lørdag, april 29, 2006

Min mormors toiletbord

Da jeg var barn, kom vi tit hjemme hos min mormor og morfar.

De boede i Haverslev, lidt længere inde i Himmerland end Storvorde, hvor mine forældre boede. Der havde de en lille gård, som de havde boet på hele deres voksenliv. Den hed Fredensbo.

Min morfar var en høj, bredskuldret mand med tykt, hvidt hår og blå øjne. Jeg bildte mig ind, at hans øjne var bleget af at se op på solen, når han gik ude på marken. Han var stille og venlig, og fra min mor ved jeg, at han i perioder døjede med "dårlige nerver".

Min mormor var lille, rap og rund, og meget, meget sød. Hun havde brune øjne (dem har jeg arvet) og langt gråt hår, som engang havde været sort. Det kunne man stadig se, når hun løsnede håret, som altid sad i en lang fletning sat op i nakken. Helt omme i nakken, inderst inde, var håret nemlig stadig ravnsort.

Hun gik i kittelkjoler af den slags, som man knappede foran. Og så havde hun en tusindfrydbroche, som jeg syntes var meget smuk. Når jeg ser sådan en i dag, tænker jeg på min mormor.

Deres hjem var hyggeligt og spændende, fordi det var så anderledes end vores. I deres soveværelse stod et toiletbord. Det var så flot! Med trefløjede spejle, facetterede, og malet med egetræsmaling - og med to matchende skamler. På toiletbordet lå min mormors sæt - et spejl, end klædebørste og en hårbørste, i sølv med hendes navn, Margrethe, graveret ind. Der stod også en nålebakke - en aflang glasskål, beregnet til hårnåle.

Min morfar døde i 1977 og min mormor i 1979. Ad omveje kom toiletbordet til at stå hos min mor og far. De fik det afsyret, og spejlene blev repareret. Ad den vej kom en hilsen frem.

Toiletbordet blev lavet af min oldefar - min morfars far. Han var snedker og havde et lille landbrug, og min morfar hjalp ham der, indtil han blev gift og flyttede sammen med min mormor. Som bryllupsgave lavede min oldefar toiletbordet, der i 1928.
På bagsiden af en af de plader, der sad bag på spejlene, havde han skrevet en hilsen til min morfar, med tak for hjælpen i bedriften, og lykke til med ægteskabet.

Min morfar fik aldrig set denne hilsen. Hver gang jeg læser den, føles det som at få et brev fra fortiden. Min far fik lakeret den over, og lod den vende udad, så den kan ses på bagsiden af spejlet.

Da min mor efter min fars død flyttede i et mindre hus, fik jeg mormors toiletbord. Nu står det i mit hjem, og har efterhånden gjort det en del år. Nålebakken står, hvor den altid har stået, og min mormors sæt ligger der foran spejlet. Den ene af skamlerne står under bordet, den anden har min søster fået.

Det er en af mine kæreste ejendele. Ikke kun fordi det er smukt, men fordi det har en historie. Og fordi det minder mig om min mormor, som jeg elskede meget højt.

toiletbord

Hjemme igen

Jo - Bruno er hjemme igen.

Hentede ham ved toget i går, og i dag er jeg helt træt i smilemusklerne.
Det er bare dejligt at være sammen igen.

Vi har snakket og snakket, og fået knuset af ... og det er bare så fedt, at han er her igen.

:-) Jeg er rigtig glad!

Hvilken berømt person ligner jeg?

Så denne test hos Ella, og måtte straks prøve den.

MEN kedeligt ... jeg ligner åbenbart Ella, for vi ligner begge to hende her:



...vil seriøst overveje en rigtig god ansigtscreme - snart :-D

torsdag, april 27, 2006

Vejrudsigten ser trist ud -

men jeg er glad.

Og selvom de lover regn, så VED jeg, at det snart bli'r lækkert og varmt.
Den anden dag var den første med bare tæer på terrassen - og det så sådan ud:

tæer

Før vi ved af det, er det tid til at tage på stranden - på udflugter - i skoven ... som det ses her, hvor vi nød vores frokost sidste sommer på en udflugt til Himmelbjerget:

Frokost i det grønne

Frokost i det grønne ... mine unger og så ham her ... så er livsnyderen i sit es!

Forventningens glæde er - om ikke størst - så ihvertfald pænt stor.

I morgen.
I morgen kommer han hjem - ham jeg savner at dele dobbeltdyne med!
Han lander i Kastrup i morgen formiddag, og så er toget så venlig at bringe ham hjem til mig. Jeg regner med at hente ham i Middelfart engang ved middagstid og så (*hulk*) lige tage på arbejde lidt igen.

Han får verdens største kys.

JEG GLÆDER MIG - og vil lade glæden komme ud ved at gøre huset pænt og nysseligt til han kommer. Og så lige fremtrylle lidt mad til mig og ungerne imens.

...energien er tilbage :-)

onsdag, april 26, 2006

Sådan så der ud i lørdags...

...ude i naturen, da Andreas og jeg indtog trekantområdet på cykel.

Her er Andreas. Han er suverænt den, der har mest autentisk cykelrytterstatur i familien:

cykeland

Andreas er også på det næste billede. Kan du se en lille prik, som kommer gående længere nede ad bakken? Det er ham.
Billedet er ude fra Tolstrup.

Tolstrup

Og SÅ blå var himlen...

bluesky

Måske skulle jeg overveje Medova Te...

I aften står menuen på takeaway fra Melis... jeg er simpelthen så træt og øm i hele kroppen, efter en nat, hvor jeg vågnede hver gang jeg vendte mig, fordi der var et eller andet ømt sted, som skulle gøre opmærksom på sig selv.

Så den står på durum-ruller i aften.... ungerne bakker kraftigt op om det... og så tror jeg, jeg vil falde om i sofaen og gå tidligt i seng. Har meldt afbud til min sangseance, for der har bare været så meget i denne uge, der har ædt af mit overskud - vi trænger til en rolig og hyggelig aften.

Og efter sådan en aften vil jeg gå i seng og sove den næstsidste nat, inden Bruno kommer hjem igen.

tirsdag, april 25, 2006

Når enden er god...

Denne dag sluttede perfekt.

Efter min uheldige cykletur, gik jeg i bad, og bagefter lavede Bodil the, og jeg skar kage op.
Nogen bananer havde nået et modenhedsstadie, hvor det kun var mig, der kunne finde på at spise dem, så de røg i banankage i eftermiddag.

Eftersom Andreas ikke kan lide banankage, bagte hans søde mor lige en marmorkage også.

Så i aften sad vi i stuen med the og kage, indtil Bodil og Kristian skulle i seng. Vi fik snakket og pjattet og hygget os, og de kantede klumper, jeg har haft i maven de seneste dage, forsvandt helt...

Da ungerne var kommet i seng, ringede telefonen, og det var Bruno.
Så bli'r det ikke meget bedre.

Faldteknik for viderekomne

I aften havde jeg besluttet mig for at køre årets første gruppe-tur på cyklen.
Den blev bare ikke særlig lang.

Halvvejs igennem Middelfart var der pludselig nogen i gruppen foran mig, som satte farten brat ned - og jeg var ikke hurtig eller opmærksom nok. For at undgå at brase ind i cyklen foran mig, svingede jeg højre om ham. Det bragte dog mine hjul i nærkontakt med kantstenen - og sekundet efter var det min cyklehjelm, der var i kontakt med fortovet.

