En ganske særlig dag.

Så er festen overstået. Vi har pakket telte ned, ryddet op og vasket af, sat havestole tilbage på de vanlige pladser og sovet en god middagslur.

Festen forløb så perfekt, at jeg ikke er sikker på, at jeg nogensinde tør holde en fest igen :o)
Vi startede med kaffebord 14.30. Nogen kom dog en times tid før. Kaffen - suppleret med kold hvidvin, ditto øl og vand - blev indtaget i haven, hvor vi havde stillet ALLE havestole mv. vi ejede op.

Her ser du haven - lige inden de første indfandt sig:

Bodil og jeg havde pyntet bordet med lys og lidt fra haven. Det blev enkelt og kønt.


Det var herligt at opleve, at alle de mennesker, der betyder noget for mig, mødte op. At kunne samle dem, jeg holder af, og se omkring mig - at være omgivet af venner og familie, i den bedst mulige stemning. Særligt dejligt var det at være sammen med mine tre søskende. Det er ikke så tit vi alle er samlet - her står vi - fra venstre Conny, Kim, Kurt og mig.


Gæsterne bestod ud over familien (Brunos børn og mine børn, vores forældre og søskende), af pigerne fra X-tetten (som alle var mødt frem undtagen en enkelt, som var anderswo engagiert) og en håndfuld vennepar.

Maden var fortræffentligt tillavet af Gerda Lyndby, freelance kogekone og kantinedame på Bankdata. Jeg forsøgte at fotografere hende, men hun løb så hurtigt, at alle billederne er rystede ;o)
Her kan du dog se Andreas, som nyder buffeten.


X-tetten gjorde festen uforglemmelig. De havde lavet en sang på Monty Pythons "Sit on my face and tell me that you love me". Den startede "Du er pervers, blondine, rap i munden - du skyder med skarpt fra både top og bunden..." og blev fremført af X-tetten iført bh uden på tøjet, fjerboa samt trusseindlæg i panden med ordet X-tetten skrevet med sort tusch... hmmmm. Det har jeg desværre ikke noget billede af. Jeg grinede ganske enkelt for meget til at kunne holde kameraet.
Senere sang de (og jeg) et par fra vores faste repertoire. Det så mere civiliseret ud:

MEN vi savnede Line!

Undervejs var der ingen, der sad i nærheden af X-tetten, der kedede sig. Der var gang i dem:



Ikke længe efter X-tettens sange kom næste højdepunkt. Søster Conny og Bruno gav deres gribende fortolkning af Johnny Han Var Lige Ved At Blive Sindssyg. Det var stort.

Man kan nærmest se, hvor meget følelse de lægger i det. Men de har også øvet sig siden år 2000. ;o)

Så var karaokemaskinen varmet op! Der blev sunget igennem, og i flæng kan jeg nævne:

• Michala og mig - som gav en let presset version af "I will survive" (Godt der ikke findes lydoptagelser af det)
• Kristian og Conny, som fyrede den af med bl.a. Sexchikane
• Klaus, som arbejdede sig næsten igennem hele kataloget
• Karina og mig som hhv. Olivia og John i Summer Nights (DET var ikke særlig kønt - men sjovt!)
• Klaus og Carsten M. som Barbie og Ken i Barbie Girl - der havde jeg nær vandet stolen. Og det var der jeg fandt ud af, hvor ømme ens kinder kan blive af at grine. Billedet følger her:

Conny var også på scenen med den anden Carsten - det må ha' været noget Blues Brothers at dømme efter CS' look.

De fyrede den ihvertfald af.

Carsten havde været til Åh Abe, så han blev træt og forsvandt. Vi troede, han var gået ud i Camplet'en, hvor vi havde redt op til ham. Men næste morgen opdagede vi, at han lå og sov inde i stuen - på sofaen - med hawaiiskjorte og det hele. Det var vist en hård fest...

Karaokeanlægget slukkede først kl. 3. Der var Bruno, Carsten M og Klaus kulmineret med en fantastisk version af Bohemian Rhapsody. Jeg er sikker på, at naboerne var taknemmelige. De, der holdt længst ud var Klaus og Eva, Carsten og Conny, samt Karina og Morten. For pokker, hvor var I festlige!!

Generelt vil jeg sige TUSIND tak til alle mine gæster. For gaver, sange og sjove indslag, og for at I kom og festede igennem sammen med mig. Tak for, at I er mine venner. I er bare dejlige allesammen! :o)

Også tak til ungerne - Lasse, Christina og Mette, samt Andreas, Bodil og Kristian. For at I var med, og for, at I ikke flyttede hjemmefra/gik hjem, da vi fyrede op under karaoke-anlægget. Tak til Michelle for blomsterne - de var meget smukke.

Sidst en tak til Bruno - fordi du er sjov at feste sammen med, herlig at arrangere fest sammen med, hyggelig at rydde op sammen med, og generelt bare den dejligste mand i verden. Også når du synger Bohemian Rhapsody (selvom jeg troede, du var blevet til en varulv, med de hyl, der kom ud af dig :o).

Glæder mig til at blive 50!

Helt klar...

Nu må de egentlig godt komme.

Jeg er fuldstændig klar - badet, håret sat, haven rettet an med stole og borde i små klynger, teltet klar med dækket bord og service stillet frem... børnene er rene og pæne ... musik er fundet frem, lagkager pyntet (billeder følger, Acq ;-)... vejret er lige så perfekt som jeg har drømt om siden marts, hvor vi sendte invitationer ud.

Gæsterne kommer 14.30... hold op hvor jeg glæder mig!

Styr på det...

Vi har SÅ meget styr på det!

Sådan startede dagen ellers ikke. Vi skulle hente teltene på Bankdata - der kan vi leje telte meget billigt, det er vores personaleforening, der stiller det til rådighed. En superfin service.
Desværre var de to kolleger, som ved mest om sagerne, ikke på arbejde i dag ... så først fulgte en nervepirrende seance, hvor vi forsøgte at finde ud af:

• hvor teltene egentlig var
• hvad for nogen stænger der hørte til hvilket telt
• meningen med livet i øvrigt.

