lørdag, juni 30, 2007

Soldaten, studenten og føsdasbarnet

De var her allesammen her i weekenden.

Det vil sige, fødselsdagsbarnet har været her hele tiden. Men det billede, jeg tog af hende fredag morgen, hvor hun smiler og ser på sine gaver, er blevet rystet - så det får I ikke at se.

Til gengæld var hun glad, da vores nybagte garder kom hjem i går aftes.

P1020756

Se de diskrete guldmærker på skuldrene ... det er dem, han har arbejdet for de sidste 3 måneder... tæt på ser de sådan her ud, de berømte Rex-mærker:

P1020761

Til gengæld har hans fødder det ikke så godt. Den venstre forfod er en stor vabel, og så er der storetåneglene... på højre fod er et eller andet betændt ... det er faktisk ikke lige så godt, men sådan går det, når konstant regn vasker al skoimprægnering af og gennembløder støvlerne.

Dette billede er IKKE for svage sjæle, og til advarsel for alle, der overvejer at søge ind til livgarden.

P1020759

Trods dårlige fødder skulle han i byen i går. Rex-mærker og studenterhuer skulle fejres.
Det var godt nok - nogen kylling er han altså ikke.

I dag fejrede vi Bodil, sammen med Ninna og Bent (Brunos forældre) og min mor. Kristina og Andreas dukkede også op, og så fik vi set den der studenterhue...

P1020763

Flot ikke??

Nu er de smuttet videre til endnu en studenterfest. Bodil har fået masser af fine gaver og lykønskninger. Der er ro i huset. Og vi har ferie i 3 uger. Ikke dårligt...

Torsdag aften var Carsten Bedsteven forbi. Ham og Bruno skulle have været ude at cykle, men det blev ikke lige, for Carsten blev forsinket af en campingvogn, som han kom til at købe. Så vi hyggede med mad og lidt rødvin, og Bodil syntes, at Carstens frisure godt kunne forbedres. Så hun hentede mit voks, og vores tættekam (??) og så fik den ikke for lidt. Han fik en ret sej hanekam ud af det. Gad vide om det er hans fremtidige look?

P1020752

fredag, juni 29, 2007

*rømmer sig*: I dag er det ....

Bodils fødselsdag - Hurra, Hurra, Hurraaaaaaa.......

Nogenlunde sådan her startede dagen for min nu 14-årige datter kl. 6.45 i morges. Hun så søvnig og glad ud, og kom ret hurtigt ud af fjerene - ned til nybagte morgenboller (af den slags som hæver i køleskab natten over) og gaver.

Hun er en dejlig, glad og positiv unge. Hun fortjener en god dag!

TIL LYKKE BODIL!

torsdag, juni 28, 2007

Stolt af min dreng...

Andreas ringede for lidt siden.

Han er nu færdig med Rex-turen, har fået sit Rexmærke, og er nu en rigtig garder.... tilbage er kun en måned med exercitstræning, så skal han på vagttjeneste.

Han har overstået 60 timer med tæpperegn, hårdt fysisk arbejde, smerter, og en sovepose som var lige så våd og mudret inden i som udenpå.
Klarede den hele vejen tilbage til kasernen, hvor de blev klappet, piftet og hujet ind af de andre gardere. Han var stolt og rørt, da han fortalte om det!

Og jeg er utroligt stolt af min dreng - stolt af hans viljestyrke, af hans målrettethed og af, at han klarede den.

I morgen skal han og de andre ind og vise noget exercits for Dronningen, og så skal han hjem og fejre Bodils fødselsdag. Og vi skal fejre ham.

onsdag, juni 27, 2007

Afsløret!

Den anonyme kommentator, som har huseret på min blog, og som tilsyneladende kender mig og min familie, har voldt mig en del hovedbrud.

Jeg er dog ret sikker på at have gættet, hvem det er.

Kære anonyme ... hvis jeg nu siger "hule i kartoffelkælderen" - og nævner grisene "langnæse" og "kortnæse" .... så er jeg lige på kornet hvad angår vores fælles fortid - ikke?

Vi havde nogle herlige somre ude hos dig ... det havde vi!

tirsdag, juni 26, 2007

Våd i håret og træt i benene

Her sidder jeg og er våd i håret og lidt træt i nogen af de muskler, som har ligget stille for længe.
Fik taget mig sammen og luntet en tur, ikke hurtigt eller langt, men en forsigtig start. Jeg har alt for tit prøvet at lægge for hårdt ud, det giver bare skinnebensbetændelse eller knæproblemer.

Stille og roligt, that's the cue.

Det var godt med et break her i en travl uge. Lige om lidt skal jeg hente Bodil, som besøger sin kæreste i Brejning. Bruno er ude at cykle - godt der er blevet næsten-tørvejr her i aften!

I morgen kommer Lene fra Liber Vin ned med et sortiment af norditalienske vine, vi skal smage for hende. Kan du sige Amarone og Barolo...? Jeg tror Bruno kommer til at køre mig til kor i morgen aften ;-)

Torsdag skal vi have en smagning af mousserende vin, til næste tema i vinklubben. Så jeg kommer senere hjem. Sjovt skal det nu nok blive!

Et eller andet sted i løbet af ugen skal jeg både ha' gjort diverse arbejdsopgaver klar til, at jeg starter ferie . . for jeg har sidste arbejdsdag fredag . . og jeg skal have købt en fødselsdagsgave til Bodil. Hun fylder 14 på fredag, den store pige! Vi holder familiefødselsdag på lørdag - pigefødselsdagen regner hun med at få sin far til at holde, i deres sommerhus i Juelsminde. Det bliver først efter sommerferien.

Godt vi ikke skal til Frankrig lige med det samme i år! Jeg tror det bliver godt med en uges tid at falde ned på.

Har ellers forkælet mig selv i dag: Massage, og en tur til frisøren. Ingen af delene var nu vild luxus - jeg har sovet forkert på en skulder i weekenden, og er herre-øm i nakken - og mit hår var SÅ langt. Læg der oven i en dejlig løbetur, et varmt aften-bad og benbarbering med skum ud over det hele - samt den gode bodylotion fra Biotherm til at slutte af på.

Var der nogen, der sagde Livsnyder?

TIL LYKKE KRISTINA!

Så blev Kristina student - med et flot 9-tal i mundtlig dansk!

TIL LYKKE KRISTINA!

....billede af studinen inkl. hat følger!

Fingrene krydsede

Uha.

Lige NU er Kristina oppe i mundtlig dansk, og når hun kommer ud, kan hun sætte den rød/hvide hue på hovedet. Jeg krydser fingre! For selvom hun bliver student uanset karakteren i dag, ved jeg, at det alligevel betyder noget for hende at klare sig godt.

Det skal nu nok gå! Hun er både kvik og velforberedt. En svigerdatter (det kalder man vel også faste kærester - ikke?) af den slags, man kun kan være glad for - både på mine egne vegne, og på Andreas'. Sød og frisk, let at snakke med. Sikker i sine værdier, målrettet på den gode måde. Handlekraftig uden at være frembusende. Og altid rar at være i selskab med.

Jojo ... svigermor-eksamen - den har hun bestået :-)

Andreas krydser jeg også fingre for. Han er lige nu på Rex-tur, og kommer først hjem igen engang torsdag. Han har glædet sig og gruet - skiftevis og på samme tid. Jeg er nu også overbevist om, at han klarer sig med flyvende faner. Han er blevet en rigtig, voksen mand, er han - hvornår pokker er det lige, det er sket?? Lige under næsen på mig???

Jeg glæder mig til at høre hans beretninger om turen i weekenden. Kristina kommer vi nok ikke til at se noget til - hun har studenterfester på stribe, som skal passes. Men jeg glæder mig til at se hende med huen - jeg er sikker på, at den vil klæde hende smukt!

mandag, juni 25, 2007

Livsnyderen overfaldet af heks

Det føltes ihvertfald sådan.

Min storebror havde valgt at fejre sin 50. fødselsdag i lørdags, hvor der også var Sct. Hans aften.
Derfor var der naturligvis et bål, og en heks, som skulle futtes af ovenpå.

Heksen var hjemmegjort, og der var masser af heksehyl i hende. Men oven i det havde nogen (måske min bror, som er lidt af en fyrværkeri-pyroman) stoppet en god portion romerlys i damen.

De pegede ikke nødvendigvis opad, men ud til alle sider - så Midsommervisen blev afbrudt af hyl og skrig og flugtlyde, da heksen forsøgte et sidste stormangreb.

Ingen kom til skade, men det så dramatisk (og sjovt) ud, da folk flygtede til alle sider.

Festen var i øvrigt rigtig god. Bruno var tilpas feststemt til at lade sig overtale af Conny til at de sammen skulle afsynge "Johnny han var lige ved at blive sindssyg" stående på et bord - det var som sædvanlig en overnaturlig oplevelse. Jeg faldt omkuld i min Camplet-seng kl. 3, og Bruno kom vist en times tid senere.

Så vi var LIDT matte i koderne i går - vi er sq vist blevet for gamle til at gøre den slags ret tit...

fredag, juni 22, 2007

Livsnyder på krigsstien

Vi havde en rigtig kedelig episode i går.

Bodil blev til rollespil opsøgt at to drenge - to af hendes plageånder fra den gamle skole - som råbte af Bodil, og endte med at få overbevist en 3. dreng om, at han skulle slå hende med sit rollespilssværd. Og det gjorde han. Hårdt.

Bodil blev ked af det - både fordi det gjorde ondt, og fordi drengene stod og grinede af, at det gjorde ondt. Og fordi fortidens mangfoldige mobberier, ensomme frikvarter tilbragt på toilettet og andre ubehageligheder væltede frem i hende.

Det blev håndteret godt af de ansvarlige voksne deroppe, og de har lovet at kontakte den skole, de går på. De skyldige vil blive forment adgang til det område, der spilles rollespil på, forældre vil blive kontaktet.

Bodil mærkede, at hun havde venner deroppe - blandt andre et par lidt ældre drenge, som plejer at agere "tro væbnere" for Bodil. De var vist lidt kede af, at de ikke havde været til stede, da det skete... men det var rigtig godt, at Bodil trods alt følte sig bakket op af det fællesskab, hun er så glad for!

Da vi snakkede om det, nævnte Bodil for mig, at nogle af hendes andre tidligere klasse"kammerater" igen er begyndt på at drille hende, når hun tilfældigt møder dem. Hvis de står og venter på bussen sammen, taler de indbyrdes om hende - naturligvis så højt, at hun kan høre det - og så begynder de: Hvorfor skiftede du skole, Bodil? Ku' du ikke klare det, Bodil? ... med høj og hånlig stemme.

Jeg har besluttet mig for at kontakte forældrene til de to drenge fra igår, samt for plageånderne hun møder på gaden. Bizart nok skrev jeg for nylig konfirmationssang til en af de drenge - det gik først op for mig hvem konfirmanden var, noget efter, jeg havde sagt ja til opgaven. Det føltes kvalmende at sidde og skrive rosende vers om denne "søde dreng" og "gode kammerat". Skønt han nok ikke er for-mobber, men snarere en lidt sølle medløber.

