Jeg læste den anden aften et yderst foruroligende indlæg på Acq's blog.
Det handlede om at iscenesætte sig selv via blogs. Og meget om, at de bloggere, vi føler, at vi kender, i virkeligheden kan være helt andre mennesker, end de giver sig ud for via vores blogs.
Altså ligesom i: "I virkeligheden er jeg 55 år, overvægtig og lever foran min pc. Jeg har ingen børn, ingen mand, intet job. Men på min blog er jeg yngre - næsten 40 - har dejlige børn og en mand, jeg elsker højt. Jeg har hobbies, og et job, jeg er glad for. Det er et liv, jeg skaber som erstatning for det, jeg ikke har - eller det, jeg har, som blev så meget anderledes end det, jeg ønskede mig."
Pyha.
For mange år siden læste jeg en bog af Patricia Highsmith som hed "Ediths dagbog".
Hovedpersonens liv gik ad helvede til, men i hendes dagbog var alt perfekt. Sønnen, som i virkeligheden var psykopatisk, overvægtig og mærkelig, var i hendes dagbog retlinet, flot, målrettet og udadvendt, og mens den rigtige søn forsumpede mere og mere, blev dagbogssønnen gift, fik børn og avancerede jobmæssigt.
Ediths mand forlod hende og sønnen for en anden - men ikke i dagbogen. Her var de parret, som nød deres 3. alder og var veloplagte værter for selskaber, samt passede de fiktive børnebørn. Og så fremdeles.
Dengang gav bogen mig gåsehud. Den var fantastisk udtænkt - men i dag er den måske blevet alt for aktuel.
For en god ordens skyld: jeg er ikke en fiktiv person. Hvis du henvender dig på min arbejdsplads og spørger efter mig, vil du møde en ca. 40-årig, blond kvinde af almindelig højde og statur.
Her på min blog har jeg valgt at fokusere på de ting, jeg glæder mig over, primært. Men jeg er også meget bevidst om ikke at udlevere mig selv eller min familie - lade det private være privat.
Jeg er bevidst om, at mine kolleger, min mere perifere familie, mine bekendte, min exmand, min arbejdsgiver kunne læse med, og derfor krænger jeg naturligvis ikke min sjæls fulde indhold ud over siderne.
Er det at forskønne sig selv? I så fald - så har du her: den forskønnede udgave af mig...
1 kommentar:
Det føles absolut heller ikke som iscenesættelse, vil jeg sige.
Var i øvrigt chokeret over den person, som på din blog var meget animeret over din "overdrevne overskudsagtige måde" at være på ... hvis hun får mindreværdskomplekser af din blog, er hun jo velkommen til at holde sig væk ... ikke ...
Send en kommentar