Blå fest i moderens fravær

ADVARSEL: Dette indlæg er rent moder-blær ;-)


Mens vi var i Cevennes, indtraf den helt store begivenhed for min garder-søn.
Blå fest.

Jeg har aldrig hørt om det før - vi har ikke tradition for gardere i familien, men det er vist meget stort. Det er en fest for dem, der arbejder ved Livgarden - og det er med blå uniform til herrerne og gallakjoler til damerne.

Selvfølgelig var Kristina og Andreas med. Jeg har hørt meget om blå fest i løbet af foråret - og Kristina havde det helt store projekt i gang med en kjole, sådan en med flere lag og stivet skørt osv.

Om eftermiddagen gik garderne parade gennem Kolding by, og var bl.a. på Koldinghus, hvor Grev Ingolf sagde et par ord.

Andreas havde pudset knapper og strøget pressefolder (UDEN sin mor) - og resultatet var rigtig flot - er du i tvivl, er ham til venstre min unge:



De fik fine nye hvide paradehandsker - dem, de har øvet eksersits med er rykket i stykker og tilsmudset af blod og andet godt - det lyder som hårdt arbejde.



Om aftenen var der fest, først i blå uniform og galla, senere skiftede de til almindeligt festtøj. Her er Andreas og Kristina:



Andreas' bedste buddy er fra Vodskov oppe ved Aalborg, og her hænger de ud i baren:



De ser ret tilfredse ud!

Jeg snakkede med Andreas om søndagen - via sms. Begejstringen for festen, og den store oplevelse, det havde været, var nem at spore. Dejligt at det ikke blev en skuffelse - nu har de snakket om den fest siden april...

Livsnyderen i bjergene...

SÅ!! Er jeg tilbage.

Efter en dejlig ferie, som jeg nok skal fortælle mere om.

Det var dejligt at komme hjem til et hus, som føltes beboet - og alle blomsterne havde overlevet, takket være Kristina (og hendes mor, som havde dubleret Kristina som blomsterpasser, da hun var et par dage på Amager).

Nu er jeg i gang med en større udfordring - nemlig de bjerge af vasketøj, som vi har hjembragt. Godt, at der er vejr til at tørre tøj udenfor.

Om lidt vil jeg få uploaded billeder til PC'en, og så får I lige et kik på Cevennes ... der var virkelig skønt!

Mig og kaffe...

Jeg elsker kaffe, så jeg kunne ikke modstå at tage .... KAFFE-TESTEN!

You Are a Plain Ole Cup of Joe

But don't think plain - instead think, uncomplicated You're a low maintenance kind of girl... who can hang with the guys Down to earth, easy going, and fun! Yup, that's you: the friend everyone invites. And your dependable too. Both for a laugh and a sympathetic ear.

What'>http://www.blogthings.com/whatkindofcoffeegirlareyouquiz/">What Kind of Coffee Girl Are You?

Lige om lidt

Om ca. 11 timer starter min clockradio.


Jeg står op. Børster tænder. Hælder lidt vand i håret, og vækker mine søvnige unger.

Der er kulsort udenfor, selv her først i juli måned.


Vi samler de sidste ting sammen. Tager ting ud af køleskab og fryser, putter dem i køleboksen til bilen. Sørger for bil-guf og blade og bøger til underholdning undervejs.


Og ca. ½ time senere starter bilen sin lange køretur. Først med Bruno ved rattet (fordi jeg sagtens kan sove i bilen), og senere med mig som chauffør (når Bruno bliver træt).


Søndag morgen - ved 9-tiden - holder vi pause, nede forbi Hannover. Finder et sted hvor vi kan købe morgenbrød, og kører lidt væk fra motorvejen, så vi kan nyde det i en grøftekant.

Sådan starter vores ferier næsten altid. Det er blevet tradition, og ungerne brokker sig aldrig det mindste over det tidlige starttidspunkt eller den lange køretur. Det er en del af vores ferie.

