lige løn. Vi har stadig en masse tankebarrierer - ved begge køn - der begrænser os (og også mændene).
Jeg er ved at brække mig ved at læse Mads Christensen sige (var det i Jyllands Komposten?) at han syntes liiiiige de danske kvinder skulle ta' at tænke LIDT på, at i den 3. verden er der LANGT flere ALVORLIGT undertrykte kvinder, end der er i Danmark.
Underforstået: at tale om, at vi ikke har ligestilling i DK, er noget "pjat".
Han sku' ha' cigaren op på tværs, skulle han!!
Det er godt for vores børn, at barselsorloven er blevet længere.
Men det er ikke godt for vores pigebørn, at deres mødre i langt de fleste tilfælde er dem, der tager orloven (fordi de er lavest lønnet, typisk) - for det skævvrider unge, fødedygtige kvinders muligheder og værdi på arbejdsmarkedet i forhold til mændenes.
Jeg er ikke betonrødstrømpe, og jeg er ikke som Susling blevet tidligt indoktrineret af bombastiske frigørelsesdamer. Min mor var en kernefamiliemor fra Jylland, og jeg tror ikke HELT wicca var slået så massivt igennem i hendes kredse.
Og jeg har i høj grad afsmag for kvindebevægelsen (og alle bevægelser i øvrigt), når den i for høj grad kommer til at ligne religion. Derfor har jeg et let distanceret forhold til sådan noget som en international kampdag.
Af den grund vil jeg i stedet for den knyttede næve sende et venligt V-tegn i retning af jer andre (og i særdeleshed Søster Susling) og sige: HEJ SØSTER... hvor end du er...
Synes jeg at ligestilling er et uinteressant, antikveret emne? Nej.
For gu' har vi da ej ligestilling. Indrømmet, vi er nået et stykke, men vi har f.eks. stadig ikke lige løn. Vi har stadig en masse tankebarrierer - ved begge køn - der begrænser os (og også mændene).
Jeg er ved at brække mig ved at læse Mads Christensen sige (var det i Jyllands Komposten?) at han syntes liiiiige de danske kvinder skulle ta' at tænke LIDT på, at i den 3. verden er der LANGT flere ALVORLIGT undertrykte kvinder, end der er i Danmark.
Underforstået: at tale om, at vi ikke har ligestilling i DK, er noget "pjat".
Han sku' ha' cigaren op på tværs, skulle han!!
Det er godt for vores børn, at barselsorloven er blevet længere.
Men det er ikke godt for vores pigebørn, at deres mødre i langt de fleste tilfælde er dem, der tager orloven (fordi de er lavest lønnet, typisk) - for det skævvrider unge, fødedygtige kvinders muligheder og værdi på arbejdsmarkedet i forhold til mændenes.
Jeg er ikke betonrødstrømpe, og jeg er ikke som Susling blevet tidligt indoktrineret af bombastiske frigørelsesdamer. Min mor var en kernefamiliemor fra Jylland, og jeg tror ikke HELT wicca var slået så massivt igennem i hendes kredse.
Og jeg har i høj grad afsmag for kvindebevægelsen (og alle bevægelser i øvrigt), når den i for høj grad kommer til at ligne religion. Derfor har jeg et let distanceret forhold til sådan noget som en international kampdag.
Af den grund vil jeg i stedet for den knyttede næve sende et venligt V-tegn i retning af jer andre (og i særdeleshed Søster Susling) og sige: HEJ SØSTER... hvor end du er...
Et pust fra fortiden
Jeg er lidt hypersensitiv for tiden. Dufte, lyde, en stump af en sangtekst - det bevæger mig så meget.
I går, da jeg kørte ind til Fredericia for at hente Bodil efter hendes dramalektion, startede jeg cd-afspilleren, og denne sang tonede frem:
Kloden
drejer stille rundt i nat
på kommoden
ligger Soya og Karen Blixen
månen skinner ind- på din kind
dine strømper ligger smidt
på ryggen af min lænestol
og tankerne tikker af
jeg døser hen
efter endnu en dag
Gaden
spiller sin musik for mig
som en summen i det fjerne
fra en stjerne
skyggerne får liv
sejler bort på en sky af cellofan
der ga' mig nykker hele dagen
nu ligger jeg og gemmer mig
cooler af
efter endnu en dag
Kloden
drejer stille rundt i nat
på kommoden
ligger Soya og Karen Blixen
drømme lister frem
og står på lur
og de nikker og hvisker kom
når det er mig der står for tur
og jeg følger med
stikker af
fra endnu en dag
Det er sådan en smuk sang - en af de Gas-sange, der flytter mig allermest. Den ramte mig midt i hjertet på en tid, hvor jeg var meget ung og påvirkelig. At høre den en regnvåd martsaften, i mørket i bilen, hensatte mig til en anden tid.
Hvor verden var stor og fuld af mysterier. Hvor min mave kildrede fordi livet foran mig var et eventyr. Hvor sommeren varede næsten evigt og jeg kunne blive et med tusmørket ved stranden uden at prøve. Jeg var fri inden i men udvendig bundet af de regler, der følger med, når man er elsket barn.
Sangen emmer fred og blidhed. Og den lagde sig varmt og blødt om mit hjerte i går.
I går, da jeg kørte ind til Fredericia for at hente Bodil efter hendes dramalektion, startede jeg cd-afspilleren, og denne sang tonede frem:
Kloden
drejer stille rundt i nat
på kommoden
ligger Soya og Karen Blixen
månen skinner ind- på din kind
dine strømper ligger smidt
på ryggen af min lænestol
og tankerne tikker af
jeg døser hen
efter endnu en dag
Gaden
spiller sin musik for mig
som en summen i det fjerne
fra en stjerne
skyggerne får liv
sejler bort på en sky af cellofan
der ga' mig nykker hele dagen
nu ligger jeg og gemmer mig
cooler af
efter endnu en dag
Kloden
drejer stille rundt i nat
på kommoden
ligger Soya og Karen Blixen
drømme lister frem
og står på lur
og de nikker og hvisker kom
når det er mig der står for tur
og jeg følger med
stikker af
fra endnu en dag
Det er sådan en smuk sang - en af de Gas-sange, der flytter mig allermest. Den ramte mig midt i hjertet på en tid, hvor jeg var meget ung og påvirkelig. At høre den en regnvåd martsaften, i mørket i bilen, hensatte mig til en anden tid.
Hvor verden var stor og fuld af mysterier. Hvor min mave kildrede fordi livet foran mig var et eventyr. Hvor sommeren varede næsten evigt og jeg kunne blive et med tusmørket ved stranden uden at prøve. Jeg var fri inden i men udvendig bundet af de regler, der følger med, når man er elsket barn.
Sangen emmer fred og blidhed. Og den lagde sig varmt og blødt om mit hjerte i går.
onsdag, marts 07, 2007
Motorik ønskes...
...eller måske ville en hjerne være på sin plads?
Alt er bare gået galt for mig i dag. Jeg startede med at møde på arbejde - og da jeg stod med mit adgangskort ude ved døren, og slog op i databasen for at finde adgangskoden .... fik jeg bare en NOTFOUND tilbage. Det tog mig vel ½ minuts tid at overbevise søgemaskinen bag øjenbrynene om, at den GODT kunne huske den adgangskode - som jeg i øvrigt har haft i en 6-8 år ....
Her til aften kulminerede min hjernedødhed ... først fyldte jeg fint salt i saltkværnen, og fik derved hældt MEGET salt på de sagesløse koteletter, vi skulle have til aften.
Ærgrerlig og sur hældte jeg det dumme salt i vasken, og fandt kværnsaltet frem. Det gik naturligvis hverken værre eller bedre, end at jeg mistede kontrollen over min hældebevægelse og SCHWUUUSH (meget anvendelig lyd) var der kommet ca. dobbelt så meget fransk havsalt ud af kassen, som der kunne være i saltkværnen....
Så gik det ud over broccolien, som skulle koges. Den blev skåret i stykker og lagt i gryden, og der blev tændt op. Først da den sydende lyd havde stået på nogen tid, og en mystisk lugt bredte sig i køkkenet, gik det op for mig, at jeg nok også skulle have hældt vand ved....
Er der nogen, der har set min hjerne? Jeg tror, jeg har forlagt den...
Alt er bare gået galt for mig i dag. Jeg startede med at møde på arbejde - og da jeg stod med mit adgangskort ude ved døren, og slog op i databasen for at finde adgangskoden .... fik jeg bare en NOTFOUND tilbage. Det tog mig vel ½ minuts tid at overbevise søgemaskinen bag øjenbrynene om, at den GODT kunne huske den adgangskode - som jeg i øvrigt har haft i en 6-8 år ....
Her til aften kulminerede min hjernedødhed ... først fyldte jeg fint salt i saltkværnen, og fik derved hældt MEGET salt på de sagesløse koteletter, vi skulle have til aften.
Ærgrerlig og sur hældte jeg det dumme salt i vasken, og fandt kværnsaltet frem. Det gik naturligvis hverken værre eller bedre, end at jeg mistede kontrollen over min hældebevægelse og SCHWUUUSH (meget anvendelig lyd) var der kommet ca. dobbelt så meget fransk havsalt ud af kassen, som der kunne være i saltkværnen....
Så gik det ud over broccolien, som skulle koges. Den blev skåret i stykker og lagt i gryden, og der blev tændt op. Først da den sydende lyd havde stået på nogen tid, og en mystisk lugt bredte sig i køkkenet, gik det op for mig, at jeg nok også skulle have hældt vand ved....
Er der nogen, der har set min hjerne? Jeg tror, jeg har forlagt den...
tirsdag, marts 06, 2007
X-tetten vælter hytten...
Vi tog Nr. Aaby plejecenter med storm i går :-)
Det var et enormt hyggeligt arrangement. Mange af de ældre havde selv sunget eller spillet i mange år, og de var et positivt og lydhørt publikum. I pausen mellem settene fik vi kaffe og kage sammen med de fremmødte, og en sludder fik vi også ... det var hyggeligt.
Den gode stemning gjorde os godt tilpasse, så vi kunne yde vores bedste - og når vi er bedst, er vi tilbage i skoene, har masser af overskud og kontakt med publikum .... sjovt og hyggeligt arrangement, et dejligt publikum ... hvad kan man så ønske sig mere?
Men 2 gange ½ time - det er dobbelt så meget som vores normale optræden. Så vi var godt brugte, da vi var færdige...
Det var et enormt hyggeligt arrangement. Mange af de ældre havde selv sunget eller spillet i mange år, og de var et positivt og lydhørt publikum. I pausen mellem settene fik vi kaffe og kage sammen med de fremmødte, og en sludder fik vi også ... det var hyggeligt.
Den gode stemning gjorde os godt tilpasse, så vi kunne yde vores bedste - og når vi er bedst, er vi tilbage i skoene, har masser af overskud og kontakt med publikum .... sjovt og hyggeligt arrangement, et dejligt publikum ... hvad kan man så ønske sig mere?
Men 2 gange ½ time - det er dobbelt så meget som vores normale optræden. Så vi var godt brugte, da vi var færdige...
mandag, marts 05, 2007
Og udsigten for den kommende uge...
Jeg ser ind i en rigtig travl uge.
Der er aften-aktiviteter næsten hver dag, og fredag aften kulminerer det med et hyggeligt vennebesøg, hvor der skal laves lækker mad og hygges igennem.
I aften starter vi med et synge-job - jeg kan lige nå at hente unger til badminton, så skal jeg afsted til Middelfart, hvor vi skal synge en blanding af dansk og jazz/rytmisk for en flok forhåbentlig glade pensionister.
Og lige pludselig er det fredag.
Så hvis der er lidt stille på bloggen, er jeg ikke i krise, eller holder pause fra bloggen. Jeg har bare travlt :-)
Hav det godt derude!
Der er aften-aktiviteter næsten hver dag, og fredag aften kulminerer det med et hyggeligt vennebesøg, hvor der skal laves lækker mad og hygges igennem.
I aften starter vi med et synge-job - jeg kan lige nå at hente unger til badminton, så skal jeg afsted til Middelfart, hvor vi skal synge en blanding af dansk og jazz/rytmisk for en flok forhåbentlig glade pensionister.
Og lige pludselig er det fredag.
