onsdag, december 31, 2008

Årets sidste blogindlæg

Jeg lover det - nu skal jeg nok holde mund helt indtil næste år!

I dag har været en travl dag. Lasse - Brunos søn, og min bonus-søn - fylder nemlig 21 i dag (TIL LYKKE LASSE) - så han har været her til fødselsdags-brunch fra morgenen.

Og jeg skulle jo også nå en løbetur, inden vi pakker vores sager og kører nordpå til søster Conny og familien.

Mine nye løbesko er bare RIGTIG dejlige at løbe i! Tror måske mine gamle NB 1221 var mere flade end jeg troede, for med de nye er det som at løbe på en sky...



Ja okay - nogen let og hurtig løber er jeg jo ikke. Men i dag løb jeg min første 7 km tur i mit løbeprogram, og det gik helt vildt godt. 47 minutter tog det - og det lyder måske ikke af noget særligt, men med de tider jeg har løbet på det seneste er det faktisk ret godt.

Jeg har haft et par rigtig tunge dage, hvor benene ikke ville, og jeg blev meget forpustet, men idag gled det bare. Også selvom jeg blev overhalet af et par fyre - sådan af langbenet-gazelle-typen, men pyt med det, når de nu kommer forbi i løbetights ;)

Nu løber jeg ikke før engang i weekenden. Men sådan en løbetur som i dag får mig til at tro på, at der er en vej, som godt kan ende henne ved en gennemførelse af de 21,5 km om 4 måneder.

tirsdag, december 30, 2008

Farvel, 2008... en kavalkade (Del 2)

Juli 2008 stod i campingferiens tegn. For en gangs skyld i Provence.

Der var arbejde, for sådan er det, når man holder tidlig ferie, og så var der Tour de France - hvor vi heppede på Carlitos og glædede os over hans sejr.

Juli blev også måneden hvor jeg overgav mig og oprettede en profil på Facebook...

I august sendte jeg Bodil på efterskole i Højer, og Bruno til Østrig for at cykle over alperne.

Og sidst på måneden flyttede Andreas og Kristina til Aalborg, i første omgang i en campingvogn, fordi de havde fået lejlighed fra 1. oktober. Der blev vældig tomt i huset - for hen over sommeren havde vi boet 6 mennesker her, fordi Kristina havde job i Skærbæk og derfor boede her, og pludselig var der bare Bruno, Kristian og mig. Underligt - men dejligt med mindre vasketøj, madindkøb og rengøring...

I september var der travlt på jobbet - vi skulle sætte vores store omlægning af netbank i drift, og der var mange ting der lige skulle falde på plads. Selve premieren senere på måneden gik heldigvis helt fantastisk godt - så vi var glade.

September bød også på et sjovt og hyggeligt afdelingsseminar, hvor jeg både fik udlevet mine Schumacher-tendenser og lært at man IKKE skal true meget store fyre med at vende bunden i vejret på dem.

En anden mærkedag var vores vinklub-bestyrelsesaften, hvor jeg fik slået fast, at kvinder også kan blindsmage.

Og til syvende og sidst fik jeg i september hoppet på en nedadgående vægt-elevator - heldigvis.

Det mest mindeværdige ved oktober var den kuldegysende følelse jeg fik, da min elskede lappie lukkede mig ude ... oh rædsel! Heldigvis fik jeg assistance af min exmand, som er lidt af en haj til pc'er.

I november fik "Rosa" en ansigtsløftning - i form af nye vinduer. Det pyntede!

Det var også måneden, hvor jeg pludselig opdagede, at jeg kunne løbe igen, og at mine bukser var blevet for store - herligt!

Bodil kom hjem fra efterskole igen - det var bare slet ikke hende, da det kom til stykket. Vi fik hende ind på Egumvej Skole, hvor Kristian også går, og det har været en succes.

December - julemåned. Jeg tog en gammel kjole på min nye krop og tog til julefrokost. Det var sjovt - som sædvanlig!

Og så ødelagde jeg Brunos og min planlagte julegaveshopping-dag ved at kaste mit ansigt ned i badeværelsesgulvet. Det var træls - en hel feriedag brugt på skadestuen - øv.

Og så var jeg frisk nok til at melde mig til et halvmarathonløb, som jeg satser seriøst på at blive klar til ... mon ikke jeg når det?

Ja - og så blev min mor 75 år. Og så er der faktisk ikke sket så skrækkeligt meget mere i år - endnu :)

Godt nytår og god livsnydning i 2009!

Farvel, 2008... en kavalkade (Del 1)

Sidste år lavede jeg sidst i december en "2007-kavalkade". Det synes jeg var sjovt, så nu gør jeg det igen.

Et tilbageblik i punkter og links, over det år, som synger på sidste vers.

Og hvad var 2008 så for et år? Jeg ved at jeg gik ind i det i Storvorde, tæt på Aalborg. Der var vi nemlig til nytårsaften hos min søster Conny og hendes familie. Der var god mad, rødvin og champagnetjuhej. Og måske er det en god måde at starte et år på, for noget af det allerførste der skete i 2008 var, at vi fik opfyldt et stort ønske.

Vi fik nemlig solgt vores hus i Snoghøj, og så så man Hr. og fru Livsnyder komme i omdrejninger for at finde det drømmehus, vi havde besluttet os for ikke at kikke alt for intensivt efter, før et salg var i hus.

Vi var indstillede på IKKE at gå på kompromis. Lejligheder til leje er lette at finde her i byen, og skulle vi mellemlande nogle måneder, var det ikke noget problem. Men jeg er sådan en heldig kartoffel - og allerede den første uge, hvor vi kikkede huse, fandt vi det helt rigtige.

Vi slog til med det samme, for prisen var rimelig og huset lige det, vi drømte om. OG så skulle tiden bare gå til den 15. marts, hvor vi skulle overtage huset.

I al hus-hurlumhej'et var vi lige ved at glemme, at vi skulle vinke farvel til Andreas og Kristina, som i starten af februar tog afsted på en 4½ måned lang tur til Costa Rica og USA.

Februar - og foråret i øvrigt - bød på en del kvaler med mine skuldre. Kedeligt. Heldigvis var det også Valentines Dag, som vi ellers ikke plejer at gøre en masse ud af. Det havde jeg dog gjort, idet jeg havde lavet hjerteformede rugbrødsmadder til Brunos madpakke - og tror I så han spiste sin mad den dag?? Næh!

I marts overtog vi - øre af lykke - vores hus! Det faldt sammen med påskeferien, og i 14 dage knoklede vi som vilde, for at nå mest muligt inden vi skulle flytte.

Og flytte gjorde vi - en af de sidste dage i marts. Det gik rimeligt godt, og heldigvis var det så længe siden jeg har flyttet sidst, at jeg havde glemt, hvor kaotisk det er.

min fødselsdag i år kunne jeg fejre - i fint vejr, naturligvis - på Fasanvej. Aftensmaden blev indtaget på Caffe Katia, og det var nok den middag, der cementerede Katias som "vores sted". Vi har været der temmelig mange gange siden... :)

En dum ting ved vores nye hus har vist sig at være trapperne. Gamle, slidte trappetrin - og lakerede tilligemed. Det kostede mig et grimt styrt i april, hvor jeg slog mig ganske meget.

Så vores første rigtige gæstebud, som var besøg af søs og svoger, blev en udfordring - men heldigvis var jeg ikke kommet værre afsted, end at vi kom lidt omkring og havde en enormt hyggelig weekend.

I maj blev vejret godt, og vi tog hul på havearbejdet. Vi fik puslet havemøbler købt til en noget større have ind på et lille område - og det gik meget godt.


Noget andet, som gik godt, var X-tettens medvirken i JRs Big Bands opsætning af Duke Ellingtons Sacred Concerts - vi optrådte for 2. gang, i Christianskirken i Fredericia.

Maj gik også med en del spekulationer for mit vedkommende, hvor jeg i flere omgange filosoferede over det at blive ældre. Og alder i øvrigt.

I det hele taget må det have været en noget filosofisk periode, for jeg gav også mit bud på, hvad der gør en mand sexet.

Og i den lettere kategori sprang jeg ud som skyllemiddelshamstrer. Jeg kan som bonusoplysning informere om, at jeg I DAG har brugt den sidste rest af mine mange flasker...

I starten af juni besøgte jeg, sammen med Bruno, Byernes By ... Paris. Jeg har hørt byen besunget så meget, at jeg egentlig ikke havde de store forventninger, men det ER et vidunderligt, romantisk sted. Og vi havde en skøn tur.

Juni bragte også Andreas hjem igen. Det var skønt! Arbejdsmæssigt var det også en stor måned, som kulminerede med en meget vellykket test af et stort stykke arbejde.

Og så gik Livsnyderen på ferie - så bloggen blev ferielukket!

Resten af 2008 følger - i del 2!

mandag, december 29, 2008

Et rundt hjørne

Min mor rundede de 75 i forgårs.

Egentlig ville hun ikke holde fest. "Det er jo ikke noget at fejre, at man bliver gammel," sagde hun, men hun må alligevel være kommet i tanker om, at alternativet var værre, for ihvertfald var vi en pæn flok samlet på Sejlflod Hotel for at fejre hende.



Conny og jeg havde forberedt et lille indslag. Vi plejer jo at skrive sange, og det havde vi sådan set også gjort denne gang. Det vil sige ... Conny var klart hjernen bag vores indslag, for hun havde fået ideen og skrev hele sangen på nær et enkelt vers.



Det, der var nyt, var at vi selv sang den. Alene, akkompagneret af min guitar, som ellers har stået ustemt og støvet i et hjørne af stuen i laaaaang tid.

Sangen gik på Leonard Cohens "Halleluja" - og den var faktisk rimeligt god :) selvom det lyder lidt blasfemisk.

Det var en fin fest - god mad, alle hyggede sig, og det bedste var, at hver gang jeg så på min mor, så hun helt enormt glad ud (pånær lige på det billede ovenfor -- hun var vist lige lidt rørt der, fordi hendes døtre sang for hende).

søndag, december 28, 2008

Engle i Femina (nu med skeptiker!)

Engang for længe siden blev jeg opflammet i arrigskab af et "tema" i Femina, som handlede af behandling af chok. Jeg synes, de havde behandlet emnet useriøst, og at de råt åd diverse alternative behandlinger, uden at stille spor spørgsmålstegn ved, om noget særdeles u-videnskabeligt som tankefeltterapi reelt er noget, der virker.

Derfor skrev jeg et læserbrev til dem, dengang i 2006. Jeg fik også svar fra dem - og de havde da læst, hvad jeg skrev, kunne jeg se.

Nu er jeg ikke fast læser af Femina (langt fra, faktisk) - da jeg faktisk ikke læser så forfærdeligt mange dameblade. Jeg køber dem dog af og til - især når der er gratis dvd-film med :)

Det var tilfældet i sidste uge, hvor filmen Tara Road fulgte med Femina. Jeg snuppede bladet fra hylden ... og først da jeg kom hjem læste jeg gysende, at Ugens Tema var ..... Engle....

Jow jow, de lagde da også ud med den forudsigelige let lalleglade engletro kvinde sidst i 30'erne, som simpelthen havde været synsk fra barnsben og til sidst havde "givet efter" for alle de der engle, som stod i nakken af hinanden for at snakke med hende - need I say more?

Næste indlægsholder var en kunsthistoriker som havde specialiseret sig i engle - interessant nok - men mit hjerte blev først RIGTIG varmt og blødt, da jeg som tredje og sidste engle-tematiker så gode, gamle Mogens Jacobsen - som er tidligere psykiatrisk overlæge og en god skeptiker. Han har bl.a. gjort et stort arbejde for at oplyse om og modarbejde erhvervsastrologi, og er i sagens natur en mand med begge ben plantet solidt et godt stykke længere nede end det astrale plan.

Har Femina lyttet til mig, måske? Jeg synes det var et fint og facetteret tema, hvor de vitterlig KOM hele vejen rundt. Det eneste, der ville have været bedre, var hvis de havde valgt en af de unge, kvindelige skeptikere, der også findes derude - - jeg synes Mogens Jacobsen er god, men måske vil han være for nem at afskrive som en "sur gammel mand", for dem der ønsker at tro på engle, auraer og tankefeltterapi.

Men HEP-HEY til Femina! Jeg overvejer faktisk at skrive en rose-mail til dem!

tirsdag, december 23, 2008

Glædelig jul til alle...

Julehygge er mange ting.

Igår var det et slag Bezzerwizzer mellem Bruno, Andreas og jeg selv. Der blev fightet - mest mellem Bruno og jeg, for man drager urimeligt meget fordel af at være 40+ i forhold til Andreas, som kun er 21.

Der blev grinet - ikke mindst af Bruno, som til spørgsmålet om hvem hovedpersonerne i DR-udsendelsen "Fredagsbio" var, grublede længe, og kom frem til at det måtte være Jacob Stegelmann og Claus Hagen Pedersen.... spørg lige om Andreas og jeg hulkede af grin!

Det endte med at Bruno vandt - så kunne han gå glad i seng :)

I dag består julehyggen i tykke, hjemmestrikkede strømper, et lille stykke dynetæppe over maven, og lige om lidt i strygetøj og tv, og et lille glas rødvin.

I køkkenet hæver dej til boller. Der er kun Bruno og jeg hjemme til aftensmad, så det bliver nok af den nemme slags.

Jeg har ingen julestress, for julemaden står min svigermor for i morgen. Suk ... livet er godt ....

mandag, december 22, 2008

God Service - kan være mange ting :)

I dag vandrede jeg ind til byen for at ordne en sidste julegave.

På vejen så jeg et skilt i vinduet på den butik, hvor jeg havde købt det mega-dyre D&G undertøj, som min yndige datter i år skulle jule-begaves med: ALT UNDERTØJ 50% stod der.

Følte jeg mig snydt? Blev jeg knotten? Gæt selv!!

På vej tilbage fra mit ærinde gik jeg derfor ind og fortalte, at jeg for en uge siden havde givet fuld pris for sættet, som nu pludselig var faldet med 50% - og spurgte, om jeg ved fremvisning af undertøj og bon kunne få tilgodeseddel eller pengene tilbage?

"Du kommer bare med bon'en, så får du halvdelen af pengene igen," sagde pigen bag disken - og der var da heller ikke nogen slinger i valsen, da jeg et par timer senere kom ind og havde det omtalte stykke papir med. Oven i købet undskyldte hun, at de havde sat sættet ned, og sagde, at de ikke for en uge siden vidste, at de ville sætte det ned .. om det passer ved jeg ikke, men det var da et pænt træk.

Det kalder jeg god service.

Senere i dag skulle jeg smutte mine unger og alt deres pikpak ud til deres far, som bor 7 km herfra. Fik stavlet unger og gaver og baggage i bilen, og så kørte vi.

Ca. 1 km herfra fik jeg øje på vores nabo, som kørte ved siden af os og viftede med arme og ben, mens han pegede på bagenden af vores bil. "Jeg tror bagsmækken står åben," sagde jeg til Bodil, og så holdt vi ind.

Men det gjorde den ikke. Så jeg kikkede nærmere - og så viste det sig at mit højre baghjul var fladt som en pandekage. Øvs. Bruno var naturligvis på arbejde, og tror I jeg ved hvordan man skifter et hjul? Jooh teoretisk, men jeg ville sq ikke turde putte min unger i den bil, når jeg skulle køre prøvetur...

Så vi ringede til børnenes far, som i løbet af 10 minutter stod inde hos os - og han vidste godt hvordan man skifter hjul. I mellemtiden var naboen også dukket op - han havde haft et haste-ærinde, men da det var overstået var de kørt tilbage for at hjælpe.

Så lige pludselig havde jeg masser af hjælp - det kalder jeg også rigtig god service :)

Det viste sig at der ikke var ret meget luft i mit reservehjul, så vi listede til den nærmeste tank, hvor min rare ex hjalp med at få lidt mere luft i den - og så læssede vi ungerne i hans bil og sagde glædelig jul til hinanden.

Når Bruno kommer hjem, får han overdraget logistikken med at få lappet mit baghjul - han er nemlig også en særdeles serviceminded mand! OG behøver jeg at sige - at han altid yder den fineste service?

I aften står den på min livret: NEM MAD! Vi har nemlig rester fra igår. Denne gode service kan jeg dog primært takke mig selv for :)

God service ... øøøøh JUL, allesammen!

Den kæphøje Livsnyder

På det seneste har en af mine kolleger via elektroniske nyheder agiteret meget for deltagelse i Lillebælt Halvmarathon.

Sidste år deltog rigtig mange fra Bankdata. Men 20 kms løb?? Det er jo langt! For nogle år siden ... i 2005 ... havde jeg faktisk bestemt mig for at løbe en halvmarathon, men samme år kørte jeg også Tøserunden, og det endte med at 3 løbeture og 2 cykelture hver uge blev for meget for mig, rent tidsmæssigt.

Så jeg nåede ikke halvmarathon'en inden jeg blev 40, men det lever jeg nu fint med.
Og jeg har ikke planlagt nogensinde at skulle løbe sådan en, for jeg kan godt lide at løbe, men har ikke noget behov for at løbe "organiseret" eller deltage i løb.

Så stor var min undren, da jeg i torsdags pludselig fandt mig selv i færd med at afsende en mail til bemeldte kollega, med tilmelding til nævnte løb!

Det startede naturligvis med at min kollega Lene - hende der fik mig med hen til vægtkonsulenterne - skrev til mig, at hun ville melde sig til. Jeg spurgte, om hun havde løbet så langt før. Det havde hun ikke. Men hun ville løbe den her halvmarathon til maj alligevel.

Pludselig hørte jeg mig selv tænke: Når Lene kan, så kan jeg vel også. Og vores sidste fælles projekt gik jo super godt.

Så nu har jeg skal jeg løbe halvmarathon til maj. Og som bekendt begynder enhver rejse med det første skridt, så i formiddag løb jeg 5 km. Det tog ca. 32 minutter, så det var jo ikke så tosset, taget i betragtning at jeg ikke har løbet overhovedet de sidste 2 uger.

Jeg er optimist. Og jeg skal have mig et par nye løbesko til januarudsalget.

søndag, december 21, 2008

Juleglad - eller nærmest lykkelig

Min mave er fuld af glade julebobler.

Og jeg har ikke engang drukket den flaske Bruschetta jeg fik i julegave af Bankdata.

Jeg er bare så åndssvagt glad - og så tæt på at være lykkelig, som man kan blive, når man er en kynisk voksen chica som mig ... (og det er pænt lykkelig, hvis du vil vide det).

Hvorfor? Spørger du måske. Well, der er nok at vælge imellem.

1) Alle mine unger er samlet under mit tag.
2) Vi skal hygge og have mini-jul i aften.
3) Jeg har været i Aalborg igår, og fik sagt glædelig jul til min mor.
4) Jeg er lige der, hvor jeg allerhelst vil være - sammen med dem, jeg allerhelst ville være sammen med.
5) Jeg føler mig endelig helt ovenpå fysisk igen

...og sådan kunne jeg godt blive ved.

Men allermest, så har jeg bare fred i sjælen og i hjertet. Lige nu er jeg lykkelig. Føler mig elsket. Min verden balancerer perfekt lige nu.

Jeg har tænkt mig at nyde hvert sekund af det.

torsdag, december 18, 2008

Friskhedsstatus

For første gang i denne uge sidder jeg efter kl. 19 om aftenen og føler mig rimeligt frisk. Ellers har jeg hængt lidt i bremsen ... følt mig halv-influenza-ramt, øm i halsen, tung i hovedet og slap.

I aften er jeg stadig en anelse øm i halsen, men ellers er jeg friskere end jeg har været i en uge.

Det er dejligt - at jeg er mig selv igen :-)

onsdag, december 17, 2008

Mås på piedestal

"High heels put your ass on a pedestal - where it belongs!"

Citatet har jeg fået fra Lupo, i en kommentar til mit indlæg om mine nye drømmesko.

Og måske VAR det mine hæle - som idag var høje, om end på den lidt mere moderate måde end mine nye Irish Pumps fra Bianco kan præstere - som ganske enkelt anbragte min mås i klaskehøjde tidligere på dagen.

Her op til jul står Vinklubben for at indhente nogle gode tilbud til alle vores kolleger - og i dag var dagen, hvor vi hev vinkasser af paller og pakkede ud og sorterede.

Jeg stod med min (i dagens anledning) skindklædte bagdel lige op i luften, mens jeg var ved at lukke en vinkasse op, da et højt "KLASK!" lød - jo, det var en dristig herrehånd lige på Livsnyderens mås.

Der findes enkelte af mine kolleger, som kan finde på den slags, men den mest nærliggende - ja hun ligger hjemme med influenza. Så jeg så mig undrende omkring, og kunne konstatere, at synderen var en af de rapkæftede gutter, jeg til daglig deler bygning med. Men han plejer altså ikke at gå og klaske mig bagi.

Hans forklaring lød vist noget i retning af, at jeg nærmest bad om det - når jeg stod der med skindbuksemåsen i vejret. Men måske var det i virkeligheden hælene på mine brune kunstlæderstøvler (også fra Bianco) som anbragte min røv på den der piedestal?

Hvem ved .... ihvertfald heldigt for gutten, at jeg er over 40 og at den slags dermed falder ind under "personalegoder". ;)

Man skal ikke kaste med ... sko...

To indlæg i træk handler om sko!

Men det her er på en lidt anden måde. For som alle andre i verden - stort set - har jeg også set videoklippet, hvor en irakisk journalist smider sine sko efter George Bush.

Jeg er ikke nogen fan af den snart afgående amerikanske præsident. Jeg synes han er en uhyggelig fætter - højreorienteret, fundamentalistisk kristen og gennemsyret af de dårligste aspekter af den amerikanske kultur.

Og selvom en lillebitte barnlig del af mig udstøder et fnis, når jeg ser fjolset dukke sig for flyvende sko, så ændrer det ikke på følgende:

DET ER FANDME (undskyld mit sprog) IKKE I ORDEN AT KASTE SKO, MALING, ÆG ELLER ANDRE TING PÅ DEMOKRATISK VALGTE POLITIKERE!!

Det er i mine øjne et angreb på demokratiet - og ligesom jeg synes at det barnagtige og forkastelige malingsangreb på vores nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen var dumt og uværdigt, synes jeg også, at dette skokastnings-stunt bør straffes.

I et demokrati må man nemlig godt mene, hvad man vil, og hvis et flertal af vælgerne står bag en, skal man have lov til at udføre sit politiske arbejde uden frygt for at blive korporligt angrebet.

Jeg vil til enhver tid forbeholde mig ret til at angribe Hr. Rasmussen såvel som Hr. Bush verbalt for deres politiske holdninger (som jeg ikke deler), men korporlige angreb er angreb på demokratiet, som er det dyrebareste, vigtigste og helligste vores samfund har.

Så selvom et ufrivilligt fnis KAN undslippe mig når George W. må dukke sig for journalistens sure sutter, må jeg på det kraftigste understrege: DET ER IKKE I ORDEN MED MIG!

tirsdag, december 16, 2008

Shoes and the livsnyder

Måske har jeg set for meget Sex and the City.

Indtil for ikke så frygteligt mange år siden havde jeg vitterlig ikke noget forhold til sko. Et par vinterstøvler, et par sneakers, et par sorte pumps, et par brune pumps ... noget i den stil, så var mit behov dækket.

Men det sniger sig ind på mig, tror jeg. Jeg kan virkelig få lyst til et par lækre, nye sko - senest var de det sorte tango-sko, som jeg pt. har danset mig igennem 2 julefrokoster i, som bare MÅTTE med hjem.

I sidste uge købte jeg så et damemagasin - sådan et måneds-et af slagsen. Henslængt i min sofa bladrede jeg mig dovent igennem det. Og så ramte den mig. Forelskelse ... ved første øjekast. Heftigt, verdensomstyrtende begær besatte min krop. Jeg så nemlig dem her:



....suk! Enhver fornuft forlod mig. Det her var de perfekte sko til jeans - - skoene jeg MÅTTE eje!! Så jeg bevægede mig hastigt ned i min lokale Bianco-butik - og så viste det sig, at de slet ikke har skoene hjemme. Til gengæld gav de mig et varenr. og telefonnr. til hovedsædet.

Bevæbnet med det ringede jeg næste dag i åbningstiden - og fik den nedslående besked: Mine sko står i Kalundborg og i Lyngby. Hm. Nå.

Det tænkte jeg over et par timer. Så ringede jeg til Kalundborg og fik dem til at sende mig et par i den størrelse, jeg plejer at bruge. Jeg mener - - de her sko er MUST-HAVE's... og oven i ikke særligt dyre.

Så nu går jeg og venter på posten. Når mine nye sko kommer, vil jeg sove med dem på om natten.

Men hvad sker der for mig?? Sådan et forhold har jeg altså aldrig haft til sko før...!


(Livsnyderen alias Samantha Jones)

søndag, december 14, 2008

Det bliver jo nok jul alligevel

Åååååh ... jeg har sovet i nat ... dejligt!

Til gengæld føltes mit ansigt som om det var vokset til dobbelt størrelse, da jeg vågnede i morges. Det er det heldigvis ikke ... helt ... men en hel nat uden smertestillende kunne godt mærkes.

Oven i går jeg og døjer lidt med effekterne af den stivkrampe/difteri-vaccination jeg fik i fredags. Sygeplejersken advarede om, at den kunne give ømhed der, hvor den blev givet, samt lette influenza-symptomer. Og det tror jeg på. Hele min højre skulder er øm som en byld, og jeg kan næsten ikke løfte højre arm op i skulderhøjde. Tillige med har jeg haft ondt i halsen, småfeber og har nyst og snottet hele dagen igår.

Kort sagt er jeg nærmest lidt ynkelig :)
Vi skulle have været i byen igår, og besøge et hold cykel-venner (dvs - manden er en af Brunos cykelvenner) som vi har været sammen med en enkelt gang før. Vi aflyste - egentlig mest fordi jeg ikke helt vidste om jeg kunne tygge normal mad. Og godt det samme. Jeg kan sagtens tygge nu, men igår aftes var jeg godtnok ikke mange sure sild værd. Jeg havde feber og var træt som et helt alderdomshjem.

Nå - nok om det. Jeg har jo faktisk været heldig, for jeg har ikke brækket noget, og det kunne være gået meget værre. Men hvor jeg hader at se den der misfarvede gris i spejlet, som møder mig, når jeg er på badeværelset. Bruno siger, at jeg "bliver smuk igen" - og insisterer endda på at han stadig synes jeg er helt vildt dejlig. Nogen gange spekulerer jeg over, hvad pokker jeg har gjort for at fortjene ham :)

I dag vil jeg tage den med ro og passe på mig selv. Tror der er masser af madrester i køleskabet, så vi ikke behøver lave mad. Og så vil jeg forsøge at fortrænge, at jeg skal på arbejde i morgen ... er efterhånden lidt bange for, at alverdens sminke ikke kan gøre mig bare NOGENLUNDE præsentabel.

Tror jeg vil gå en lille tur ud i luften. Kold luft lyder som en fantastisk ide, på mit ømme ansigt.

lørdag, december 13, 2008

Træt livsnyder

Puha jeg er træt.

Vågnede ved 4 tiden i morges, og havde ondt i ansigtet. Det tog et par timer at falde i søvn igen (og et par Idotyl'er), og selvfølgelig kunne jeg ikke sove længe i morges.

Så det bliver ikke sent i aften, det garanterer jeg.

Vi har fået indhentet en del af det forsømte i dag, Bruno og jeg - efter en formiddagstur til Ikea (vi bliver ved med at slæbe møbler hjem...) var vi nede i byen og fik ordnet størstedelen af vores gaver. Det var dejligt!

I morgen får vi stort set ordnet resten - butikkerne har åbent hele dagen.

Lige nu camperer jeg i en lænestol - fra køkkenet kommer liflige dufte! Vi har nemlig en "logerende" for tiden. En veninde, som er ved at blive skilt, gør brug af vores gæsteværelse, og i aften har hun tilbudt at kokkerere. Det dufter indisk-inspireret, og er der noget, jeg er vild med, er det indisk mad. Nam nam! Og så helt uden arbejde fra min side...

I dag har jeg været glad for, at nogen har opfundet DÆKSTIFTEN - den er min ven! Jeg har nemlig fået et smukt blåt øje, men med lidt concealer ligner jeg knap så meget en stakkels voldsramt hustru. Hvis man ikke kender mig, kan man jo godt overse, at min næse er dobbelt bredde og mine kinder en del større end de plejer at være :(

Jeg ser IKKE frem til at komme på arbejde mandag - - det kommer sq til at kræve et større forberedende makeup-arbejde end normalt (en streg eyeliner og lidt mascara).

fredag, december 12, 2008

Hej flisegulv!

Jeg har sådan en fejlagtig ledningsføring oppe i hovedet. Den fungerer på den her måde:

Livsnyderens bevidsthed er til stede. Livsnyderens hjerne modtager af en eller anden grund smerteimpulser fra et sted i kroppen, som er over middel styrke.

Livsnyderens bevidsthed - den kujon - tænker "Shit - det her gider jeg ikke!" og så slukker den lyset.

Kort efter rammer Livsnyderens ret bevidstløse krop gulvet, fordi bevidstheden er skredet.

Jeg var til vinsmagning igår aftes, og det var rigtig hyggeligt. Jeg fik godt med rødvin, men ikke kritisk meget - der er grænser for, hvad man indtager, når man som bestyrelsesmedlem fiser rundt og servicerer medlemmerne. Og så ringede Kristian og var ked af det, fordi han havde ondt i maven, og vi kom derfor også lidt tidligere hjem.

Da Kristian var puttet spiste jeg noget pizza. Det var nemlig ikke blevet til SÅ meget aftensmad. Men efter en times tid blev min mave underlig, og jeg måtte ud og kaste op - mærkeligt, synes jeg, for så meget havde jeg altså ikke drukket - jeg kaster EKSTREMT sjældent op pga. for meget alkohol.

Men vi gik i seng og sov. Kl. 4 vågnede jeg. Jeg skulle tisse, og tænkte, at det nok også ville være smart at tage et par panodiler for en sikkerhedsskyld. Men da jeg sad på toilettet fik jeg meget, meget ondt i maven - og det næste jeg husker, er at min seng var så hård og lyset var tændt ... eller ... nej, jeg lå sq på badeværelsesgulvet og blødte fra næsen - og havde ret ondt i min hage. Kort sagt - min bevidsthed havde valgt at chicken out.

Jeg fik mig stablet på benene igen og søgte mod min seng. Og jeg nåede at få vækket Bruno, så han faktisk afbødede faldet lidt, da jeg besvimede igen. :(

For at gøre en lang historie kort - lykkedes det mig at slå næsen endnu mere, da jeg i morges (EFTER Bruno var gået nedenunder) følte at jeg var i stand til at klare mig selv igen - og derfor stod op, gik ind til Kristian og skræmte livet af ham ved at besvime der inde også. Flot!

Nå - så da jeg lidt op på morgenen blev i stand til at have hovedet opad uden at besvime, måtte vi jo så på skadestuen, for jeg kunne ikke bide sammen, og min næse så ... alternativ ud. Efter 5 timers ventetid fik jeg at vide, at jeg ikke havde brækket noget eller slået noget af led. Undersøgelsen tog 10 minutter i alt, tror jeg. Og så var den dag faktisk gået.

Jeg ville godtnok hellere have været ude og købe julegaver sammen med Bruno. Men min søde mand var naturligvis ved min side på skadestuen - han passer godt på mig.

Og han kan jo så glæde sig over
1) at der ikke var nogen der tjekkede hans knoer for skrammer eller stillede nærgående spørgsmål
2) at han har en meget farverig kone lige nu. Og det bliver sikkert kun bedre de næste par dage.

søndag, december 07, 2008

Dans er godt for ryggen

Kan konstatere, at min ryg er bedre end den har været i månedsvis.

Måske skulle jeg bare i byen og danse noget mere?

Festsild

Jeg spiser ikke sild.

Og jeg plejer at bruge undskyldningen: Man er jo ikke kannibal. ;)

Til gengæld kan jeg rigtig godt lide snaps, og den kombination har lagt bunden til mange ukontrollerede branderter til julefrokoster - hehe...
Så galt gik det ikke igår, men det var som altid rigtig sjovt. Vi var trætte, da vi skulle hjemad med bussen, så jeg væltede hjem i seng ... og varmede mine kolde lår på Bruno :)

Her er min veninde Lene og jeg selv efter indtagelse af hvid gløgg her hos mig - klar til at indtage Hotel Munkebjerg.


lørdag, december 06, 2008

Så skal der festes!

I aften skal jeg til julefrokost. Som faste læsere måske kan huske, er jeg en stor fan af mit firmas julefrokost.

Det er årets fest-højdepunkt, og jeg er helt sikker på at det bliver helt vildt sjovt.

En god veninde kommer herind, og så skal vi have noget (tyndt!) lys gløgg og hygge lidt, inden bussen kører nede fra banegården. Der er kun 5 min. gang derned, men hvis ikke vejret bliver bedre, har søde Bruno lovet at køre os derned.

I det hele taget er han en dejlig overbærende mand. Han bliver hverken sur eller jaloux, og han rækker bare armen ud og finder sig pænt i at blive sprit-åndet på af en lettere overrislet og ofte temmelig kærlig Livsnyder, som har haft en forrygende aften og nu vil ligge i arm med sin søde mand (som regel også RIGTIG dejligt når man lige har været ude at gå i decembernatten i små sko, nylonstrømper og kjole).

Han rynker heller ikke bryn over, at jeg snorker uvanligt længe i morgen tidlig, og ikke ligefrem opfører mig som en hvid tornado eller noget i den stil :)

Han bliver heller ikke sur, hvis Lene og jeg finder på, at vi lige skal en tur ned og ha en enkelt godnatøl. I det hele taget er han yderst overbærende overfor, at jeg er lidt af en festabe ... og det er jo dejligt.

Det skal nok blive sjovt i aften.

onsdag, december 03, 2008

Landet!

Jeg er landet i sofaen - lige nu.

Damn jeg er træt. Har været til træning - det var ikke den store lyst, der var til stede, men jeg har lovet mig selv, at det skal være 2 gange om ugen. Jeg har bestemt mig for, at jeg vil gøre det for mig selv - for min krop, så den har en chance for at holde 20 år mere på arbejdsmarkedet.

Hvis jeg ikke træner, risikerer jeg at ødelægge mine skuldre og mine arme. Men med træning kan jeg rette op på de skader, PC-arbejdet gør.

Det er ikke fordi jeg ikke har de bedste arbejdsforhold - for de bliver ikke meget bedre. Jeg har haft hæve-sænkebord i årevis, har en supergod stol, har jævnligt mulighed for at få besøg af sådan en BST-ting, der kan fortælle om jeg sidder rigtigt, jeg har mousetrapper og varieret arbejde - arbejde ved PC'en veksler med møder og meget andet. Mangler jeg noget, kan jeg garanteret få det.

Men stillesiddende arbejde er ikke det, vi er lavet til. Så det er vigtigt selv at tage ansvar for at passe på sin krop, så den kan holde til det. Det kan ikke hjælpe noget at fise hjem og lande på sofaen, og så brokke sig over alle de skader, arbejdet giver.

Så jeg kom afsted idag - fordi jeg er inde for det lange seje træk, når det gælder træningen. Men sjovt var det bestemt ikke :(

Min lænd gør ondt for tiden. Så mine maveøvelser på bold hoppede jeg over, for de gjorde ondt - og mine elastik-skulderøvelser drillede mig også. Og da jeg kom på nordic-walkeren for en gang cardio til sidst, var mine ben meget, meget slatne ... de kunne mærke, at jeg har øget vægten i begge benmaskiner til et punkt, hvor jeg VIRKELIG skal arbejde for sagen.

Det er ligesom om problemerne er vandret fra mine skuldre (som jeg ikke pt mærker til) og ned i min lænd. Heldigvis har jeg en tid hos fysioterapeuten mandag den 15. december - og mon ikke han har et bud?

Ondt i ryggen bliver jeg sur af. Og det gider jeg ikke være.

mandag, december 01, 2008

Vi har mavepine.

Bodil og mig.

Vi er temmelig spændt på hvordan det går i morgen, når Bodil starter i sin nye klasse.

Jeg håber så meget på, at det bliver godt - men hvorfor skulle det ikke det.

Ellers har jeg haft mavepine, fordi der kun udbydes kodimagnyler ude på mit arbejde - de andre bliver altid spist først, og dem, der tager de sidste, glemmer at bestille nye. Og når jeg så kommer med ondt i ryggen og skal have en pille så løbeturen hjem bliver til at holde ud, er der kun kodierne.

Løbeturen gik heldigvis fint, med kodi-hjælp, og mavepinen forsvandt da jeg spiste en banan og nogle pebernødder :)

søndag, november 30, 2008

Bring it on!

Hurra - Bodil starter på Egumvejens Skole på tirsdag. Det var lige, hvad vi håbede på.

Her har vi nydt weekenden intensivt. Gjort rent, været huslige - og købt ind til diverse julebag og advendtskalenderpakker.

Jeg har fået bagt brunkager idag, og vi har fået hængt lys op på karnappen ... billede følger snarest.




Og nu er weekenden pludselig næsten forbi. Mærkeligt.

Næste uge byder på lidt af hvert - en generalprøve på vores julekoncert i Middelfart kirke, en julefrokost lørdag aften, hvor vi holder en lille intim fest ... ja, det vil sige, os 300 Bankdata-ansatte, som har meldt sig til julefrokosten. Vi skal på Hotel Munkebjerg ved Vejle, og som optakt skal min veninde Lene og jeg mødes og hygge lidt - og hvem ved? måske have en lille godnat-øl inde i byen, når vi kommer så langt. Hvis vi ikke er for trætte eller for fulde :o)

Søndag - - skal jeg ikke en sk... ... måske hygge lidt med ungerne. Men nu foregriber jeg begivenhedernes gang.

Jeg er klar - så kan ugen bare komme an.


torsdag, november 27, 2008

Exit Højer

Bodil er kommet hjem - efter et ihærdigt forsøg har hun erkendt, at efterskoler nok ikke er for hende.

Hele konceptet med at være sammen med andre hele tiden duer bare ikke for hende. Hun får stress når der er støj omkring hende hele tiden, og har det svært med, at hun ikke kan gå nogen steder hen og være alene.

Konsekvensen er, at jeg idag har hentet Bodil på efterskolen, og har meldt hende ud. Nu håber vi, at hun kan starte på den skole, Kristian går på - så snart som muligt.

Det er dejligt at have hende hjemme igen. Det har været en stressende periode, den sidste måneds tid - med for mange op- og nedture, for mange telefonopkald med en trist pige i røret, og for mange udrykninger hvor enten jeg eller Bodils far har måttet hente hende på skolen.

Jeg har savnet hende, men jeg kunne sagtens have undværet hende et år, hvis jeg vidste at hun var glad. Det var hun ikke. Men nu er hun heldigvis hjemme igen.

onsdag, november 26, 2008

Er det ikke lidt tidligt??

Kan det være rigtigt, at jeg allerede nu er ramt af juletravlhed??

Tjoh... på torsdag afholder vi et Advendtsblomsterbindingsarrangement på Bankdata. Det vil sige - det er Bankdatas Personaleforening, der officielt afholder det, men en kollega, Susanne, og jeg selv, arrangerer det - fordi dem, der arrangerede det egentlig ikke var vildt engagerede, og vi var alligevel aldrig med. Vi har i store træk styr på det, synes vi.

Så er der vinklubben - hvor jeg sidder i bestyrelsen.
Lige nu har vi et opslag oppe, hvor alle kolleger kan købe lækker chokolade og marcipan. Det kommer ned på fredag, og så skal chokoladerne bestilles ved leverandørerne.

Mandag sætter jeg et opslag op med julevin. Igen er der åbent for alle kolleger, og der er rødvin, portvin, champagne og andre lækkerier på opslaget.

Hen på ugen kommer chokoladerne med posten, og så skal de udleveres. Det skal vinene fra novembers salg også - de står og venter i vores forsendelse.

Så er der også lige en julevinsmagning, der skal være klar. Vi skal have vin, chokolade og kransekage, og der skal laves en quiz og 117 små detaljer skal afklares. Godt vi er en hel bestyrelse, der arbejder på det.

På et tidspunkt skal julevinene også bestilles og udleveres til medlemmerne. Så der er nok at se til med jul i vinklubben...

Ind imellem det er der julefrokoster, julegaver og en julekoncert, som X-tetten skal synge i Middelfart kirke.

Men jeg tager en ting af gangen - - og så uddelegerer jeg, hvis det bliver for voldsomt. Så mon ikke det går.

Og jeg glæder mig helt vildt til at julelysene bliver tændt i Fredericia i denne weekend. Og til at pynte mit dejlige hus med julepynt, for første gang.

mandag, november 24, 2008

Identitet bag på bilen

Det er utroligt som folk har behov for at skilte med alverdens ting bag på deres biler.

Selv er det eneste klistermærke på min bil det, der står "DK" på - og så er der et lille et der står "N.O. Jensen" på, som sad på bilen da min far købte den i sin tid. Jeg er ikke sikker på jeg kan få det af .. og det har også siddet der så længe, at det nærmest hører til.

Men bevæger jeg mig ud i verden, kan jeg se, at det ikke er alle, der har det som mig.

"Børn i bilen", står der på et advarselsskilt-lignende klistermærke bag på mange biler. Tror folk, at det får andre til at køre mere forsigtigt? Og er det værre at køre ind i en bil med børn i, end i en bil, hvor der er nogens forældre eller søskende i? Tror dem, der sætter mærket på, at fartbøllerne tænker "Nå, så må jeg hellere finde en anden bil at køre hasarderet i nærheden af/torpedere med min undervognssænkede Opel Manta!".

"Bevar Fredericia Skibsværft" eller "Bevar X-bys sygehus"..... jamen hvad forestiller de sig, at sådan et klistermærke ændrer? På mig virker det nærmest modsat. Hvis jeg ser rigtig mange af den slags klistermærker, får jeg nærmest lyst til at lukke lortet, bare for at slippe for de missionerende klistermærker. Eller ... jeg bliver ihvertfald skeptisk og tænker, at der vel må være en god grund til det modsatte også, og nogle flere nuancer end sådan et klistermærke afspejler.

Så er der den der lille fisk, sådan en stiliseret en, som mange kristne kører med, for at fortælle andre, at de er kristne. Hvad skal jeg med den information? Lægge mig på hjul når det er snestorm, så jeg kan være sikker på at køre bag en som er beskyttet af overjordiske kræfter? Og hvorfor har de sådan et behov for at diverse tilfældige bilister skal vide hvilken tro de bekender sig til?

Fisken er dog både pæn og diskret. Men for mange år siden havde jeg en klassekammerat, som på sin frakkeskåner på cyklen havde et kæmpe klistermærke hvor der stod: "Jesus elsker dig".
Gælder det alle? Jamen hvorfor så bekymre sig om at tro på ham, hvis han bare elsker alle, helt usorteret? Og er det egentlig ikke lidt hjernelamt bare at elske alle mulige tilfældige på den måde? Under alle omstændigheder var det klistermærke nok LIGE en tand for frelst for den unge frk. Saxkjær, som nok er af en god kristen familie, der dog følte noget mindre trang til at skilte med sin fromhed.

Underholdende er det dog med diverse streamers bag i biler, med reklamer for alle mulige ting som man ikke kan huske når man kommer hjem, og alle mulige politiske og spirituelle budskaber. Jeg nøjes med at læse andres, og nøjes med mit "N.O. Jensen" klistermærke - som ikke signalerer andet, end at min bil i tidernes morgen rullede på gaden fra denne Aalborgensiske bilforhandler.

Kan godt være at jeg er kedelig, men jeg sætter ikke budskab i min bil. For hvad søren skulle jeg så med min blog.

søndag, november 23, 2008

Natteroderi

Sikke en nat.

Her går jeg og tror, at ungerne er blevet så store, at de er færdige med at holde mig vågen om natten (med mindre det er fordi de er i byen og ikke kommer hjem til tiden) - og så havde vi lige sådan en "herlig" nat.

Kristian døjede noget med mavekneb igår. Det kom og gik, sammen med hans appetit. Men han fik da guffet en god portion hjemmelavet pizza igår, og så rimeligt frisk ud da han gik op på værelset. Men ved 21.30-tiden ville Bodil spille 500, og da hun gik op for at se, om han ville være med, fandt hun ud af, at han havde det rigtig, rigtig dårligt.

Han lå faktisk og græd på sin seng, fordi maven gjorde så ondt, så ondt. Jeg tjekkede faktisk blindtarmsbetændelsessymptomer, og det lignede så betænkeligt, at jeg endte med at ringe til vagtlægen.

Han syntes, jeg skulle give Kristian panodil og se tiden lidt an. Så det gjorde jeg. I øvrigt mente Kristian selv at have hørt, at "man kan ikke hoppe uden det gør ondt, hvis man har blindtarmsbetændelse, og det prøvede jeg lige inden vi spiste" - så han troede ikke selv, det var blindtarmen.

Normalt virker panodil i løbet af ½ time, men det tog næsten en time (og klokken var nu ca. 23) inden Kristian faldt i søvn. Jeg blev siddende ved ham en times tid, bare for at se at han sov trygt. Så gik jeg i seng og lod døren ind til ham stå åben - og soveværelsesdøren også.

Jeg nåede lige at ligge ½ time, så jamrede han sig derinde. Og så sad jeg der igen en times tid og var i syv sind, om jeg skulle ringe til vagtlægen eller lade være.

Godt jeg ikke gjorde. For pludselig skulle han kaste op, og da det var overstået, var det en bleg, rystende og meget mere normal Kristian, jeg havde foran mig. Vi snakkede lidt og gik på badeværelset hvor han børstede tænder osv., og så puttede jeg ham i seng. Men den nærmede sig da 2, og jeg kunne selvfølgelig ikke falde i søvn med det samme....

Så må man jo sove længe. Men det kunne jeg nu heller ikke idag. Så her sidder jeg, med pudemærker og soveøjne og morgenhår og overvejer, om jeg har overskud til at tage i Equinox og træne.

Det varer vist lige et par timer inden jeg skal det. Måske nupper jeg en formiddagslur i sofaen først.

Kristian har det heldigvis fint i dag - det er dejligt, og så gør det andet ikke så meget :)

lørdag, november 22, 2008

Forgiftningssymptomer

Igår var jeg med Bruno til julefrokost.

Det var sjovt, men jeg skulle nok ha' droppet den sidste G&T. Kors hvor havde jeg hovedpine der kl. 5, hvor jeg var oppe at tisse (og nuppede lige et par panodiler osse).

Til gengæld fik jeg testet mine nye festsko - de kan både danse og gå, og jeg har ikke antydning af ømme fødder idag. Så de er klar til næste julefrokost om 14 dage.

Jeg tror jeg skifter hver 2. drink ud med en sodavand næste gang. Husk det nu, Liselotte!! Så undgår jeg måske også underlige skader, som jeg ikke ved, hvor kom fra, og kolleger som refererer til den snak vi havde i lørdags, og som jeg ikke kan huske har fundet sted.

Vil nogen tage fat i mig ca. kl. 20.30 lørdag 14 dage fra nu af og minde mig på ovenstående?

Nogen gange husker jeg så dårligt.

onsdag, november 19, 2008

Må jeg lige be' om mine himmelblå!

En af mine kolleger var kæk nok til at tiltale mig "unge dame" i dag.

Jeg forholdt ham at det var en rimeligt frisk tiltale taget i betragtning af at han startede i folkeskolen ca. omkring den tid hvor jeg blev student.

Må jeg lige be' om lidt respekt for alderdommen, der!

mandag, november 17, 2008

Den nye livsnyder

Pludselig løber jeg uden det store besvær 5 km.

Ikke på rekordtider, men heller ikke katastrofalt langsomt.

I sommer forsøgte jeg at begynde at løbe igen. Jeg savnede det kick, jeg tidligere fik af at løbe - det velbehag, det gav, og hvordan jeg altid savnede min løbetur, hvis jeg var nødt til at springe over. Og så savnede jeg min krop - den, der kunne være i et par bukser str. 29-30", den, der var fast og stærk og tjente mig godt.

Jeg kom aldrig rigtig igang. Det var en lidelse at løbe. Om det var pga. min for høje vægt, eller om det skyldtes sejpineriet med Alt for Damernes fra-Adam-og-Eva løbeprogram ved jeg ikke.

Denne gang har jeg ladet løbeprogrammer været løbeprogrammer. Jeg har hevet skoene på og har løbet, til at starte med omkring 25 min., uden at måle km.
Og det er ikke mere end et par uger eller 3 siden, jeg fandt mine NB'er frem.

I dag løb jeg i tusmørket oppe på volden, og så lysene blive tændt nede i byen, mens jeg nød fornemmelsen af fjedrende sti under fødderne og kølig efterårsluft ned i mine arbejdende lunger. Jeg nød fornemmelsen af kraft i afsættet, fornemmelsen af at kroppen ville det samme som mig.

Bagefter, i badet, så jeg ned ad mig selv og genkendte en krop, som jeg er venner med igen.

Hold op, der er sket meget for mig de sidste 7-8 uger, både fysisk og mentalt.

Det er en kombination af mange ting. Ingen tvivl om, at det startede med, at min dejlige veninde Lene fik hevet mig med hen til Vægtkonsulenterne. Bare det, at jeg havde besluttet mig for at gøre noget, satte gang i flere ting. Jeg bestemte mig nemlig for, at NU ville jeg igang med at træne igen.

Jeg havde egentlig gået og taget tilløb - for jeg ved, at jeg nok ikke holder 20 år mere på arbejdsmarkedet hvis jeg ikke gør noget ved min skulder- og rygmuskulatur. Det var nogenlunde det, fysioterapeuten sagde til mig i foråret.

Så jeg fik lagt program, og den sidste måneds tid har jeg trænet - 2 gange om ugen. Programmet er rigtig godt og tager hensyn til, at der er ting jeg ikke kan gøre uden smerter. Øvelser, der går på forsiden af skuldrene, er med lav, lav vægt. Og nogen øvelser skal jeg kun lave med venstre arm, fordi højre ikke er klar...

Og der for 2-3 uger siden følte jeg mig så pludselig let nok til at løbe.

Her er jeg så. Tæt på 7 kg lettere, og meget, meget mere tilfreds og glad. Det fylder rigtig meget i hovedet på mig, og jeg må erkende, at den overvægt, der havde sneget sig på, fyldte tilsvarende - i utilfredshed og irritation på mig selv. Jeg har ikke spor svært ved at spise fornuftigt, og jeg er næsten aldrig sulten. Har masser af energi og overskud.

Mit mål er at fortsætte kursen frem til starten af december. Jeg vil godt tabe et par kg mere inden da. December skal jeg bare holde vægten. Der skal være plads til at bage (og spise) småkager og lave (og spise) konfekt - og jeg spytter IKKE ud, når vi skal til julevinsmagning!

Der skal slåes til Søren til julefrokoster hist og her, og jul og nytår skal der være plads til gæstebud og en flaske rødvin til deling ind imellem.

Hvis jeg så til januar synes, at jeg skal have det sidste par kg af, så gør jeg det der. Og bare rolig - jeg er ikke ved at udvikle anoreksi :D det sker ALDRIG for mig! Men jeg mangler faktisk stadig nogen kg, før jeg er nede på den vægt, jeg havde for 3-4 år siden.

Det er fedt med vægten, og tøjet, som bliver for stort.

Men det fedeste er løbeturene. Hvor kroppen arbejder og jeg føler mig stærk og fri.

lørdag, november 15, 2008

Talent eller ej...

Jeg får snart kvalme af talentshows i tv.

Igår lokkede Bruno mig til at se Allstars - - han havde set det sidste fredag, og mente det kunne være lidt sjovt, ikke mindst for en korsanger som mig.

Jeg synes det var begrænset hvor godt det var - det bedste indslag var Peter Belli, som fik forenet sin søns solisttalent godt med en fed korbaggrund. Og så rockede de bare med en gammel Rolling Stones-klassiker!

Ellers var der jo Clement, som trak "børnekortet" - vi hiver en sød lille pige frem som solist, så skidt med hun slet ikke er gammel og rutineret nok til at bære en solo. Resultat: Pigen som reelt er dygtig småhang i soloen og fremstod som om hun sang dårligere end hun gjorde.

Og Anna David var sur, fordi hendes kor røg ud. Helt ærligt, Anna, hvad havde du forventet?
Hun vælger en charmerende tørklædeklædt pige som solist ... på grund af at hun "har en god personlighed"?? Eller håbede vi på nogen "halal-hippie"-stemmer?

For sød og charmerende var pigen, men solist var hun ikke. Hun hang ½ tone under i meget af sin solo - bare ikke godt nok. Og så bitcher Anna D i aviserne idag fordi hun blev stemt ud. Øøøøh ja? Det er en konkurrence?

Klart en udsendelse jeg IKKE behøver se næste uge. Det er for kedeligt, for meget af samme skuffe som Talent 2008, Stjerne for en aften, Idols ... GAB GAB GAB ....

PS: Det var godt vi havde Charlie Wilsons War liggende - filmen kan varmt anbefales...

fredag, november 14, 2008

Nydning med ømme baller

Tænk at man kan opleve så stor grad af nydning med ømme baller som jeg gør lige nu :)

Situationen er en konsekvens af følgende fakta:
  • Det er fredag aften, maden simrer på komfuret og foran venter en lang dejlig weekend...
  • Jeg var ude og styrketræne igår, og den fik ikke for lidt i benmaskinen
  • Har været ude og spise en hyggelig projekt-frokost med de andre fra projektet - inkl. en velfortjent hvedeøl
  • Og så løb jeg lige 40 min. på volden

Nu sidder jeg, træt og nyvasket, i et par behageligt løstsiddende jeans, og nyder fornemmelsen af trætte ømme ben og det gode selskab (Bruno og Lasse sludrer i sofaen). Maden dufter godt og er færdig om ½ times tid.

Jeg har en film liggende, som jeg har lånt af en sød kollega. Det er Charlie Wilsons War, som jeg godt kan huske, at jeg tænkte at jeg godt ville se, da den kom, men som jeg aldrig fik set. Kollegaen har refereret til den et par gange - han har den på dvd, og tilbød mig at låne den. Det kan vist ikke gå helt galt, taget i betragtning at manden har humor, og at Tom Hanks spiller hovedrollen :)

Weekenden byder på lidt arbejde i huset. Vi vil godt ha' lavet vores kældertrappe færdig. Vi mangler at skifte de rundslidte, fald-indbydende trin ud med nye trin. Vi skal også ha' malet et par vindueslister og hængt persienner op - og i samme ombæring undskylder jeg overfor eventuelle beboere på Falkevej, som har kunnet få traumer om morgenen, når jeg har rodet rundt efter dagens påklædning i oplyst soveværelse uden persienner ... iført mit nattøj (en sjat chanel no. 5 eller lign.).

Nåmen ... vi er klar til weekend. Som I kan høre.

torsdag, november 13, 2008

Harmoni er en dejlig ting

Der er indenfor det sidste års tid sket nogen ting, som har gjort vores families liv meget lettere og bedre.

De ting, der er sket, betyder, at mine unger er blevet rigtig glade for at være hjemme hos deres far, og har gjort det meget lettere for ham og mig at have en ordentlig dialog og et godt samarbejde.

Det er en kæmpe lettelse, for Bodil havde ikke ret meget samvær med sin far. Det har hun igen nu, og jeg kan se, hvor meget bedre hun trives af den grund. Det varmer mit hjerte inderligt!

Igår kom Bodil hjem, for hun var syg, og da der fulgte hovedpine med, var det ikke rart at ligge på værelset ovre på efterskolen, hvor der ofte er larm. Kristian er stadig syg - i bedring, men han kommer ikke afsted i morgen.

Og i aften tog de begge hjem til deres far, for han arbejder hjemme i morgen - det betød jo så, at Kristian ikke behøvede være alene hjemme.

Jeg er simpelthen så glad for, at tingene kører som de gør nu. Mine unger er glade og trygge hos deres far, og tager glad og gerne afsted der ud. Min exmand og jeg taler afslappet og ubesværet sammen.

Og nu har vi næsten-weekend, Bruno og jeg :)


PS: Gæt, hvem der har tabt lige godt 6 kg på 7 uger??

mandag, november 10, 2008

En rigtig (ung) mand!

Min datter har været kærester med Mads i omtrent 1½ år.


Jeg kan godt huske da hun introducerede ham - det var ikke SÅ længe efter hun havde slået op med kæresten inden, og faktisk så jeg ham første gang ude i svømmehallen - en masse vådt mørkt hår, bøjlesmil og tykke briller.


Sidenhen er han blevet STOR - sådan en fyr vokser en del fra han er15 til nu, hvor han fylder 17 indenfor en rimelig tid. Og brillerne er erstattet af kontaktlinser, ligesom smilet ikke længere er ren metal.


At han er en nydelig ung mand, er dog ikke hans bedste kvalitet. Næh - han har noget, som får selv det mest svigersøns-skeptiske hjerte til at smelte. Det er nemlig klart for enhver der har bare en anelse syn tilbage, at drengen bli'r blød som smør, når han ser på min søde, skøre, stride, skønne datter. Jeg har aldrig hørt ham sige et hårdt eller kritisk ord til hende eller om hende, og fra det, Bodil fortæller, behandler han hende som en gentleman - kærligt og omsorgsfuldt.

Han kan endda - til mig - snakke om hvordan han føler for Bodil, og det synes jeg er stort, når man ikke er ældre end ham. Han har lagt øre og skulder til masser af op- og nedture, og uanset om de bliver sammen 2 uger, 2 måneder, 2 år eller 2 årtier mere, så har han været en rigtig dejlig kæreste for Bodil.


At han oven i har en sær, skæv humor og en kanon musiksmag (kan bl.a. lide Pink Floyd og Led Zeppelin) og er super nem at snakke med, skader jo heller ikke.

Men jeg tror nok, at den dag hvor han VIRKELIG charmede mig, var da han som en selvfølgelighed omtalte "når Bodil og jeg skal bo sammen engang". Temmeligt sødt, synes jeg!
Mads, dejlige dreng, du styrer :)

lørdag, november 08, 2008

Nu skal det være!