Vi endte med at drage af med bil og trailer fyldt med telte. Og da vi fik sat dem op, viste det sig at være de rigtige.

Ud over telte, borde og stole, har vi også sat karaokemaskinen op - og testet den :o) ...Vi har gjort rent og jeg har lavet suppe til natmad.

Nu kan vi ikke finde på mere at gøre i dag - så nu slapper vi af, og afventer i morgen ;-)

Her er dagen i billeder.

Første telt er oppe.

Gys - teltet kan NÆSTEN ikke være der - mellem huset og hækken! Går det mon?

Joh - det gik! Begge telte er oppe, men mangler sider. Man kan se festsalen nu - jeg viser billeder af det HELT færdige telt i morgen :o)

Med teltene vel oppe, fortjente vi en kage til kaffen. UHM - der er meget der frister i sådan en bagerbutik...

Hmmmmmm....

...har lige fundet det påskepynt, jeg ledte desperat efter i april.

Burde måske rydde op lidt tiere... :-/

Andreas - 19 år! (nu med billeder)

Så blev han 19, min store dreng.

Han blev ikke helt glemt i festforberedelseskaos - og jeg tror, han har haft en fin nok fødselsdag.



I dag har jeg fået

• Købt det sidste ind
• Givet penge til kogekonen Gerda, så hun kan købe ind
• Lavet bordplan og bordkort
• Bagt kager og lagt lagkager sammen
• masser af andre småting.

Der blev dog heldigvis tid til at morgenhygge lidt om Andreas - jeg tog rundstykker og chokoladesnegl med hjem til ham til morgenmad, og så sad vi lidt der og snakkede...

Bruno kom hjem med 40 stole og en stak borde. De kunne LIGE præcis være i traileren og i Zafiraens bagagerum. Det sidste dug er indkøbt og vasket. Vejrudsigten er tjekket en ekstra gang :o) - Alt i alt har vi styr på det, tror jeg!

Og som jeg siger til dem, der spørger: Det er jo mine VENNER der kommer - ikke en fjendtligt indstillet jury, der søger efter fejl :o)

God weekend!

...sådan siger jeg til mine kolleger i dag når jeg går hjem.

Jeg holder nemlig fri resten af ugen - for at blive klar til de gæster, der invaderer mit hus og min have på lørdag, for at hjælpe mig med at fejre min 40 års fødselsdag...

Glæder mig til forberedelserne - og til festen!

Melfar 24h

Jeg var ovre og se, da de startede lørdag morgen. Det var meningen, vi ville derover igen ca. midnat, og igen søndag morgen - men det var INDEN de der 3 flasker rødvin (og vist også noget øl) vi delte med Carsten....

Her er Helle sammen med Pia, lige inden starten:



To af hverdagens helte. Det er Helle på den gule cykel...

Så stort var feltet - det var dejligt at se!



TIL LYKKE til Helle, Pia og de andre, som gjorde en heroisk indsats lørdag/søndag!

Festklar - næsten

Vi har været flittige i pinsen.

Næste lørdag kommer det store rykind - jeg fejrer min runde fødseldag med telt i haven osv.
Vejret er bestilt ved dmi:


Jeg er sikker på, at Michala har gjort sin indflydelse ved TV2-vejret gældende!

Vi forvandler den store terrasse til festsal med et telt - og så gi'r vi den gas... :o) Nu ved vi, at vinen er god!

Haven er lige løbet over engang, og præsenterer sig pænt - kom med mig på havevandring:

Ha - jeg fik ham!

Bruno: "Du kan bare ikke holde dig vågen til at se TV..."
Mig: "Nåh - du er da ikke meget bedre ...?"
Bruno: "Hvad mener du?"
Mig: "Joh - du ta'r dig da også en snoozer ind imellem..."
Bruno: "Nej da - haha - det gør jeg da ikke!"

Tjah.
Det påstår han.
Her er beviset på det modsatte!

Damn...

...det var meningen vi sku' over og se 24 timers løb i aften.
Men for hulen da -vi er blevet rødvinsforgiftede ... ;o)

Steffensen er på besøg og vi tester rødvinen til næste fredag. Grundigt.
Den er go'kendt.

Men vi ka' ikke lige køre bil lige nu - hup!

Hvem er slyngelstat?

I morges hørte jeg et indslag i nyhederne, hvor en repræsentant fra USAs regering forsvarede, at man stadig - på 4. år - har fanger gående i Guantanamo, som ikke har været for en domstol.

Kritikken går på, at USA med denne aktion ikke overholder menneskerettighederne.

Repræsentantens forsvar gik på: vi forsvarer menneskers ret til at tage bussen uden at risikere at blive dræbt - vi forsvarer retten til et liv.

Underforstået: ....menneskerettighederne gælder ikke for os. Vi er hævet over de regler, vi selv har været med til at vedtage.
Hvorfor er det i orden, at USA krænker Guantanamo-fangernes rettigheder - er det, fordi de er af mellemøstlig herkomst, og dermed har færre rettigheder end amerikanske/vestlige borgere?

Kan ethvert land, "with God on it's side", bestemme hvad for nogen rettigheder, de synes er vigtige at overholde? Bestemme, hvem rettighederne skal gælde for? Hvem der ikke har rettigheder?

Var det ikke meningen, at menneskerettighederne var ALLE menneskers rettigheder?

Jeg er stået af. Jeg er ingen fan af radikale muslimer, men jeg tror på ægte demokrati - på domstole og love, som domstolene kan dømme ud fra.

Hvis man er skyldig, kan man dømmes. Så hvorfor ikke stille disse mennesker for en domstol?

Totalstagneret kone?

Idag har jeg 15 års jubilæum på arbejdspladsen.

Er blevet behørigt fejret af mine søde kolleger (det er de gode til) og har givet rundstykker.

