De var her allesammen her i weekenden.
Det vil sige, fødselsdagsbarnet har været her hele tiden. Men det billede, jeg tog af hende fredag morgen, hvor hun smiler og ser på sine gaver, er blevet rystet - så det får I ikke at se.
Til gengæld var hun glad, da vores nybagte garder kom hjem i går aftes.
Se de diskrete guldmærker på skuldrene ... det er dem, han har arbejdet for de sidste 3 måneder... tæt på ser de sådan her ud, de berømte Rex-mærker:
Til gengæld har hans fødder det ikke så godt. Den venstre forfod er en stor vabel, og så er der storetåneglene... på højre fod er et eller andet betændt ... det er faktisk ikke lige så godt, men sådan går det, når konstant regn vasker al skoimprægnering af og gennembløder støvlerne.
Dette billede er IKKE for svage sjæle, og til advarsel for alle, der overvejer at søge ind til livgarden.
Trods dårlige fødder skulle han i byen i går. Rex-mærker og studenterhuer skulle fejres.
Det var godt nok - nogen kylling er han altså ikke.
I dag fejrede vi Bodil, sammen med Ninna og Bent (Brunos forældre) og min mor. Kristina og Andreas dukkede også op, og så fik vi set den der studenterhue...
Flot ikke??
Nu er de smuttet videre til endnu en studenterfest. Bodil har fået masser af fine gaver og lykønskninger. Der er ro i huset. Og vi har ferie i 3 uger. Ikke dårligt...
Torsdag aften var Carsten Bedsteven forbi. Ham og Bruno skulle have været ude at cykle, men det blev ikke lige, for Carsten blev forsinket af en campingvogn, som han kom til at købe. Så vi hyggede med mad og lidt rødvin, og Bodil syntes, at Carstens frisure godt kunne forbedres. Så hun hentede mit voks, og vores tættekam (??) og så fik den ikke for lidt. Han fik en ret sej hanekam ud af det. Gad vide om det er hans fremtidige look?
2 kommentarer:
Hmm den driller lidt, vil ikke poste min kommentar, men heldigvis havde jeg lavet en copy/paste
Tillykke til datteren, sønnen og svigerdatteren.
Der skal mere til at skræmme mig end en vabel af den størrelse efter at have set min ældstes ben de sidste par uger.
Krebsinde, nej det lyder som en værre omgang med ham. Så er en vabel jo vand. Jeg er nu også mere bekymret for hans smadrede storetå, som dunker og væsker ... han skal vist en tur forbi infirmeriet i morgen!
Send en kommentar