Det kostede mig:
  • styrbåndet på styret, som blev rykket i stykker af nærkontakt med jorden
  • mine gode mellemsæson Specialized handsker, som nu har hul i håndfladen i højre hånd
  • mine skoovertræk (som alligevel var kasseringsmodne pga min dårlige vane med at slæbe hælene mod pedalarmene)
  • min cyklehjelm, som har fået en stor revne (jeg trængte egentlig også til en smartere :-)
  • adskillige stilpoints og en del værdighed

Jeg var temmelig rystet, og selvom hjelmen tog af for det kraftige slag ned i fortovet, valgte jeg ikke at køre videre med gruppen. Turlederen - Niels, hedder han, og han er enormt sød - insisterede på, at jeg skulle følges hjem. Det nægtede jeg. En anden deltager, Grethe, tilbød

  1. at følge mig hjem
  2. at ringe efter sin mand, så han kunne hjælpe mig hjem

Jeg mente dog godt, at jeg selv var i stand til at køre, og min cykel var også ok. Jeg var ikke vild efter at ringe efter Andreas - det ville bare forskrække ham og de to andre uforholdsmæssigt meget. Så efter at have LOVET at ringe efter ham, hvis jeg var den mindste smule utilpas, fik jeg lov til at køre.

Jeg kørte derfor tilbage mod broen, og dårligt var de andre væk, før jeg tillod mig selv en god tudetur. Jeg var temmelig chokeret. Oppe ved broen følte jeg mig dog bedre tilpas, og var begyndt at ærgre mig over at gå helt glip af cykleturen. Så jeg bestemte mig for at trille en lille tur - og kørte derfor ud over Taulov og lidt rundt derude på de kanter, og ind over Fredericia hjem.

Det gav mig ca. 35 km på odometret, og det var da bedre end ingenting. Til gengæld var det godt jeg ikke kørte længere, for nu var mit knæ begyndt at gøre lidt ondt. Gearene lyder heller ikke helt som de skal.

Hjemme kunne jeg gøre yderligere status over skaderne. Jeg har fået en ordentlig hudafskrabning nederst på ydersiden af knæet, og et slag på siden af benet, hvor jeg sikkert er blå og gul i morgen. Benet føles hævet og lidt stift. Min skulder er også lidt øm, men jeg tror bare, det er slaget.

Mit hoved er heldigvis ikke mere besynderligt end det plejer at være. Men der går nok et par dage, før jeg får lyst til at køre i gruppe igen.

Som en sød efterskrift, kan jeg lige nævne at ikke mindre end to af dem, der var med på turen, ringede til mig efterfølgende for at høre, at jeg var kommet godt hjem og var ok. Det er typisk for ånden i klubben. Der er så mange søde mennesker, at det er svært ikke at være glad.

OG så var det sørme godt, at jeg ikke har fået min nye racer endnu!!

Sådan!

...har smækket brædder over hullet for denne gang, og er klar til at komme videre i livet.

Vejret i dag er fantastisk. Bodil er desværre syg - hun kastede op i formiddags, og ville gerne have, at jeg kom hjem og tog mig af hende. Så det gør jeg naturligvis.

Hun er nu placeret i sofaen med vand, ristet brød og den udmærkede gyser, jeg så i fredags - lige en "Bodil-film".

Jeg er lidt mat i sokkerne, for søvnen sidste nat udeblev indtil ... sent. Og vækkeuret var ubarmhjertigt kl. 6.05.

MEN nu er der kun 3 nætter uden Bruno tilbage i denne omgang. Jeg glæder mig forfærdeligt meget til at se ham igen.

mandag, april 24, 2006

Hullet i gulvet

Det sker ikke hver måned.
Heller ikke hver 2.

Men engang imellem sker det - altid lige før eller i starten af det månedlige... som min mor kaldte det.

Gulvet forsvinder. Lyset bliver væk. Smilet bliver blegt. Kræfterne er små.
Små ting suger mig ned i et sort hul, og jeg hænger fast i kanten med fingrene - for jeg ved jo, at det er hormonelt betinget.

Der hænger jeg lige nu - imorgen er alt sikkert ok igen.
Men idag har selv forårssolen haft svært ved at trænge igennem.

søndag, april 23, 2006

Flittiglize

1 stk. terrasse - bedene rundt om renset, stauder klippet ned, en stor bambusbusk udraderet, havemøbler stillet frem på nyrensede fliser.

Vasketøj sorteret, vasket, lagt sammen.

Og ikke mindre end tre .... TRE ... 3 konfirmationssange skrevet og afsendt.

Hold oooooop jeg har god samvittighed :o)

Og så har jeg oven i købet skrevet flere indlæg på min blog ind imellem ;o)

En mursten i hovedet...

Nu er det gået forrygende en uge. Det er endda lykkes mig at holde orden i det lille hjem, helt uden hjælp :-)

Men i dag har det ramt mig. Nu savner jeg ham, der rejste i mandags, så det suger helt ned i tæerne... der er 5 ensomme nætter tilbage, men jeg vil ha' ham hjem - nu!!

Det får jeg nu nok ikke... :o)

Og på en måde er det rart at savne, når jeg ved, han kommer hjem og gi'r mig verdens største knus på fredag.

Bog-meme

Har hos Dana set en ny bog-meme, som jeg hermed helt uopfordret vil kaste mig ud i.
Jeg holder nemlig meget af bøger.

Spørgsmålene og svarene er følgende:

1. Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller 'aha'oplevelse?

Jeg har læst MANGE bøger, men den, der popper op, er Tolkiens Ringenes Herre.
Jeg læste den første gang som teenager, og har efterfølgende læst den mange gange. Den er smuk, lang og river mig helt væk fra hverdagen. Det er min oplevelse, at jeg får noget nyt ud af den, hver gang jeg genlæser den.
På 2. pladsen kommer nok Peter Høegs De måske egnede.

2. Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
Jeg læser en del krimier, fordi det er godt foreneligt med min travle hverdag. Jeg læser dog også meget gerne andre slags romaner - bl.a. er Isabel Allende, John Irving og Stephen King og Peter Høeg at finde blandt mine favoritter - jeg har nok en udpræget svaghed for magisk realisme.
Jeg elsker også god Science Fiction - især Isaac Asimov og Arthur C. Clarke.

3. Hvilken bog læste du sidst?
Økseskibet af Jens Henrik Jensen. Den var ikke særligt god - hovedpersonen holder bare ikke. Sådan går det nogen gange, når en mand forsøger at skrive om en kvindelig hovedperson.
Før det læste jeg Henning Mankells Dyb - en meget psykologisk og lidt mærkelig bog. Men den er hos mig endnu, så jeg tror den er god. Jeg er nok nødt til at læse den igen om ½ års tid.

4. Hvilket køn er du?
Ufornægteligt hunkøn.

Jeg vil opfordre Ella, Helle og min bedre halvdel, Bruno, som ikke har egen blog (men han må låne min :-) til at tage memen op.

Sådan var min dag - not!!

Set på Jubii:

Dagens horoskop - lørdag den 22. april
En dag hvor du kommer tæt på en ven eller veninde. Man drikker sig fuld og deler livets sorger og glæder. Du røres let af andres situation og der nogle ekstra emotionelle strenge at spille på, når man er sammen.


Jeg har faktisk udelukkende været i Andreas' udmærkede selskab - hvis man undtager en enkelt kassedame hos Bilka - i dag, og vi var bestemt ikke fulde.

Til gengæld cyklede vi 44 km i det dejlige vejr. Det var ikke særligt emotionelt, hvis man ser bort fra Andreas' klagelyde de sidste 10 km. Han var træt. Men jeg synes egentlig, han var godt kørende, når man tænker på, at han aldrig har været på racer før.

Han så ellers ret tjekket ud i mit cykletøj... det passede ham næsten bedre, end det passer mig - måske fordi han har LIDT mere cykelrytterstatur end sin mor.