Jeg havde faktisk glemt det men kom i tanker om det i morges, da der pga. månedsskifte skulle findes nye kontaktlinser frem :o)

15 år er længe.
Men jeg er heldigvis glad for mit arbejde og laver noget helt andet, end da jeg startede i 1991 ... så jeg er ikke gået helt i stå!

En glad vinder...

Lene er tilsyneladende Basso-fan.

Hun har ihvertfald presset mig HÅRDT for at jeg skulle lave en post om - hvem der vandt Giro d'Italia.

Og jo - vores allesammens næsten-danske yndlingsitaliener viste utrolig overlegenhed på de sidste bjergetaper og knuste enhver modstand. Touren bliver sværere, men Ivan, du har det i dig, dreng!

Her ses han med pokalen. Til venstre ses den ynkelige Simoni, som efter at være blevet slået på den sidste stigning på den endelige bjergetape slyngede om sig med påstande om usportslighed, doping, snyd og bestikkelse. Kom igen, Simoni. Tab som en mand.

Nu blomstrer den

Min tidligste clematis er sprunget ud - her en af regnvejrsdagene.

Jeg listede ud i eftermiddag mellem 2 byger og forevigede den - for at dele de lyserøde, sarte blomster med jer.

Da Vinci

Var i biffen til Da Vinci Mysteriet i går.

Tjah. Hvad skal jeg sige.

Bedre end anmeldelserne, dårligere end bogen.
For lang.
Havde en intens krise med mine øjenlåg ca ½ time inde i filmen - det sker godtnok ikke tit i biffen.

Bagefter var vi enige om, at den da nok ku' være lige så god at se hjemme i sofaen på dvd eller når den engang kommer på TV.

Måske er jeg også præget af, at mit forhold til bogen er sådan, at jeg IKKE syntes det var en verdensomstyrtende bog. Til gengæld syntes jeg det var en rigtig spændende thriller.

Måske skal man være religiøs for at hidse sig op over den for alvor? Eller rigtig vild med Tom Hanks :o)

Besøg hos storesøs...

Jeg har en storesøster, som jeg har meget fornøjelse af.
Vi ses jævnligt, og hygger os altid meget.

I går besøgte vi hende i Storvorde ved Aalborg, hvor hun bor. Egentlig ville vi have hørt, om de var i sommerhus, for så ville vi have kørt forbi og testet Camplet'en. Men vi blev enige om, at den nok også kunne slåes op i Storvorde.

Så var det, at jeg så de varslede nattemperaturer: 2-7 grader. Og så blev det lavet om til et endagsbesøg.

Men hyggeligt var det. Vi gik tur - og besøgte bl.a. Kildebæk i Sejlflod, hvor jeg tog dette dejlige billede af min dejlige søster.

Blomst på afveje!

Den anden aften, hvor vi gik en lang tur over den gamle lillebæltsbro, så jeg pludselig op, og fik øje på en rapsblomst, som havde valgt sig en bolig med udsigt:



Pudsigt sted at vokse - når man burde stå sammen med alle de andre rapsplanter, på en stor gul mark.

Lidt husmor er man vel!

For pokker da.
Jeg har syet et gardin i dag.

Eller faktisk to - for det skal der jo til, i et vindue.

OG de ligner faktisk gardiner.
Firkantede, rynkede for oven, når helt ned til gulvet. Er stort set lige lange.

Er jeg så voksen nu??

HER FÅR I BILLEDERNE:

Venner

Min mand har en rigtig ven. Sådan en man kan snakke med om alt. De ordner verdenssituationen og leger drengerøve på deres mountainbikes ude i skoven.

Det er ikke sådan at kimse ad, især ikke når man er en midtjyde med beherskede armbevægelser. Som ikke sådan krænger sin sjæl ud til hvem som helst.

Hans ven hedder Carsten, og Bruno er så sød at dele ham med mig. Det er jeg glad for, for han er en rigtig go' fyr.

Hele denne smøre fordi jeg tog dette billede af de to i en sjælden alvorligt positur - den dag, vi var til Annas fødselsdag og spille rundbold og grillede sammen med Carstens kæreste og hans familie.

Snøft...

...jeg troede I allesammen havde forladt mig!

Men så var det bare min roden i opsætningerne, der gjorde at jeg skulle publicere alle kommentarer .... sikke noget bøvl, det har jeg fjernet igen! ;o)

hehe....

Snart

Min clematis blomstrer snart.

Jeg fik den for et par år siden til min fødselsdag, af min svigermor.
Jeg plantede den mellem stauderne i beddet på terrassen, så den har "kolde fødder" - det kan clematis nemlig godt lide.

Dengang en lille pind - nu er den ved at erobre den del af hegnet, som min kæmpestore efeu ikke allerede har spist.

Hvad er det??

Normalt er han ellers en flot fyr.

Men det her billede fandt jeg i mit kamera, efter at Andreas havde været alene med det et par minutter. Der var en hel fotoserie af den her karakter ;-)

Not fit to operate heavy machinery...

...burde der stå i panden på mig i dag.

Faldt lidt sent i søvn pga. overaktiv hjerne (jo - det sker også for blondiner ;-) og kl. 3 stod Bodil der - hun havde kanon ondt i det ene øre. Hun har gået med snot, ondt i halsen og småfeber hele weekenden - nu skal vi da vist ha' kikket på det øre, for det går da ikke.

Men heldigt, at det tungeste maskineri jeg betjener, er Lotus Notes ... ellers havde jeg da vist været nødt til at tage en fridag i dag... ;-)

Melodunte...

Som barn elskede jeg Melodi Grand Prix!

Jeg kender nogen få, som stadig som voksne holder ved, og elsker kjolerne, glitteren, atmosfæren, hele det kitchede kompleks.

Men det er lige så lidt comme il fait at være grand prix-fan, som det er ikke at hade festsange ;-)

Egentlig ville det være den ultimative provokation at erklære sig som grand prix-fan - et oprør mod dem, der har facitlisten for, hvad der er godt og hvad der er dårligt. Jeg ville faktisk gerne... men jeg kan bare ikke holde musikken ud.