Så hvis der er lidt stille på bloggen, er jeg ikke i krise, eller holder pause fra bloggen. Jeg har bare travlt :-)
Hav det godt derude!
søndag, marts 04, 2007
Tilbageblik på en søndag
Schwuuuuuushhh!!
Så var den weekend altså gået. Er det virkelig hele to dage siden, at jeg tænkte "Aahhh - det er fredag og fyraften!" og tussede hjem til mit hus og mine poder? Tjah, tilsyneladende!
Fredagen gik med den flere gange planlagte og flere gange aflyste tur i Ikea. Jeg har lovet Kristian en ny seng for LÆNGE siden, og nu skulle det altså være! Han fik valgt sig den, han ville have - en fin briks i hvid og bøg, mage til Bodils, med 3 skuffer under. Man får godt nok meget seng for et par tusser i Ikea.
På vej gennem butikken lød det over højttaleren, at alle Dankort-terminaler i hele DK var nede, og at vi nok skulle regne med lidt længere kø ved kassen. Det var nu ikke så slemt, for alle kasser havde en slæde, så det var muligt at betale med Dankort. Den søde, ustressede kvinde, som kørte mine varer igennem, fortalte at hun før havde arbejdet i Bilka - der havde de TRE slæder i hele butikken.
Jeg grinte fælt i skægget over, at jeg IKKE var i Bilka at handle fredag aften....
Vi fik samlet sengen i dag, og Kristian er godt tilfreds... han har fået møbleret om i samme ombæring, så hans værelse er blevet SÅ fint.
Lørdag havde vi gæster. Vores venner (og mine kolleger) Eva og Klaus, og deres 3 skønne unger, invaderede matriklen omkring kaffetid - og blev hængende på hyggeligste vis til omkring midnat.
Min kære mand fleksede sin børnetække-muskel og beviste, at han var totalt på omgangshøjde med Ludvig, som bliver 2 til sommer. Bruno var totalt charmeret - men mage til smilende, mild og omgængelig unge skal man da også lede længe efter!
De to store børn - Ellen, som er ... 4 tror jeg nok ... og William på 6 år, så vi ikke meget til. De så dvd-film og tegnede sammen med Bodil og Kristian, og der opstod et gensidigt tilbedelsesforhold mellem Ellen og Bodil. Bodil ville godt adoptere Ellen som sin lillesøster. Og Ellen syntes, at Bodil er FANTASTISK. Ikke mindst, da hun fik en make-over ... wow.
...men det ER altså svært at undgå læbestift på ærmet!
Vi blev som sædvanlig enige om, at der ikke skal gå nær så længe mellem vi ses i fremtiden! Og denne gang mener vi det :-)
Det var en rigtig dejlig dag og aften - og med lidt søndagsstemning slutter vi af for denne weekend...
Så var den weekend altså gået. Er det virkelig hele to dage siden, at jeg tænkte "Aahhh - det er fredag og fyraften!" og tussede hjem til mit hus og mine poder? Tjah, tilsyneladende!
Fredagen gik med den flere gange planlagte og flere gange aflyste tur i Ikea. Jeg har lovet Kristian en ny seng for LÆNGE siden, og nu skulle det altså være! Han fik valgt sig den, han ville have - en fin briks i hvid og bøg, mage til Bodils, med 3 skuffer under. Man får godt nok meget seng for et par tusser i Ikea.
På vej gennem butikken lød det over højttaleren, at alle Dankort-terminaler i hele DK var nede, og at vi nok skulle regne med lidt længere kø ved kassen. Det var nu ikke så slemt, for alle kasser havde en slæde, så det var muligt at betale med Dankort. Den søde, ustressede kvinde, som kørte mine varer igennem, fortalte at hun før havde arbejdet i Bilka - der havde de TRE slæder i hele butikken.
Jeg grinte fælt i skægget over, at jeg IKKE var i Bilka at handle fredag aften....
Vi fik samlet sengen i dag, og Kristian er godt tilfreds... han har fået møbleret om i samme ombæring, så hans værelse er blevet SÅ fint.
Lørdag havde vi gæster. Vores venner (og mine kolleger) Eva og Klaus, og deres 3 skønne unger, invaderede matriklen omkring kaffetid - og blev hængende på hyggeligste vis til omkring midnat.