Det er lørdag og LIGE NU er alle mine unger samlet under mit tag.


Så NU skal det være! Vi går ud og spiser i aften, på Caffe Katia - en rigtig familietur. Jeg har heldigvis fået bord, og nu glæder jeg mig til at mæske mig i lækre retter og god rødvin.


Jeg har passeret de 5 kgs vægttab - og igår havde jeg mine lækre cognacfarvede skindbukser på i byen - dem som jeg ikke har kunnet passe i laaaang tid. Så jeg har fortjent at holde fri fra slankekur i aften.

Og regningen for aftensmaden er sponseret :D ikke dårligt!


torsdag, november 06, 2008

Ta-daa....!

I denne uge har 2-3 tømrere haft deres gang i huset. Kan I huske, da vi overtog huset? Der tog jeg dette her billede:





Nu har Henrik Buus og hans mænd været igang - og udsigten er blevet NOGET anderledes:







Wow! I'm lovin' it, som de siger i reklamerne.

Fra bagsiden er det lige så flot:



Hvor er det dejligt at se. Jeg synes at vores "Rosa" rigtig kommer til sin ret nu. Tilbage står kun lidt fuger, som mangler inde i huset - og noget inddækning indenfor i karnappen.

tirsdag, november 04, 2008

Voksenhed er lidt overvurderet

En af de helt store bagdele ved at være voksen og have en familie, er at man rent faktisk forventes at planlægge og tilberede aftensmad - sådan på et dagligt basis.

Og det er altså stærkt overvurderet. Det kan godt være at hende den søde Anne-mad, Claus Meyer og alle de andre kan få det til at virke sådan lidt "og så kaster jeg lige lidt timian og sherryeddike på panden"-sjovt - MEN DET ER DET IKKE!

F.eks. finder jeg i aften mig selv i færd med at tilskære kyllingfileter. Hvad er de der snaskede brusk/sene/fedt-klatter som sidder under sådan nogen - helt ude i siden - egentlig for noget?? Hvem har bestemt de skal sidde der - og hvorfor er de ikke FJERNET når jeg griber plastickassen med kyllingfileter nede i Superbrugsen?

Og så skal man finde på ... det skal jo helst være sundt, varieret, og med masser af grøntsager. Og jeg gider ikke - ihvertfald ikke hver dag.

Hvis jeg havde vidst hvor kedeligt det var, dengang jeg var barn ville jeg:
* have glædet mig LIDT mindre til at blive voksen og selvstændig
* have kysset min mors fødder dagligt fordi hun gjorde alt det kedelige arbejde for mig.

Tak mor ... du er stadig en helt, for du brokkede dig da aldrig ... :)

Måske egner jeg mig bare ikke til at være voksen?
Kan man godt sådan helt spontant gå i barndom, når man er 42?

mandag, november 03, 2008

Håndværker-rykind.

Vi har haft håndværkere i dag - et par tømrere samt Bruno har været i fuldt sving det meste af dagen - der er kommet nye vinduer og et par døre i huset. Der er stadig et par dages arbejde før alle vinduer er skiftet, skummet og fuget, men det er fedt at se, hvor pænt det bliver - rum efter rum.

Jeg glæder mig til at tage billeder af huset MED nye vinduer og poste her inde!

Ellers er det en travl uge. I dag skulle vi faktisk have besøgt HJ Hansen Vin i Odense, men vores kontakt derovre blev syg, så jeg fik en eftermiddag og aften hjemme, som ikke var planlagt.

Onsdag er store-vinsmagningsdag. Vi skal, ligesom sidste år, udvælge de vine, som Bankdatas ansatte (samt bestyrelsen og rådgivende udvalg) skal have i julegave. Det bliver spændende, og jeg bliver helt sikkert IKKE beruset af de mange rødvine. Der bliver nemlig spyttet ud til den store guldmedalje :)

Fredag har jeg noget logistik, der skal gå op. Bodil skal hentes i Højer, og jeg skal være i Kolding omkring spisetid, for vi har pigeaften i afdelingen (vi er så få, at vi er nødt til at holde sammen ;).
Jeg tror jeg tager en fridag - for så kan jeg også lige få gjort rent. PUHA hvor det grisser, sådan noget vindues-noget!

Vi skal heldigvis ikke noget i weekenden. Andet end at sætte lister op omkring nogle vinduer, og sådan noget. Og så skal jeg nå et par løbeture og en tur i Equinox. Det skal jo passes altsammen :)

fredag, oktober 31, 2008

Man kunne blive træningsnarkoman ;)

Jeg har købt mig et medlemskab af fitnesskæden Equinox. Har ellers trænet i Forever, men Equinox ligger meget bedre i forhold til hvor jeg bor nu.

Jeg har fået lagt et træningsprogram, specifikt rettet mod at genoptræne mine ryg- og skuldermuskler. Så jeg knokler i maskinerne, og på den lange bane regner jeg med, at det kan hjælpe mig af med mange af de muskelspændinger, jeg døjer med.

Equinox er særdeles veludstyret - bl.a. findes der et wellnessområde, hvor man iført badetøj kan gå i boblebad, dampbad mv. Det ser lækkert ud, men jeg viser mig ikke i badetøj i sådan et unisex område før om et par kg. :/

Og så opdagede jeg her den anden dag endnu et virkeligt gode ved Equinox.

Det var den dag, hvor jeg kom til at se mig omkring og opdagede, at jeg var omgivet af størstedelen af Fredericia HK's førstehold. Mmmmm-hmmm. Inspirerende! Så megen mandlig velbyggethed samlet på så lidt plads :D

Man kunne jo næsten blive træningsnarkoman ;)

Mothers little helper...

...var der engang en sang, der hed.

Den handlede om Valium, tror jeg - en nervemedicin som engang blev udskrevet meget til forstadshustruer som kedede sig til kriser. Ihvertfald ifølge sangen.

Well, jeg har arbejdet mig til en skod-nakke og nogle lorte-skuldre, som ind imellem giver smerter og gør mig uarbejdsdygtig. Igår var den HELT tosset, men heldigvis havde min læge lige en version af "mothers little helper" - en smertestillende pille, som gør, at jeg nu kan dreje hovedet igen - og sove om natten.

Væk er det ikke, men meget, meget bedre. Pyha!

Weekenden byder ikke på det vilde. Bruno og jeg skal have gjort lidt klar til, at der kommer et hold håndværkere på mandag og går igang med at skifte vores vinduer. Det bliver spændende!

Og en kæmpe fordel ved det er, at der absolut ikke er grund til at gøre huset rent i weekenden :D

onsdag, oktober 29, 2008

A pain in the neck...

...er bogstaveligt talt hvad jeg døjer med lige nu.

Har ligget helt forkert i nat, og har monster ondt i nakken. Hovedet kan næsten ikke dreje - jeg er temmelig forpint.

Øv øv øv. Gad vide om jeg overhovedet kan gå på arbejde imorgen?

mandag, oktober 27, 2008

Mandag efter en rar weekend

Det har været en rar weekend. Især, da min fredagshovedpine var gået et andet sted hen, og min mand kom hjem fra Hannover med min datter med som passager fra Højer.

Jeg har fået mange inderlige og kærlige knus af mit tøsebarn i denne weekend. Det er også længe siden, at hun har været hjemme hos mig, for der har jo været efterårsferie, og der var hun hos sin far.

Der er hun glad for at være, men derfor kan man jo godt savne sin mor - også når man er en smuk og efterhånden ret selvstændig ung dame på 15 år.

Der har været tid til at slappe af, og vi har da også fået lavet et og andet i løbet af weekenden. Det har længe irriteret mig at der lå en masse rod på mit toiletmøbel, som har fået plads i gangen ovenpå. Det fik jeg ryddet op, og spejlene blev monteret med lidt hjælp fra min handymand.

Lørdag var der også tid til det, som efterhånden er ved at være standard for lørdag formiddag: en gåtur til torvet, og en tur ud og handle de ting, som vi manglede. Og forestil dig dette....

Liselotte køber ind på torvet. 3 kg æbler, 2 kg appelsiner. Broccoli og et kg. grønne bønner. Gulerødder og porrer. På vej gennem byen ryger et par småting mere i rygsækken. Ind i Fakta. 1 kg. kylling, 3 pund flæskefars, et par liter mælk, havregryn og mel - og 5 kg kartofler ... vupti dupti, ned i kurven.

Fra Fakta og hjem havde jeg en meget tung rygsæk og 3 bæreposer. Hold da op. Det var lige, så de der gutter, der altid sidder og drikker vin af flasken henne ved Prinsens Port, fik ondt af mig. Den ene tilbød endda, at han ville følge mig hjem og hjælpe med at bære - men jeg mente nok at kunne klare det selv, der er jo ikke så langt.

Nå men, det er ihvertfald derfor, jeg har sår på knoerne nu, for resten af dagen var mine arme lige så lange som en gorillas. Pyha.

Søndag fik vi besøg af mine svigerforældre og et hold af deres venner, som legede chauffør (og lige fik set hvordan vi bor også ;) - det er første gang Ninna og Bent er her siden vi lige havde overtaget huset. Det var rigtig hyggeligt at have dem på besøg, og lige så snart de var kørt, måtte jeg afsted med tøsebarnet, som skulle tilbage til Højer igen.

Vi fik en lang snak, som vi altid gør, når vi kører bil sammen. Vi får vendt stort og småt, pjatter og snakker alvorligt. Det er kvalitetstid, og turen derned går MEGET hurtigere, end når bilen vender snuden mod Fredericia igen. Det er kedeligt at køre alene.

Nu er det så mandag, og en spændende uge venter forude. Det har været en god dag idag - den fløj afsted, og pludselig skulle jeg hjem. Jeg nåede ikke engang at få revance over min legekammerat i bordtennis - han var vildt heldig og vandt over mig i 3 sæt, men i morgen - - i morgen får han klask!

lørdag, oktober 25, 2008

Seks sære ting...

Jeg er blevet tagget af Annie, den dejlige heks. Så jeg flyver i tasterne og skriver straks seks sære ting om mig selv.

1) Først spurgte jeg Bruno hvad der var min største særhed, og han kunne ikke lige finde ud af hvad en særhed er ... så spurgte jeg ham hvad der var mest overraskende ved mig - og så kunne han straks finde på noget. Ifølge ham er jeg overraskende snusfornuftig og forsigtig på nogen områder - fx. har jeg laveste risikoprofil på min pensionsopsparing (som jeg NATURLIGVIS har ;) og har haft det i årevis, og jeg begyndte at betale ind til efterløn lige så snart ordningen blev opfundet - selvom jeg egentlig var så ung, at jeg godt kunne have ventet...

2) Jeg elsker kander! Jeg har en hylde fuld af dem, og det er KUN fordi jeg behersker mig helt enormt, at jeg ikke har fyldt huset med dem.

3) Min passion for science fiction er nok heller ikke helt i overensstemmelse med min rolle som pæn, midaldrende gift kone med børn. Men jeg elsker det. Både i bogform og på film ... og naturligvis serier som Månebase Alpha, Star Trek, X-files ... you name it!

4) Jeg har 2-3 hyldemeter Stephen King-bøger på engelsk. Faktisk mangler der kun ganske få bøger for at jeg har alt hvad han har skrevet. Lige så snart han udkommer, køber jeg bogen på Amazon.

5) Jeg kan nå min næse med min tunge. Det er sq da sært.

6) Det har taget mig mange, mange år at vænne mig til fænomenet DAMEHÅNDTASKER. Egentlig vil jeg helst have min pung og min telefon i mine jakkelommer, når jeg skal ud, men det ser jo ikke særligt pænt ud når lommerne buler. Så jeg har naturligvis en håndtaske af en slags, men jeg har det med at glemme den alle mulige steder.

