Bekymret mor med dårlig yngelplejesamvittighed ringer hjem til 12-årig søn, som har ligget hjemme med influenza i en lille uges tid - alene.
Bekymret mor: "Hej skat - det er mor. Hvordan går det?"
Syg søn: "Hej mor. Ligesom igår ... jeg har stadig ondt i halsen og det rasper når jeg hoster."
Bekymret mor: "Det er synd for dig - har du spist lidt i dag?"
Syg søn: "Jeg er ikke så sulten - men jeg har spist lidt yoghurt."
Bekymret mor: "Jeg skal nok prøve at komme lidt tidligt hjem, men jeg sidder i møde til kl. 15. Er der noget jeg skal tage med hjem til dig?"
Syg søn: "Nææææææh...."
Bekymret mor: "Er der slet ikke noget du har lyst til, eller noget du mangler?"
(Her foreslår moderen alt fra kalorierige fødevarer til underlødig læsning, og slutter af med at gentage spørgsmålet ovenfor.)
Syg søn: "Nej, mor, jeg er okay ... jeg mangler ikke noget. Det skulle da lige være dig." (Det sidste sagt med et lille smil i stemmen)
OUCH! Lige ned i den ømme tå!
Jeg fløj hjemad kl. 15, og i dag kan jeg heldigvis arbejde hjemmefra - og pylre lidt om det syge barn... og han var ikke engang sarkastisk eller ynkelig - bare sød.
4 kommentarer:
Aarhhhh, sikke en lille pusling. Saa kan det nok vaere du droenede hjem ;-)
Dejligt at han ikke er bange for at indroemme at han savner dig, selvom han er i den alder, hvor moedre maaske ikke lige skulle forestille at vaere det vigtigste i livet :-)
Han er den skønneste unge, Fisker ... og super kærlig :)
Selv hans "onde stedfar" får del i hans store kramme-overskud :)
Hvor er han bare soed.
Han er krammego', Susan :)
Send en kommentar