For "vores" er det - og "vi" er vi, selvom vi er en sammenbragt familie, hvor vi ikke alle deler gener. Vi er glade for vores traditioner - dem som er VORES - de binder os sammen.

Jeg ved, vi får en fed ferie. Vi er næsten klar. Jeg er ved at bage rugbrød og gulerodsboller, til at dele mellem os og vores hus-sitter, som ikke skal komme til et tomt køleskab. Kristina har været så sød at love at passe på vores hus, vores dyr og vores blomster. Andreas vil være her, i det omfang han har fri, og når han ikke har, ved jeg, at hun kan trække på Lasse, hvis hun har brug for hjælp.

Mon ikke også hun får veninder på besøg undervejs, hvis vejret bliver godt er der jo ikke langt til stranden herfra.

Lige her og nu har feriefornemmelserne rigtig meget meldt sig hos mig. Jeg glæder mig til campingpladsen i Cevennes, som vi forventer at ankomme til mandag. Søndag aften overnatter vi et sted i Alsace ... som vi plejer :-)

Er du vild, mand!

Det er dyrene i Skandinavisk Dyrepark ihvertfald!

Det er længe siden, at jeg har været i en dyrepark/zoo, der kommer i nærheden af denne her. Det er lykkedes dem, der kører parken, at kombinere dyrenes komfort - gode, store arealer og varieret terræn - med tilskuernes mulighed for at føle sig virkeligt tæt på.



Det kan i den grad anbefales! Vi nød især isbjørnene og de brune bjørne - og fik også fortalt, at Bent Jørgensen (ham fra Kbh. Zoo) har udtalt, at deres bjørneområder er i verdensklasse.
Dyrene ser godtnok også ud til at hygge sig og have det godt.



Hvis du har været i en traditionel zoo, og har set en mølædt, apatisk bjørn trave rundt i dens betoncirkel, vil dit hjerte fryde sig ved at se bjørne der leger, svømmer, løber rundt og spiller tossede. De ser faktisk glade ud!



De tre brune bjørne på billedet her galopperede rundt, op i træet, ned igen, en hurtig slåskamp - det var herligt at se på. Et andet sted i anlægget lå der et par bjørne mere og sov lidt. Der var plads til det hele.

Der var også klappedyr. Den her fætter var vældig nærgående - den havde gerne fisket foderet ud af min lomme, hvis den havde vidst hvordan en lynlås virker.



Billedet er IKKE med zoom. Han var på vej hen for at tjekke, om kameraet mon kunne spises...

Der var også vildsvin, diverse hjortevildt, ulve, vildsvin og meget mere. Og det var bare så pænt, velholdt og dejligt - og alle dyr havde plads.
Vi tog glade afsted, og hvis det lykkes dem at få isbjørneunger i vinter, skal vi helt sikkert derop igen til foråret!

Lugten af ...

Jeg kan konstatere, at en elverdronning efter en uge uden bad lugter temmelig meget som man forestiller sig, at en ork lugter.

Puha.

Det var næsten lige så slemt, som dengang jeg hentede 5 uvaskede cyklister i Vejle.

Men hun har haft det rigtig sjovt - og taler nu sjællandsk, fordi hun har gået sammen med en flok rollespillere fra Roskilde :-)

Den lille forskel

Jeg ser lige på DR2, at den kontroversielle professor Helmut Nyborg er blevet frikendt for uredelighed i forhold til sin forskning - ja, lige præcis den, som i 2005 gav ham en del klø, fordi han udtalte at

1. der er flere højt intelligente mænd end kvinder
2. mænd er gennemsnitligt mere intelligente end kvinder

Hvorvidt han har ret eller ej, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Han uddyber i øvrigt i aften, at pkt. 1 bl.a. kommer af, at mænds spredning på intelligensskalaen er større end kvinders - der findes altså også flere dumme mænd end dumme kvinder. Hvor interessant kønsfordelingen for matematisk/logisk intelligens så lige er i den store sammenhæng, skal være usagt.

Den lille forskel, der virkelig morede mig i aften, var at den journalist, som på DR2 var vært ved en debat med bl.a. Peter Lund Madsen, blev ved med at kalde professoren Harald i stedet for Helmut.

Så kloge-professoren kom op til flere gange til at blive omtalt "Harald Nyborg".

Mon journalisten havde hjemme-forbedringer i tankerne - eller noget??

Molbohistorier

Vi har lige nuppet et par dage på Mols.

Campletten blev lige prøvekørt inden vi smutter på "rigtig" ferie, med en tur til Ebeltoft.
Vi endte på noget, som hedder Elsegårde Camping - en lille plads, som varmt kan anbefales, da den både er hyggelig og pæn.

Forunderligt nok var vejret rigtig fint. Vi spillede minigolf, og Bruno vandt selvfølgelig :-/



Der var ellers noget stil over Kristian - han spiller jo golf, sådan rigtigt. Men Bruno vandt altså alligevel - han er for heldig!

Der er bare så smukt i det område. Bakket og grønt og dejligt - det var lige til at blive helt fjollet over.



Vi fandt et udsigtspunkt, hvor man kunne se langt. Jeg synes udsigten er perfekt på dette billede.



Solen blev ved at kikke frem bag skyerne, og markerne var fulde af valmuer og kornblomster og margueriter - jeg tror der må have været noget økologisk brug, for normalt er der ikke så mange blomster, langt inde i markerne.

Valmuer er så smukke, og Kristian plukkede en til mig. Han fik således lært, hvor kort tid sådan en valmue holder, når først den er plukket. Så fremover lader han dem nok stå og være smukke, der hvor de gror.



Vi nød også Ebeltoft by - jeg har faktisk aldrig været der før, men den er så idyllisk, at det næsten bliver for meget! Små, brolagte stræder med lave huse, hvor stokroserne er lige ved at tage magten.



Det velholdte og smukke trives fint side om side med idyllisk forfald, som nærmest ligner noget fra idyl-siderne i Bo Bedre ... eller sådan noget.



Jeg håber de vil lade den dør være, lige som den er.

Der var rigtig dejligt og smukt over det hele, og da vores øjne var mættede med indtryk (og vores maver mættede af en kæmpe belgisk vaffel med softice), kørte vi videre.
Vi havde nemlig besluttet at besøge Skandinavisk Dyrepark - og det fortrød vi ikke.

Men mere om det senere.... :-)

Nivea DNAge

Det lyder besnærende, navnet. Som om cremen går ind og reparerer din DNA, og gør din hud ung igen.

Cremen er da også lækker. Duftende og appetitlig i en dæmpetblå krukke. Behagelig på huden.

Jeg har dog et problem med alle de her "alders-" cremer. Hver gang jeg har syntes, at NU skulle jeg gøre noget godt for min hud - og har købt en rynkecreme (lad os kalde spaden for en spade, piger) er det samme historie. Jeg smører cremen ind i min hud - og så er jeg blank som lakken på nabosønnens gejlede golf. Jeg skinner som en lampe.

Eftersom jeg hader foundation og pudder, er dette en ubetinget ulempe. Og DNAge-cremen er ingen undtagelse. Så efter et par uger, hvor jeg irriteret har konstateret, at pudder var en nødvendighed, hvis jeg skulle se nogenlunde ordentlig ud, har jeg foræret cremen til min mor.

Jeg har en teori om, at min hud måske er for ungdommelig (jeg håber!) til de der rynkecremer. Den kan simpelthen ikke æde alt det guf, der er i cremen. Så nu har min mor fået det seneste forsøg - hun er 73, så mon ikke hun er gammel nok.

Natcremen beholder jeg. Jeg kan godt lide cremen, bare ikke skinne-effekten. Og Bruno er ligeglad med, om jeg er lidt blank i det, når jeg kommer i seng (bare jeg ikke har fodsid natkjole på ;-).

Øjencremen? Nja - jeg har aldrig rigtig fattet ideen i øjencremer. Jeg klarer mig fortrinligt med almindelig ansigtscreme - også i øjenområdet, og alle de katastrofer, diverse matas-ekspedienter har forsøgt at bilde mig ind ville indtræffe, er udeblevet.

Mine rynker?? De har det fint. Jeg har ikke den store tro på rynkecremer. Til gengæld tror jeg på at en sund, velplejet hud er pæn, uanset hvad alder man har.

Den eneste kur mod rynker, jeg hidtil har konstateret er effektiv, er når jeg tager min kontaktlinser af og ser mig i spejlet. Så er de sq pist-væk!!

Jeg nåede det!

En dejlig løbetur inden det begyndte at regne.

Benene var allerede lidt mindre tunge end sidste gang. Kunne begynde at nyde det så småt - benenes rytmiske pumpen på asfalten, duften af skoven og lydene. Fornemmelsen da asfalten afløstes af blød skovsti.

Jeg har lyst til at skrive, at jeg aldrig holder lang løbepause igen. Men jeg ved også, at det er rent overmod. Livet kommer indover, og så mangler overskuddet. Fjollet egentlig, når jeg nu ved hvor meget overskud jeg får af at løbe. Det bider sig selv i halen.

Men jeg vil ihvertfald skrive, at jeg har til hensigt at holde mig i gang - få en løberutine op at køre her mens jeg har ferie.

I øvrigt kan jeg enormt godt lide at løbe i regnvejr. Beslutningen - den der virkelig nåede bunden af maven - om at begynde at løbe igen, kom en dag, da jeg sad til et møde, i et lille indelukket lokale. Døren stod åben ud til verden, hvor det var lummervarmt, og det regnede.

Det er perfekt vejr at løbe 5 km i. Lunt regnvejr. Hvor duften af jorden bliver så stærk, og støvet lægger sig. Uhm. Man skal bare huske kasketten, for det er træls at løbe, blændet af vand i øjnene.

Soldaten, studenten og føsdasbarnet

De var her allesammen her i weekenden.

Det vil sige, fødselsdagsbarnet har været her hele tiden. Men det billede, jeg tog af hende fredag morgen, hvor hun smiler og ser på sine gaver, er blevet rystet - så det får I ikke at se.

Til gengæld var hun glad, da vores nybagte garder kom hjem i går aftes.



Se de diskrete guldmærker på skuldrene ... det er dem, han har arbejdet for de sidste 3 måneder... tæt på ser de sådan her ud, de berømte Rex-mærker:



Til gengæld har hans fødder det ikke så godt. Den venstre forfod er en stor vabel, og så er der storetåneglene... på højre fod er et eller andet betændt ... det er faktisk ikke lige så godt, men sådan går det, når konstant regn vasker al skoimprægnering af og gennembløder støvlerne.

Dette billede er IKKE for svage sjæle, og til advarsel for alle, der overvejer at søge ind til livgarden.



Trods dårlige fødder skulle han i byen i går. Rex-mærker og studenterhuer skulle fejres.
Det var godt nok - nogen kylling er han altså ikke.

I dag fejrede vi Bodil, sammen med Ninna og Bent (Brunos forældre) og min mor. Kristina og Andreas dukkede også op, og så fik vi set den der studenterhue...



Flot ikke??

Nu er de smuttet videre til endnu en studenterfest. Bodil har fået masser af fine gaver og lykønskninger. Der er ro i huset. Og vi har ferie i 3 uger. Ikke dårligt...

Torsdag aften var Carsten Bedsteven forbi. Ham og Bruno skulle have været ude at cykle, men det blev ikke lige, for Carsten blev forsinket af en campingvogn, som han kom til at købe. Så vi hyggede med mad og lidt rødvin, og Bodil syntes, at Carstens frisure godt kunne forbedres. Så hun hentede mit voks, og vores tættekam (??) og så fik den ikke for lidt. Han fik en ret sej hanekam ud af det. Gad vide om det er hans fremtidige look?

