Andreas' nye hobby

Det er utroligt. Han kan pudse på de støvler i timevis.

Når vi skal til forældredag ovre på kasernen i weekenden, må jeg simpelthen ha' lusket et par tricks ud af sergenten...



Der er åbent hus på lørdag, og Bodil, Kristian, Kristina og jeg skal derover. Bruno vil heller køre Melfar 24 hour challenge ... 24 timer på racercykel...

Jeg skal godtnok ha' en snak med den sergent!!

Aftryk

Bodil var malet til rollespil, da hun pludselig fik et anfald af bonusdatterkærlighed til Bruno.
Det lavede aftryk. :-D

Kik nøje OVER læbestiftmærket - der ses lidt øjenblåt osse...

Team Easy On Pressemøde

Denne her fandt jeg hos Milla ... og så var der dømt griner... ENDELIG noget at grine af i cykelsporten!

Homoseksuelle bamser

Jeg grinede faktisk lidt, da jeg i går læste historien om Tinky Winky, teletubbien, som angiveligt skulle være homoseksuel ... fordi den er blå og går med håndtaske...

Af den grund diskuterer man i Polen, om man vil vise serien på TV - for man skal jo ikke "opfordre børnene til den slags".

Nu kunne jeg finde masser af valide årsager til ikke at vise Teletubbies, hvis jeg havde en tv-kanal - jeg synes det er amerikaniseret, lalle-sukker-sødt møgtv - det ville for mig være en valid grund. At der er for mange tomme kalorier.

Men at Tinky Winky skulle være homoseksuel?? For det første havde jeg overhovedet ikke forbundet de mærkelige bamsedyr med noget seksuelt. Det er heller ikke sex, jeg tænker på, når jeg ser Bamse og Kylling. Så jeg trak lidt på fnisebåndet, og så spurgte jeg en helt-ude-af-skabet kollega, om han nogensinde har truffet Tinky-boy i miljøet?? Det kunne jo være, at han var et medlem af kollegaens slæng, der holder nogen (lyder det til) helt fantastisk sjove fester - jeg har i årevis plaget min kollega om at ta' mig MED ... jeg kunne da klistre noget skæg på og lave stemmen dyb og sådan...

Kollegaen havde set nyheden på internettet, og sukkede lidt. Han havde nemlig en vinkel på det, som jeg ikke havde tænkt på - nemlig at den viste den hårrejsende holdning, man i mange østlande stadig har til homoseksuelle.

Og det er jo rigtigt.

Ved nærmere eftertanke slog det mig, at man jo egentlig ikke behøver at tage til Polen for at finde sådan nogle holdninger. De trives jo i bedste velgående herhjemme også.

I vor hæderkronede folkekirke kan man finde mange præster, som mener det er en sygdom, man skal kureres for (og sikkert også mange, som er mere moderate, men det er jo ikke det, det handler om) - og for nylig gik en kendt DF'er så vidt som til at kalde homoseksuelle "handicappede".

At man i den grad kan dømme andre mennesker ud fra, hvem de forelsker sig i og går i seng med - det synes jeg snarere er sygeligt.

Kan man behandle folk for sådan nogle holdninger....?

Det forklarer en masse!

Jeg har netop på en hjemmeside kunnet konstatere, at jeg er 21,8 år gammel ... hvis man beregner min alder i Mars-år, vel at mærke.

Det forklarer da en del! Så passer min alder pludselig bedre til min mentale tilstand :o)

Vellyd - måske?

Jeg har spekuleret lidt over, hvordan jeg kunne dele den lydmæssige side af X-tetten med dem, der måtte have lyster i den retning.

Og så kom jeg jo i tanker om Thereses sange på hendes myspace. Så jeg fik lavet X-tettens lydfiler om til MP3 og med Thereses hjælp oprettet en myspace, som man kan loade musik op til.

Jeg håber ikke, jeg får ophavsretslige problemer ... for jeg ejer jo ikke ligefrem musikken, men mon ikke de fleste kan høre, at det bare er en flok sangglade amatører, som galer glad derudaf...

Du kan høre et par af vores sange, hvis du klikker her - god fornøjelse...

Frokostparty og aftengæster

I dag skulle vores gode venner, Alex og Marie, komme her ud forbi. Egentlig var det fordi Alex havde tilbudt at forsøge sig med nogle gode billeder af tøsebarnet i den smukke non-firmationskjole, men vi ku' jo lige så godt slå flere fluer med et smæk.

Så vi tog en gang frokost - en lækker salat med stegt kylling i, og noget godt brød til.
Alex og Marie havde kiks og ost med, og vi guffede til den store guldmedalje.