Men han var glad for mine brede skuldre da vi kørte hjemad i modvind - og jeg trak. ;-)

lørdag, april 22, 2006

En dejligt gensyn

For nylig hang vi et skab op, som ellers bare har stået ude i vores vaskerum i lang tid.
Før den tid stod det i et andet pulterkammer - jeg vil tro det er 7-8 år siden, det sidst har hængt oppe.

Da jeg skulle gøre det rent, fandt jeg ud af, at skufferne ikke var blevet tømt, da jeg i sin tid tog det ned.

Det blev et kært gensyn til flere ting - bl.a. et elfenbensarmbånd med sølvhægter, som jeg for mange år siden fik af mine forældre. Jeg vil tro, jeg har haft det i mere end tyve år, men de seneste mange år har jeg manglet det - og jeg troede egentlig, at det var røget ud ved et uheld.
Men det lå i en af skufferne, og nu sidder det på mit håndled - selvom elfenben jo egentlig er meget politisk ukorrekt. Det er nemlig smukt, og jeg hader tanken om, at elefanten døde forgæves ;-)

P1000058

Min hyggeaften i billeder!

Her har I en komplet fotorapport fra min hyggeaften i går.

Efter at ha' afleveret Andreas til fest, hentede jeg lidt aftensmad. Den bestod af dette - og uhmmm den smagte godt!

P1000056

Lidt senere så jeg en film og hyggede med en varm drik:

P1000060

Så var der Practical Magic på tv, og den så jeg (mens jeg også snakkede i telefon med Bruno i temmelig lang tid...). Bagefter var det tid til at lave min 100 meme færdig, og så gik jeg i seng.
Og nej, jeg sov IKKE ved mit nye kamera. Selvom jeg havde lyst til det.

Min pindeblomst...

Her er den, Signe .. det er lige med at huske, hvem man har lovet sig væk til... eller en af dem. Pindeblomsten: let at holde, da den helst vil tørres ud med jævne mellemrum, og meget let at stikle - man klipper et par pinde af og stikker dem i fugtig jord, lader være med at vande for meget, og så får man en ny pindeblomst.

Jeg har lige smidt en ud, som var blevet for stor - den var højere end mig - og jeg har dem bare alle steder :-)

P1000061

...og det her billede er altså taget med mit nye kamera!

100 - meme

Det måtte jo komme. 100 ting om mig.
  1. Jeg er rosinen i pølseenden i en søskendeflok på 4.
  2. Jeg har to brødre og en søster.
  3. Jeg elsker alle mine søskende, men er tættest på min søster.
  4. Min søsters mand opfatter jeg mest som en bror, for jeg har kendt ham siden jeg var 12.
  5. Jeg har lyst hår og brune øjne.
  6. og ingen overlæbe - næsten.
  7. så jeg bruger stort set aldrig læbestift.
  8. Jeg var 21, da jeg fik Andreas.
  9. Jeg fik ham, fordi jeg ønskede mig et barn - han var ikke et uheld.
  10. Andreas’ far er ikke den samme som de andre to børns far.
  11. Jeg er et sted mellem 172 og 174 cm høj.
  12. Jeg vejer ALTID 5 kg for meget - synes jeg.
  13. Jeg tabte 20 kg for 3-4 år siden.
  14. Der gik lang tid, inden jeg blev normalvægtig inde i mit eget hoved.
  15. Da jeg var barn og teenager, troede jeg, at jeg var tyk.
  16. Det var jeg ikke.
  17. Det er vigtigt for mig aldrig at blive overvægtig igen.
  18. Jeg kan godt lide at løbe.
  19. Jeg kan godt lide at cykle.
  20. Hvis jeg skulle vælge mellem løb og cykling, ville jeg vælge at løbe.
  21. Jeg tænder meget på dufte.
  22. Jeg er vild med bredskuldrede, robuste mænd.
  23. Jeg er især vild med den bredskuldrede, robuste mand, jeg er gift med.
  24. Jeg har snart kendt Bruno i 15 år snart.
  25. Jeg har været kærester med ham i 5½ år.
  26. Jeg boede 3 huse fra ham, inden vi blev kærester.
  27. Jeg har aldrig været så sikker på noget, som da jeg flyttede sammen med ham.
  28. Jeg har aldrig haft så meget ret.
  29. Jeg betragter mig selv som skeptiker.
  30. Jeg tror ikke på noget, som ikke har en dokumenteret virkning.
  31. Jeg mener, at mange alternative behandlere er uansvarlige amatører eller fupmagere.
  32. Jeg har et åbent sind alligevel.
  33. Jeg elsker paradoksalt nok okkulte historier og science fiction.
  34. I min reol står 4 hyldemeter Stephen King bøger - på engelsk.
  35. Jeg er rigtig god til både at skrive og læse engelsk - og tale det.
  36. Det nyeste sprog, jeg har lært, er tegnsprog.
  37. Jeg har nemlig fået en døv bonusdatter med i købet, da jeg blev kærester med Bruno.
  38. Sex er vigtigt for mig.
  39. Lige så vigtigt som nærhed, ømhed og jævnbyrdighed.
  40. Jeg mistede min uskyld, da jeg var 16.
  41. Jeg interesserer mig levende for politik.
  42. Jeg har været aktiv indenfor fagforeningspolitik.
  43. Jeg har været tillidsmand i 8 år, og siddet med ved mange advarsels- og fyringssager.
  44. Jeg synes, at det er vigtigt at forsøge at gøre en forskel for nogen.
  45. Jeg brænder ikke inde med det, jeg synes, skal siges.
  46. Nogen gange har jeg overskud til at tage mig af andre.
  47. Andre gange har jeg ikke - så prøver jeg at passe på mig selv.
  48. Jeg kan som regel godt selv høre, når jeg er træls.
  49. Så prøver jeg at holde mund.
  50. Jeg har et tæt forhold til min mor.
  51. Min far døde i 1999.
  52. Jeg synes, min mor er rimeligt sej.
  53. Jeg elsker pizza.
  54. Jeg kan rigtig godt lide rødvin.
  55. Jeg er dårlig til at spille kostbar.
  56. Jeg er meget talende og meget gestikulerende.
  57. Som regel er jeg glad.
  58. Ting lykkes ofte for mig, fordi jeg tror på at de vil.
  59. Jeg er lidt af et rodehoved.
  60. Jeg hader nullermænd.
  61. Jeg får tit andre til at grine.
  62. Jeg er nok nogen gange lidt sjofel.
  63. På nogen områder er jeg ikke særlig feminin - og slet ikke ”damet”.
  64. Jeg elsker at gå i jeans.
  65. Blå og grøn er mine yndlingsfarver.
  66. Jeg er afhængig af Pepsi Max.
  67. Jeg er også afhængig af min morgenkaffe.
  68. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg vil være når jeg bliver voksen.
  69. Jeg ved bare, at jeg vil være sammen med Bruno. Altid, helst.
  70. Jeg er stolt af mine børn og lidt blufærdig over det.
  71. Jeg fortryder ikke ret tit noget.
  72. Jeg er ret intuitiv og fanger let andres sindsstemning.
  73. Jeg er kommet til at holde mere af ting, efter jeg er blevet ældre.
  74. Jeg samler på et stel, som hedder Ostindia fra Rörstrand.
  75. Jeg er meget glad for min bil - en mazda 323 fra 1991.
  76. Jeg er glad for mit liv.
  77. Jeg kan ikke lide ret meget fisk.
  78. Til gengæld elsker jeg grøntsager.
  79. Kylling er noget af det bedste kød, jeg ved.
  80. Jeg er vild med Sydeuropa - især Sydfrankrig.
  81. Min bedste ferie var øhopperturen i Grækenland med Bruno.
  82. Jeg kan også meget godt lide Sverige og svenskere.
  83. Jeg kunne godt tænke mig at jeg var mere vedholdende.
  84. Jeg giver nogen gange for let op.
  85. Det værste husarbejde jeg ved, er at stryge.
  86. Det næstværste er at rengøre badeværelser.
  87. Hvis jeg ikke havde børn, ville jeg leve af rugbrød med ost.
  88. Og af lynstegte grøntsager og kylling - når der sku’ kræses
  89. Jeg ville ønske jeg kunne sige, at jeg er ligeglad hvad andre tænker om mig, alligevel sidder jeg og tænker på, hvad jeg skal skrive og udelade her.
  90. Jeg er ærlig.
  91. Jeg tager lidt solarium om foråret, selvom jeg ved, det ikke er godt for mig.
  92. Jeg er lidt forfængelig.
  93. Min familie er meget knusende/krammende og støjende - og jeg ligner dem vist.
  94. Den bedste kompliment jeg har fået, var dengang Roberta (min brasilianske veninde) sagde, at jeg var den mest sydeuropæiske dansker, hun havde mødt.
  95. Den næstbedste var da Bruno sagde: ”Du har ikke deller - du har sensuelle kurver!”
  96. Jeg vil gerne anerkendes for min intelligens og min faglige kunnen.
  97. Jeg mener ikke, at vi har ligestilling.
  98. Jeg tror til dels, det er kvindernes egen holdning, der er skyld i det.
  99. Jeg er bedst når jeg har fået 7-8 timers søvn.
  100. Jeg er A-menneske.