Som et kompromis gør jeg gerne det (hvis jeg husker det), at jeg ser opsummeringen af sangene - der hvor de viser 30 sek. af hver sang, samt afstemningen. Jeg føler mig sentimentalt hensat til min barndom, når de siger: "La suede - douce points". Og det er jo altid lidt rart.

Igår var næsten som det plejer. Opsummeringen af sangene viste en hel række popsange, næsten ens, flertallet sunget af en blond (og i visse tilfælde en mørkhåret) sild uden særlig meget tøj på, med nogen dansere, som i særligt opfindsomme tilfælde dansede en dans, som med lidt god vilje kunne lede tanken hen på noget kulturbestemt lige fra den nation. Ellers var det kilometerpop - som den danske sang, kun anstødeligt, fordi det var så intetsigende.

Så var der lige monstrene fra Finland. Nej - det var nok ikke den bedste heavysang, jeg har hørt, men bare det, at der var rigtige, tunge guitarer og ikke sporet af en smuk sangerinde, var nok til, at de kunne ha' fået min stemme, hvis jeg havde gidet hente min telefon.

Jeg kan godt forstå, at Finland vandt - for det var den eneste sang, man ku' huske bagefter.
Tankevækkende. Og spændende, hvad betydning, det får næste år.

Måske skulle vi sende Lis og Per afsted, så de kan stikke ud mellem alle de brølende rockere, vi får se i 2007.

En fuldfed lørdag

Sikke en masse vi har fået puttet ind i vores lørdag.

Eller i vores weekend indtil videre...

Fik hentet Camplet'en i dens opstaldning i går, så vi kan komme afsted i Kr. Himmelfartsferien - hvis det altså bliver bare LIDT bedre vejr.

I dag henlagde vi de nødvendige fødevareindkøb til Odense, så vi ku' komme en tur i Roadbikeshop - vi manglede lidt nødvendigheder, og man kan jo altid ose lidt... det er en rodet, men velassorteret cykelbutik ... der er altid noget at se på.



Efter endt indkøbstur kaldte de huslige pligter - det er utroligt, hvor meget snavs og vasketøj der kan hobe sig op! Men nu dufter store dele af huset dejligt af ajax, og vi ku' med god samvittighed sætte os med kaffe og endnu en fin bjergetape.



Vejret tyder på, at vi i morgen skal til at flytte ud af vores gæsteværelse, som Bodil skal overtage. Hun har trommet utålmodigt med fingrene i månedsvis snart! Det er med at klare de indendørs ting, inden vejret går hen og bliver sådan her igen:



Hvis det gør, kan nullermændene nemlig godt få lov til at ligge! :o)

Fredag - hårdt tiltrængt!

Så er det fredag og næsten fyraften.

Det vil sige - endnu engang måtte jeg smide hvad jeg havde i hænderne og forlade mit arbejde pga. en krise med Bodil :o(

Hun har det ikke særligt godt. Og i dag havde hun meget pludselig brug for mig.

Krisen er afværget for denne gang. Vi fandt en løsning - det var rigtig hårdt og tog 1½ times med intensiv samtale. Nu er jeg træt. Frokosten - som jeg havde trukket i automaten på arbejde - står i køleskabet, og jeg er egentlig hundesulten, men orker ikke at spise noget lige nu. Maven er urolig, og jeg håber hun har det godt - hun er nu hos sin far.

Godt jeg havde min mand på telefonen, til at rådgive inden og til at lytte og spørge efter. Gode mænd gror ikke på træerne - jeg har været fantastisk heldig med ham, jeg har.

Nu vil jeg ta' joggingbukser på, og knalde ud foran fjerneren og se 3. afsnit af "Stolthed og Fordom". Hvis ikke det kan stresse af, ved jeg ikke, hvad der kan...

Endnu en herlig dag i Italien...

I dag var det ENKELTSTARTSDAG...

En vigtig styrkeprøve mellem favoritterne - og godt gik det jo.
Ivan Basso kørte sig ind på en flot andenplads efter Jan Ullrich, som tydeligvis er på vej i Tour-form. En anden af mine favoritter - Jens Voigt - lavede en flot 5. plads (så vidt jeg husker - eller også var det 6.).

Jens Voigt er en herlig cykelrytter. Eksplosiv, angrebslysten, stærk og fuld af godt humør og fine kommentarer. En rigtig sej banan, som Ullrich et produkt af østtysk cykelsportsdisciplin. Og tydeligvis en holdspiller - og en vigtig en.

Cykelløb er aldrig kedeligt, når Voigt er i angrebshumør - og det er han som regel, når han får lov :o)
Her er han i spidsen for feltet - og det er jo der, han hører til, hvis han da ikke er i udbrud!



Og så har jeg jo glædet mig til Basso i pink - og det er han stadig. Her er han - godtnok kan man kun ane den lyserøde, men billedet er jo ret pænt alligevel - ikke piger...



Billederne er tyvstjålet fra www.team-csc.dk - håber Bjarne Riis tilgiver mig... ;-)

Svar fra Femina

Jeg har fået svar på mit læserbrev til Femina. Som du kan læse i en tidligere blogpost, blev jeg stødt på min kærlighed til fakta, da jeg læste deres Tema om at overvinde chok (kan findes i arkivet for maj måned).

Svaret er faktisk ret fornuftigt, selvom jeg ikke er enige i deres måde at "gennemgå metoder på en ikke værdiladet måde". De får et lille hak opad for at have taget kritikken ind og tygget på den... her er svaret:

Kære Liselotte,

Tak for dit brev og tak for din reaktion. Jeg har stor respekt for din skepsis og vagtsomhed overfor denne type stof. Og jeg kender den fra mig selv.
Derfor ærgrer det mig selvfølgelig også, at du ikke synes, vi er lykkedes helt godt med at balancere stoffet igennem i dette tilfælde. Vi ved jo, at det alternative og spirituelle optager mange mennesker, og derfor diskuterer og vender og drejer vi også altid emner af den karakter seriøst, når de dukker op på redaktionen. Men meget ofte lader vi jo forslaget falde, fordi vi samtidig føler et behov for at kunne se nøgternt på tingene.
I det konkrete tilfælde med behandlingen af chok vurderede vi, at vi i kombinationen af cases og de mindre værdiladede gennemgange af principperne bag de enkelte behandlingsmetoder kunne give et seriøst og forhåbentlig tankevækkende indblik i metoder, der i hvert fald for de to case-personerns vedkommende har betydet noget meget konkret i deres kamp for atter at få greb om tilværelsen efter store chok.
Sådan har du desværre ikke oplevet det, og det er tankevækkende for os. Derfor skal du endnu engang have tak fordi du tog dig tid til at forklare os om din holdning.