Så skal man vist tagge nogen. Jeg vil gøre det på denne måde: Kommer du forbi, er du ikke allerede tagget, og har du nogen særheder - så snup stafetten her og skriv om dem!

Er det ok at kysse sin laptop?

I sidste uge spillede min trofaste "lappie" mig et væmmeligt puds.

Den havde glemt alle de fingeraftryk, jeg har læst ind i den - og jeg havde glemt mit password til at lukke den op, fordi jeg altid bare brugte min højre pegefinger.

Efter mange forsøg på at gætte mit password (som oprindelig var i mit standard-system, men som jeg havde skiftet, fordi Andreas lånte min PC uden at spørge først...) spurgte jeg Bodil og Kristians far om råd - han er nemlig en wiz til alt det der med PC'er.

Han pegede mig i retning af en guide til at nulstille password bagom systemet, men jeg havde nogle problemer med at få pc'en til at læse den bootcd, jeg havde brændt.

I dag var han så rar at komme omkring med en bootcd han har brændt og testet hjemme og vupti-dupti, så var jeg på min elskede lappie igen.

Jeg har lovet ham, at hvis han engang står og mangler en festsang, skal han bare sige til! Så nu står jeg i gæld :) godt at have en rar og venligsindet exmand!

Og for pokker, hvor er det dejligt at have hul igen til min dejlige laptop - der er nu ikke noget som at stene i sofaen med facebook og blogs og andet hejs. Og det er lidt bøvlet med et stort dyr af en stationær pc.

torsdag, oktober 23, 2008

Hov - jeg har brug for en fridag!

Det er da uhyggeligt, så lidt tid der er til at blogge, når man ikke har ferie mere. Kan man få bloggens omsorgsdag??

Det var nu dejligt nok at komme tilbage på arbejde (er sikker på at mine drenge har savnet mig ;) - der ligger jo et par mails mv. når man har været væk nogle dage.

Og tjuhej, tjubang, så blev det torsdag. Men jeg kan da oplyse:

* at jeg er græsenke IGEN - fordi Bruno er i Hannover og klappe Bierstube-mädchen'er i måsen - - eller også er han på stål-messe. Han kommer HELDIGVIS hjem i morgen - det er LIDT skrapt at han er væk 2 gange på en måned, blev der sagt...!

* at jeg var ovre og synge med de gudindeskønne X-tøser i X-tetten - og lige blev tilbudt at købe "Becoming Jane" på DVD for usle 35 kr! Søde, søde Michala! WOHOO - det er guf for en inkarneret Austen-fan (selvom en af mine legekammerater på arbejde fnøs hånligt - han skal bindes til en stol og læses højt for af Pride and Prejudice, skal han!)

* at projekt buksestørrelse forløber fornuftigt - det er blevet til næsten 4 kg på 4 uger, og det er helt okay set i lyset af at uge 42 var små-katastrofal fordi min storebror er for god til at lave mad, og serverer for lækker vin.

* at jeg i denne uge har fået ikke mindre end to Facebookvenner fra GAMMEL gammel tid af - fra dengang jeg legede i Engtoftens baghaver hjemme i Storvorde. Sjovt! Den ene bor i Aalborg, den anden har åbenbart haft en model-med-videre-karriere og bor nu i Spanien - how cool is that?

Lige nu glæder jeg mig til en hjemmearbejdsdag i morgen - og til at min sweetheart kommer hjem MED mit tøsebarn under armen - han kører forbi Højer efter Bodil, som skal hjem på weekend. Det bliver dejligt at have mine 2 B'er her igen :)

mandag, oktober 20, 2008

En dag tilbage!

Sikke en dejlig ferie, jeg har haft!

Fredag var ikke særligt produktiv. Andreas var hjemme, og faktisk gik hele formiddagen med at sludre i køkkenet, over resterne af morgenmaden.

Da Bruno fik fri fra arbejde, kørte han og jeg på besøg i Aalborg. Min storebror bor i et hyggeligt hus i Vejgaard sammen med sin kone og deres datter, og de diskede op med lækker mad og godt selskab. Lørdag gik vi bytur i Aalborg, og det er jo altid herligt! Der kom både julepynt og rødvin med hjem - og jeg kunne konstatere, at Aalborg ligner sig selv. Stadig en af mine yndlingsbyer :)

Søndag var vi flittige. Bruno har et projekt som skal overståes inden vinduerne kan blive sat i - i karnappen er der 5 vinduer. Imellem disse står en træ-ting (fire i alt), som faktisk er dem, der holder taget oppe. De er fulde af gammel, rød maling, og de skal gøres rene, spartles og males hvide. Så igår blev der smurt malingsfjerner på de sidst 2 sprosser (eller hvad det hedder).

Vi fik også (ikke spor for tidligt) gjort vores havemøbler rene og fik dem sat væk, og haven fik en efterårs-omgang - alle bladene (næsten) fra pæretræet blev revet sammen og kørt væk, og plænen blev slået forhåbentlig for sidste gang! Om det så var kanterne af plænen, blev de trimmet pænt.
Der blev tømt potter og fejet visne blade op, og nu er vores have så pæn som den nu kan blive, når den er fuld af vinduer :)

Igår aftes var Christina på besøg. Hun lagde vejen forbi os på vej hjem fra et kursus på Castbjerggaard. Det var hyggeligt, men kors hvor er mit tegnsprog rustent :/

Senere kom Bodil og Kristian - Bodil kun på kort visit, for hendes far skulle køre hende tilbage på skolen.

Nu er det hverdag igen. I morgen skal jeg på arbejde, men jeg har stadig i dag tilbage. Jeg dasker rundt med morgenhår og i joggingbukser, og sådan skal det være.

Den sidste feriedag skal nydes!

torsdag, oktober 16, 2008

Dejlig dag

Indtil videre har det bare været en super dejlig dag.

Fik en god lang snak i telefonen med min mor i morges. Og så spiste jeg lækker morgenmad - havregrød med æble i, en klat græsk yoghurt og en klat hindbærsyltetøj - - ummenum!

Sundt er det også - og det går godt med min nedadgående elevator. Det blev til 3 kg de første 2 uger, og det er jo overordentligt fint. Jeg begynder at kunne mærke, at bukserne bliver løsere, og trøjerne sidder bedre. Jeg kan se på mine mål, at cm efter cm forsvinder - det er dælme dejligt!

Da jeg blev 40, fik jeg et par fantastisk lækre skindbukser af Bruno - fedt, blødt cognacfarvet skind, som føles luxuriøse og ser skønne ud. Problemet er - at de er for små til mig. De passede lige præcis, der for 2½ år siden, men det er snart ved at være længe siden, at de gjorde det. Men nu kan jeg få dem op, og de kan lukkes. De er stadig for stramme, men det varer ikke længe, før de kommer til at sidde rigtig godt igen. Yes!

Jeg glæder mig helt vildt til at bruge mine skindbukser!

Efter at jeg havde kikket i mine buksebunker og fundet ihvertfald 2 par, som har været for små, og som passer nu, gik jeg i byen og ordnede nogle ærinder. Og faldt over en smart dynejakketing til næsten ingen penge - det kan jeg lide ;)

Der røg også chokoladekaffe i posen, og jeg fik fundet en stak trusser til Bodil, hvis personlige Bermuda-trekant har opslugt næsten alt hendes undertøj ;)

På vej tilbage begyndte det at regne. Det tog jeg som et tegn på, at jeg hellere måtte gå i tørvejr - og tilfældigvis befandt jeg mig ca. 20 meter fra Caffe Katia. Så jeg forkælede mig selv med en stor kaffe og en salat med pasta og kylling, mens jeg læste sladderblade - råhygge på en efterårsdag!

Nu slår jeg mave i sofaen - men jeg tror jeg skal ud og ha' noget motion om lidt... men avisen skal læses først!

Feriemode....

...altså "mode" på engelsk ... ikke på dansk ... :-)

Livet er fuldt af svære beslutninger i dag.

Skal jeg gå i bad, eller spise morgenmad først? Eller skal jeg stene med en bog? Måske spise morgenmad OG stene med en bog?

Pyha ... mon jeg holder til det? :D

tirsdag, oktober 14, 2008

Livsnyderens havemagasin

Selvom det er efterår, kan man godt få ting til at gro i sin have.
Faktisk har jeg en pelargonie på min trappe, som pludselig har fået forårsfornemmelser, og er begyndt at blomstre fint.



Den er dog langt fra den eneste blomst i min have. Der er stadig blomst i nogle af de blomster, som jeg tror er en afart af iris ... sådan rundt omkring...



Man kan også finde en enkelt petunia stadigvæk ... det er de utroligste blomster, som blomstrer og blomstrer hele sommeren og langt ind i efteråret.



Men som sagt - så er der snart flere blade på plænen end på vores pæretræ. Så efterår er det - selvom vejret i dag var helt utroligt.



MEN ... der er dog også nogle sære ting i min have. Hvad er dog det for nogle sære planter??



Nej - planter er det ikke, men derimod de nye vinduer, som snart bliver sat i vores hus ... det bliver så fint, for det
trænger...

Efterårstænksomhed

Hvor har der været herligt vejr i dag!

Jeg fejrede det ved at smutte lidt tidligt fra arbejde, og så gik jeg ind i byen en tur. Jeg havde et par ærinder, der skulle klares.

Når jeg går ind til byen, kommer jeg forbi et plejehjem. Lige forbi et vindue, hvor der står en slidt lænestol med et hjemmehæklet tæppe over ryggen. Ofte har der siddet en ældre dame der, og betragtet livet udenfor - dem, der gik forbi.

Jeg har tit smilet til hende, og gået videre, og tænkt på om hun mon var nogens mor og bedstemor, om hun havde levet hele sit liv her i byen, om hun var glad for sin stol der ved vinduet.

I dag var stolen væk. Rummet var tomt. Der stod kun en hospitalsseng med et kommuneblåt tæppe. Jeg savnede lidt den gamle dame, og tænkte på, om hun mon er død eller kommet på sygehuset.

Jeg nåede ikke at fundere over hende så længe, før nogen råbte "Dejligt vejr - dejligt vejr!" bag mig. Det var en af dem, jeg ofte ser på vejen - en midaldrende mand i en kørestol. Jeg ved ikke, hvad han fejler, men han har svært ved at udtrykke sig. Idag kørte han op på siden af mig, og vi snakkede lidt om vejret. Så fræsede han afsted, og gav mig baghjul trods min ellers friske ganghastighed.

Han forskrækkede et par tøser i 12-års-alderen - en blond og en mørk, som næsten hoppede ud på vejen af skræk. Jeg tror også godt han kunne være lidt skræmmende for sådan et par piger, men jeg smilede til dem, og de smilede igen. Lidt beroliget, tror jeg, af en, som lignede en mor.

Han var glad, var han. Og jeg var glad. Ved tanken om, at vi fint har plads til folk som ham, og fordi der er råd til at udstyre ham med en kørestol, han kan forskrække små piger i. Tøsebørnene var også glade, men de duftede også af boblegummi og havde slikbugnende efterårsferielommer.

På den måde skiftede vejret lidt undervejs, selvom solen skinnede ned på de gule og røde kastanietræer, og på alle bilerne, og alle os, der var i Fredericia der midt på eftermiddagen i dag.

søndag, oktober 12, 2008

Efterår

Det er indiskutabelt efterår.



Der er flere blade på græsplænen end på pæretræet, og mine yngstebørn er taget hjem til deres far på efterårsferie.

Andreas kom hjem fredag aften, for han har også efterårsferie, og i stedet for at tage til fest sammen med Kristina, tog han hjem til sin mor for at få lidt omsorg - han er snotforkølet. (Ikke at Kristina ikke har forkælet ham - for det tror jeg nok hun har).

De tager dog til Aalborg igen i morgen, de har aktiviterer med studiekammerater, og praktiske ting at tage sig til i den nye lejlighed.

