Jeg er blevet for gammel til at tro på tandfeen. Til gengæld ved jeg stensikkert, at Nivea-feen findes.
For nogen tid siden testede jeg selvbrunere. Nogen hos Niveas marketingsafdeling havde fået øje på bl. a. min blog, og tilbød mig at teste produktet - jeg måtte selv bestemme, om jeg ville skrive om det eller ej.
Det valgte jeg at gøre - fordi jeg rent faktisk syntes det var sjovt og rimeligt meget i tråd med de ting, jeg skriver om - nemlig hverdagen. Og jeg ville naturligvis ha' slammet produktet for hårdt, hvis jeg ikke havde syntes om det. Sådan er det.
Bagefter forlagde jeg Nivea-damens mail, og kunne derfor ikke skrive og gøre opmærksom på, at jeg altså HAVDE gjort min pligt ;-) så hun kunne sende mig noget mere.
Den anden dag stødte jeg så i en sjældent besøgt undermappe i min mailbox - på Nivea-damens mailadresse. Og sendte håbefuldt en mail til hende om, at jeg da egentlig godt kunne tænke mig at teste mere - samt et velvalgt link til min anmeldelse af selvbrunerne.
I dag var det så, at jeg fandt ud af, at Nivea-feen findes. For ind af min dør kom et rent eldorado af plejeprodukter - i normalstørrelse, ikke noget fedteri med små prøveflasker her - og jeg vil skyde på at der er for omkring 800 kr., hvis jeg selv skulle ind og købe produkterne!
Tak søde Nivea-fe. Jeg bliver trekantområdets mest indsmurte livsnyder i den næste tid.
Helt gratis.
6 kommentarer:
*host* skøge *host*
Du skal da ikk sælge dig selv så billigt! lad svinene hoste op med en bærbar du kan skrive på også.
:o)
Jeg er en billig tøs, Morfar ... hvem faen giver 800 dask for en gammel sag på 41 nu om dage... ;-)
Jeg synes det er SÅ iorden at blive tester for et eller flere produkter via sin blog!
Way to go og så må det iøvrigt også være superlækkert at få lov at prøve nye ting :o)
Anita, moffe er også bare misundelig... ;-) han vil osse være Nivea-queen!
Jeg ville godt have været aftager af Eucerinen - det er mit foretrukne mærke - måske skulle man ...... ;-)
Ella, send en mail, hvis du vil have adressen på min Nivea-fe... :-)
Send en kommentar