Mange hilsner ....

Lad Mig Blive Din

Lad mig gå
gennem dit regnvejr
ud i dit liv
lad mig være der, når du mister og bliver bange

Lad mig stå
under din himmel
til evig tid
lad mig synge dine ængstelige sange

I livets store afskedsscene
er du fri og helt alene
indtil da:
Lad mig blive din

Lad mig dø
af for meget
kærlighed
lad mig gå fra hus og hjem og fra forstanden

Men lad mig ikke
komme i tvivl, babe
bare et sekund
vi kunne blive væk fra livet og hinanden

I dagens sidste skumringstime
er du fri og helt alene
indtil da:
Lad mig blive din

Ja ... det er jo sådan livet og kærligheden er - ifølge TV-2.
Hvor de dog rammer plet.

...mit kongerige for en karaoke!

Er på jagt efter karaokemaskine til min fødselsdagsfest, som løber af stabelen 10/6.

Ja okay - er måske LIDT sent ude, men der er tilsyneladende stadig ledige sager.
Har på nettet fundet den perfekte maskine med den perfekte playliste: den indeholder nemlig Poul Krebs' "Johnny han var lige ved at blive sindssyg" - og netop den sang er Brunos og søster Connys helt store hit.

En mindeværdig nat spillede de den så mange gange, at de kunne teksten til sidst. Godt lød det ikke, og omkring kl. 2 brokkede ungerne sig ... de syntes, at de larmede.

Jeg har virkelig en vision af Conny og Bruno for fuld udblæsning med "Johnny" - lover at bringe billeddokumentation, hvis det sker :o)

Øv. Øv. Øv.

Der er gået koks i min planlægning.

Jeg har totalt overset, at den 27. maj, hvor jeg har meldt mig til Lady Tour, også er Kr. Himmelfartsferien, hvor jeg har lovet mine unger, at vi skulle ud at teste den Camplet, vi købte i sensommeren sidste år...

Gæt, hvad der ryger. Nej, det bliver ikke campingturen med børnene.

På den formildende side kan jeg sige, at jeg nu heller ikke har fået kørt det, jeg havde planlagt - Bodil har taget meget tid og mange kræfter, og de ressourcer, jeg har brugt på det, kan jeg umuligt fortryde. Desuden bliver min cykel altså trælsere og trælsere - seneste træningstur blev skåret kort, fordi gearene drillede helt vildt. Har sat Bruno igang med at se på de gear for 120. gang ... problemet er forskifteren, som i bedste fald kun virker, når jeg er i et helt bestemt gear bagpå, og som på dårlige dage nægter at skifte op på den store klinge. Totalt nægter.

Hmf. Er træt af det. Rigtig træt.

Giroen starter for alvor nu!

I morgen starter Giro d'Italia for alvor!

Enhver der kender mig godt, ved at jeg er en passioneret cykelsportsfan!
Jeg elsker cykelsporten, fordi den er en fascinerende kombination af strategi og taktik, psykologiske spil og den enkelte rytters vilje og råstyrke.

Som dansker må man jo uundgåeligt være CSC-fan. Jeg er begejstret for de resultater, Bjarne Riis har nået - han har indført moderne ledelse til cykelsporten, og haft enorm succes med at udvikle rytterne som hele personer - ikke bare sportsligt, men personligt. Han har haft øje for, at det at være en vinder ikke blot handler om at være god til at køre på cykel - men også at være mentalt stærk og sikker, og betydningen af holdet, man har med sig.

Da jeg hørte, at Riis havde købt Ivan Basso, var jeg begejstret! En ung, lovende rytter, som allerede da havde vist sit potentiale - bl.a. da han kørte Touren for Fassa Bortolo. Og som de andre ryttere, Riis har fået ind, har Basso foldet sig ud som en blomst, og er blevet et ægte cykelidol/ikon : stærk, talentfuld, smuk, beskeden og sulten efter sejre! Sådan her elsker jeg at se ham:



OG sådan håber jeg at se ham - gerne iført lyserød jersey - de næste par uger i Giroen.

GO BASSO - de danske cykelfans elsker dig!

Forkælet tøs...

Når man kommer hjem til mor, bliver man forkælet.

Det er ikke ret mange gange på et år, at jeg bare kan vælte ud af sengen og gå til et veldækket morgenbord, hvor kaffen er lavet og alt sat frem. Det holdt faktisk hårdt, at jeg kunne få lov til at hjælpe med at tage af bordet efter morgenmaden... :o)

Men her hjemme ved min mor vil jeg jo altid være "bette Lotte" selvom jeg nu er 40 år og 15 cm højere end min mor ... og det er der jo også noget hyggeligt i.

Vi havde en hyggelig aften i går, og min søster Conny dukkede også op med Carsten og bette Stine (til Bodils udelte fryd). I nat har Bodil sovet hos Stine, og jeg bliver sikkert ikke populær, når jeg om et par timer kommer og henter hende, når vi skal køre hjem...

Lige nu leger Kristian med mormors elevationsseng og nyder, at han er enebarn ;-)

OG i aften kommer Bruno hjem fra Stockholm - det bliver rart!

Bilen er pakket og kursen er sat..

...og lige om lidt kører jeg med Bodil og Kristian til Nordjylland.

Vi skal besøge min mor i Storvorde - og vi glæder os! Bodil til at se kusine Stine, som hun skal sove ved, og Kristian til at dele dobbeltdyne med mor på gæsteværelset ;-) han er et hyggedyr!

Bruno er i Stockholm på job, Andreas hænger ud med gutterne - men vi kan selv...

Vi glæder os til at se mormor - og nu er vi kørt...

Venskabsdilemma

Jeg har en bekendt, som engang var min bedste veninde.

Vi har kendt hinanden i 10 år. Dengang var hun single, og jeg var gift med mine yngste børns far. Hun havde ikke så meget familie - så jeg delte min med hende. Hun passede mine unger, når jeg manglede barnepige, og vi pigehyggede sammen. Når hun havde kærlighedskvaler, delte hun dem med mig - jeg leverede opbakning og råd (sikkert af tvivlsom karakter), og rasede, når jeg syntes hun blev dårligt behandlet.

Vi var tæt! Jokede med, at jeg var hendes adoptivstoresøster. Hun havde titel af "moster" i familien.

Jeg var vild med hendes råstyrke, hendes ærlighed og hendes humor. Syntes, hun var klog, og rigtig god at snakke med.

Kærlighedslivet faldt hen ad vejen på plads, og hun fik lige den kæreste (og senere mand), som hun havde drømt om. Han blev naturligt en del af venskabet.

En dag blev jeg skilt, og var meget nervøs for hendes reaktion. Vi havde i et eller andet omfang været hendes base og hendes "forbilledfamilie", og jeg var nervøs for, hvordan hun ville tage det, at jeg nu valgte at gå fra min daværende mand.
Hun tog det fantastisk, og var en stor opbakning - og indlemmede fra dag 1 min nye kæreste i sin kreds.

På et eller andet punkt derefter er det gået skævt. Jeg kan ikke helt forklare, hvordan det skete. Jeg ved bare, at det blev vanskeligere at tale sammen. Da jeg besluttede at gøre noget ved min mangeårige overvægt, kunne hun slet ikke rumme at dele min succes med mig.
Det virkede nærmest, som om hun mente, jeg svigtede hende, ved at tabe mig. Hun blev sur når jeg talte om vægttab og syntes nærmest jeg var idiot, når jeg talte om motion.

Jeg syntes, det var svært at være veninder, når jeg ikke kunne dele noget, som fyldte så meget i mit liv, med hende. Når hun ikke kunne glæde sig på mine vegne.

Vores samvær gled langsomt ud, og der gik nogen år, hvor vi ikke talte sammen.

For et års tid siden kom vi til at tale sammen, og jeg fortalte hende, at jeg savnede hendes venskab. Hun havde det på samme måde, så derfor aftalte vi at mødes igen, med vores familier. Det gik fint nok, men det er aldrig blevet det samme.

Jeg opfatter det sådan, at hvis jeg siger sort, siger hun hvid. Og tromler HVID ind over mig.
Hvis jeg har en mening om noget, er jeg ikke kvalificeret til at have den, fordi jeg ikke har de forudsætninger hun har. Hvis jeg gør ét, og hun noget andet, er der ikke plads til det i hendes verdensbillede.

Jeg føler venskabstråden slides tynd og strækkes igen. Jeg føler ulysten til at ses. Men jeg føler også sorg, fordi jeg ved, hvem hun er - og inden i er hun stadig den der rå, seje og sjove tøs, som jeg holder fantastisk meget af. Jeg har ikke lyst til at slippe, men måske bliver jeg nødt til det. Jeg synes, det er vanskeligt at konfrontere hende med, hvordan jeg har det.

Måske er nogen venskaber bare for svære - kræver for meget arbejde.
Måske håber jeg, at min ven læser denne post (selvom jeg ikke tror, hun overhovedet kender min blog - nettet interesserer hende kun meget lidt) og giver vores venskab en chance til. Måske håber jeg, at hun fortæller mig, hvorfor hun er vred på mig.

Måske sletter jeg denne post igen. Den er meget personlig og på grænsen til det private - men I er så mange kloge kvinder derude, at jeg håber på det magiske, kloge råd...

Besøg af grandkusinen...

Mange af jer har læst min post om min mormors toiletbord.

Hvis I lige tjekker kommentarerne igen, vil I se, at jeg har fået besøg herinde, af min grandkusine Lene.

Hun faldt over min blog, og undrede sig over, at mit toiletbord i så høj grad ligner hendes.
Men forklaringen er, at hendes morfar (Christian) og min morfar (Edvin) var brødre - vi har altså samme oldefar.

Christian overtog snedkeriet efter sin far, og har lavet Lenes toiletbord til sin hustru.

Jeg så faktisk Lenes post, mens jeg talte i telefon med min mor (jeg kan nemlig multitaske!).
Min mor sagde straks - det må være Doris og Gunnars Lene - og det var det. Vores mødre er altså kusiner.

Min mor fortalte også, at Lene har en søster, som hedder Bodil. Søsteren er opkaldt (tror jeg) efter Doris' søster, som hed Bodil, og som døde ganske ung (af leukæmi, tror jeg). Det er en historie, som jeg kender ganske godt - og måske har det også spillet ind, da min datter fik navnet Bodil.

Jeg husker ihvertfald tydeligt min mors fortællinger om Bodil, som var ung, køn og tapper, og som ihærdigt holdt fast i sin skole på trods af sygdommens hærgen.

Sjovt at møde et familiemedlem i blogland - endda en, som jeg knap tror, jeg har mødt. Jeg håber, at Lene vil kikke forbi min blog - og komme forbi og se mit toiletbord, hvis hun en dag er i nærheden af Fredericia.

Hjælp hvor du kan

Dansk Røde Kors samler 1. oktober ind.

Landsindsamlingen er det økonomiske fundament for, at Dansk Røde Kors kan hjælpe, når katastrofer indtræffer i verden. Der er altid brug for indsamlere, og hvis disse melder sig i god tid, kan Dansk Røde Kors spare penge ved ikke at skulle annoncere efter indsamlere - penge, som kunne have været brugt til at hjælpe mennesker i nød.

