Livsnyderens kønskamp på herretoilettet

På IT-fabrikken hvor jeg arbejder, er der mange toiletter (naturligvis, for vi er jo en del mennesker).

Jeg har ikke helt forstået systemet ... men nogen er dametoiletter, andre herretoiletter og nogen er bare ... toiletter.

Det som er tættest på det kontor, jeg sidder på for tiden, er i forbindelse med en garderobe. Der er et dametoilet, som også er bruser, og så er der et herretoilet, som er en forgang med en håndvask, og adgang til to toiletter.

I dag skulle jeg bruge et toilet, og som det af og til sker, var dametoilettet optaget. 

Praktisk som jeg er, smuttede jeg da bare ud på herretoilettet. Jeg mener - der er jo ikke noget pissoir, eller i den stil, så det kan vel lidt være hip som hap.
Ind imellem møder jeg nogen, som kommer med sjove kommentarer når det er mig, som kommer ud fra en af boksene.

I dag stod der en rar mandlig kollega og vaskede hænder, da jeg kom ud, og selvom jeg kun kender ham meget overfladisk, gættede jeg på at han var nørdet nok til at forstå min afværgemanøvre: Den for Star Wars fans kendte håndbevægelse, ledsaget af sætningen: "These are not the droids you are looking for."

Han grinede bare af mig, og så var det det.

Men der er da lige et akavet øjeblik, når man sådan vader ud af herretoilettet, umiskendeligt hunkønsagtig.

Godt man arbejder et sted, hvor en lille bemærkning på nørdisk redder det meste. :-)

Livsnyderen mod fjerne galakser

Siden jeg var en lille unge med snotnæse i 70'erne, har jeg været tosset med Science Fiction.

Det var nok gode, gamle Månebase Alpha, som startede det. Jeg sad der trofast hver uge, og så på alle de strabadser og sære rumvæsener, som Commander Koenig og Dr. Russel (som lignede Ingrid fra "Ingrid og Lillebror") var udsat for.

Jeg fulgte op med uanede mængder af den danske Sci-Fi forfatter Niels E. Nielsen (måske var han skyld i at jeg var verdens første emo som teenager, for der var meget ondskab og atomkrig i hans bøger), og så væltede Star Wars jo også ind over os i de år.

Modsat mine veninder, som sværmede for blonde Luke Skywalker, var jeg hemmeligt forelsket i Han Solo. Han var for lækker! 

Jeg læste også Arthur C. Clarke og Isaac Asimov - og så alt hvad der kom, som bare lugtede lidt af fremtid. 1984 og Fagre Nye Verden - det gjorde noget ved min fantasi, og transporterede mig væk fra den almindelige, kedelige hverdag.

Sidst i 80'erne var jeg voksen. Det forhindrede mig ikke i at være top-vild med den "nye" generation i Star Trek. Og det er jeg for så vidt stadigvæk.

Lige pt. er jeg igang med en DVD-boks med hele The Next Generation-serien. Syv sæsoner. Jeg ser dem mest på min laptop, for Bruno deler ikke helt min begejstring for fremtidsfilm. Måske ser jeg lovlig meget, for ind imellem drømmer jeg om det om natten. En nat for nogle uger siden drømte jeg, at jeg var kaptajn på en et intergalaktisk skib - og det var faktisk en lille smule træls at vågne op og bare være projektleder på Bankdata.

Idag gik jeg tur med Bruno, og pludselig var jeg igang med at forklare ham, hvorfor Star Trek er så godt. Er ikke helt sikker på, at han er overbevist, selvom jeg har mange gode argumenter.

Det, jeg rigtig godt kan lide, er den måde som Gene Roddenberry forestillede sig, at menneskeheden ville udvikle sig på. De er rigtig, rigtig civiliserede, på den rare måde. De rejser rundt i universet, og møder alle mulige arter på forskellige planeter. Altid behandler de dem, de møder med respekt, og også indbyrdes er respekten i højsædet.

Kvinder er lige så gode som mænd. Der er ingen forkerte hudfarver. Selvom man kun er 15, kan man godt være en vigtig del af maskineriet, hvis man har kompetencer. Man kan være betydningsfuld hvis man er teknisk, eller hvis man er empat og psykolog. Religion fylder ikke ret meget - men bliver af og til nævnt, fx. hvis en hinduistisk højtid fejres.

Til gengæld er videnskab i højsædet, lærdom betydningsfuld, etik essentiel.

Når man ser et afsnit af TNG, er der altid en morale. Ikke på pegefinger-måden, men der har været tænkt over, at det ikke bare skulle være 40 minutters action og en happy ending.
Faktisk så jeg et interview med en forfatter på serien, som havde udarbejdet et forslag til et afsnit, som han forelagde for Roddenberry. Der var en masse hændelser, og problemer, som blev løst til sidst, men Roddenberry var ikke tilfreds. Han spurgte forfatteren: "Men hvad er pointen i det her afsnit?"
Så gik det op for forfatteren, at der skulle være en læring, en pointe, en morale. Det er et godt, højt ambitionsniveau for en tv-serie, synes jeg.

Derfor elsker jeg Star Trek. 

Derfor - og fordi jeg er pokkers godt underholdt, når jeg rejser ud i universet med kloge Picard, flotte, begavede Riker med det frække glimt i øjet, logiske Data, som er mere menneskelig end han selv ved, og Dr. Crusher, som ikke er bange for noget - heller ikke for at give kaptajnen ordrer.

Engage!