Jeg har talt med den første - de øvrige traf jeg ikke hjemme.

Men hvad er det, der får børn fra helt almindelige, ude fra set velfungerende familier, til at opføre sig som følelseskolde rovdyr? Og mobbe en pige, som ikke er værre eller bedre end de fleste andre - men måske bare ikke helt mainstream? Er de syge i hovedet? Er de forsømte hjemme? Er de bare ualmindeligt dårligt opdragede? Er de vant til, at deres forældre taler respektløst til dem og hinanden - eller dårligt om andre?

Jeg bliver så vred! Får lyst til at ruske dem - og deres selvfede forældre - grundigt! Håber, at de som voksne får et semi-liv på grund af deres manglende sociale kompetencer. Håber de får evig kløe i røven og lidt for korte arme.

Hvis de ringer for at sige undskyld til Bodil (det er sket tidligere), vil hun ikke snakke med dem. Det skal hun heller ikke, i min bog. Vi har ikke noget at bruge deres forældrepåtvungne undskyldninger til.

De kan bare lade hende være i fred.

Og næste gang kontakter jeg ikke forældrene, men de sociale myndigheder eller skolen. Fandme.

torsdag, juni 21, 2007

Jeg skulle hilse...

Det er sjovt, som de gamle venner popper op lige for tiden!

I dag, på arbejde, talte jeg med en samarbejdspartner, som er ansat i en af vores pengeinstitutter. Han er kollega med en dejlig tøs, som jeg delte rødvin og til dels skæbne med i de år, hvor jeg sad i kredsbestyrelsen. Hun havde hørt, at han var på Bankdata for tiden, og bad ham hilse mig varmt.

Når jeg siger, at vi til dels delte skæbne, er det fordi:

Vi havde begge forladt dårlige ægteskaber for at være sammen med en mand, som vi følte var den, vi ønskede at blive gamle sammen med - og som vi var vildt forelskede i.

Vi havde begge to vores børn boende hos deres far - og delte omverdenens fordomme og hullet i hjertet med hinanden.

Og så var vi bare så ens på mange måder.


Geografisk afstand og hændelser i livet gjorde, at vi mistede forbindelsen lidt. Men i dag fik jeg så pludselig - uventet - den hilsen fra min gamle veninde.
Det fik mig til spontant at smide en mail til hende - for at sige tak for hilsenen. Jeg fik ret hurtigt svar, og jeg må med skam melde, at jeg da har brugt lidt tid i dag til at skrive lidt sammen med hende.

Vores liv ligner stadig hinanden. Vores børn er kommet hjem til os for at bo. Vi synes stadig, at vores nuværende partnere er fantastiske. Og det tog ca. 4 linier at føle, at kontakten stadig var meget til stede.

Jeg er så glad for, at jeg fik den hilsen i dag.

onsdag, juni 20, 2007

Infirmeri i mit hus

Har lige hentet Andreas ved toget - han har fået influenza (sammen med et par stykker til fra sin deling), og er af en fornuftig læge blevet sendt hjem til mor indtil mandag.

Så nu skal han bare sørge for at blive rask i en fart. Han skal nemlig på Rex-tur om en uge...

tirsdag, juni 19, 2007

Det' dansk...

I nærheden af Kolding ligger Danmarks første registrerede vingård, Skærsøgaard.


Den besøgte vi i går aftes med vinklubben. Vi var ca. 35 som havde valgt at bruge eftermiddagen og lidt af aftenen på at kikke på vinstokke og store blanke beholdere, og smage på vine, brygget lige her i nærheden.


For nogle år siden havde vi en vinsmagning, hvor der blev serveret en dansk vin. I min bedste overbevisning ville den have været meget velegnet til at fjerne fodvorter med. Jeg synes, den smagte forfærdeligt!


I går smagte vi vine, der var ganske drikkelige. Især den mousserende, og de to top-rødvine stak ud. Billige er de ikke - de ligger på et par hundrede kroner, og var de blevet smagt op mod sydeuropæiske eller oversøiske vine til samme pris, var de sikkert faldet med et klamt klask.


Men et faktum er, at man faktisk på Skærsøgaard producerer nyd-bar vin.


Vin bliver nok aldrig en stor industri her i landet. Vi har for lidt plads, for lidt sol og for dyr arbejdskraft.


Men det var rigtig sjovt at se en dansk vingård - og smage produkter, som kunne drikkes.


Vi hjembragte en enkelt flaske - mest som et kuriosum. Og smukt var der.


mandag, juni 18, 2007

Nattesøvn

Note til mig selv:

Husk at lade VÆRE med at læse 100 sider i Stephen Kings From a Buick 8 OG drikke to dåser pepsi max inden du går i seng.

søndag, juni 17, 2007

Godt brugt lørdag

Så er lørdagen forbi og der er taget hul på søndag.

Jeg skal snart i seng.

Men først vil jeg lige dele det her med jer: Min gamle veninde Lene har i går sendt mig sit telefonnummer, med opfordring til at ringe til hende.

Det gjorde jeg i eftermiddag. Det var lidt kejtet først - som om vi lige skulle høre hinandens stemme og sikre, at den var som den plejede - og så snakkede vi og snakkede og snakkede i 1½ time.

Det var så dejligt. Vi er blevet ældre. Men et sted inden i er vi stadig de samme tøser, som gjorde Aalborg Katedralskole usikre, og som delte tykt og tyndt, sorger og glæder i de unge år.

Det er en gave, at vi har fået hinanden igen.

-------------------------

Da vi ringede af, opdagede jeg at klokken var 17.05 - og vi skulle være i byen 17.30.

Vi nåede det næsten. Og havde en meget dejlig og hyggelig aften.