Så nu går jeg i seng .. og I ved lidt mere om mig .. måske.

fredag, april 21, 2006

Min helt alene!

Den her fredag aften - den er min!

Bodil og Kristian er ovre hos deres far, og Andreas er draget til fest - jeg regner med, at han ringer engang i nat og vil hentes.

Så nu står den på:
  • hygge i sofaen med en god film (jeg har en uset gyser liggende - YES!)
  • nachos engang senere i aften, med cola til - uhmmm
  • måske et fodbad
  • joggingbukser og en stor blød tshirt
  • måske lidt hyggeblogging senere!
  • og så har jeg set, at der kommer "practical magic" i aften - er VILD med Sandra Bullock, så den skal jeg nok se :o)

OG så har jeg i øvrigt omsat de penge, jeg fik af min mor samt af mine svigerforældre, til et rigtig lækkert lille compact-kamera - et panasonic dmc-fx7. Glæder mig til at vise her på bloggen, hvad det kan - men jeg gider ikke rode med softwaren i aften :-)

Sofa ... here I come!

torsdag, april 20, 2006

Ny i blogland...

Jeg kender en, som hedder Helle.

Hun er en sej cykel-sild ovre fra Baghjulet - og så er hun tillige med ret god til at skrive. Så god, at hun skriver store dele af klubbens blad, Baghjulsnyt.

Hun er også go' til hjemmesider, og har lavet en familiehjemmeside for familien Stougaard. Og så laver hun i øvrigt også hjemmesider på sit arbejde, så hun kan lidt af hvert.

Jeg opdagede, at hun fornylig er begyndt at luske-blogge lidt - godt gemt væk i et hjørne af førnævnte familiehjemmeside. Men der var ingen kommenteringsfunktion, og da jeg jo er et notorisk snakkehoved, skrev jeg en hilsen i hendes gæstebog og opfordrede hende til at få sig en "ægte" blog.

Det har hun fået nu - og hun har lagt sine oprindelige poster med ud. Det synes jeg er rigtig hyggeligt - og hvis I har lyst til at møde Helle, er linket her.
Jeg garanterer, at hun er et rart og hyggeligt bekendtskab, med et godt glimt i øjet.

TIL LYKKE HELLE - og velkommen i blogland.

onsdag, april 19, 2006

Skønne ferieminder...

I september 2005 tog Bruno og jeg på "drømmeferien" - vi øhoppede i de græske Kyklader i 10 dage. Vi gør det helt sikkert igen...

Antiparos

P9160048

P9180094

tirsdag, april 18, 2006

Hvor blev ferien af?

Jeg kan ikke fatte, at jeg allerede har haft min første arbejdsdag - jeg syntes egentlig, at ferien så dejlig lang ud, da den lå og strakte sig foran mig!

Burde faktisk tage ud og cykle i aften, men jeg har ikke lyst - jeg er træt, og føler mig tung i kroppen. Så jeg lunter nok en tur i stedet, og bruger den overskydende tid på at få skrevet nogen af de MANGE sange, jeg har på bestillingslisten.

Regnede faktisk med, at strømmen var ved at klinge af, men de kommer stadig dryssende ind - to alene i dag...

Sjovt med de festsange - jeg tror faktisk aldrig, jeg har hørt om andre lande, hvor de i den grad dyrker lejlighedssangen, som vi gør i Danmark. Men det passer åbenbart godt til vores temperament.

Danskere er generelt ret blufærdige - og så er det jo oplagt at få lavet en sang, som indeholder alt det, man gerne vil sige, men er "filtreret" ud i nogen vers, tilsat lidt humor, og serveres med assistance fra alle de fremmødte gæster. Det er meget mere dansk end følelsesladede taler.

Ikke et ondt ord om taler - men det er altså ikke alle, der har modet, eller ordet i sin magt, til at stå op foran en forsamling og tale om de følelser, de har for et andet menneske. Der er det, at lejlighedssangen har sin berettigelse. Og mens vi synger den, er vi sammen om det.

Lad mig en gang for alle sige: jeg synes ikke, at det er flovt at holde af lejlighedssangen. Vel er de set dårlige og ubehjælpeligt komponeret. Men der findes også masser af gode lejlighedssange derude - så lad os værne om en god, dansk tradition (som i øvrigt giver ordflettere som mig en ekstra lille indkomst hvert forår... ;-) - ja, faktisk en kulturarv, vi har.

mandag, april 17, 2006

"Skibet skal sejle i nat..."

Farvel da min ven, pas godt på dig selv...

jeg kunne passende ha' inviteret X-tetten op på Middelfart Station i dag, så de kunne ha' hjulpet mig med at sende Bruno afsted med maner.

For afsted er han, først med toget til København, og derfra videre med fly til Wien. Og han kommer ikke hjem før næste fredag - dvs. 1-2-3......ELLEVE nætter, hvor jeg skal slumre ind helt alene.

Eller - helt alene bliver jeg nu nok ikke ALLE nætterne, for jeg kender et par unger, der gerne vil fylde Brunos plads i sengen ud! Af hensyn til moderens nattesøvn, bliver det nu ikke alle nætter, de får lov til det.

Vejret i dag artede sig - vi hjalp til ved årets Middelfart MTB-løb, og det holdt tørt og sol det meste af dagen, selvom der blæste en væmmeligt kold vind ind fra Lillebælt. Da vi kl. lidt i 16 kørte Bruno til stationen, begyndte det at dryppe, og da jeg gik ud til bilen efter at ha' sendt ham med toget, øsede det meget demonstrativt ned.

Passende til min sindstilstand - det er IKKE fedt at han skal være væk så længe - jeg savner ham allerede! Men jeg håber, at han får et rigtig godt kursus og møder en masse inspirerende mennesker.

Kurset er et ledelseskursus (Bruno er logistikchef i et firma, som sælger værktøjsstål), og der er folk med fra hele verden - alle fra samme koncern. Fra Kina, Brasilien, Tyskland, Sverige ... alle mulige steder fra.

Og nu er solen kommet frem igen, som om det ikke øsede ned for blot en time siden.

De 11 dage går nok hurtigt.

søndag, april 16, 2006

Arr! Mit piratnavn!!

