Snakker med mig selv

Jeg går og snakker med mig selv - var der engang en gammel dansktopschlager der hed - så gammel, at den nærmest allerede var rustik, da jeg var barn.

Men det gør jeg altså - snakker med mig selv. Jeg har gjort det så længe, jeg kan huske, og jeg har nogen gange syntes det var lidt flovt. Nu er jeg efterhånden så gammel, at jeg er ligeglad, så jeg småsludrer stadig lystigt med mig selv.

Og idag er det faktisk gået op for mig hvorfor jeg gør det.

For øjeblikket er jeg igang med et coachingforløb med en virkeligt dygtig coach. I torsdags havde vi en session, og der var virkelig nogen ting, der flyttede sig inden i mig - lidt ligesom de store sten-mekanismer man ser i Indiana Jones-filmene - de store, skurrende stentandhjul der forskubber sig og sætter sindrige fælder i aktion, når helten træder på den forkerte flise inde i det gamle inka-tempel.

Ikke at der går fælder igang. Jeg kan bare mærke, at gamle overbevisninger forskubber og ændrer sig, og at tankesæt, som var groet fast, ryster sig løs og drysser ned på gulvet. Hvor vores rare rengøringsmand så senere kan støvsuge dem op.

Efter sådan et par stentandhjuls-flytninger, sagde jeg til min coach, Inga: "Jeg kan mærke at jeg tænker og reflekterer utroligt godt, når jeg taler om ting."

Jeg kan ikke huske præcis, hvad hun svarede, men tanken stod pludselig lysende klar i hovedet på mig, da jeg i aften gik og førte en indre dialog med mig selv mens jeg lavede mad. Den var vist mest indre - nogen gange går jeg og hviske-taler lidt med mig selv, formulerer det, jeg tænker.

Og så sagde jeg til mig selv - højt, forståes - "Det er sgu da derfor, jeg gør det!"

Jeg får simpelthen ting på plads, får behandlet og bearbejdet det, der rumsterer i mig, ved at italesætte dem (hedder det vist med et moderne ord). Om det er, når jeg diskuterer det med veninder eller med min coach, går og snakker med mig selv, eller når jeg skriver blogindlæg - så er det jo det, jeg gør.

Det er derfor, jeg nogengange faktisk overrasker mig selv med indsigtsfulde bemærkninger. . . fordi jeg tænker ved at blive verbal - ved at formulere. Jeg snakker ikke med mig selv, fordi jeg elsker at høre mig selv tale, men fordi det er min måde at reflektere på.

Wow. Endnu en aha-oplevelse - som er en direkte følge af det coachingforløb jeg er igang med.

Bor du i nærheden af mig, og mangler en coach - så kan jeg varmt anbefale hende her!