Venner er en kilde til livsnydning og overskud.

Både de gamle og de lidt nyere.....

lørdag, juni 16, 2007

Livsnyderen på slap line

I går havde vi afdelingsfest.

I dag har jeg ømme lårbasser.

Afdelingsfest er så ikke helt korrekt. Det firma, jeg arbejder i, har i efterhånden mange år haft til huse på Erritsø Bygade, i Erritsø, som er en lille "forstad" til Fredericia. Da jeg startede i firmaet i 1991, var vi vist omkring 220 ansatte.
Sidst i 90'erne var vi blevet så mange, at det eksisterende kontorhus ikke slog til. Man lejede sig ind i nogle lokaler, ejet af Sydbank, som lå i Vejle. Der sad en flok af os så, indtil et nyt kontorhus, lige ved siden af det gamle, med plads til 70-80 ekstra personer, var klar til indflytning.

Der var megen debat om, hvor vidt det var praktisk at have to kontorhuse, selvom de var lige ved siden af hinanden, og kun adskilt af en lille villavej, som man skulle krydse, hvis man skulle fra det ene hus til hinanden. Der blev købt paraplyer ind til regnvejrsdage, og der blev af nogle rumlet i krogene om, at det var for dårligt, der ikke var en overdækket glas-overgang, eller en kældergang under jorden. Der blev også mugget over, at der jo var LANGT over til kantinen fra den nye bygning - det var for nogle et stort problem, lige på det tidspunkt.

Det nye hus blev dog taget i brug, og problemerne var ganske uanselige. Det var lækre, nye lokaler, og jeg har siddet i det hus, siden vi kom tilbage fra Vejle i sin tid. Ret hurtigt blev det dog for lille ... der gik ikke ret mange år, før det nye hus blev udvidet til dobbelt størrelse.
Nogle år senere købte Bankdata det gamle bibliotek, som på det tidspunkt havde været lukket en periode. Det blev gjort i stand, og rummer nu et stort mødelokale, et undervisningslokale, og et lille tekøkken.

For et års tid siden (tror jeg nok) var vi dog igen blevet så mange, at husets sømme var ved at briste. Flere mødelokaler blev inddraget til kontorer, og så måtte vi holde møder ude i byen.
Løsningen blev, at firmaet lejede huset på Teknikervej, som ligger ½ km fra det oprindelige Bankdata. To af vores projektafdelinger flyttede der over, og da huset blev tilbudt til salg til firmet, købte man det.

Sjovt nok var der ikke så meget rumlen og mumlen over udflytningen til Teknikervej. Der er blevet indkøbt 8-10 cykler, som man kan bruge når man skal til møde i "Moderskibet" på Bygaden, og jeg hører aldrig nogen brokke sig over den halve kilometer.

Det er der, jeg sidder nu. Vi er nu 450 ansatte - dobbelt så mange, som da jeg startede i 1991. For nylig lejede firmaet de lokaler, hvor en lokal radioforretning havde til huse, og de er nu i brug som mødelokaler.

Huset, jeg sidder i, på Teknikervej, er der planer om at omforme til endnu flere kontorer. Vi har en stor lagerhal ude bagved, som skal omdannes til to plan for at lave - hold nu fast - "Verdens bedste udviklingshus". Det er store ord. Vi er alligevel ikke så jantelovsramte her ovre i Jylland.

Festen igår - for nu at komme tilbage til den - var for de to udviklingsafdelinger, som sidder på Teknikervej. Og den var sjov. Hele eftermiddagen kørte vi en turnering, hvor der blev spillet fodbold, høvdingbold og hockey. Derfor de ømme lår - for mor her kan jo ikke lade være med at gå til vaflerne, når der lægges op til fri leg.

Bagefter spiste vi, og Helge, som havde udvalgt vinen, vi skulle have til, er jo ikke for ingenting en af mine med-bestyrelsesmedlemmer i Vinklubben. Så det var i orden vin. Guf.

En lækker Rhône-rosévin fra Ch. Val Joanis til os, der er til den slags, og en dejlig chardonnay fra Haselgrove i Australien, til de andre. Og til hovedretten en herlig, let men fyldig Bordeaux - som jeg ikke helt husker navnet på. Det sjove ved den var faktisk, at den havde en alder hvor den skulle drikkes NU - og hvor hver flaske var lidt forskellig. Vi sad og sammenlignede forskellige flasker, og måtte konstatere, at der ikke var så lidt forskel på dem. Spændende!

Til desserten bestemte Helge - hurtigt opbakket af mig - at vinklubben ville give en flaske portvin. Mand, den var lækker! Jeg kan ikke huske hvad den hed, men jeg er klar til at bestille et par flasker. Der er ikke ret mange portvine, som giver mig lyst til at sidde og sippe videre EFTER desserten er væk, men denne her gjorde!

Måske var det portvinen. Jeg vågnede ihvertfald engang i nat og havde NOGET ondt i låget.
Men den var hovedpinen værd.

Hyggeligt var det ihvertfald. Vi sad nogen stykker tilbage til sidst, og snakkede tro og værdier og liv og kærlighed, og det var fedt. Enige var vi ikke - men det ville der jo heller ikke være meget dynamik i.

Bruno var så sød at hente mig, da jeg halvvissen ringede efter ham ved 22.30-tiden - og hvis jeg snorkede i fuldskab i nat, har han båret over med mig, eller også har jeg ikke mærket hans albuer :-)

I aften skal vi besøge et hold venner. Lige her i byen. Det bliver hyggeligt, og dejlig ukompliceret.

Pyt med det regner. Vi kan sagtens have en herlig weekend i regnvejr :-)

fredag, juni 15, 2007

Gik den mon efter nødderne?

I aviserne kan man læse om et sexuelt frustreret egern, som angreb 3 personer i Tyskland.
Blandt andet angreb den en kvinde ... bagfra!

Man bliver godtnok klog af at læse web-aviser.

Og MAND, det er fredag!! :-D

torsdag, juni 14, 2007

Nivea-feen

Jeg er blevet for gammel til at tro på tandfeen. Til gengæld ved jeg stensikkert, at Nivea-feen findes.

For nogen tid siden testede jeg selvbrunere. Nogen hos Niveas marketingsafdeling havde fået øje på bl. a. min blog, og tilbød mig at teste produktet - jeg måtte selv bestemme, om jeg ville skrive om det eller ej.

Det valgte jeg at gøre - fordi jeg rent faktisk syntes det var sjovt og rimeligt meget i tråd med de ting, jeg skriver om - nemlig hverdagen. Og jeg ville naturligvis ha' slammet produktet for hårdt, hvis jeg ikke havde syntes om det. Sådan er det.

Bagefter forlagde jeg Nivea-damens mail, og kunne derfor ikke skrive og gøre opmærksom på, at jeg altså HAVDE gjort min pligt ;-) så hun kunne sende mig noget mere.


Den anden dag stødte jeg så i en sjældent besøgt undermappe i min mailbox - på Nivea-damens mailadresse. Og sendte håbefuldt en mail til hende om, at jeg da egentlig godt kunne tænke mig at teste mere - samt et velvalgt link til min anmeldelse af selvbrunerne.

I dag var det så, at jeg fandt ud af, at Nivea-feen findes. For ind af min dør kom et rent eldorado af plejeprodukter - i normalstørrelse, ikke noget fedteri med små prøveflasker her - og jeg vil skyde på at der er for omkring 800 kr., hvis jeg selv skulle ind og købe produkterne!

P1020736

Tak søde Nivea-fe. Jeg bliver trekantområdets mest indsmurte livsnyder i den næste tid.
Helt gratis.

Chili i min vindueskarm

For nogle uger siden såede jeg indholdet af en chilifrugt (som jeg bagefter puttede i min tomatsovs) i et par urtepotter, og nu ser de sådan her ud:

P1020739

I den kommende weekend vil jeg få dem pottet over i nogle flere potter. Der bliver virkelig flotte og store planter ud af det, og mon ikke også jeg får nogle chilier i de sydvendte vinduer? Det plejer jeg ihvertfald at få!

Da Bruno og jeg lige var flyttet sammen, prøvede jeg ovenstående for første gang. Vi havde ikke så frygtelig mange penge, men jeg fik de flotteste grønne potteplanter til hele huset - bare af en enkelt chilifrugts frø...

Alt det jeg har vundet ved at blogge...

Jeg er så heldig, at jeg er blogger - tænk, alle de sjove ting jeg aldrig ville have oplevet, og alt det, jeg har fået af at blogge.

Alene i dag har jeg - helt konkret - fået ikke mindre end to gevinster.
Jeg har vundet en lyrisk bordskåner ovre hos Beologen - der vinder jeg i øvrigt mindst et smil eller to, hver gang jeg bevæger mig ind på hans finurlige ordvridende blog - og så har jeg lige fået en mail fra min Nivea-pusher om, at der er flere produkter på vej, som jeg kan teste.

Ren livsnyderi på flere planer!

Når jeg ser tilbage over det snart 1½ år, jeg har blogget, kan jeg i flæng opremse andre ting, jeg har fået:

  • pudseløjerlige præmier i Operation Påskeglad
  • et stk. bloggende grandkusine med landmand og motorcykel
  • ørerne op for en dejlig sangerinde som endda har lært mig at navigere lidt i myspace
  • hyggestunder på msn med min navnesøster og endnu en ordekvilibrist
  • jeg er blevet fundet af en ungdomsveninde
  • jeg er blevet fundet af en god ven fra mine tidlige år på Bankdata - nemlig Johnnie, som kommenterer her af og til
  • jeg er blevet fundet af en tidligere samarbejdspartner ud i det fagforeningspolitiske - Mona, som også har været her inde forbi
  • ...og så er der det utal af sjove debatter og søde kommentarer, min blog har lagt plads til, og alle de skægge, spændende og rørende ting jeg har set rundt omkring på andres blogs, for ikke at forglemme kontakten med en masse mennesker, som har inspireret mig på den ene og anden måde.

Så er der jo også den terapeutiske sideeffekt.

Jeg lægger sjældent mine problemer til skue her på min blog, men prøver på at fange den positive vinkel - og det kan være nok så balsamisk som at græde sit hjerte ud på skærmen. Det har været udviklende og sjovt og forløsende at skrive om de ting, der ligger mit hjerte nært, såvel som det daglige - og vide, at familien på den måde kan kikke ind af mit vindue. Så føles de lidt tættere på.

Selv når jeg ikke blogger et par dage, tænker jeg ofte i blogindlæg. Jeg oplever et eller andet og tænker: Det her må jeg dele med de andre på bloggen!

Så efter et år og 5 måneder - sådan særkus - kan jeg konstatere: Blogning ER rent livsnyderi.

Jeg bliver her lidt endnu! Her er rart at være!

mandag, juni 11, 2007

Amy Winehouse - Love is a Losing Game

Jeg ved ikke, hvornår jeg bliver færdig med Amy Winehouse. Den her sang er min pt. favorit.

Teksten kommer her:

For you I was a flame
Love is a losng game.
Five story fire as you came.
Love is a losing game.

One I wish I never played.
Oh what a mess we made.
And now the final fram.
Love is a losing game.

