Livsnyderens bevidsthed er til stede. Livsnyderens hjerne modtager af en eller anden grund smerteimpulser fra et sted i kroppen, som er over middel styrke.
Livsnyderens bevidsthed - den kujon - tænker "Shit - det her gider jeg ikke!" og så slukker den lyset.
Kort efter rammer Livsnyderens ret bevidstløse krop gulvet, fordi bevidstheden er skredet.
Jeg var til vinsmagning igår aftes, og det var rigtig hyggeligt. Jeg fik godt med rødvin, men ikke kritisk meget - der er grænser for, hvad man indtager, når man som bestyrelsesmedlem fiser rundt og servicerer medlemmerne. Og så ringede Kristian og var ked af det, fordi han havde ondt i maven, og vi kom derfor også lidt tidligere hjem.
Da Kristian var puttet spiste jeg noget pizza. Det var nemlig ikke blevet til SÅ meget aftensmad. Men efter en times tid blev min mave underlig, og jeg måtte ud og kaste op - mærkeligt, synes jeg, for så meget havde jeg altså ikke drukket - jeg kaster EKSTREMT sjældent op pga. for meget alkohol.
Men vi gik i seng og sov. Kl. 4 vågnede jeg. Jeg skulle tisse, og tænkte, at det nok også ville være smart at tage et par panodiler for en sikkerhedsskyld. Men da jeg sad på toilettet fik jeg meget, meget ondt i maven - og det næste jeg husker, er at min seng var så hård og lyset var tændt ... eller ... nej, jeg lå sq på badeværelsesgulvet og blødte fra næsen - og havde ret ondt i min hage. Kort sagt - min bevidsthed havde valgt at chicken out.
Jeg fik mig stablet på benene igen og søgte mod min seng. Og jeg nåede at få vækket Bruno, så han faktisk afbødede faldet lidt, da jeg besvimede igen. :(
For at gøre en lang historie kort - lykkedes det mig at slå næsen endnu mere, da jeg i morges (EFTER Bruno var gået nedenunder) følte at jeg var i stand til at klare mig selv igen - og derfor stod op, gik ind til Kristian og skræmte livet af ham ved at besvime der inde også. Flot!
Nå - så da jeg lidt op på morgenen blev i stand til at have hovedet opad uden at besvime, måtte vi jo så på skadestuen, for jeg kunne ikke bide sammen, og min næse så ... alternativ ud. Efter 5 timers ventetid fik jeg at vide, at jeg ikke havde brækket noget eller slået noget af led. Undersøgelsen tog 10 minutter i alt, tror jeg. Og så var den dag faktisk gået.
Jeg ville godtnok hellere have været ude og købe julegaver sammen med Bruno. Men min søde mand var naturligvis ved min side på skadestuen - han passer godt på mig.
Og han kan jo så glæde sig over
1) at der ikke var nogen der tjekkede hans knoer for skrammer eller stillede nærgående spørgsmål
2) at han har en meget farverig kone lige nu. Og det bliver sikkert kun bedre de næste par dage.
8 kommentarer:
Jeg tror 100% på din beretning - men føj for nogle oplevelser. Havde forud grinet muntert/stygt af din "ha' lov til tam-tam", men det er jo sagen med ham der din Bruno ;-)
Allerbedste ønsker om snarlig bedring - og at jeg + øvrige besøgende fortsat inspireres af dine skriverier...
Lad Julen langsomt dale dig og din familie nær :-D
Tak Anjoe ... satser på at blive i stand til at knase flæskesvær inden 24/12. Og god jul til dig og dine også :)
Av det ser ikke for godt ud. Det var da rart at de ikke kiggede Bruno efter i sømmene når du så sådan ud, måske fordi han var med?
Min mand han har det på nøjagtig samme måde, jeg har ikke tal på hvor mange gange han er besvimet, så du er ikke alene om den der kortslutning.
Av av Lizelotte, din stakkel.
Håber familien passer godt på dig.
Carina, tror du ikke de er gode til at spotte hvem der får tæv og hvem der bare er nogen klumper? Tror man får en vis erfaring i det :) Rart at høre, for øvrigt, at jeg har en lidelsesfælle... :(
Lene, det gør de ihvertfald ... Bruno er heldigvis holdt op med at mandsopdække mig af skræk for at jeg skal lave flere ulykker!
Et ømt syn ..... ganske bogstaveligt!
Og jeg tror såmænd at skadestuerne ser nok faldskader til at de ikke bare lige starter med at formode "husspetakler".
Du fandt vel ikke ud af hvad du fik det skidt af?
Godt at der ikke skete mere end det farverige.
Av for den da. Var de slet ikke interesserede i at undersøge, hvorfor du var besvimet så mange gange?
Johnnie og Mette, det er vist et ret alm. fænomen at nogle mennesker besvimer ved smerter - jeg er et af dem, desværre.
Og jeg har gjort det altid - første gang jeg har oplevet det var da jeg som 10-11 årig væltede på cykel og slog hul i hagen. En rar mand halv-bar mig hjem fordi jeg blev ved med at dejse om :)
Så bortset fra den maveinfluenza som forårsagede problemerne - og som er væk nu - er jeg 100% sund og rask :)
Send en kommentar