Det bliver jo nok jul alligevel

Åååååh ... jeg har sovet i nat ... dejligt!

Til gengæld føltes mit ansigt som om det var vokset til dobbelt størrelse, da jeg vågnede i morges. Det er det heldigvis ikke ... helt ... men en hel nat uden smertestillende kunne godt mærkes.

Oven i går jeg og døjer lidt med effekterne af den stivkrampe/difteri-vaccination jeg fik i fredags. Sygeplejersken advarede om, at den kunne give ømhed der, hvor den blev givet, samt lette influenza-symptomer. Og det tror jeg på. Hele min højre skulder er øm som en byld, og jeg kan næsten ikke løfte højre arm op i skulderhøjde. Tillige med har jeg haft ondt i halsen, småfeber og har nyst og snottet hele dagen igår.

Kort sagt er jeg nærmest lidt ynkelig :)
Vi skulle have været i byen igår, og besøge et hold cykel-venner (dvs - manden er en af Brunos cykelvenner) som vi har været sammen med en enkelt gang før. Vi aflyste - egentlig mest fordi jeg ikke helt vidste om jeg kunne tygge normal mad. Og godt det samme. Jeg kan sagtens tygge nu, men igår aftes var jeg godtnok ikke mange sure sild værd. Jeg havde feber og var træt som et helt alderdomshjem.

Nå - nok om det. Jeg har jo faktisk været heldig, for jeg har ikke brækket noget, og det kunne være gået meget værre. Men hvor jeg hader at se den der misfarvede gris i spejlet, som møder mig, når jeg er på badeværelset. Bruno siger, at jeg "bliver smuk igen" - og insisterer endda på at han stadig synes jeg er helt vildt dejlig. Nogen gange spekulerer jeg over, hvad pokker jeg har gjort for at fortjene ham :)

I dag vil jeg tage den med ro og passe på mig selv. Tror der er masser af madrester i køleskabet, så vi ikke behøver lave mad. Og så vil jeg forsøge at fortrænge, at jeg skal på arbejde i morgen ... er efterhånden lidt bange for, at alverdens sminke ikke kan gøre mig bare NOGENLUNDE præsentabel.

Tror jeg vil gå en lille tur ud i luften. Kold luft lyder som en fantastisk ide, på mit ømme ansigt.