Hos Ella fandt jeg et link, der fortæller, at mit piratnavn er:

My pirate name is:
Iron Ethel Cash
A pirate's life isn't easy; it takes a tough person. That's okay with you, though, since you a tough person. You're musical, and you've got a certain style if not flair. You'll do just fine. Arr!
Get your own pirate name from fidius.org.


Hvad søren gjorde vi, inden internettet??

Lidt kreativ er man vel :o)

Det er lykkes mig at få min hæklede Liselotte-inspirerede pude færdig, og jeg kan mærke, at der er mere kreativitet, hvor det kommer fra ... jeg har bare trang til at strikke og hækle ... mystisk, men det kommer over mig ind imellem :o)

Her kan den ses - i kurvestolen, hvor den kommer til at matche de gardiner, jeg endnu ikke har syet til rummet...

beskåret stol

Søndagscykletur

Sikke en dejlig dag jeg havde i går - tak til alle, som ringede, skrev, efterlod kommentarer og til dem, som dukkede op...

Mine svigerforældre kom på besøg i går eftermiddags, og blev til middag. Vejret var så dejligt, og vi var inde ved Østre Strand i Fredericia og få lidt frisk luft.

Frisk luft fik jeg også masser af i går - kørte 50 km på raceren, og kom i tanker om HVORFOR det er, at jeg ikke skal køre sammen med Bruno først på sæsonen.
Lad mig understrege, at Bruno er fuldt ud indstillet på, at en landevejstur med mig, er på mine præmisser. Det er bare mig, der hader tanken om, at han skal vente på mig - så jeg kører ALT for stærkt de første 30 km, og når der så er længst muligt hjem, er der bare udsolgt i benene, og jeg skal TRÆKKES hjem... Kom hjem med et væsentlig dårligere gennemsnit end da jeg kørte alene i mandags, fordi jeg bare lige ramte muren - hårdt.

Spørg lige, om jeg har prøvet det før ... det har jeg.
OG jeg kører ikke ud med min noget stærkere mand, før den kage-form, jeg pt. er i, er væsentligt forbedret...

MEN fuglene sang, vejret var dejligt, og jeg kunne sidde i sofaen og se Fränk Schleck vinde Amstel Gold Race med goood samvittighed! Det er svært at være pessimist, når man er dansk cykelsportsfan...

lørdag, april 15, 2006

Fyrre, fræk og forførende...

Sådan stod der i dagens første fødselsdagskort!

Jeg sku' hilse at sige, at jeg blev taget på sengen i dag.
I min afdeling har vi en tradition for, at hvis nogen har rund fødselsdag, møder man op inden arbejde, hjemme hos dem, med rundstykker og kaffe, og fejrer dem lidt.
Ved enkelte lejligheder er det også sket, at kollegerne er dukket op, selvom det var en helligdag - men påskelørdag? naaaj, get real! Jeg regnede ikke med at se nogen...

Men kl. 7 - mens jeg lå og boblede i min sødeste søvn - ringede det på døren.
Heldigvis havde jeg en fhv. anstændig natkjole indenfor rækkevidde - for udenfor døren stod 9 morgenfriske kolleger fra Bankdata og sang "I dag er det Lottes fødselsdag..."
Overrasket? Ja.
Søvnig? Meget.
Morgengrim? Tjooh - døm selv :-)

De havde rundstykker, kaffe, the, pålæg, smør, juice med - det eneste, jeg skulle gøre var at åbne gaven (et gavekort til min favorit-tøjbutik i Fredericia) og se glad ud :o)

Her er Brunos forevigelse af øjeblikket.

P4150001

Hende med morgenhåret er mig...

P4150003

Da de gik hjem, fik jeg Brunos gave - et par superlækre, brune skindbukser... wow... de ligner en halv million, og jeg glæder mig til at bruge dem!

fredag, april 14, 2006

Fjollet føsdaskort fra Roberta...

Fik denne her ... godtnok en dag for tidligt men ... :o)

Der skal lyd på...!

Mit "nye" køkken

Vi blev NÆSTEN færdige i onsdags, med vores køkkenprojekt.

Nu mangler vi kun at sy gardiner (suk - jeg er ikke særlig god til det, men for nærig til at betale 5000 kr. til nogen for at sy de par firkanter... hvor svært kan det være!) samt at male nogen af de gamle skabe indvendig.

Fra et temmelig kedeligt, lukket 70'er U-køkken i egefiner, har vi med maling og knofedt, et kasseret køkken i samme stil indkøbt via den blå avis samt en ny emhætte fået nedenfor viste resultat:

P1010024

P1010023

Vi er lidt stolte af os selv :-)

Doven langfredag...

Sikke en dejlig dag, det var i går!

Søster & familie - bestående af svoger Carsten (også kendt som Madsen - Onkel Madsen, kalder ungerne ham...), samt Stine på 13 (lige her på søndag bli'r hun 13) og Troels på 16...
Joen på 20 blev hjemme ... sådan er det jo med de store unger :o) kom på besøg til frokost i går.

Vi fik stablet en overdådig påskefrokost på benene, og sad længe over den. Der blev også tid til en god gåtur langs stranden, og masser af rødvin og pjat og snak. Omkring midnat gik mænnerne i seng, Conny og jeg blev hængende til 2.30 ... fik snakket af og ordnet verdenssituationen, inden vi måtte kapitulere til trætheden.

Til gengæld sov jeg som en bjørn indtil 9.45 i formiddags! Det er vist rekord i nyere tid.
Vi nød en sen, langstrakt morgenmadsseance, inden Madsens vendte Mazdaen mod Nordjylland igen. Pigerne måtte skilles ad med fysisk indgriben :o) de hygger sig så urimeligt godt sammen, de to.

I øvrigt blev jeg for-fejret lidt. Min søster insisterede på, at jeg skulle have min gave i går, og jeg protesterede ikke ret meget :o)
Hun havde virkelig været ude at finde den top-personlige gave, som man kun får en gang på et årti, eller noget i den stil. En af hendes veninder laver smykker, og sammen var de, ved at tage højde for mine farver og smag, kommet frem til, at jeg skulle have et halssmykke i Akvamarin og sølv. Det er så smukt, og så meget mig, at kun min søster kunne have valgt det til mig.

Min mor havde investeret i et par matchende øreringe til mig, som supplement til resten af min gave - en flad konvolut, som jeg må åbne i morgen :o) Gad vide, hvad det er!

P1010022

Alt i alt en meget, meget hyggelig sammenkomst. Det skal ikke vare alt for længe, inden vi deler rødvin og aftensmad med Madsens igen. Jeg tror faktisk ikke, at Madsen og Bruno nåede op og kikke på biler og sparke på dæk i går, så vi ser dem nok snart igen...

I dag skal vi bare slappe af. Er det ikke også det, der er meningen med langfredag?? I morgen, hvor jeg har fødselsdag "for real", kommer mine svigerforældre på besøg. Vi glæder os til at se dem.

onsdag, april 12, 2006

Påskefrokost i morgen!

I morgen løber min påskefrokost af stabelen. Oprindelig var det et forsøg på at samle mine søskende og min mor, men de seneste 2 år er det ikke lykkes.

I år bliver det en lidt amputeret påskefrokost, for det er kun min søster Conny og hendes familie, som kommer. Men - som vi blev enige om - så er der mere rødvin til os ;-)
Vi bliver nok flere til næste år!

Ikke desto mindre glæder jeg mig meget!

Vores køkken er nu endelig noget, der ligner færdig - og jeg skal nu have støvsuget og have det til at se pænt ud igen. Der ligger MANGE nullermænd i køkken/alrummet, for det har ikke været til at sparke sig frem for malerbøtter, værktøj og andre upassende remedier.

Lige nu er min handymand kørt på losseren med resterne af det gamle køkken - og selvom vejret er en fugtig omgang, står mit indre barometer på MEGET FINT. Her dufter af kanelkage - til i morgen - og om lidt skal jeg i gang med at forberede en tærte med reje, hvidløg og fetaost, som normalt vækker jubel. Også til morgendagens frokostbord.

Lidt påskepynt skal spredes med rund hånd over matriklen, og jeg skal ha' forvandlet et bundt pilegrene og nogen gæsling-grene til en påskekrans til døren.

Stemningen breder sig langsomt, men sikkert....

tirsdag, april 11, 2006

Mig og min have

Jeg er parcelhusejer - og vel at mærke af et hus fra en tid, hvor grundene var MINDST 800 km2 store. Så derfor - er jeg også haveejer.

Og i dag har jeg været i haven - fik ryddet op i indkørslen - og et enkelt bed fik også en omgang. Så mangler jeg bare resten af haven :o)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det, jeg er bedst til - og nyder mest - i haven, det er at ligge i solen, eller at få min morgenkaffe på terrassen. Jeg er ikke særlig interesseret i blomster og havearbejde, om end jeg synes, at mange af de blomster, jeg har derude, er smukke.

Og når nu nogen henånder: "Jeg ELSKER aurikler!" så er det, jeg forsøger at komme i tanker om, hvordan pokker en aurikel ser ud (lige nu ved jeg det - for jeg har set en på Ellas blog :-).
Når jeg skal forklare, hvad det er for en staude, jeg har i blomst lige nu, så er jeg nødt til at sige: "Det er den der blå en, der ligner en orkide lidt, og som har de der fine frøstande, som jeg plejer at komme i mine juledekorationer..."

Jeg har ikke den første anelse om, hvordan man optimalt plejer en græsplæne, hvorfor min er både invaderet af tusindfryd og mos (og det gør ikke noget - de er hhv. smukke og bløde).

Når solen er over landet, vil jeg heller ud at cykle en tur, end jeg vil i haven.
Og i drivhuset har vi pt. kaniner...

Jeg glæder mig til den dag, hvor vi flytter fra huset her, og ind til drømmehuset i Fredericia by - et rummeligt byhus med en dejlig gårdhave - der kan jeg nøjes med de par potter, jeg kan overskue at passe...

Altså - det er jo ikke fordi jeg ikke holder af blomster - jeg er bare ikke havemenneske, og jeg har opgivet at blive det. Det er stadig et mysterie for mig, hvilke sommerblomster, der kommer igen år for år, hvilke jeg skal tage ind, og hvad for nogen der kort og godt er enårige. Det interesserer mig ganske enkelt for forbigående...

Jeg er LIDT mere kyndig, når vi kommer til køkkenhaven - men efter jeg er begyndt at cykle, gror den til i ukrudt. Så den er stort set også sløjfet. Sommeren er så kort - og der er så meget, jeg hellere vil.

Sådan er det. Og jeg er ikke engang hverken ked af det eller flov over det mere... der var engang, hvor jeg troede, at man kun var en RIGTIG kvinde, hvis man kendte forskel på dahliaer og aurikler, og hvis man kunne folde servietter og sy gardiner.

Denne her kvinde kan til gengæld lide at læse bøger, bage brød og kager, lave mad, køre på sin racercykel og se forårsklassikerne på TV (og SÅ i forresten at Fabian Cancellara vandt Paris-Roubaix i søndags? YES!)

Denne kvindes version af et kvindeliv er hendes egen - og derfor er hun en lykkelig kvinde...

mandag, april 10, 2006

Om at redigere sig selv

Jeg læste den anden aften et yderst foruroligende indlæg på Acq's blog.

Det handlede om at iscenesætte sig selv via blogs. Og meget om, at de bloggere, vi føler, at vi kender, i virkeligheden kan være helt andre mennesker, end de giver sig ud for via vores blogs.

Altså ligesom i: "I virkeligheden er jeg 55 år, overvægtig og lever foran min pc. Jeg har ingen børn, ingen mand, intet job. Men på min blog er jeg yngre - næsten 40 - har dejlige børn og en mand, jeg elsker højt. Jeg har hobbies, og et job, jeg er glad for. Det er et liv, jeg skaber som erstatning for det, jeg ikke har - eller det, jeg har, som blev så meget anderledes end det, jeg ønskede mig."

Pyha.

For mange år siden læste jeg en bog af Patricia Highsmith som hed "Ediths dagbog".
Hovedpersonens liv gik ad helvede til, men i hendes dagbog var alt perfekt. Sønnen, som i virkeligheden var psykopatisk, overvægtig og mærkelig, var i hendes dagbog retlinet, flot, målrettet og udadvendt, og mens den rigtige søn forsumpede mere og mere, blev dagbogssønnen gift, fik børn og avancerede jobmæssigt.
Ediths mand forlod hende og sønnen for en anden - men ikke i dagbogen. Her var de parret, som nød deres 3. alder og var veloplagte værter for selskaber, samt passede de fiktive børnebørn. Og så fremdeles.

Dengang gav bogen mig gåsehud. Den var fantastisk udtænkt - men i dag er den måske blevet alt for aktuel.

For en god ordens skyld: jeg er ikke en fiktiv person. Hvis du henvender dig på min arbejdsplads og spørger efter mig, vil du møde en ca. 40-årig, blond kvinde af almindelig højde og statur.
Her på min blog har jeg valgt at fokusere på de ting, jeg glæder mig over, primært. Men jeg er også meget bevidst om ikke at udlevere mig selv eller min familie - lade det private være privat.

Jeg er bevidst om, at mine kolleger, min mere perifere familie, mine bekendte, min exmand, min arbejdsgiver kunne læse med, og derfor krænger jeg naturligvis ikke min sjæls fulde indhold ud over siderne.

Er det at forskønne sig selv? I så fald - så har du her: den forskønnede udgave af mig...

Første tur på smalle dæk

Aaaah - er lige kommet ud af bruseren efter årets første tur på landevejscyklen.

Det skulle egentlig have været i går. Der havde vi "standerhejsning", eller "suppetur", som det hedder i Baghjulet - årets første landevejstur med turleder. Men igår morges så vejret NOGET tvivlsomt ud, så jeg valgte at takke nej til turen. I dag skulle vejret blive bedre, så jeg havde besluttet mig for at tage revance...

Min gamle bianchi (ca. 10 år gammel), som jeg købte for et par år siden, er jo egentlig ikke så tosset igen. Det var ihvertfald en lækker fornemmelse med tynde, hårdtpumpede ringe mod asfalten, og min personlige soigneur og cykelpasser (gæt hvem :-) havde gjort et suverænt job med at smøre og klargøre den gamle pige (cyklen altså!!). Gearene gik som smurt, og jeg havde slet ikke de ellers meget generende problemer med, at kæden hopper af, når jeg skifter op på den store klinge foran.

Vejret viste sig fra sin bedste side - ikke særligt varmt, men mine X-treme vinterbukser samt min svedtrøje med vindstopper fra samme firma gjorde deres job fortrinligt.

Jeg var ude ved Trelde næs, og følte mig som Bobby Julich i en enkeltstart (dog en del blegere og noget mere buttet), da vinden gik ind i ryggen og jeg susede afsted med 35 ud af vejen, forbi alle 5-millioners-villaerne. Ind mod Trelde igen var tempoet straks mere motionist-agtigt, og jeg mindede mig selv om at modvind er FORTRINLIG træning (Tak, Bjarne!).

Fra Trelde søgte jeg over mod Vejlby, Egum og Bredstrup. Blev overhalet af en motionist, jeg ikke kendte, men som hilste pænt. Han lå foran mig temmelig længe i sin gule trøje, men jeg kunne ikke hente ham - vinden var også skråt ind forfra, så jeg prustede som et damplokomotiv.