Played out by the band.
Love is a losing hand.
More than I could stand.
Love is a losing hand.

Self professed, profound.
-till the tips were down.
Thought you were a gambling man.
Love is a losing hand.

Tho' I'm battle blind.
Love is a fate resigned.
Memories mar my mind.
Love is a fate resigned.

Over futile odds.
And laughed at by the gods.
And now the final frame.
Love is a losing game.

Next, please!

Det har været en god uge trods
  • svigtende internetforbindelse
  • svigtende bloglyst pga. supergodt vejr

Her kommer en kort ugerevy med et par highlights fra ugen der gak...

P1020725

Denne smukke unge mand hedder Alexander - eller, han kommer til det ganske snart. Han er 5 uger gammel, og kommer nok til at høre en del til X-tetten, når hans mor vender tilbage fra barselsorlov - forhåbentlig snart, for vi savner vores sopran.

Han var med mor på besøg i onsdags - og jeg fik dikket og nusset, og igen konstateret at for DYLLAN hvor er de søde - og at den der dunken i æggestokkene, som jeg fik af babyer for 11-12 år siden er HELT væk...

P1020730

Her hygger Mathias og Kristian i haven. Lørdag var den perfekte dag for den olympiske disciplin havesprinklergymnastik, og lige her er Kristian vist på vej til en score på 9,8.

P1020733

Smukke og letpåklædte mænd på min terrasse. Uhm! Bruno er søgt i skyggen, i sine pjankede røde shorts. Han er bedre uden, men de billeder går ikke . . det er jo en pæn blog, og Helle bliver bare genert.

Herlig uge! Next, please!

Sommernat

Drømmene putter sig
i den tynde skive nat fra to til tre

Mørke tanker gemmer sig
trænges febrilsk mellem hinanden
hektisk - tiden så kort

Sovende solduftende kroppe
får en skarp lugt af angst
og ligger ikke mere roligt
lagner krøller - natteluften er flydende
og sødligt skarp

Kroppen stiger langsomt op
i den grå time
hører med næsten vantro
at fuglene synger
at dækkene synger
på vejen et stykke væk
at livet leves

Drømmene
allerede uskarpe i kanten
er kun en svag uro
en ufokuseret angst
en kort stund endnu

Jeg vender min pude
ryster den
ryster drømmene af
lægger mig og lytter til mit hjerte
som igen slår roligt

Og når morgenen kommer
er nattens dødsangst
kun en anekdote
en underholdende absurditet
fortalt over morgenkaffen.

Offline-weekend med hamsterkrise

Arrgh! Mit internet er nede - derhjemme.

Derfor har jeg været ganske offline i weekenden - og har slet ikke delt noget med jer.

Fredag blev en dejlig og travl dag. Andreas kom hjem allerede 15.45 - så jeg fik pludselig travlt med at købe de sidste gaver til Kristina og ham. De fyldte nemlig 20 hhv. torsdag og fredag.

Jeg var også nødt til at købe nogen shorts til Kristian - for han er lige præcis vokset ud af alle sine shorts pånær et par, som han havde på i skole fredag.

Så der var drøn på, der fredag eftermiddag - det var lige før jeg var glad for dsb's forsinkelser, for de gav mig 20 ekstra minutter at få klaret mine ærinder i.

Fredag var der også en "hamsterkrise" - Bodils hamster var udvandret fra sit bur, og trods en ihærdig eftersøgningsindsats, kunne vi bare ikke finde den. Bodil fandt den dog - natten til lørdag, kl. ca. 3. Der lød mystiske lyde inde fra hendes skab (hvor hun i øvrigt tidligere havde syntes, at hun hørte lyde), og hun blev mere og mere sikker på, at hamsteren var derinde.
Da hun tømte skabet, var der dog ingen hamster - men til gengæld en sprække, hvor bagbeklædningen af skabet var gået løs fra bunden af skabet, og gav en sprække ned i soklen.
Og der var dyret.

Lige der kl. 3 var jeg ikke så indstillet på at vække husets håndværker for en øjeblikkelig løsning, så vi dryssede lidt mad ned til den, og relokerede Bodil til stuen, hvor der var fred og ingen hamsterlyde.

Lørdag morgen hev Bruno bunden ud af skabet - og ganske rigtigt, der sad det dumme lille dyr.
Han var dagens mand i skysovs, behøver jeg vel ikke at sige...


Lørdag eftermiddag og aften var Kristinas mor og brødre på besøg. Det var rigtig hyggeligt, og vejret artede sig ganske fantastisk. Hendes yngste bror er et år yngre end Kristian, og de hyggede sig simpelthen helt vildt ...

Så vi fik fejret de unge mennesker behørigt...

torsdag, juni 07, 2007

Der kom en mail...

"Hej.

Tak for jeres onlinetilmelding.
Vi ses til september.

NN, LB Dans"


...jeg glæder mig!

onsdag, juni 06, 2007

Første mundtlige eksamen

Kristina har været til sin første mundtlige eksamen i dag - hun bliver student om et par uger.

Hun har terpet Homer og læst om Agamemnon og sukket over Platon - og her til morgen gik hun så lige op og scorede et 10-tal.

Godt gået, Kristina!!

mandag, juni 04, 2007

Forældredag på Høvelte Kaserne...

Lørdag var forældredag på Høvelte Kaserne, hvor Andreas aftjener sin værnepligt. Bruno var ude at cykle, så jeg kørte afsted med Kristina i passagersædet, iført kortbog og udstyret med en udskrift fra krak - samt med Kristian og Bodil på bagsædet. Mand, det var svært at finde derover! Vi blev næsten helt væk på et tidspunkt, og da vi kørte ind på en benzintank for at spørge om vej, var det første vi så en kæmpe plakat, som reklamerede for en GPS - med teksten "STRESSFRI FERIE". Vi flåede os i håret og grinede på samme tid...

