tirsdag, august 29, 2006

Han forlader mig

I næste uge forlader min mand mig.

Heldigvis kommer han tilbage igen - men der går næsten 14 dage, før han vender hjem igen.
Bruno skal på et management-academy med sit firma - det er 2. del, og nogen af jer vil måske mindes mine jeremiader fra april måned, hvor han var på 1. del.

Jeg overlevede, og det vil jeg helt sikkert også gøre denne gang. Det allerbedste er, at han ringer hjem og er glad, fordi han lærer og bliver inspireret og møder masser af kolleger fra hele verden. Han bliver beriget, vender hjem og er glad og tændt, og på den måde får jeg også glæde af, at han har haft nogen gode dage.

Men hvor er jeg glad for, at det ikke er hvert år, han skal afsted 2x14 dage.
Jeg savner ham jo alligevel...

15 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da op!
Mit hjerte sprang lige et slag over, da jeg læste overskriften...
Kan kun sige, at jeg da er glad for, at din mand kommer hjem igen ;)

Anonym sagde ...

Jamen åhh - du springer da bare op i min kuffert så ;-)

Lizelotte sagde ...

Haha, darkmus ... det var ikke så dramatisk som det så ud!

Jeg er også glad for at han kommer hjem igen :-)

Ella ...nede i Malaga kan de slet ikke forstå at du går i badetøj - hele tiden.... ;-)

Anonym sagde ...

Jeg blev godt nok også lige en smule ÅH NEEEJ, da du snød med den overskrift :-D

Det er godt at savne, men det kan også være benhårdt. Jeg gruer stadig for de 3 måneder kæresten skal være væk ... (men jeg siger det ikke til ham) ;o)

Lommen sagde ...

Det er dejligt at høre, at I har det så godt og rart sammen, Liselotte! :-)

... Og så kan det måske sætte det lidt i perspektiv, at min mor hvert år i tredive år undværede min far i mellem seks og tolv uger - i træk. Ofte kun med mulighed for at kommunikere via BREV! (Min far er ingeniør og har rejst i nogle temmeligt eksotiske og ufremkommelige egne af verden...) Jeg ka' love dig, han var savnet, men samtidig siger min mor osse, at forholdet aldrig var gået, hvis ikke de havde haft perioder hver for sig... !-D

Sørg nu for at være ekstra god ved dig selv i de dérsens fjorten dage, så går de hurtigere. :-)

Lizelotte sagde ...

Haha - neeeej han kan sq da overhovedet ikke undvære mig - heldigvis :o)

Det er RIGTIG hårdt, men ekstra dejligt når tiden er udløbet...

Lizelotte sagde ...

Uf Lomme - det havde jeg ikke klaret!
Vi er også nødt til at få mest muligt ud af tiden, for vi fik hinanden så sent (vi var 34 og 41).

Og når DET så er sagt - så hygger jeg mig da helt VILDT med sådan en alene-fredag-aften ... det skal ikke være nogen hemmelighed!

Lizelotte sagde ...

*S* det var faktisk ikke min mening at forskrække - bare sådan lidt drama-queen...

Anonym sagde ...

JEG hoppede ikke på den.

Lizelotte sagde ...

Nej Helle - det troede jeg faktisk heller ikke du ville :o)

Anonym sagde ...

Heller ikke mig ;) Vidste jo at far snart ville tage afsted i ti dage. Kender det til at savne en person forfærdeligt, når man er tætte og bor sammen. Vær glad for at det "kun" er 2 x 10 dage :)

Lizelotte sagde ...

10 dage kan nu ikke helt gøre det, Christina. 13 dage er vist mere præcist.

Men det går såmænd nok - dagene går jo hurtigt.

Anonym sagde ...

Lizelotte, jeg vænner mig heller ikke til det. De første dage er skønne, måske endda den første uge, men så bliver det weekend og så er det ikke sjovt mere :-)

Godt at han kommer hjem igen, det er jo egentlig lidt rart at savne - bare lidt - en gang i mellem.

Jeg priser mig lykkelig over at internettet er opfundet, verden er blevet meget mindre end da min far begyndte at sejle med Grønlandsk handel, de første gange han var ude var han væk i ... 8 og 6 måneder!! og kun med brev som kontakt, hvordan min mor klarede det ved jeg ikke, men det gjorde hun og de har 40 års bryllupsdag i år.

Lizelotte sagde ...

Susan, det er nemlig rigtig sundt. Hvis man nu skulle ha' glemt hvor dejligt det er at ha' en sød mand i huset (det har jeg nu ikke), så kommer man i tanker om det, når han er væk i nogen tid.

Email er et herligt medie - det kunne din mor og far vist godt have brugt dengang!!

Anonym sagde ...

Ja det kunne de helt sikkert, det må ikke have været nemt.