En frisk søndagsgåtur. Få hilst på dine naboer. Meld dig allerede nu som indsamler - tryk lige her.

Min morgen-oase

Min østvendte terrasse er det bedste morgen-sted i haven. Kun åben mod nord - afskærmet mod øst af hækken, mod vest af huset, og mod syd af en skydedør, der kan lukkes, har vi en lang morgenkaffe-sæson i de røde stole under hængepetunierne....

Mine onsdagsveninder

Efter en lidt turbulent tid herhjemme, hvor jeg to onsdage i træk har måttet svigte min yndlingslast, X-tetten, hoppede jeg igår glad på cyklen og trillede til Middelfart.

Vejret var dejligt, og vi sad udenfor og snakkede lidt, inden vi gik ind og sang igennem.
Pt. øver vi "Hvem vil ikke gerne være kat" i det arrangement, man kan høre på cd'en Tangokat - den bli'r fed! Her sidder X-tøserne og slikker sol inden aftenens strabadser:



Majbrit, Michala, Line og Karina...



Susan, yours truly og vokalgruppens leder - Lone-bone...

Vi er ikke alene kjønne at se på - vi ka' sq osse synge ;-)

Ninnas fødselsdag

Her er lidt highlights fra i søndags. Det var en dejlig dag.
Vejret var så smukt, og hvem skulle tro, at hende her blev 70???



Som man kan se, er der noget fest i den tøs...
Jeg havde skrevet en sang på melodien "Lille sommerfugl" - og Bruno holdt tale.
Den var kort, men til gengæld følelsesladet :-) Her er fotodokumentationen for, at han rent faktisk holdt tale - endda med tegn på, så Christina ku' være med også:



...han ser så KLOG ud med de briller!
Bagefter synes han, at han ville "skyde" fruen - hun er så her ;-)



Vejret var som sagt godt, og vi fik alle gæsterne ud til et gruppefoto, taget af den hjælpsomme nabo og (i dagens anledning) køkkenhjælp, Marianne.



Her kan du evt. lege "Find bloggeren"...
Når nu alle var ude, og kameraet fremme, skulle vi da også ha' et billede af vores børneflok...



Fra venstre er det Christina, Lasse, Bodil, og Andreas bagvedKristian.
DET VAR EN GOD FEST - det var dejligt at være samlet, og have alle ungerne med også.

Travle dage...

Jajaja ... jeg ved det ... jeg har været en kedelig blogger.

Men vejret er for godt og tiden for knap.

Jeg lover dog bod og bedring - i aften, når det bliver køligere udenfor, skal jeg nok skrive... promise...

Vi cykler på arbejde

På Connys opfordring kommer her et indlæg om Vi Cykler På Arbejde.

På min arbejdsplads er der stolte traditioner for at deltage - og jeg plejer da at være med.
Med 2½ km på arbejde er det jo ingen sag - men vi har da også deltagere, som har 20 km og mere.

På Bankdata er vi altså omkring 100 meldt til i år. Sidste år blev Bankdata "Årets Cyklistvenlige arbejdsplads" - vist lige så meget fordi vi har været talstærkt repræsenteret i mange år, som fordi vi har cykelkælder, brusebade mv. til rådighed.
Den vigtigste faktor er nok, at vi har en ildsjælekollega, som år efter år koordinerer tilmeldingen for os.

Han sørger også for, at en lokal sportsbutik donerer præmier, som udloddes blandt de tilmeldte osv. Der er ingen tvivl om, at denne mand driver kampagnen hos os.

Vi er ca. 400 ansatte, så 100 deltagende må siges at være pænt, i betragtning af, at mange bor fhv. langt fra arbejdspladsen.

"...hurra, hurra, hurraaaa..."

I dag er det min svigermor Ninnas fødselsdag. Hun bliver 70 og lige om lidt bevæger hele den sammenbragte og festklædte familie sig til Ejstrupholm for at fejre hende - med sang, blomster, gave og en STOR skål pastasalat... vi glæder os :-)

Behersket optimisme

For en uges tid siden gik det op for mig, at Lady Tour er ... snart!

Da jeg meldte mig til, var det stadig koldt, og cykling foregik på mtb, med hjelmhue, tykke bukser, skoovertræk og en masse undertøj. Der var RIGELIG tid til at forberede sig.

Men her for en uge siden stod jeg så - og status var, at jeg havde kørt 3 ture på landevej (tror jeg nok) - ingen af dem over 45 km. Og løbet dér - det er altså lige 102 km.

Denne uge har jeg været LIDT god - jeg har cyklet 50 km i onsdags, og i eftermiddag snuppede jeg 65. Og jeg kunne fint ha' cyklet 10 - måske 20 km - mere uden at omkomme totalt.

Så jeg er behersket optimistisk. Jeg skal nok komme rundt uden fejebladets hjælp, men nogen rekorder kommer jeg helt sikkert ikke til at slå... :o)

Pensionsalderen hæves

Ja - ihvertfald pensionsalderen på min bedagede Bianchi.

Jeg har lige talt med Canyon i telefonen. Min nye cykel er forsinket - to mekanikere har været syge, så alt dernede er blevet forsinket. Først i uge 21 vil jeg få mit alu-vidunder. Til gengæld har jeg valgt at føje et Shimano Flightdeck til ordren, som et plaster på såret til mig selv.

Hmf. Håbede ellers, at Lady Tour kunne blive på min nye cykel, men sådan går det altså ikke.

Til gengæld vil jeg sige, at venligheden hos Canyon var i top, og den søde mand, jeg talte med, var heldigvis villig til at tale engelsk - for tysk er jeg ikke særlig godt hjemme i.

Jaja ... så kan man jo trøste sig med forventningens glæde... ;-)

At forholde sig kritisk

I går forfaldt jeg til en last, jeg har - jeg købte et eksemplar af damebladet Femina.

Det sker ikke hver uge, men ihvertfald en gang om måneden - så ryger der et Femina eller Alt for Damerne, eller hvad jeg nu har lyst til, i indkøbsvognen.