Det lykkedes os trods alt at finde frem, ved hjælp af venligtsindede indfødte. Lidt forsinkede, men bedre sent end aldrig. Vi var alle spændte på at se hvor det er, at Andreas tilbringer sine hverdage...

P1020668

Da vi endelig mødte ham, var Kristian og Bodil hurtige til at kaste sig over ham! Kristina måtte vente pænt til de blev færdige, før hun kunne få et goddag-knus.

P1020675

Jeg er ked af at indrømme det ... men jeg bliver sådan lidt varm og stolt, når jeg ser min store dreng i uniformen - jeg er sikker på, at han er den flotteste af dem alle sammen! Jeg troede faktisk ikke, det ville påvirke mig noget særligt, men det gør det, og jeg kan ikke sige hvorfor. Jeg er ikke stærkt patriotisk eller militær-venlig ... men alligevel. Måske er det fordi han ser så voksen ud lige pludselig.

Først gik vi op og så hans værelse - det er et lille rum med 12 senge (køjer), og en tilsvarende mængde gamle skabe. Bruno grinede, da han så billederne - både senge og skabe ser ud præcis som da han var inde for 30 år siden.

Bodil og Kristian måtte prøve Andreas' hjelm og rygsæk. Bruno siger, at disse ting i det mindste er opgraderet siden han var soldat...

P1020680

Kristian ser ud som om han synes den er tung - godt at den var tom, den rygsæk! :-)

P1020683

Bodil ser ud som om hun er med i nyindspilningen af "Rekrut Benjamin" - i en musicalversion...

Der var masser af ting på udstilling, og ting man kunne prøve. Andreas' deling stod for en stand, hvor de serverede feltrationer. Så Andreas, Kristina og Kristian guffede en større mængde posemos.

P1020688

Her tjekker drengene en jeep ud, som er klar til felten. Kristian fik også lov til at prøve at skyde med et rigtigt gevær - med løst, heldigvis! Han dræbte tre fjender (af pap, altså) og havde det vist ret sjovt, selvom geværet var temmelig tungt.

P1020695

Jeg var med rundt og tog billeder, da an skød - og fortrød bittert at jeg glemte at tage ørepropper i - hold op, det larmer!!

Den store finale var, at vagtkompagniet lavede Tattoo - det bliver SÅ vildt at se Andreas i sådan en uniform!!

P1020702
P1020708

Efter det skulle Andreas bare til eftermiddagsappel. Vi fik anbragt os lige bag Andreas, og efter det, kunne vi køre hjem. Selvfølgelig kørte vi forkert igen, på vej hjem ... ikke så meget som på vej over, men alligevel ... JEG VIL HAVE EN GPS!! Hvis jeg bliver ved at gentage det ... tror I så ikke jeg får en til sidst?

Mr. 503 km.

Min Bruno er ikke nogen Mr. 64% - han er næsten-økologisk cykelmotionsudøver, kun dopet af rødvin og god mad.

Til gengæld kan jeg nu kalde ham Mr. 503 km. - for så langt nåede han at køre, før en hudløs bagdel tvang ham i pit kl. 8 igår morges.
Lidt ærgrerlig var han - for der var stadig lidt km. i benene, tro det hvem der ville ...

Min andel i løbet bestod i, at jeg havde fået et crew-job med at hjælpe med forplejning fra kl. 19.45 til 24.00. Jeg var en del af et team, som stod for at servere mad og rydde op i spiseteltet og sørge for te og kaffe. Jeg hjalp også til i udtjekningsteltet, hvor der stod chokolade, frugt, sandwiches og meget mere til de cyklister, som bare lige skulle ha' lidt med på vejen.

Da jeg kom derover, havde Bruno altså været i gang i ca. 10 timer. Det var gået forrygende - på trods af målsætningen om, at det ikke skulle gå for hurtigt, havde han nået at køre 125 km ruten 2 gange - første gang med 30,6 i snit og anden gang med 29,6 i snit ... wow!!

Han så faktisk rimeligt frisk ud, da han kom ind, 11 ½ time efter starten var gået - som det ses her:

P1020721

Jeg havde nok at se til, ovre i kaffeteltet! Omkring kl. 22 kom der en byge, og pludselig ville ALLE have kaffe - - jeg bryggede og bryggede og kunne næsten ikke følge med efterspørgslen. Men hyggeligt var det!

Jeg kørte hjem omkring 00.30, og kl. 7 næste morgen var jeg vågen igen. Jeg var NØDT til at stå op og se på nettet, hvordan natten var gået ... og når jeg så var oppe, kunne jeg lige så godt nuppe en rugbrød og fise til Middelfart - så jeg kunne heppe min mand igennem de sidste km.

Kl. var omkring 7.30, da jeg kom derover. Der var liv og glade dage i målområdet, og de første tilskuere var ved at dukke op. Deltagerne kørte stadig på natruten på 16 km, så der kom ofte nogen igennem målområdet.

Omkring kl. 8 kom Bruno ind. Han så frisk ud, men han havde besluttet, at så snart jeg kom, ville han stoppe - for hans bagdel gjorde simpelthen så ondt, uanset hvordan han sad på sadlen. Og på det tidspunkt havde han rundet de magiske 500 km, så hans mål var nået.

P1020723

Så godt kan man se ud efter 22 timer på cykel, og 503 km tilbagelagte km.! Jeg var fantastisk stolt af ham! Jeg tror han blev nr. 89 af godt 200 deltagere - det synes jeg er rigtig pænt!

I går var han træt. Vi blev ovre ved målområdet indtil kl. 10 og heppede på Carsten, som kørte sine sidste runder. Så pakkede vi campletten ned, og kørte hjem. Bruno fik sig et velfortjent og tiltrængt (!!) bad, og noget tidlig frokost. Han lagde sig ind og sov et par timer, og så stod han op igen.

Lidt Giro d'Italia skulle han jo se.

P1020724

Var det en god etape, Bruno?

søndag, juni 03, 2007

Afsted igen...

...nu kører jeg over og hepper Bruno igennem de sidste omgange!

HEJA BRUNO! Så vidt jeg kan se på hjemmesiden, har han kl. 6 i morges kørt 471 km - - - det er superflot! Resultatet kan ses på denne side.

Sikke en dag!

Det har godtnok været en travl dag!

Kørte hjemmefra i morges kl. 9.20 for at besøge Andreas' kaserne i Høvelte, og var først retur på matriklen kl. 18.15. Så skulle der produceres noget aftensmad, for jeg skulle stille i Middelfart kl. 19.45.... jeg havde nemlig været så uforsigtig at love mig bort som arbejdskraft ifm. Melfar 24 hour challenge.

Bruno var allerede derovre - han kører nemlig. Fra kl. 10 i morges til kl. 10 i morgen formiddag.
Da jeg mødte ham ved 20-tiden, havde han kørt 125 km-ruten 2 gange, samt 30 km ruten 1 gang ... det var gået rigtig godt for ham!

Han ser stadig godt ud, og klager kun over, at han er øm bagi - og lidt øm i nakken også. Jeg tror han når de 500 km! Da jeg kørte hjem var han godt på vej mod 400 - så det skal da nærmest gå galt for ham i løbet af natten.

I morgen skal jeg op og heppe på ham, når han kører de sidste runder. Jeg synes, han er rigtig sej - og en lille smule skør - men jeg er stolt af ham! :-)

Billeder fra løbet, samt fra forældredagen i Høvelte kommer ... måske i morgen, eller på mandag. Lige nu vil jeg bare i seng og sove lidt, inden jeg skal over og heppe på min rytter...

fredag, juni 01, 2007

Den sure buschauffør

Email sendt til Midttrafik dd:

Vedr. chikane fra chauffør på rute 3, Fredericia.

Gennem nogen tid har min 13-årige datter og hendes veninde oplevet at blive generet af en chauffør på rute 3. Vi bor i Snoghøj, og min datter tager bussen dagligt, da hun går i skole inde i Fredericia.

Benævnte chauffør ynder at kommentere pigernes påklædning på en ubehagelig måde - hvis han ikke kan lide deres påklædning, spørger han surt hvor de skal hen i det tøj - det er jo ikke fastelavn osv.
Min datters veninde er lidt punket i det - og det kan da godt være, at han synes, hun ser herrens ud - men det er absolut ikke på sin plads, at han kommenterer det. Pigen er decideret bange for ham, for hun synes han opfører sig truende.

Jeg ved positivt, at pigerne ikke opfører sig provokerende eller støjende, da jeg har forhørt min datter meget grundigt - og da det simpelthen ikke ligner dem.

I går synes jeg dog, at bægeret løb fuldt. Min datter skulle med bussen, som går 17.39 fra Lyngsvej, da hun spiller rollespil på Lyng skole, og som regel har så meget grej med, at hun tager bussen.
Hun kom lidt tidligt afsted, og bestemte sig derfor for at stå på bussen, når kom inde fra byen, og så køre med ud omkring vendepladsen ved Snoghøj Landevej.

Da hun kommer op i bussen, starter førnævnte chauffør med at skælde hende ud, fordi hun holder buskortet i samme hånd som sit rollespilsvåben. Der er tale om en ret stor hellebard af latex - chaufføren blev sur fordi han angiveligt "ikke kunne se om det var metal eller plastic". Bodil forsikrede ham om, at den er ganske ufarlig - men jeg må da sige, at jeg er utryg ved at en synshæmmet person har lov til at føre bus.... for det er meget tydeligt for enhver - på lang afstand - at det er en blød attrap....

Derefter skælder chaufføren ud over, at Bodil ikke venter til bussen kommer retur fra vendepladsen, når hun skal ind mod byen.
Mig bekendt gælder Bodils buskort i de zoner, hun bevæger sig i med 3'eren, og chaufføren kan blande sig noget så grundigt uden om, hvordan hun vælger at bruge det - det er købt og betalt. I øvrigt var der stort set ikke andre i bussen.

Da bussen langt om længe kommer i nærheden af Lyng Skole, hvor min datter skal af, ringer hun i god tid med klokken. Men chaufføren vælger at køre videre - uden at stoppe. Da min datter går op for at bede ham holde ind, siger han "Jeg har et arbejde, jeg skal passe!" og kører videre.
Nu er min datter velopdragen, men hun er ikke dum. Så hun fortæller chaufføren, at hendes opfattelse er, at hans job er at tage passagerer op og sætte dem af ved de stoppesteder, de ønsker. Således instrueret stopper chaufføren endelig bussen, og min datter må gå ca. dobbelt så langt som nødvendigt, fordi manden tilsyneladende ikke ved, hvordan jobbet skal udføres.

Jeg går ud fra, at I kan finde ud af hvem han er, ud fra ruten og tidspunktet. Ellers kan jeg tilføje at manden er dansker og midaldrende. Jeg forventer, at han bliver gjort opmærksom på, at hans job er at køre bus - ikke at genere små piger, der kører med bussen.

Jeg forventer også et svar fra jer, om hvad der bliver gjort ved sagen.

Venlig hilsen ...