Min kære mand fleksede sin børnetække-muskel og beviste, at han var totalt på omgangshøjde med Ludvig, som bliver 2 til sommer. Bruno var totalt charmeret - men mage til smilende, mild og omgængelig unge skal man da også lede længe efter!
De to store børn - Ellen, som er ... 4 tror jeg nok ... og William på 6 år, så vi ikke meget til. De så dvd-film og tegnede sammen med Bodil og Kristian, og der opstod et gensidigt tilbedelsesforhold mellem Ellen og Bodil. Bodil ville godt adoptere Ellen som sin lillesøster. Og Ellen syntes, at Bodil er FANTASTISK. Ikke mindst, da hun fik en make-over ... wow.
...men det ER altså svært at undgå læbestift på ærmet!
Vi blev som sædvanlig enige om, at der ikke skal gå nær så længe mellem vi ses i fremtiden! Og denne gang mener vi det :-)
Det var en rigtig dejlig dag og aften - og med lidt søndagsstemning slutter vi af for denne weekend...
Fødselsdagen, som blev glemt!
I går kom jeg i tanker om, at jeg for nogen dage siden rent faktisk kunne fejre denne blogs 1 års fødselsdag!
Da den blev ½ år, glædede jeg mig til at lave et jubilæumsindlæg! 1-års-dagen skulle fejres med fynd og klem, skulle den.
Men hverdagen vandt - da den 27. februar oprandt i tirsdags - dagen for mit jubilæum - tænkte jeg overhovedet ikke på det.... men jeg var selvfølgelig også en træt livsnyder lige den dag!
Så fødselsdagen blev glemt.
Bloggen overlevede det heldigvis.
Da den blev ½ år, glædede jeg mig til at lave et jubilæumsindlæg! 1-års-dagen skulle fejres med fynd og klem, skulle den.
Men hverdagen vandt - da den 27. februar oprandt i tirsdags - dagen for mit jubilæum - tænkte jeg overhovedet ikke på det.... men jeg var selvfølgelig også en træt livsnyder lige den dag!
Så fødselsdagen blev glemt.
Bloggen overlevede det heldigvis.
fredag, marts 02, 2007
Scoretekst
Han scorede for hårdt dengang - med denneher sang:
Ring Til Mig
Når alt andet svigter
så ring til mig, babe
Det er ikke altid så svært som du tror
Græsset er grønt og fuglene synger
Verden er ny og uendelig Stor
Himlen er blå
hjertet er frit
Se ud over kanten-
det hele er dit
Når skyggerne danser
tungt mod din rude
og regnen hvisker dit ansigt ud
så kender jeg stedet
hvor glæden begynder
som boblende latter
under din hud
Himlen er blå
Hjertet er frit
Se ud over kanten-
det hele er dit
Når drømmene svigter
så ring til mig. babe
Det er ikke altid så let som jeg tror
Græsset er udtrådt og alvoren tynger
Verden er ond og modbydelig stor
Fortæl mig om himlen
Lyv for mig lidt
Er der mer tilbage-
er noget af det mit?
Ring Til Mig
Når alt andet svigter
så ring til mig, babe
Det er ikke altid så svært som du tror
Græsset er grønt og fuglene synger
Verden er ny og uendelig Stor
Himlen er blå
hjertet er frit
Se ud over kanten-
det hele er dit
Når skyggerne danser
tungt mod din rude
og regnen hvisker dit ansigt ud
så kender jeg stedet
hvor glæden begynder
som boblende latter
under din hud
Himlen er blå
Hjertet er frit
Se ud over kanten-
det hele er dit
Når drømmene svigter
så ring til mig. babe
Det er ikke altid så let som jeg tror
Græsset er udtrådt og alvoren tynger
Verden er ond og modbydelig stor
Fortæl mig om himlen
Lyv for mig lidt
Er der mer tilbage-
er noget af det mit?
torsdag, marts 01, 2007
Torsdagsplan
Planen for idag:
To timers spinning fra 17.30 til 19.30.
Derefter: hul på vasketøjsbunken samt afslapning i sofaen ... aaaaah!
To timers spinning fra 17.30 til 19.30.
Derefter: hul på vasketøjsbunken samt afslapning i sofaen ... aaaaah!
Abonner på:
Opslag (Atom)