tirsdag, oktober 14, 2008

Livsnyderens havemagasin

Selvom det er efterår, kan man godt få ting til at gro i sin have.
Faktisk har jeg en pelargonie på min trappe, som pludselig har fået forårsfornemmelser, og er begyndt at blomstre fint.



Den er dog langt fra den eneste blomst i min have. Der er stadig blomst i nogle af de blomster, som jeg tror er en afart af iris ... sådan rundt omkring...



Man kan også finde en enkelt petunia stadigvæk ... det er de utroligste blomster, som blomstrer og blomstrer hele sommeren og langt ind i efteråret.



Men som sagt - så er der snart flere blade på plænen end på vores pæretræ. Så efterår er det - selvom vejret i dag var helt utroligt.



MEN ... der er dog også nogle sære ting i min have. Hvad er dog det for nogle sære planter??



Nej - planter er det ikke, men derimod de nye vinduer, som snart bliver sat i vores hus ... det bliver så fint, for det
trænger...

3 kommentarer:

Annie Fryd sagde ...

Afarten af iris er vist en Jacobsstige... Det er kontrasternes tid, for samtidig med at der er vissenhed og forfald, så blomstrer og vokser andet med stor lyst.

Nye vinduer kan løfte husets udssende så meget... Vi har bare kun formået at få udskiftet een side endnu... Men det pynter!

anjoe sagde ...

Nye vinduer ikke bare pynter, de holder varmen indendøre. Vores tidligere var utætte, så at regn, men især vind hyggede sig i stuerne, når det suste fra vest ;-)

Lizelotte sagde ...

Annie, tak for info - en Jacobsstige, det navn kendte jeg ikke. Jeg er heller ikke den store havebotaniker ;)

Ja, til jer begge ... det er både pynteligt for øjnene og for varmen med nye vinduer... de gamle er SÅ uklædelige og ganske utætte...