fredag, juli 10, 2009

Kedelig slankekur

Igår var en rigtig møg-dag. Havde egentlig håbet på at kunne tage på job igen, men jeg havde det bare ikke særligt godt ... så jeg blev hjemme.

Egentlig heldigt nok, for først på eftermiddagen satte heftig hovedpine og kvalme ind ... og så gik resten af dagen med at skiftevis gå rundt og ligge på sofaen med en klud på panden, og ind imellem tømme min mavesæk for indhold (ikke at der var alverden at tømme af ).

Jeg havde simpelthen så ondt i hovedet, at jeg næsten ikke kunne holde ud at være til. Det fortsatte hele aftenen, lidt i ture - men omkring kl. 22.30 faldt jeg om i min seng, og så sov og sov jeg bare .... var oppe kl. 5 og tage piller, for der var stadig lidt hovedpine.

Idag kan jeg stadig mærke reminiscenser af hovedpine, men slet ikke på samme måde som igår. Vil forsøge at undgå tv, pc og bøger mest muligt .... kedeligt, kedeligt!! ... og bare slappe af.

Forhåbentlig kan jeg have det godt nok til at se bjergetape i eftermiddag ... igår så jeg nærmest ingenting af noget som helst, for bare jeg forsøgte at læse 2 linier i en bog, var jeg ved at kaste op.

Bruno er også hjemme idag, han har stadig ondt i halsen. Det har jeg ikke, så det er nok ikke samme virus vi hygger os med. Det var rart at have ham hjemme igår, for jeg var da lidt nervøs for at lave mit velkendte besvime-stunt.

Det lykkedes mig heldigvis at undgå. Men hold kæft hvor er jeg glad for ikke at leve med konstante smerter. Jeg tror simpelthen jeg ville hoppe ud fra Lillebæltsbroen hvis jeg skulle have sådan en hovedpine på ubestemt tid.

Idag har jeg fyldt lidt koldskål i maven, og det ligger okay.
Så det går fremad.

5 kommentarer:

Johnnie sagde ...

Du har da godt nok været hårdt angrebet ... :-(

Godt at det går den rigtige vej igen.

Lizelotte sagde ...

Tak Johnnie ... heldigvis ser verden helt fin ud igen her til aften.

Mona sagde ...

Så er der bare tilbage at håbe, at I ikke har smittet hinanden ... når det nu ikke var det samme I fejlede!

Godt I er på benene igen - det lyder ikke som nogen rar omgang!

Lizelotte sagde ...

Mona, der er ikke noget der tyder på at vi har smittet hinanden, heldigvis :-)

Var ellers lige ved at være nervøs over at jeg kom til at drikke af Brunos cola .... men så kom jeg i tanker om .... at jeg jo ikke er holdt op med at kysse på ham bare fordi han er syg, så en slurk af hans cola gør nok IKKE den store smitte-forskel *LOL* !!!

Mona sagde ...

Dejlig at høre. Go' søndag!