Lørdag har vi været flittige. Bruno er igang med forberedelser til, at vi skal have skiftet vinduer i hele huset, og jeg gjorde rent. Pludselig var klokken mange, og vi skulle til Baghjulsfest. Det var helt vildt hyggeligt!

Der er virkeligt nogen søde og hyggelige mennesker i den cykelklub. Nogen af dem fik vi et lift af til Strib og retur. Bruno var lidt fuld og meget sjov og sød :) men han var lidt træt idag.

Idag har vi besøgt Brunos forældre i Ejstrupholm. For når det er efterår, er det også Bents fødselsdag. Lige præcis i dag. Så vi var hjemme i Ejstrup og få kaffe, og lækker suppe med hjemmelavede boller (uhm! Hjemmelavede melboller!) samt tarteletter med høns i asparges. Totalt retro, og en af mine livretter. Mums. Måske ikke ugens sundeste måltid, men skidt...

I den kommende uge skal vi arbejde. Det vil sige - jeg har bevilget mig selv ferie torsdag og fredag - samt mandag i uge 43. Fordi jeg har fortjent det.

Har planer om at gå ned i byen med morgenhår torsdag formiddag, og drikke min kaffe på Katias på vej hjem igen. Tage mig rigtig god tid mens jeg læser en avis og kikker på mennesker udenfor på gaden. Rigtig livsnydertid.

Jeg vil på kurophold!

Det kursus, jeg deltog på onsdag og torsdag i denne uge, foregik på Vejlefjord . Jeg har været der til et kursus for mange år siden, og det var mindst lige så smukt, som jeg huskede det.



Et smukt, gammelt sanatorie, som nu er hotel og kursuscenter såvel som genoptræningscenter for hjerneskadede. Det ligger dejligt - ned til Vejle Fjord, tæt ved den lille by Stouby. Inde og ude er der smukt, roligt, lækkert.

Vi havde en lang dag onsdag, men torsdag morgen kom jeg op tidligt nok op til at jeg nåede en dejlig gåtur ned til fjorden.

Jeg kunne godt tænke mig at bo der på wellness-ophold - jeg tror virkelig, at de smukke omgivelser og roen der kunne gøre mig glad og afslappet og mild.

Men døm selv. Jeg tog billeder med kamera, øjne og hjerte den morgen.







Hjerne-Madsen møder Livsnyderen

Lyder godt, ikke?

Men nej - jeg har ikke addet ham på Facebook eller har mødt ham til et eksklusivt Livsnyder-interview.

Men i mandags var jeg til foredrag med Hjerne-Madsen alias Peter Lund Madsen.



Det var uden diskussion meget underholdende og sjovt.

Men hvor meget nyt jeg lærte, er nok meget begrænset... selvom jeg fik grinet en del.

tirsdag, oktober 07, 2008

Mærkelig Livsnyder...

Jeg fatter det ikke.

Jeg har opdaget, at hver gang jeg tager en bluse eller sweater over hovedet, kniber jeg øjnene hårdt sammen.

Det er vildt mærkeligt. Hvorfor gør jeg mon det? Andre der har observeret samme reaktion?

Måske er jeg mørkeræd .. uden at vide det.

Livsnyderen opgraderes

De næste 2 dage skal jeg på kursus, sammen med nogle af mine kolleger. Jeg skal lære at være testleder ... det har jeg faktisk fungeret som ½ års tid, men det er sikkert godtnok at lære mere, og høre hvordan andre gør.

En anden ting er, at det er internatkursus, og det er jo som regel hyggeligt! Man får snakket med nogen, man ellers ikke snakker med så tit.

Det skal nok blive godt. Og man bliver forkælet madmæssigt, også på den måde, at man ikke skal lave ret meget selv ... det er luksus :)

fredag, oktober 03, 2008

One down, two to go...

I morgen flytter vi Andreas - sådan helt permanent.

Den sidste måned har han og Kristina boet i en lånt campingvogn på en campingplads ude i nærheden af Aalborg lystbådehavn. Det har vist været lidt trangt, koldt og besværligt, og der er pænt langt ud til campus derfra.

Nu flytter de så i den lejlighed, de har ventet på - en lækker ungdomsbolig bygget i 2002, ude i nærheden af Aalborghus Gymnasium, ikke nær så langt fra universitetet.

I dag har min exmand, som ikke er Andreas' biologiske far - men som har temmelig meget andel i ham alligevel - flyttet en stor del af Kristinas ting sammen med Kristinas mor. Han tager Andreas med her hjem, og i morgen tidlig pakker Bruno, Andreas og jeg de ting, han stadig har her, i Zafiraen og kører tidligt nordpå. Vi skal nemlig en tur i Ikea og hente en ny sofa til de unge mennesker, og vi vil helst nå det inden menneskemasserne invaderer...

Så fra i morgen er de fleste spor efter Andreas væk fra vores hus. Ingen tandbørste i køkkenskabet, ingen hensmidte ting på gæsteværelset. Det bliver lidt mærkeligt.

Men det betyder flere rigtig gode ting.

For det første, at min ældste søn er lykkedes. Han klarer sig selv. Han er på vej et sted hen i sit liv, uden at jeg skal være drivkraften bag ham. Han er voksen, og han er et fint ungt menneske, med et liv, hvis indhold han selv har valgt. Jeg er stolt af ham.

Det betyder også på det mere lavpraktiske plan, at vi kan komme videre med en række ting i vores hus. Vi kan få flyttet den væg, der giver mærkelige ubrugelige hjørner i hans værelse. Det betyder, at nogle møbler, som har stået og fyldt andre steder, nu kan blive flyttet ind hos ham - og i det værelse, som ikke mere er Andreas' men som bliver gæsteværelse.

Det igen giver plads til, at vi kan komme videre med vores karnapværelse - det rum som skal være vores "herreværelse" (vi er jo flere drengerøve her i huset).

Jeg har engang svoret, at jeg aldrig vil være sådan en mor, for hvem jorden går under, når børnene flytter hjemmefra. Det tror jeg heller aldrig, at jeg bliver. Jeg synes at det er skønt at se mine børn blive store og selvstændige. Uafhængige af mig. Jeg har ikke brug for, at de er afhængige af mig - det er ikke det, mit ego er bygget op omkring.

Jeg vil altid være deres mor. Der er ikke det, jeg ikke vil gøre for mine unger. Og min betaling falder netop, når de kan uden mig.

Torsdagsdialog

Bekymret mor med dårlig yngelplejesamvittighed ringer hjem til 12-årig søn, som har ligget hjemme med influenza i en lille uges tid - alene.

Bekymret mor: "Hej skat - det er mor. Hvordan går det?"

Syg søn: "Hej mor. Ligesom igår ... jeg har stadig ondt i halsen og det rasper når jeg hoster."

Bekymret mor: "Det er synd for dig - har du spist lidt i dag?"

Syg søn: "Jeg er ikke så sulten - men jeg har spist lidt yoghurt."

Bekymret mor: "Jeg skal nok prøve at komme lidt tidligt hjem, men jeg sidder i møde til kl. 15. Er der noget jeg skal tage med hjem til dig?"

Syg søn: "Nææææææh...."

Bekymret mor: "Er der slet ikke noget du har lyst til, eller noget du mangler?"
(Her foreslår moderen alt fra kalorierige fødevarer til underlødig læsning, og slutter af med at gentage spørgsmålet ovenfor.)

Syg søn: "Nej, mor, jeg er okay ... jeg mangler ikke noget. Det skulle da lige være dig." (Det sidste sagt med et lille smil i stemmen)

OUCH! Lige ned i den ømme tå!

Jeg fløj hjemad kl. 15, og i dag kan jeg heldigvis arbejde hjemmefra - og pylre lidt om det syge barn... og han var ikke engang sarkastisk eller ynkelig - bare sød.

onsdag, oktober 01, 2008

Strumming my pain with his fingers...

For øjeblikket arbejder vi med en sand klassiker (dette link er dog en lidt nyere version).

Jeg har haft den på hjernen i flere dage, hver gang vi har øvet den. Har faktisk præsteret at finde den på Youtube i en karaoke-version, og danse rundt i stuen mens jeg skrålede "I felt all flushed with fever - embarrased by the crowd" for fuld hals med min fjernbetjening som mikrofon.

Den bliver rigtig lækker, når vi får den til at hænge helt sammen. Og det er med at nyde den rigtig meget.

For fra næste gang går vi igang med julerepertoiret...

tirsdag, september 30, 2008

Livsnyderen som co2-svin?

Nu er den her - den årstid, hvor stearinlys er en nødvendig dagligvare på lige fod med mælk, gulerødder og rugbrød.

Livsnyderen fyrer den af med stearinlys alle mulige steder - der er nærmest ikke en vandret flade, hvor der ikke liiige har sneget sig et stearinlys ind.

Alene her i min lille stue kan jeg tælle otte lys - 5 kronelys, en big mother af et bloklys og to fyrfadslys.

Men ... gad vide hvor co2-belastende sådan nogen små hyggespredere er?? Her går jeg og hygger, men måske er jeg i virkeligheden ved at dræbe regnskoven???

Håber det bestemt ikke - for stearinlys ER ikke nogen luksus, når man bor i Danmark hele året rundt...

mandag, september 29, 2008

Livsnyderens elevatorture...

Hvis der er noget, man kan være sikker på, er det at min vægt går op og ned.

Som en elevator i en amerikansk skyskraber midt på Manhattan i myldretiden. Op op op .... og så stille lidt ... og ned igen.

Okay - så det går nok en smule langsommere end en af de der ekspreselevatorer. Der går et par år eller 5 fra bund til top, og heldigvis kører elevatoren ikke altid helt op inden den går ned igen.

Her på det seneste har den været på nogle etager, som jeg ikke bryder mig om. Det er tøjet-strammer-etagen, køb-større-bukser-etagen, og undgå-spejlet-etagen. Ikke nogen steder, jeg bryder mig om at være.

Jeg fatter ikke, at jeg ikke er bedre til at styre det. Det skrider bare for mig. jeg er jo glad for mad, og for rødvin... og når jeg så har lidt travlt eller lidt ondt af mig selv, så putter jeg unødvendige ting i munden. Og når jeg så har gjort det nogen gange, så udvikler jeg nogen kedelige hygge-spise-vaner.

Nogen gange hører jeg (tynde) mennesker sige, at dem, der bliver for tykke bare er sjuskede at de skal tage sig sammen og spise ordentligt. Men så let er det bare ikke helt.

Selvfølgelig kan jeg bare tage mig sammen - og jeg ved også godt, præcis hvordan jeg skal leve for at leve rigtigt. Jeg ved godt, jeg har godt af motion, og at jeg burde træne - især mine skuldre, som giver mig problemer på arbejde.

Men når jeg nu både er oplyst og kompetent - hvorfor gør jeg det så ikke, når det første kg ryger på rumpen? Det er jo nok fordi det ikke er så enkelt igen.

Jeg forsøger ikke at give min barndom, mine forliste parforhold, samfundet eller min forbrænding skylden. Jeg har ikke planer om at sagsøge Marabou, eller de danske vinimportører. Jeg ved udmærket godt, at der kun er en, der er ansvarlig for det regnskab, der vedrører mit kalorieindtag og min forbrænding - og det er mig.

Så derfor kører elevatoren. Fordi jeg tilsyneladende, trods al min viden om kost og forbrænding, ikke har styr på den alligevel. Jeg skammer mig ikke - men det er sq da irriterende.

Lige nu har elevatoren været en tur på en af de højere etager ... men den har lukket døren og er på vej nedad. Jeg har trykket på den knap, der siger "Til normal-bmi-etagen".

Jeg skal nok nå derned, og så ved jeg hvad jeg siger:

"Så meget vil jeg ALDRIG veje igen".

Igen.