mandag, januar 22, 2007

Rød/hvid livsnyder

Håndbold - det er noget, vi ser her i huset.

Ikke så meget klubbold - men både damer og herrer, når der er turneringer at følge på TV.
Må indrømme, at jeg har en svaghed for herrerne - nok fordi de har været "underdogs" så længe. ...og lidt fordi nogen af dem er nogen decideret sprøde kiks (store kiks ... ja ... men sprøde!)....

I aften strøg vi ud for at smøre madpakker i pausen - let opstemte, fordi drengene havde spillet så godt. Da vi 5 minutter inde i 2. halvleg kom tilbage, ramte vores underkæber vist sofabordet. For så var "vi" pludselig BAGUD.... pyha!

Det krævede en Bailey til kaffen (og nu har vi altså ikke mere!!), men som gode eventyr jo gør, endte det altsammen godt.

Jeg glæder mig til de næste 4 kampe, og vælger at tro på kæphøje Boldsen, som efter kampen udtalte, at de jo altid spiller bedst mod gode hold - så de skal da bare ud og vinde de der tre ud af fire kampe..... er der noget bedre end en mand med selvtilliden i orden??

Ingen kommentarer: