Det er da uhyggeligt, så lidt tid der er til at blogge, når man ikke har ferie mere. Kan man få bloggens omsorgsdag??
Det var nu dejligt nok at komme tilbage på arbejde (er sikker på at mine drenge har savnet mig ;) - der ligger jo et par mails mv. når man har været væk nogle dage.
Og tjuhej, tjubang, så blev det torsdag. Men jeg kan da oplyse:
* at jeg er græsenke IGEN - fordi Bruno er i Hannover og klappe Bierstube-mädchen'er i måsen - - eller også er han på stål-messe. Han kommer HELDIGVIS hjem i morgen - det er LIDT skrapt at han er væk 2 gange på en måned, blev der sagt...!
* at jeg var ovre og synge med de gudindeskønne X-tøser i X-tetten - og lige blev tilbudt at købe "Becoming Jane" på DVD for usle 35 kr! Søde, søde Michala! WOHOO - det er guf for en inkarneret Austen-fan (selvom en af mine legekammerater på arbejde fnøs hånligt - han skal bindes til en stol og læses højt for af Pride and Prejudice, skal han!)
* at projekt buksestørrelse forløber fornuftigt - det er blevet til næsten 4 kg på 4 uger, og det er helt okay set i lyset af at uge 42 var små-katastrofal fordi min storebror er for god til at lave mad, og serverer for lækker vin.
* at jeg i denne uge har fået ikke mindre end to Facebookvenner fra GAMMEL gammel tid af - fra dengang jeg legede i Engtoftens baghaver hjemme i Storvorde. Sjovt! Den ene bor i Aalborg, den anden har åbenbart haft en model-med-videre-karriere og bor nu i Spanien - how cool is that?
Lige nu glæder jeg mig til en hjemmearbejdsdag i morgen - og til at min sweetheart kommer hjem MED mit tøsebarn under armen - han kører forbi Højer efter Bodil, som skal hjem på weekend. Det bliver dejligt at have mine 2 B'er her igen :)
2 kommentarer:
Jeg håber I nyder weekenden, her er jeg alene hjemme, men det trænger jeg til, så jeg nyder også inden aftenvagten :-)
Åh jo Lene ... det var dejligt at få mine B-vitaminer hjem igen :)
Har lige brugt formiddagen til en tur på torvet og i Fakta - mine arme var nær faldet af på hjemvejen :)
Send en kommentar