For nylig hang vi et skab op, som ellers bare har stået ude i vores vaskerum i lang tid.
Før den tid stod det i et andet pulterkammer - jeg vil tro det er 7-8 år siden, det sidst har hængt oppe.
Da jeg skulle gøre det rent, fandt jeg ud af, at skufferne ikke var blevet tømt, da jeg i sin tid tog det ned.
Det blev et kært gensyn til flere ting - bl.a. et elfenbensarmbånd med sølvhægter, som jeg for mange år siden fik af mine forældre. Jeg vil tro, jeg har haft det i mere end tyve år, men de seneste mange år har jeg manglet det - og jeg troede egentlig, at det var røget ud ved et uheld.
Men det lå i en af skufferne, og nu sidder det på mit håndled - selvom elfenben jo egentlig er meget politisk ukorrekt. Det er nemlig smukt, og jeg hader tanken om, at elefanten døde forgæves ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar