lørdag, april 15, 2006

Fyrre, fræk og forførende...

Sådan stod der i dagens første fødselsdagskort!

Jeg sku' hilse at sige, at jeg blev taget på sengen i dag.
I min afdeling har vi en tradition for, at hvis nogen har rund fødselsdag, møder man op inden arbejde, hjemme hos dem, med rundstykker og kaffe, og fejrer dem lidt.
Ved enkelte lejligheder er det også sket, at kollegerne er dukket op, selvom det var en helligdag - men påskelørdag? naaaj, get real! Jeg regnede ikke med at se nogen...

Men kl. 7 - mens jeg lå og boblede i min sødeste søvn - ringede det på døren.
Heldigvis havde jeg en fhv. anstændig natkjole indenfor rækkevidde - for udenfor døren stod 9 morgenfriske kolleger fra Bankdata og sang "I dag er det Lottes fødselsdag..."
Overrasket? Ja.
Søvnig? Meget.
Morgengrim? Tjooh - døm selv :-)

De havde rundstykker, kaffe, the, pålæg, smør, juice med - det eneste, jeg skulle gøre var at åbne gaven (et gavekort til min favorit-tøjbutik i Fredericia) og se glad ud :o)

Her er Brunos forevigelse af øjeblikket.

P4150001

Hende med morgenhåret er mig...

P4150003

Da de gik hjem, fik jeg Brunos gave - et par superlækre, brune skindbukser... wow... de ligner en halv million, og jeg glæder mig til at bruge dem!

8 kommentarer:

Lizelotte sagde ...

Ja det er fedt :o) Især med skønne kolleger og en überdejlig mand og søde børn...

Anonym sagde ...

Stort tillykke med 40 år Lizelotte - du må ha' været meget sød, med det flotte vejr der er på dagen :-)

God og dejlig fødselsdagsfest :-)

Anonym sagde ...

Jamen dog - hjertlig tillykke med dagen da! Håber det fortsat blive en forrygende dag :o)

Anonym sagde ...

Rigtig tillykke - 40 er den skønneste alder, skulle jeg hilse og sige.
Sikke også nogle dejlige kolleger - og en skøn tradition!
God vind, Liselotte.
p.s. Det ser ud til, at din Flickr virker rigtig godt nu :-)

Anonym sagde ...

Jeg er lige kommet hjem fra sommerhus og ILER med et stort TILLYKKE med den runde dag og VELKOMMEN i klubben af 40 årige :-) HØ HØ

Håber du har haft en fantastisk dag !

Anonym sagde ...

Stort tillykke med dagen i går. Hvor er det da bare en super idé at fejre hinanden på denne måde. Håber du havde en god dag, og tillykke med din nye "titel". Den er da super cool ;-)

Anonym sagde ...

Igen stort tillykke med dagen i gaar. Det lader til at du havde en rigtig god dag og med et godt vejr.

Lizelotte sagde ...

Tak Christina ... det var en super dag, den var bare for kort :o)