Jeg har udsat og udsat det.
Sådan er jeg slem til at gøre, når der er noget, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal gribe an, og som ikke har deadline... NU.
Kristians fastelavnskostume...
Man laver lige et paprør, runder det i toppen, klipper hul i.
Beklæder ... lige... med pladevat og stof.
Man klipper lige noget skumgummi til, limer det sammen og laver huller til arme, lidt gul maling og noget.
Tror I på den?? Jeg gør ikke - længere.
Paprørsdelen gik faktisk nogenlunde. Det med stoffet var lidt svært, men lod sig gøre.
Skumgummikroppen til gengæld.....
Har du nogensinde prøvet at lime skumgummidele sammen med kontaktlim?? Nej??
Jeg kan oplyse om, at det godt kan lade sig gøre, og det holder nogenlunde i 5 sekunder efter man tager fat i det. Så det.
Den hed nål og tråd (dobbelt tråd) og det tog eddermaneme lang tid. Jeg var sur og pessimistisk, og Kristian, det søde barn, sagde "Det gør ikke noget mor - så bruger jeg bare hovedet, og så er jeg en halv banan."
Da kroppen så ud til måske at lykkes, blev jeg usikker på om det kunne lade sig gøre med den der spraymaling, som skulle gøre bananen gul. Kristian sagde "Det gør ikke noget mor, så er jeg bare en hvid banan."
Her er banankroppen, da den var halvfærdig ... det ligner nærmest sådan en af de der pupper fra filmen "Invasion of the body snatchers"...!
Hvad har jeg gjort, at fortjene så søde nogen unger?? Jeg har været heldig!! De kære små har stået mig bi med klap og kæl og knus og så videre, og jeg tror faktisk, der kommer en banan ud af anstrengelserne. Lige nu tørrer den ude i vaskerummet - efter at være blevet spraymalet i lyset fra billygter på græsplænen.
Jeg laver ALDRIG mere et banankostume. Det garanterer jeg!
En lidt hvid banan ... inden malingen kom på.