Nåede hjem i et snit på knap 24, det var ok for årets første tur, alene endda.

Der er noget særligt ved en alene-tur - det er mig, der suverænt bestemmer hvorhen, hvor langt og hvor hurtigt, og man har lidt mere tid til at nyde fuglesangen og udsigten, når man ikke skal koncentrere sig om at holde øje med ham foran og ham ved siden af.

Jeg tror, at jeg tager et par solo-ture mere her i april, inden jeg hopper på Baghjulets træning. Jeg trænger til at få lidt km i benene, og lidt bakker i bæltet, før jeg er klar til at begå mig i gruppe C igen.

lørdag, april 08, 2006

Hvem er du, min påskehare??

Øv.

Jeg har listet rundt i blogland og forsøgt at finde ud af, hvem min påskehare er.
Men forgæves.
Jeg er åbenbart for grøn endnu (måske også derfor Anita ikke ku' gætte mig), og derfor ved jeg stadig kun, at min påskehare
  • er fra Københavnsområdet (tror jeg - se næste hint)
  • har forbindelse til DFDS, eftersom brevet er portostemplet der (hos DFDS i Kbh.)
  • arbejder, eller kender nogen der arbejder, i et parfumeri - på en færge måske?? - da den søde kosmetikpung var af mærket Elizabeth Arden, og godt ku' være sådan en man så som et tilbud sammen med noget andet i et parfumeri

Ellers er jeg så blank som en nypudset garderstøvle.

Kan nogen hjælpe?? Min påskehare havde ikke engang skrevet sit navn med prikker...

Nedtællingen er begyndt...

...jeg fylder 40 om præcis 1 uge.

Uanset hvor meget jeg mærker efter, gør det slet ikke ondt. Kun at jeg er nødt til at vente til juni med at fejre det :o)

Jeg går i gang lige om lidt ...

Lørdag formiddag.

Starten på påskeferien - jah!

Huset roder, husbond er taget afsted på noget så eksotisk som et "turlederseminar" i cykleklubben og forventes tilbage ved 13-tiden.

Han har bedt mig vaske de sidste køkkenlåger i vores snart færdig-transformerede køkken af i trærens, så han kan grunde dem, inden vi smutter ind til min bonus-søn Lasses lejlighed en tur - vi er inviteret til kaffe og kage :-)

Jeg har egentlig også en stak strygetøj, badeværelset trænger til en kærlig hånd, genbrugsaffaldet har hobet sig op i bryggerset og venter på at blive sorteret - men lige nu gider jeg ikke.
Jeg har tips til 5 eller 6 sange liggende, så jeg burde måske også lige yde en indsats der.

I stedet har jeg lige surfet mig en tur forbi mine "stam-blogs", og ud til et par steder, som er nye for mig, og det var jo hyggeligt. En slentretur i blog-land.
Jeg har tænkt mig at slentre lidt mere og lade alt arbejdet vente - bare lidt, for jeg vil også gerne nå at løbe en tur, inden regnen overtager Jylland.

Jeg går i gang lige om lidt...

fredag, april 07, 2006

Påskeharen kom på besøg!

...forklædt som postbud!

Min kreative påskehare har sendt mig en kosmetikpung med matchende spejl, vareprøver på Gucci og Gucci Envy bodylotion, lidt chokolade og the, samt 3 søde hjemmesyede (tror jeg) påskekyllinger, som nu pynter i mit køkkenvindue.

Tak påskehare!!

Og Hurra for "Operation Påskeglad" ... :o)

torsdag, april 06, 2006

Mormors egen "Operation Påskeglad"

Min mor har haft gang i sin egen lille udgave af "Operation Påskeglad".

Ud fra devisen, at påskeæg har lidt svært ved at gå i postkassen, har hun sendt mine unger et brev, vedlagt et beløb til at købe påskeæg eller andre hyggelige ting for.

Søde mormor - - Andreas, Bodil og Kristian siger 1000 tak!

Det vedlagte brev var skrevet på brevpapir, som har været min fars - med hans navn på brevhovedet. Til min nostalgiske genkendelsesglæde.
Da Bodil bemærkede det, stak hendes underlæbe lidt frem - hun husker sin morfar, selvom han gik bort i 1999, da hun var 6 år. Kristian har ikke nær så klare minder om min far, desværre, selvom han hævder at kunne huske ham.

"Årrh - nu bli'r jeg lidt ked af det," sagde hun. Jeg forklarede hende, at hun da ikke skulle blive ked af det, og fortalte, at jeg følte det som om morfar var lidt tættere på, da jeg så det stykke brevpapir - og at det gjorde mig glad.

Det gjorde det mere acceptabelt for Bodil - men hun insisterede på, at hun ville have brevet og gemme det. Kristian var dog ikke helt tilfreds - så vi kommer nok til at bede mormor om at skrive et brev mere på samme papir... :o) det fik pludselig affektionsværdi.

På den måde fik brevet fra mormor (og også lidt fra morfar) pludselig større betydning end de vedlagte penge. Bodil glemte faktisk sin pengeseddel på køkkenbordet - men brevet, det tog hun med ind på værelset...

onsdag, april 05, 2006

Tjuhej, hvor det går!

Onsdag er et logistisk HELVEDE når Bruno ikke er hjemme....

og i dag er han ude at spise med en kunde eller en leverandør eller sådan noget ... fra Sverige eller Tyskland eller noget i den stil ... *suk*

Ungerne er lige trådt ind ad døren - de har været til rollespil i klubben, på besøg i Børkop - og så skal der fodres af, og Bodil skal køres til drama kl. 18.30 - samme tid, som jeg skal være i Middelfart til mit onsdagsstævnemøde med X-tøserne...

Det kan naturligvis IKKE lade sig gøre, så jeg har meldt forsinket ankomst hos dirigent Lone-Bone ... sådan er det, når der kun er 1 stk bil til stede i familien :o) Andreas ville nok mene, dette var gyldig grund til at anskaffe en 3. bil - men den går ikke, min højtskattede søn!

Så ... pyha ... jeg haster videre ... skal også lige ha' banket et par maskinfulde vasketøj igennem systemet ...

MEN jeg nyder det sq (sagde hun til sig selv gentagne gange ;-) ...

tirsdag, april 04, 2006

Konfirmationssangssæson...

...den er over mig!

Jeg har tips til 5 sange liggende, og der er flere på vej. Og så har jeg endda lige skippet en afsted i aften - den tog faktisk under 45 minutter at lave, jeg kan godt mærke jeg er i topform lige nu :o)

Det startede med at jeg lavede sange i det små til de nærmeste venner og familien. På et tidspunkt blev det alm. kendt i firmaet, at jeg skriver sange, så pludselig havde jeg en hel lille bibeskæftigelse. Og folk kommer jo igen, når man leverer en ordentlig vare :o)

Faktisk er det lidt sjovt. Jeg synes, jeg kommer lidt ind under huden på mine kolleger, når jeg har skrevet sang til deres børn, koner, mænd, mødre og fædre og hvad det nu ellers bliver til.
En af mine kolleger har jeg skrevet 5-6 sange til - så jeg ved alt om, hvordan han mødte sin kone, hvor gamle hans børn er, og hvad de interesserer sig for og mange andre sjove ting.
Selvom jeg egentlig kun kender ham overfladisk...

Det er lidt som at kikke ind af brevsprækken hos folk. Eller som at være afhængig af at læse blogs.. (du ved hvad jeg mener, Conny... ;-)

I dag skriver jeg til mange i firmaet, til deres familie, venner, naboer mv. Jeg får henvendelser fra folk, jeg ikke aner, hvem er. Men jeg skriver gerne deres sang - fordi jeg er god til det, og fordi det er pt. 250 kr. lige ned i foret, for under en times arbejde.
Det kan godt blive til et godt tilskud til sommerferien i løbet af et forår...

