Drømmene putter sig
i den tynde skive nat fra to til tre
Mørke tanker gemmer sig
trænges febrilsk mellem hinanden
hektisk - tiden så kort
Sovende solduftende kroppe
får en skarp lugt af angst
og ligger ikke mere roligt
lagner krøller - natteluften er flydende
og sødligt skarp
Kroppen stiger langsomt op
i den grå time
hører med næsten vantro
at fuglene synger
at dækkene synger
på vejen et stykke væk
at livet leves
Drømmene
allerede uskarpe i kanten
er kun en svag uro
en ufokuseret angst
en kort stund endnu
Jeg vender min pude
ryster den
ryster drømmene af
lægger mig og lytter til mit hjerte
som igen slår roligt
Og når morgenen kommer
er nattens dødsangst
kun en anekdote
en underholdende absurditet
fortalt over morgenkaffen.
6 kommentarer:
Hm... Der er nu noget fortrøstningsfuldt over, at der er to kroppe om at dele angsten. Så vidt jeg kan læse mig til, dufter de BEGGE af angst eller?
Jeg kan RIGTIGT godt lide den tekst! Men måske er sidste strofe egentlig overflødig? Teksten slutter faktisk smukkere med hjertet, der igen slår roligt, synes jeg. Vi behøver ingen efterfølgende forklaringer eller fortolkninger af forløbet - du beskriver det jo netop så smukt, at vi fint kan følge og sætte os ind i, hvad du mener... :-)
"Vender puden" Flot, du er jo dygtig, men det ved vi jo godt det er i hvertfald anden gang jeg læser noget så flot fra dig. " ufokuseret angst en kort stund endnu"
Lomme, jeg kan godt lide min sidste strofe. Hvor det understreges, at det som er under huden og ægte og nærværende angstfremkaldende, svinder ind når man vågner rigtigt og taler om det... synes den anden slutning var lidt for banal.
Tak kontorchef :-)
Jeg synes også netop at det gør en stor forskel med den sidste strofe; den markerer at angsten ikke blot blev rystet til side for en stund, men fik lov til at flyve væk i dagens tryghed.
Okay...
Kan godt være, jeg ikke forstod en lyd af noget som helst så... :-)
Og så kom jeg til at tænke over, om mit forslag om at droppe sidste strofe mon ikke snarere afspejlede, at jeg - efter en angst nat - oftest foretrækker at fortrænge og ikke at snakke om ting...? Må vist stramme op dér. For jo, det føles jo bedst at få snakket...
Lomme, det gode ved den slags er jo, at det er åbent for tolkning - man får det ud af det, som man spejler ind i det ... så der er jo ikke rigtigt og forkert som sådan ... :-)
Send en kommentar