Det er ikke, fordi jeg forventer den store livsforandrende aha-oplevelse af disse blade. Men de "seriøse" artikler, som jeg læser i bladene, får mig dog af og til til at rynke panden.

Ugens Tema (med stort, naturligvis) i Femina er i denne uge "Sådan overvinder du chok".
Det består af interview med to personer, som har oplevet store chok, og to behandlere, som hævder at kunne behandle dette.
Og det er jo sådan set fint nok.

Det, der støder mit øje, er tilgangen til de behandlinger, som nævnes i artiklen. Der bliver slynget ord som SE-terapi, alexanderteknik,tankefeltterapi og Bodynamic. Når jeg læser nærmere, lyder det alt sammen meget alternativt - bl.a. går tankefeltterapi ud på at banke let med fingrene forskellige steder på kroppen.

Jeg afviser ikke, at nogen har følt sig hjulpet af denne terapi. Men jeg tvivler på, at det skyldes at nogen har banket på dem med en finger. Og jeg synes, det er dårlig journalistik, at Feminas skribenter forholder sig fuldstændig ukritisk til den type behandlinger, og overhovedet ikke er inde på dokumenteret effekt (og nej - én person med en sørgelig historie, som føler sig hjulpet er IKKE dokumentation - vi vil se videnskabelig dokumentation, vil vi!).

Du får ingen fornemmelse af, om dette er en velkonsolideret behandlingsform (f.eks. på niveau med kiropraktik) eller om det bare er endnu en aftenskoletrend. Jeg synes, det er skræmmende, at Femina promoverer behandlingsformer, som "kombinerer Østens viden om energibaner" (som mig bekendt aldrig er blevet videnskabeligt dokumenteret) "med psykologisk samtaleterapi" (hvordan er de terapeuter uddannet?? Er der her tale om endnu en alternativt interesseret dagplejer/frisør/kontorassistent, som har taget ½ år på aftenskole, med ret til at kalde sig "psykoterapeut" og fucke med sårbare personers sind?).

TOMLEN NED til Feminas måde at angribe den slags emner på! Vi, der forholder os kritisk, kan bare ikke bruge det til noget!

En søns tilbedelse - med begrænsninger

Kristian har for øjeblikket Tim Christensens "Right next to the right one" på hjernen, og synger den konstant, kun afbrudt af "Jeg ved, hvor der findes en have så skøn".

I aften lavede han egen tekst til, og skønsang følgende for mig "Åå-h mor, du er så skøn, jeg kunne altid kysse dig, pånæ-ær hvis - jeg stod lig' midt i klaaaaassen..." - på Tim C's melodi...

Svært ikke at grine sig halvflad... :-D

Motion er medicin

Bodil besluttede ved 14-tiden, at hun gerne vil til mini-rollespil i klubben.
Så hun tog afsted, og der stod jeg.

Jeg kunne naturligvis have nået på arbejde - i ca. en time - men det, mit bekymrede hoved trængte til, var noget helt andet.

Jeg tog derfor min gamle racer og futtede afsted i det superfine vejr. Og kan man være andet end glad, når man er afsted på årets første tur, hvor vejret er godt nok til korte rør og korte ærmer? Det gik i forrygende fart op til Vejle, for vinden var lige i ryggen! De første 20 km blev tilbagelagt med 30 i snit, men jeg vidste godt, at det ikke var fordi jeg var vågnet op i morges med Helles ben...

Hjemvejen gav rig mulighed for "vind på næsen", og snithastigheden blev lige under 25. Det blev til 50 dejlig km, hvor jeg fik set masser af anemoner og fik årets første "cykelshortsmærker" - den specielle (ikke særligt sexede) solbrændthed man får i cykeltøj...

Det var en god tur, selvom jeg glemte mit vand på trappen hjemme, og kom hjem tørstig nok til at "patte en død vandrotte".

Nu kommer Bodil snart hjem, og hendes mor er ladet op med ny energi :o)

Godtvejrsweekend

Det var en dejlig dag - i søndags.
Eller rettere, vejret gik hen og blev fint i løbet af eftermiddagen.

Min mor og jeg gik en tur - vi nød at vejret var dejligt, selvom det blæste, og at stranden er så tæt på. Her er min mor - nede ved det gamle færgeleje. Hun skælder helt sikkert ud over, at jeg poster et billede af hende - men jeg kan rigtig godt li' det her billede...



Udsigten fra, hvor min mor står, er nogenlunde sådan her:



Ser man i den modsatte retning, kan man se Middelfart - og den nye bro i lidt længere væk, bag Lyngs Odde.

Der var temmelig højvande, så vi valgte at gå ad Gl. Færgegårdsvej og ned forbi Højskolens område. Der er også smukt:



En dejlig gåtur var det ...! Og bagefter lavede Bruno kaffe :o)

Forhindringer er der nok af

Jeg har været offline.

På flere måder, faktisk.

Her i weekenden har min mor været på besøg, så derfor har jeg ikke postet så meget. Hun kom søndag - vi skulle se Bodil lave skuespil inde i den Kreative Skole, og hun blev til tirsdag morgen.

Mandag mistede vi vores internetforbindelse. Jeg gjorde ikke noget ved det - tænkte, at de nok rodede med serverne, eller noget. Men da den ikke var der tirsdag eftermiddag, ringede jeg til TDC. Det viste sig, at de ved et uheld havde lukket min forbindelse ned!!

Nu er den kommet op igen - og jeg er oven i købet hjemme fra arbejde.

Årsagen til det er mindre rar. Bodil er hjemme, fordi hun har nogen problemer - bl.a. med mobning - i klassen. Hendes lærer og jeg er blevet enige om, at hun har brug for et par dage med ro og kærlig omsorg herhjemme, og så vil læreren snakke med klassen, til hun kommer tilbage. Der er meget i det, ud over det, som jeg ikke kan komme ind på her på bloggen. Men synd for pigen er det - så i dag skal vi ha' noget hyggetid.

Men mon ikke der kommer et par poster på i løbet af dagen alligevel. :-)