*rømmer sig*: I dag er det ....

Bodils fødselsdag - Hurra, Hurra, Hurraaaaaaa.......

Nogenlunde sådan her startede dagen for min nu 14-årige datter kl. 6.45 i morges. Hun så søvnig og glad ud, og kom ret hurtigt ud af fjerene - ned til nybagte morgenboller (af den slags som hæver i køleskab natten over) og gaver.

Hun er en dejlig, glad og positiv unge. Hun fortjener en god dag!

TIL LYKKE BODIL!

Stolt af min dreng...

Andreas ringede for lidt siden.

Han er nu færdig med Rex-turen, har fået sit Rexmærke, og er nu en rigtig garder.... tilbage er kun en måned med exercitstræning, så skal han på vagttjeneste.

Han har overstået 60 timer med tæpperegn, hårdt fysisk arbejde, smerter, og en sovepose som var lige så våd og mudret inden i som udenpå.
Klarede den hele vejen tilbage til kasernen, hvor de blev klappet, piftet og hujet ind af de andre gardere. Han var stolt og rørt, da han fortalte om det!

Og jeg er utroligt stolt af min dreng - stolt af hans viljestyrke, af hans målrettethed og af, at han klarede den.

I morgen skal han og de andre ind og vise noget exercits for Dronningen, og så skal han hjem og fejre Bodils fødselsdag. Og vi skal fejre ham.

Afsløret!

Den anonyme kommentator, som har huseret på min blog, og som tilsyneladende kender mig og min familie, har voldt mig en del hovedbrud.

Jeg er dog ret sikker på at have gættet, hvem det er.

Kære anonyme ... hvis jeg nu siger "hule i kartoffelkælderen" - og nævner grisene "langnæse" og "kortnæse" .... så er jeg lige på kornet hvad angår vores fælles fortid - ikke?

Vi havde nogle herlige somre ude hos dig ... det havde vi!

Våd i håret og træt i benene

Her sidder jeg og er våd i håret og lidt træt i nogen af de muskler, som har ligget stille for længe.
Fik taget mig sammen og luntet en tur, ikke hurtigt eller langt, men en forsigtig start. Jeg har alt for tit prøvet at lægge for hårdt ud, det giver bare skinnebensbetændelse eller knæproblemer.

Stille og roligt, that's the cue.

Det var godt med et break her i en travl uge. Lige om lidt skal jeg hente Bodil, som besøger sin kæreste i Brejning. Bruno er ude at cykle - godt der er blevet næsten-tørvejr her i aften!

I morgen kommer Lene fra Liber Vin ned med et sortiment af norditalienske vine, vi skal smage for hende. Kan du sige Amarone og Barolo...? Jeg tror Bruno kommer til at køre mig til kor i morgen aften ;-)

Torsdag skal vi have en smagning af mousserende vin, til næste tema i vinklubben. Så jeg kommer senere hjem. Sjovt skal det nu nok blive!

Et eller andet sted i løbet af ugen skal jeg både ha' gjort diverse arbejdsopgaver klar til, at jeg starter ferie . . for jeg har sidste arbejdsdag fredag . . og jeg skal have købt en fødselsdagsgave til Bodil. Hun fylder 14 på fredag, den store pige! Vi holder familiefødselsdag på lørdag - pigefødselsdagen regner hun med at få sin far til at holde, i deres sommerhus i Juelsminde. Det bliver først efter sommerferien.

Godt vi ikke skal til Frankrig lige med det samme i år! Jeg tror det bliver godt med en uges tid at falde ned på.

Har ellers forkælet mig selv i dag: Massage, og en tur til frisøren. Ingen af delene var nu vild luxus - jeg har sovet forkert på en skulder i weekenden, og er herre-øm i nakken - og mit hår var SÅ langt. Læg der oven i en dejlig løbetur, et varmt aften-bad og benbarbering med skum ud over det hele - samt den gode bodylotion fra Biotherm til at slutte af på.