Brødet blev superlækkert - med oliven og soltørrede tomater samt frisk timian fra haven, og den lækre Læsø sydesalt med urter, som vi fik af Lene og landmanden sidste søndag.

Midt i besøget ringede Andreas og spurgte om der var mad nok til at Kristina og han kunne komme hjem i dag og spise med. Uden at ha' forberedt noget sagde jeg naturligvis jow jow - så der blev lige lynoptøet noget oksefars som senere kunne forvandles til en ordentlig skudefuld chili con carne.... lidt husmor er man vel, og kan altid fremtrylle mad til den værnepligtsaftjenende søn :-)



Så hygge med gode venner er nu afløst af hygge med familie. Jeg kunne personligt ikke forestille mig en bedre måde at bruge en fridag på, end at tilbringe masser af tid med mennesker, som betyder noget for mig, og samtidig indtage dejlig, gennemtænkt mad og god vin....

....man er vel en livsnyder.

Mig og Nyrup og de andre kendisser...

For nogle måneder siden skrev en journalist, Gorm Ruge, og spurgte: Hvorfor blogger du?
Han forklarede, at min kommentar ville komme til at stå sammen med en række andre bloggere i Jyske Banks kundeblad ... jeg svarede ham, og så glemte jeg det faktisk igen.

Indtil jeg i går sad med bladet i hånden og bladrede lidt. Så kom jeg i tanker om det ... og se - der var jeg jo - med billede - sammen med nogle "Andre bloggere" som var Poul Nyrup, Lisbeth Knudsen, musikeren Jens Unmack og en række andre ret kendte danskere.

Hallo ... er man snart en celebrity eller hvaaaad??

....jeg skal lige ud og tjekke, at Se & Hør ikke står og roder i mit affald!!

Godt at komme hjem til

En dag i denne uge kom jeg stressende hjem. Jeg var halvknotten, fordi jeg havde mødt Kristian udenfor - uden cyklehjelm, bag på sin egen cykel, med en kammerat kørende på den.
Og fordi hele bryggerset rodede.

Jeg flåede døren op til køkkenet, og så så jeg dette syn:



...og så fordampede min vrede og stress som saltvand på varm sommerhud....

Jeg skyndte mig op til Bodil og fortalte hende, hvor glad jeg var blevet for hendes blomster.

Pinsefryd

Hvor var det dejligt at gå på weekend igår til en lang weekend - og ingen udestående non-firmation :-)

Vi har næsten ingen planer denne pinseweekend. Andreas kom hjem fra Høvelte i går og så faktisk rimeligt frisk og glad ud, selvom denne uge har budt på 3 dages felt-øvelse - temmelig hård, lød det til. Men han var tilpas, var glad for at få lidt af mors hjemmelavede mad, og så kørte han videre til Børkop og kæresten.

I går blev også dagen hvor vi lavede den første prøve-opslagning af vores sommerresidens - det var godt at se, at den havde klaret vinteren (opstaldet hos svoger John) upåklageligt.



Det var så dejligt at se den slået op igen - og når jeg stod i forteltet og lukkede øjnene, duftede der saligt af sommerferie! Den kommer i brug som base for Bruno næste weekend, når han skal køre 24-timers løb - så har han et sted at skifte tøj og have ting stående, og eventuelt sove, hvis det bliver nødvendigt.



Vi får brug for den igen den 23., hvor vi skal fejre min storebrors runde fødselsdag på Djursland. Den ene sovekabine er lovet ud til min søster og svoger. Carsten får snorkeforbud den nat :o)

Måske skal vi også ud og campere lidt i uge 27. Der har vi ferie, og Bodil skal på rollespilslejr. Kristian har fået valget mellem koloni med fritidsklubben, og så at være sammen med os - og han har valgt os :-)
Så hvis vejret bliver godt, tager vi på camping et sted i Danmark nogle dage. Det er så sjældent at Kristian er enebarn hos os, så det bliver hyggeligt at have ham alene.

Jo .... det er snart sommer ... og det er dejligt!

Bjarne Riis - en mand

I går:

Erik Zabel: "Jeg har taget EPO ... buhuhuhu .... men jeg var presset og det var ikke min skyld og i øvrigt gjorde jeg det kun to gange! (snøft snøft)"

I dag:

Bjarne Riis står frem og indrømmer doping. Han tager selv ansvaret for sin forkerte handling, og holder helt generelt hovedet løftet. Han forsøger ikke at pynte på egne motiver eller skyde skylden på andre. Han ville køre hurtigt. Han valgte at snyde. Det var hans valg, og i dag fortryder han det.

