Jeg kan ikke fatte, at jeg allerede har haft min første arbejdsdag - jeg syntes egentlig, at ferien så dejlig lang ud, da den lå og strakte sig foran mig!
Burde faktisk tage ud og cykle i aften, men jeg har ikke lyst - jeg er træt, og føler mig tung i kroppen. Så jeg lunter nok en tur i stedet, og bruger den overskydende tid på at få skrevet nogen af de MANGE sange, jeg har på bestillingslisten.
Regnede faktisk med, at strømmen var ved at klinge af, men de kommer stadig dryssende ind - to alene i dag...
Sjovt med de festsange - jeg tror faktisk aldrig, jeg har hørt om andre lande, hvor de i den grad dyrker lejlighedssangen, som vi gør i Danmark. Men det passer åbenbart godt til vores temperament.
Danskere er generelt ret blufærdige - og så er det jo oplagt at få lavet en sang, som indeholder alt det, man gerne vil sige, men er "filtreret" ud i nogen vers, tilsat lidt humor, og serveres med assistance fra alle de fremmødte gæster. Det er meget mere dansk end følelsesladede taler.
Ikke et ondt ord om taler - men det er altså ikke alle, der har modet, eller ordet i sin magt, til at stå op foran en forsamling og tale om de følelser, de har for et andet menneske. Der er det, at lejlighedssangen har sin berettigelse. Og mens vi synger den, er vi sammen om det.
Lad mig en gang for alle sige: jeg synes ikke, at det er flovt at holde af lejlighedssangen. Vel er de set dårlige og ubehjælpeligt komponeret. Men der findes også masser af gode lejlighedssange derude - så lad os værne om en god, dansk tradition (som i øvrigt giver ordflettere som mig en ekstra lille indkomst hvert forår... ;-) - ja, faktisk en kulturarv, vi har.
2 kommentarer:
Håber, du fik startet på nogen sange, luntet dig en tur og bliver lidt mere klar til i morgen.
Sådan en aften har jeg haft - syntes det var en anelse hårdt at skulle op og i gang igen, men med en stille og rolig plan for aftenen er det nu ved at være tid til at tørne ind med god samvittighed, lidt mere klar til i morgen end jeg var til i dag.
p.s. jeg huskede at vinke, da jeg kørte forbi på broen forleden dag :-)
Tak Conny .. fik skrevet en sang, løbet en tur mens ungerne ryddede op efter maden, og så stenede vi i sofaen til en film ... "The island" ... jeg vågnede kl. 21.55 og sendte ungerne (for sent) i seng :-) Nu vil jeg snart selv følge efter!!
Jooo jeg mente nok jeg så en viftende arm deroppe... :o)
Send en kommentar