Jeg er parcelhusejer - og vel at mærke af et hus fra en tid, hvor grundene var MINDST 800 km2 store. Så derfor - er jeg også haveejer.
Og i dag har jeg været i haven - fik ryddet op i indkørslen - og et enkelt bed fik også en omgang. Så mangler jeg bare resten af haven :o)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det, jeg er bedst til - og nyder mest - i haven, det er at ligge i solen, eller at få min morgenkaffe på terrassen. Jeg er ikke særlig interesseret i blomster og havearbejde, om end jeg synes, at mange af de blomster, jeg har derude, er smukke.
Og når nu nogen henånder: "Jeg ELSKER aurikler!" så er det, jeg forsøger at komme i tanker om, hvordan pokker en aurikel ser ud (lige nu ved jeg det - for jeg har set en på Ellas blog :-).
Når jeg skal forklare, hvad det er for en staude, jeg har i blomst lige nu, så er jeg nødt til at sige: "Det er den der blå en, der ligner en orkide lidt, og som har de der fine frøstande, som jeg plejer at komme i mine juledekorationer..."
Jeg har ikke den første anelse om, hvordan man optimalt plejer en græsplæne, hvorfor min er både invaderet af tusindfryd og mos (og det gør ikke noget - de er hhv. smukke og bløde).
Når solen er over landet, vil jeg heller ud at cykle en tur, end jeg vil i haven.
Og i drivhuset har vi pt. kaniner...
Jeg glæder mig til den dag, hvor vi flytter fra huset her, og ind til drømmehuset i Fredericia by - et rummeligt byhus med en dejlig gårdhave - der kan jeg nøjes med de par potter, jeg kan overskue at passe...
Altså - det er jo ikke fordi jeg ikke holder af blomster - jeg er bare ikke havemenneske, og jeg har opgivet at blive det. Det er stadig et mysterie for mig, hvilke sommerblomster, der kommer igen år for år, hvilke jeg skal tage ind, og hvad for nogen der kort og godt er enårige. Det interesserer mig ganske enkelt for forbigående...
Jeg er LIDT mere kyndig, når vi kommer til køkkenhaven - men efter jeg er begyndt at cykle, gror den til i ukrudt. Så den er stort set også sløjfet. Sommeren er så kort - og der er så meget, jeg hellere vil.
Sådan er det. Og jeg er ikke engang hverken ked af det eller flov over det mere... der var engang, hvor jeg troede, at man kun var en RIGTIG kvinde, hvis man kendte forskel på dahliaer og aurikler, og hvis man kunne folde servietter og sy gardiner.
Denne her kvinde kan til gengæld lide at læse bøger, bage brød og kager, lave mad, køre på sin racercykel og se forårsklassikerne på TV (og SÅ i forresten at Fabian Cancellara vandt Paris-Roubaix i søndags? YES!)
Denne kvindes version af et kvindeliv er hendes egen - og derfor er hun en lykkelig kvinde...
11 kommentarer:
Man er da ikke en rigtig kvinde, bare fordi man kender forskellen paa to planter, hvilket jeg bestemt ikke gor.
Jeg bager ikke, syr ikke, kan ikke lide at ordne have, og kan stort set ikke mange "kvindelige" ting, men jeg er en kvinde :o) Eller en ung pige.
Det er præcis sådan det skal være, Lizelotte. Vi kan ikke favne det hele - så den der magter at vælge det ikke vigtige fra er godt stillet!
og det er bare SÅ fedt at høre når det lykkes!
Jeg synes det er herligt at kvindeliv kan komme i alle mulige, forskellig versioner og der er plads til det!
- og så er det godt at læse, at du er lykkelig for din version!
Kan genkende meget i dine tanker. I min første have fik vi gravet et pænt stykke af græsplænen ud til køkkenhave - for sådan en skal man da have. Det havde både mine forældre og mine svigerforældre jo. Og vi fik da også plantet og sået noget. Men jeg gad faktisk ikke gå "helt" ud i haven for at hente salat og kartofler - det er da 10 gange lettere at gå i køleskabets grønsagsboks!
Så flyttede vi da (heldigvis) fra køkkenhaven, men også i det nye hus syntes jeg, vi måtte have lidt køkkenhave - dog kun ca. 2 x 2 m - der var lige plads til et par rækker jordbær og ærter, beregnet til at spise nu og her.
Men ak, det var også for meget. Og nu er der et tulipantræ og forårsløg - og ukrudt. Men det tog mig altså godt 10 år at erkende, at det med køkkenhaven, det er bare ikke mig.
Det har også taget mig ligeså lang tid at overvinde den dårlige samvittighed ved at nyde haven på terrassen. Min husbond er (eller har ihvertfald været) en meget aktiv mand, der ikke bryder sig om at sidde stille for længe ad gangen, og det har faktisk stresset mig utrolig meget. Men også det er jeg kommet ud over.
Og du har ret: Man må finde sin egen version af livet. Bare pokkers det kan tage så lang tid.
@Christina: Nej det er jo netop det fine - at man selv bestemmer, hvad der er det rigtige liv for én selv. Godt for dig, at du ikke har en masse forestillinger om, hvad man "skal" og "ikke skal" som kvinde ... og dejligt at høre fra dig :-)
@Acq - i min version af kvindeliv er det ihvertfald vigtigt, at der er plads til at man osse er en drengerøv... :o)
@Conny - det ta'r jo tid ... men tænk på alt det man lærer af processen...
@Signe - det er altid en inspiration at se nogen, som har fundet deres version, ikke... selv når jeg ser nogen, der har en version, som slet ikke passer mig, er det jo en inspiration for mig at forme min egen...
...Christina ... face it girl ... den der "ung pige" holder ikke længere, når man er 24... ;-)
Så er man vist snarere en ung kvinde :o)
Lotte, du opdagede det. :) Troede jeg kunne skrive det uden du saa det. Men jeg er nu meget ung, ik? Og du.. Tja.. jeg tor ikke at sige mere efter paa lordag.
Christina min tøs ... man er ikke ældre end man føler sig .. og jeg føler mig simpelthen på toppen ;-)
Man kan godt ha' et godt liv, selv om man ikke er havemenneske, men det hjælper - og den du har i haven, der ligner en orkide, er nok en iris ;-)
Ella ... det tror jeg også det er - det siger min mor ihvertfald :o)
Send en kommentar