Et sted er jeg urimeligt skuffet. Jeg ville så gerne have, at han ikke havde løjet. Det synes jeg er træls. ØVØVØV.

Et andet sted har jeg respekt for manden - ikke for hans misbrug, men for at han nu står frem for sit holds skyld, og at han gør det som ... ja, som en mand.

For en mand, det er der sq ingen tvivl om at han er.

....og så må I andre i øvrigt mene hvad I vil.

På linje

For en sjælden gangs skyld er jeg helt på linie med Claus Hjort Frederiksen med hensyn til de fundamentalistisk kristne præster som ikke vil give hånd til kvindelige kolleger.

Hovsa!

Jeg satte squashfrø til forspiring lige her i søndags.

Lige midt i min bedste, sydvendte vindueskarm. Så har jeg gået og kikket og kikket.
I går sværger jeg - der var ingenting!

Men da jeg kom ind i stuen i eftermiddag (hvor bemeldte vindueskarm er), var det gået amok! PLUDSELIG var der 4-5 cm høje spirer, og de havde formeligt kastet jordklumper ud i karmen, fordi de havde så travlt med at komme op i lyset.

Med den fart kan jeg høste squash på størrelse med min underarm om et par uger.

Livsnyderen bryder sammen og tilstår!

I kølvandet af alle disse indrømmelser fra tidligere Team Telekom ryttere, om brug af EPO og anden doping, føler jeg nu presset på mig som et tungt åg.

Så nu indrømmer jeg!!

Jeg har været dopet ved flere forskellige lejligheder.

Første gang var nok i 1978, hvor jeg tog bronze-idrætsmærke, under påvirkning af en større mængde rugbrød med leverpostej.

Et kritisk højdepunkt var i 1981, hvor jeg under en bådferie på Norfolk Broads rent faktisk blev syg, fordi jeg havde indtaget for store mængder af det præstationsfremmende stof, Pernod.

Siden hen bestod jeg studentereksamen (matematisk naturfaglig) på Aalborg Katedralskole, primært ved hjælp af større mængder makronstang og cola.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har lagt det af mig. Men så sent som i går gennemførte jeg en træningssession med pigerne fra X-tetten, med en skyhøj hæmatokritværdi på grund af indtagelse af rosévin.

Jeg tilstår - Jeg bekender.

Måske skulle jeg overveje at skrive en bog - hvis jeg skynder mig, kan den lige nå julehandlen!

Et øjeblik

En morgen da hun vågnede havde det regnet.
Fugtigheden hang stadig i luften som et minde
eller et løfte.

Der var en underlig stilhed i hendes hus.
Den trykkede mod trommehinderne og gjorde hendes bevægelser træge.
Lydene dæmpede.

Solen faldt ind over gulvet, skråt og gyldent
derfra op i hendes mave hvor det forplantede sig
i hendes ansigt som et smil.

Aftenens skygger var vasket bort for nu.
Vinduet på klem.

En morgen da hun vågnede havde det regnet.

Se nærmere til...

I dag var jeg ude at køre i min bil, og ind i mit hoved poppede en Pia Raug-sang, som jeg spillede til guitarundervisning for mange år siden. Se nærmere til, hed den. Det var oprindelig et digt, fundet i en gammel kvindes gemmer efter hendes død, og Pia Raug lavede en meget smuk melodi til den. Måske kender du den.

Nu har den spøgt i mit hoved hele dagen.

Vores køkken, det er ikke et samtalekøkken, men et solosangskøkken. Da Bruno tidligere på aftenen lavede aftensmad, sang han af karsken bælg, og senere, da jeg lavede minipizzaer til madpakker, var det at jeg sang den her Pia Raug sang.

Det vil sige... jeg nåede et stykke ned i den. Så stod jeg pludselig og græd, lige ned i tomatsovsen. Teksten er nemlig meget rørende - og følger en kvindes liv, fra hun er et trygt, lykkeligt barn, til hun er en gammel kone, som er alene og afhængig.

Dermed udtrykker den en af mine største bekymringer - nemlig at blive den, der bliver tilbage. Risikoen er der - faktisk er det en sandsynlighed, idet jeg har valgt mig en mand, som er 7 år ældre. Det er måske fjollet, men jeg kan slet ikke bære tanken at skulle blive gammel alene, ikke at have Bruno ved min side.

Så sangen fik mig til at græde. Og så ku' jeg jo lige så godt få tudet igennem. Over alle de småting, der tynger. Der er kollegaen med den kræftsyge datter - som netop har fået besked om, at de ikke kan gøre mere. Andre venner, med sorger, og de ting, der kan bekymre, som er tættere på.

Efter en lille tomatsovs-tudetur var jeg lidt gladere. Og pludselig kunne jeg synge hele sangen. Måske er det nogen gange bare en lille tudetur, der skal til.


Hvad ser du? Søster, her i min stue?
En gammel, sur og besværlig frue,
-lidt griset og rodet, hvor hun har ligget.
usikker på hånden og fjern i blikket.

Du taler lidt højt, men hun svarer ikke,
hun savler og hoster, har snue og hikke.
Hun takker dig ikke, for hvad du gør,og er så tit, som hun ikke bør.

Er det hvad du ser? Er det hvad du tænker?
Luk øjnene op og se mine lænker,
jeg sige dig hvem jeg er,den gamle kone, der ligger her.

Jeg er barn på ti i et lykkeligt hjem,
med forældre og søskende- jeg elsker dem.
Jeg er ung på seksten med håb og drømme,
så let på fod, og med tanker så ømme.
Jeg er brud på tyve, med roser på kind,
i mit eget hjem går jeg lykkeligt ind.
Jeg bliver mor, og bygger et hjem så trygt,
og værner mine mod kulde og frygt.

Og børnene vokser – sorger og glæder,
med årene veksler, vi ler og græder.
Så flyver ungerne væk fra reden,
min mand mig trøster, vi nyder freden.
Vi når de halvtreds, vore børnebørn kommer,
bringer uro og glæde hver eneste sommer.

Men så kommer sorger og tungere dage,
min mand er død, jeg er ene tilbage.
For børnene selv har børn og hjem nu,
og der er meget der fanger dem nu.
Og borte er alle de gode år, så varme og glade og i trygge kår.

Nu piller alderen fjerene af mig,
mit hjerte er tungt, mit hår falder af mig,
jeg har ingen kræfter til dagens pligter
for ryggen er bøjet, og synet svigter.

Men inden i det gamle kadaver,
er endnu levende, smukke haver.
Der lever en barndom, en ungdom og steder,
der lever minder, sorger og glæder.
De gladeste minder i sindet synger,
skønt alderens byrder mit hjerte tynger.
Og smerteligt nemmes den tunge lære,
at intet kan blive ved med at være.

Hvad ser du søster? – en gammel besværlig
–og træt lille kone? – nej vær nu ærlig
–se nærmere til – måske kan du finde,
et barn, en brud, en mor – måske en kvinde.

Se mig som sidder der inderst inde,
det er mig, som du skal prøve at se og finde.

Søndagsvisit

Vi har lige vinket farvel til Lene og landmanden, efter nogle gode timer med frokost, the og kage samt masser af snak på terrassen.

Vejret smilede ned på os, og vi hyggede os!

Jeg glæder mig til næste gang, deres vej falder her forbi - eller vores fører os nordpå, hvor de er.

:-)

Efter festen

Vi havde en rigtig god dag i torsdags!

Bruno og jeg kørte over med alle sodavand, øl osv og lukkede op kl. 8. Mens vi var ved at sætte borde op, kom vores gode kogekone, og gik igang med maden. Med sig havde hun sin datter, som skulle hjælpe til med mad og servering.

Snart duftede der af stegt bacon. Gerda laver ikke maden før tiden og køler/fryser - næh, tingene bliver lavet samme dag, hvis det er muligt.

Da vi var godt i gang med at dække bord, dukkede Bodils far op, og hjalp til med det sidste.
Så 10.30 kunne vi køre hjemad, så vi kunne smukkesere os lidt.

Da jeg kom hjem, lå dagens hovedperson og fes den af i sin seng - så hun blev jaget op og i bad!
Vi nåede allesammen at blive færdige - og så smuk var Bodil:



Der var masser af sange, taler og glade gæster - og stemningen var god. Bodil fik masser af gaver og penge. Hun havde også lavet en takkesang, men glemt at få den kopieret - så den afsang hun sammen med veninden Isa fra forsamlingshusets scene... herligt!

Her er det Bodil med sine stolte forældre og den sangskjuler, det lykkedes Bruno og mig at fabrikere - det skal forestille et teater, hvis nogen er i tvivl!



Da al folket var ved at dappe af, fik vi ryddet op i en ruf. Jeg havde sendt Gerda (vores kogekone) og Lone (hendes datter) hjem efter veloverstået indsats, da kaffe og kage var serveret, og så stod vi jo så der og kikkede på industrikøkken-opvaskemaskinen.