Var der nogen, der sagde Livsnyder?

TIL LYKKE KRISTINA!

Så blev Kristina student - med et flot 9-tal i mundtlig dansk!

TIL LYKKE KRISTINA!

....billede af studinen inkl. hat følger!

Fingrene krydsede

Uha.

Lige NU er Kristina oppe i mundtlig dansk, og når hun kommer ud, kan hun sætte den rød/hvide hue på hovedet. Jeg krydser fingre! For selvom hun bliver student uanset karakteren i dag, ved jeg, at det alligevel betyder noget for hende at klare sig godt.

Det skal nu nok gå! Hun er både kvik og velforberedt. En svigerdatter (det kalder man vel også faste kærester - ikke?) af den slags, man kun kan være glad for - både på mine egne vegne, og på Andreas'. Sød og frisk, let at snakke med. Sikker i sine værdier, målrettet på den gode måde. Handlekraftig uden at være frembusende. Og altid rar at være i selskab med.

Jojo ... svigermor-eksamen - den har hun bestået :-)

Andreas krydser jeg også fingre for. Han er lige nu på Rex-tur, og kommer først hjem igen engang torsdag. Han har glædet sig og gruet - skiftevis og på samme tid. Jeg er nu også overbevist om, at han klarer sig med flyvende faner. Han er blevet en rigtig, voksen mand, er han - hvornår pokker er det lige, det er sket?? Lige under næsen på mig???

Jeg glæder mig til at høre hans beretninger om turen i weekenden. Kristina kommer vi nok ikke til at se noget til - hun har studenterfester på stribe, som skal passes. Men jeg glæder mig til at se hende med huen - jeg er sikker på, at den vil klæde hende smukt!

Livsnyderen overfaldet af heks

Det føltes ihvertfald sådan.

Min storebror havde valgt at fejre sin 50. fødselsdag i lørdags, hvor der også var Sct. Hans aften.
Derfor var der naturligvis et bål, og en heks, som skulle futtes af ovenpå.

Heksen var hjemmegjort, og der var masser af heksehyl i hende. Men oven i det havde nogen (måske min bror, som er lidt af en fyrværkeri-pyroman) stoppet en god portion romerlys i damen.

De pegede ikke nødvendigvis opad, men ud til alle sider - så Midsommervisen blev afbrudt af hyl og skrig og flugtlyde, da heksen forsøgte et sidste stormangreb.

Ingen kom til skade, men det så dramatisk (og sjovt) ud, da folk flygtede til alle sider.

Festen var i øvrigt rigtig god. Bruno var tilpas feststemt til at lade sig overtale af Conny til at de sammen skulle afsynge "Johnny han var lige ved at blive sindssyg" stående på et bord - det var som sædvanlig en overnaturlig oplevelse. Jeg faldt omkuld i min Camplet-seng kl. 3, og Bruno kom vist en times tid senere.

Så vi var LIDT matte i koderne i går - vi er sq vist blevet for gamle til at gøre den slags ret tit...

Livsnyder på krigsstien

Vi havde en rigtig kedelig episode i går.

Bodil blev til rollespil opsøgt at to drenge - to af hendes plageånder fra den gamle skole - som råbte af Bodil, og endte med at få overbevist en 3. dreng om, at han skulle slå hende med sit rollespilssværd. Og det gjorde han. Hårdt.

Bodil blev ked af det - både fordi det gjorde ondt, og fordi drengene stod og grinede af, at det gjorde ondt. Og fordi fortidens mangfoldige mobberier, ensomme frikvarter tilbragt på toilettet og andre ubehageligheder væltede frem i hende.

Det blev håndteret godt af de ansvarlige voksne deroppe, og de har lovet at kontakte den skole, de går på. De skyldige vil blive forment adgang til det område, der spilles rollespil på, forældre vil blive kontaktet.

