Jeg kender en, som hedder Helle.
Hun er en sej cykel-sild ovre fra Baghjulet - og så er hun tillige med ret god til at skrive. Så god, at hun skriver store dele af klubbens blad, Baghjulsnyt.
Hun er også go' til hjemmesider, og har lavet en familiehjemmeside for familien Stougaard. Og så laver hun i øvrigt også hjemmesider på sit arbejde, så hun kan lidt af hvert.
Jeg opdagede, at hun fornylig er begyndt at luske-blogge lidt - godt gemt væk i et hjørne af førnævnte familiehjemmeside. Men der var ingen kommenteringsfunktion, og da jeg jo er et notorisk snakkehoved, skrev jeg en hilsen i hendes gæstebog og opfordrede hende til at få sig en "ægte" blog.
Det har hun fået nu - og hun har lagt sine oprindelige poster med ud. Det synes jeg er rigtig hyggeligt - og hvis I har lyst til at møde Helle, er linket her.
Jeg garanterer, at hun er et rart og hyggeligt bekendtskab, med et godt glimt i øjet.
TIL LYKKE HELLE - og velkommen i blogland.
1 kommentar:
Hej Therese...
jeg vil prøve den, især hvis den er nem at sætte på :-)
Helle er bare en go' pige.. :-)
Send en kommentar