Heldigvis har jeg en svigerdatter, som har gået på efterskole. Kristina overtog lige styringen i køkkenet, da min exmand lidt ubehjælpeligt stod og forsøgte at regne ud, hvordan opvaskemaskinen skulle styres - og med sikker hånd sørgede hun for, at opvasken gled glat - tænk at sådan en sød, lille pige kan være så bestemt :-)

Generelt var vores unge mennesker rigtig effektive og hjælpsomme - så vi var færdige og klar til at tage hjem kl. 19.

Dagen efter fik jeg endda en mail fra forsamlingshusbestyreren, at hun ikke havde skrevet noget rengøring på, fordi vi havde efterladt det så pænt!


I går - fredag - var vi dælme godtnok trætte.
Flade.
Brugt.

Så vi slappede af, og fik sendt min mor samt Christina og Mette videre. Mor skulle hjem, og Christina og Mette tog med Lasse og Michelle op til Lasse og Christinas mor. Lasse havde lånt min bil - det gør han ind imellem, når han skal noget udenbys og kørekortet trænger til at blive støvet lidt af :o)

Bagefter var vi en tur i Odense ... det var hårdt, så det var godt at der var lidt rester :-)

I dag er vi ved at være os selv igen.... pyha, det er hårdt at holde fest ...

Først blå tirsdag (??) så ikke-konfirmation.

Her i huset gør vi åbenbart tingene lidt anderledes.

Normalt bliver man konfirmeret, og så skal man på blå mandag. Men naturligvis ikke Bodil ;-)

Igår var hun på blå tirsdag (hmm - troede der var en lov om at det SKULLE være mandag!!), og i morgen skal hun ikke konfirmeres. Forstå det hvem der kan. Men smart så hun ud, da hun tog afsted, i andendagstøjet som alt sammen var af mærket Emily the Strange - indkøbt i en sej street-agtig butik i Flensborg (hvor ekspedienten var på alder med mig, havde hestehale og et ret nuttet glimt i øjet)...



Da hun kom hjem sammen med klassekammeraterne, fra København - var hun træt. Og sulten. Hun havde ofret sin frokost på vej hjem i toget - - sådan går det, min pige, når man skal prøve ALLE ting i Tivoli og spiser for meget junkfood!

Så vi nuppede lige en Whopper Cheese på vej hjem - adr! Brunos bil lugter STADIG af burger i dag, og det tager kun 5 minutter at køre fra Burger King og hjem til os!!



Hun var træt, men mon ikke hun bliver klar til at feste i morgen? Vi er ihvertfald klar ...

God weekend!!

Ja - jeg ved godt det er tarveligt at sige det, men jeg har altså weekend - her lige om lidt.

Der venter mig dog ikke ren afslapning, selvom jeg først skal møde på arbejde igen på mandag.

Torsdag skal Bodil nemlig ikke-konfirmeres - og selvom jeg ikke skal lave maden selv, er der alligevel et par løse ender, der skal bindes af.

Sangskjuleren - den skal fabrikeres i dag. Tøsen er nemlig på "blå tirsdag" i København med sine klassekammerater, som blev konfirmeret i søndags.

I morgen begynder de første at drysse ind. Min mor kommer om formiddagen - hun kan nemlig bedst med lange ture først på dagen. Over middag engang dukker Kristina op. Hun skal til eksamen ... i skr. spansk, tror jeg nok ... og når hun er færdig, kommer hun her. Det er så hyggeligt, at hun er blevet en af vores unge mennesker - hun er godtnok nem at holde af!

Torsdag morgen tager vi over i forsamlingshuset kl. 8. Der får vi nemlig nøglen, og så skal der dækkes bord. Bodils søde bedstemor (min exmands mor) har lovet at lave blomsterdekorationer, og bordet bliver med cremefarvede duge og sort/pink servietter og lys.

Ved 8-tiden dukker også vores trofaste kogekone, Gerda, op. Hun lavede mad til min 40-års fødselsdag, og det var rigtig lækkert. Så vi har store forhåbninger!

Festen starter 12.30 - og der skulle alt gerne være klar. Jeg glæder mig til at se Bodil i sin smukke kjole, og til at have min familie samlet omkring mig. Også til at gense min ex-familie, og gamle venner.

Resten af weekenden skal mest være afslapning! Vi skal en tur til Odense - Kristian har en gave til gode, som han selv skal vælge i en rollespilsbutik derovre.

Søndag får vi besøg af nogle vilde kartoffelengle på motorcykel - det glæder vi os til!