Bodil mærkede, at hun havde venner deroppe - blandt andre et par lidt ældre drenge, som plejer at agere "tro væbnere" for Bodil. De var vist lidt kede af, at de ikke havde været til stede, da det skete... men det var rigtig godt, at Bodil trods alt følte sig bakket op af det fællesskab, hun er så glad for!

Da vi snakkede om det, nævnte Bodil for mig, at nogle af hendes andre tidligere klasse"kammerater" igen er begyndt på at drille hende, når hun tilfældigt møder dem. Hvis de står og venter på bussen sammen, taler de indbyrdes om hende - naturligvis så højt, at hun kan høre det - og så begynder de: Hvorfor skiftede du skole, Bodil? Ku' du ikke klare det, Bodil? ... med høj og hånlig stemme.

Jeg har besluttet mig for at kontakte forældrene til de to drenge fra igår, samt for plageånderne hun møder på gaden. Bizart nok skrev jeg for nylig konfirmationssang til en af de drenge - det gik først op for mig hvem konfirmanden var, noget efter, jeg havde sagt ja til opgaven. Det føltes kvalmende at sidde og skrive rosende vers om denne "søde dreng" og "gode kammerat". Skønt han nok ikke er for-mobber, men snarere en lidt sølle medløber.

Jeg har talt med den første - de øvrige traf jeg ikke hjemme.

Men hvad er det, der får børn fra helt almindelige, ude fra set velfungerende familier, til at opføre sig som følelseskolde rovdyr? Og mobbe en pige, som ikke er værre eller bedre end de fleste andre - men måske bare ikke helt mainstream? Er de syge i hovedet? Er de forsømte hjemme? Er de bare ualmindeligt dårligt opdragede? Er de vant til, at deres forældre taler respektløst til dem og hinanden - eller dårligt om andre?

Jeg bliver så vred! Får lyst til at ruske dem - og deres selvfede forældre - grundigt! Håber, at de som voksne får et semi-liv på grund af deres manglende sociale kompetencer. Håber de får evig kløe i røven og lidt for korte arme.

Hvis de ringer for at sige undskyld til Bodil (det er sket tidligere), vil hun ikke snakke med dem. Det skal hun heller ikke, i min bog. Vi har ikke noget at bruge deres forældrepåtvungne undskyldninger til.

De kan bare lade hende være i fred.

Og næste gang kontakter jeg ikke forældrene, men de sociale myndigheder eller skolen. Fandme.

Jeg skulle hilse...

Det er sjovt, som de gamle venner popper op lige for tiden!

I dag, på arbejde, talte jeg med en samarbejdspartner, som er ansat i en af vores pengeinstitutter. Han er kollega med en dejlig tøs, som jeg delte rødvin og til dels skæbne med i de år, hvor jeg sad i kredsbestyrelsen. Hun havde hørt, at han var på Bankdata for tiden, og bad ham hilse mig varmt.

Når jeg siger, at vi til dels delte skæbne, er det fordi:

Vi havde begge forladt dårlige ægteskaber for at være sammen med en mand, som vi følte var den, vi ønskede at blive gamle sammen med - og som vi var vildt forelskede i.

Vi havde begge to vores børn boende hos deres far - og delte omverdenens fordomme og hullet i hjertet med hinanden.

Og så var vi bare så ens på mange måder.


Geografisk afstand og hændelser i livet gjorde, at vi mistede forbindelsen lidt. Men i dag fik jeg så pludselig - uventet - den hilsen fra min gamle veninde.
Det fik mig til spontant at smide en mail til hende - for at sige tak for hilsenen. Jeg fik ret hurtigt svar, og jeg må med skam melde, at jeg da har brugt lidt tid i dag til at skrive lidt sammen med hende.

Vores liv ligner stadig hinanden. Vores børn er kommet hjem til os for at bo. Vi synes stadig, at vores nuværende partnere er fantastiske. Og det tog ca. 4 linier at føle, at kontakten stadig var meget til stede.

Jeg er så glad for, at jeg fik den hilsen i dag.