I år tror jeg, at pengene skal gøre min runde fødselsdag, som jeg holder til juni, lidt sjovere. :o)
Jeg fylder 40 år påskelørdag, men festen bliver skudt til at vejret egner sig LIDT mere til telt i haven... nemlig den 10. juni.

Jeg glæder mig til konfirmationssangssæsonen, og til min føsda'...

Påskepileæg...

I går aftes var Bodil, Kristian og jeg til et blomsterbindingsarrangement nede på mit arbejde.
Det er der 2-4 gange om året, og det er faktisk ret hyggeligt.

Jeg er ikke den store blomsterbinder, men vores instruktør, som er en tidligere kollega, som har taget en blomsterbinderuddannelse, og nu har eget blomsterfirma (Pilen og Blomsten), er ret pædagogisk - så jeg ender altid med at gå glad hjem med noget, jeg selv synes er pænt.

Jeg har haft Bodil med flere gange, og det har været sjovt.
Denne gang skulle vi lave en dekoration med et påskeæg i pil - nogen pilegrene snoet sammen i tre ægformede cirkler som tilsammen udgør et tredimensionelt æg - og nogen blomster.
Uden egentlig at forvente et ja, havde jeg spurgt Kristian, om han også ville med. Det ville han rigtig gerne, og det viste sig, at han faktisk var rimeligt ferm på fingrene, og også syntes det var hyggeligt og sjovt.

Faktisk vil han gerne med en anden gang! Så det glæder jeg mig til - det er mest biografture og lignende, Bodil og Kristian og jeg på EN gang kan samles om!

Vi kom hjem med 3 flotte og meget forskellige dekorationer, som nu har fundet plads rundt om i vores hjem. Så nu er det næsten påske...!

søndag, april 02, 2006

Tøserunden -05 - et nostalgisk tilbageblik

Hvis du klikker her, kan du se, hvordan jeg så ud lige inden starten til Tøserunden - det er mig, der står med nr. 4097 allerforrest... :o)

Udvikling er herligt

Jeg fik Bruno hjem i går, efter han med sit firma havde været på teambuildingkursus.

Han var tændt og glad af oplevelsen - de havde lært en masse, og på en konstruktiv måde fået hul på en masse småting, som murrede i hverdagen.
Ikke at de ikke har det godt, der hvor han arbejder - jeg tænker på den slags småproblemer, som findes alle steder.

Noget af det, han fortalte, var, at de havde lavet personprofiler, og snakket om, hvad det så betød, at man var en bestemt type. Og pludselig var de svagheder (og styrker) man har, legaliseret. Der var pludselig skabt rum til accept af og forståelse for hinandens forskellige måder at kommunikere på.

Jeg synes, det var fedt at høre, at en inspireret instruktør havde formået at så en masse frø hos Bruno og hans kolleger. Hvem ved, hvad det kan blive til. :o)

lørdag, april 01, 2006

Mail fra Roberta

I går fik jeg skrevet en lang email til min gode veninde Roberta. I dag lå der en retur i min indbakke.

Roberta bor i Connecticut, USA. Hun er født i Brasilien, vistnok i Sao Paolo. En tid var hun gift med en af mine kolleger og bosat her i Fredericia.

Vi mødte hinanden til en Bankdatafest, og det var "love at first sight". Vi klikkede bare - connectede øjeblikkeligt.
Siden har vi været venner. Selvom det efterhånden nærmer sig 6 år siden, at vi sås i virkeligheden. Men vi mailer regelmæssigt, og selv når der går lidt tid, er kontakten der med det samme, den gamle forbindelse er intakt.

Roberta arbejder sammen med sin mand, Michael, som er arkitekt - det er hun i øvrigt også selv. De har deres eget firma, og bor i et smukt stenhus i en lille by sammen med to glade (og meget forkælede) hunde.

Det er Roberta, der har givet mig den bedste kompliment, jeg har fået: hun sagde, at jeg var den mest sydeuropæiske dansker, hun havde mødt... :o)
Hun frøs her i landet - både kroppen og sjælen. Vi er lidt svære at gå til, alle os leverpostejfarvede.

Heldigvis er hun stadig min ven på tværs af mange tusind kilometer hav.
Det er en fantastisk verden, at to mennesker med så forskellig baggrund som hun og jeg tilfældigt mødes og bliver venner - for livet, tror jeg.

I aften er min egen...

Jeg er næsten alene hjemme i aften. Bruno er på teambuildingkursus med sit firma, og Bodil og Kristian er hos deres far.

Ja, Andreas er her. Men han kræver jo ikke så meget.

Vi lavede os et par gode bøffer til aften, og så så vi "Adams æbler". Fed, fed film, som kan anbefales - jeg kan godt lide ideen om, at det gode (som virker absurd, ulogisk og skørt på den mindre rene beskuer) trods alt vinder - besejrer det onde, fordi hovedpersonen tror fuldt og fast... på det gode.

Derefter har jeg hygget mig med at se Sabrina - en gammel film med Julia Ormond og Harrison Ford.

Harrison Ford - ham har jeg lidt en "crush" på. Jeg forelskede mig hovedkulds i ham, da jeg som 11-årig så den første Star Wars film, og jeg har været lidt vild med ham lige siden.
I Sabrina er han alvorlig, ambitiøs og følelsesmæssigt lidt kejtet. Uhm.

Sjovt nok ligner Bruno ham lidt. Der er noget ved ansigtet - regelmæssigt, maskulint, bred hage og de der furer ved munden. Det skæve smil. Første gang jeg så Bruno (i 1991..) tænkte jeg faktisk, at han lignede en ung Harrison Ford. Selv frisuren ligner, og hårfarven.
Ja - dengang havde Bruno godtnok brunt hår - nu er det smukt sølvstænket, men lige kraftigt.

Så jeg sad og så Sabrina og frydede mig over, at MIN mand er lige så lækker som Harrison Ford i den film. Lidt på samme alvorlige, lidt generte måde. Min Bruno er en meget eftertænksom fyr - og ikke en, der taler, med mindre han virkelig har noget at sige.

I selskab med min MEGET talende familie virker han ofte lidt stille. Vi Saxkjærer snakker gladeligt i munden på hinanden - højt! - og skal man deltage i meningsudvekslingerne, skal man være fremme i skoene. Hen på aftenen er der ofte nogen (typisk min søster) som spørger Bruno, hvorfor han ikke siger noget, og så smiler han lidt og siger noget om, at der bliver sagt rigeligt, som det er ... :o)

Man skal nu ikke tage fejl af ham. Han vil gerne snakke, og gerne diskutere, og det gør vi ofte, længe og engageret. Det er dejligt - selvom vi ikke altid er enige, bliver vi aldrig uvenner over det. Men han er bedst i et mindre forum!

Bruno har - længe inden han blev min kæreste, dengang han bare var min ven - altid været en, der kunne få mig til at tænke 2 gange over tingene. Hvis jeg fandt ud af, at han mente noget helt andet end mig om en ting, overvejede jeg min egen holdning en ekstra gang. For jeg har altid haft en stor respekt for Brunos fornuft og eftertanke.
Nogen gange har han fået mig til at skifte mening - andre gange har jeg vejet hans mening og fundet den for let, og så har jeg også nogen gange fået ham til at overveje sin mening igen.

Nok er han klog - men ufejlbarlig er han ikke - heldigvis ;o)

I aften hygger jeg mig lidt med at små-savne ham. Jeg glæder mig over, at jeg har en som ham at savne - han er mit hjertes havn.