Mr. 503 km.

Min Bruno er ikke nogen Mr. 64% - han er næsten-økologisk cykelmotionsudøver, kun dopet af rødvin og god mad.

Til gengæld kan jeg nu kalde ham Mr. 503 km. - for så langt nåede han at køre, før en hudløs bagdel tvang ham i pit kl. 8 igår morges.
Lidt ærgrerlig var han - for der var stadig lidt km. i benene, tro det hvem der ville ...

Min andel i løbet bestod i, at jeg havde fået et crew-job med at hjælpe med forplejning fra kl. 19.45 til 24.00. Jeg var en del af et team, som stod for at servere mad og rydde op i spiseteltet og sørge for te og kaffe. Jeg hjalp også til i udtjekningsteltet, hvor der stod chokolade, frugt, sandwiches og meget mere til de cyklister, som bare lige skulle ha' lidt med på vejen.

Da jeg kom derover, havde Bruno altså været i gang i ca. 10 timer. Det var gået forrygende - på trods af målsætningen om, at det ikke skulle gå for hurtigt, havde han nået at køre 125 km ruten 2 gange - første gang med 30,6 i snit og anden gang med 29,6 i snit ... wow!!

Han så faktisk rimeligt frisk ud, da han kom ind, 11 ½ time efter starten var gået - som det ses her:



Jeg havde nok at se til, ovre i kaffeteltet! Omkring kl. 22 kom der en byge, og pludselig ville ALLE have kaffe - - jeg bryggede og bryggede og kunne næsten ikke følge med efterspørgslen. Men hyggeligt var det!

Jeg kørte hjem omkring 00.30, og kl. 7 næste morgen var jeg vågen igen. Jeg var NØDT til at stå op og se på nettet, hvordan natten var gået ... og når jeg så var oppe, kunne jeg lige så godt nuppe en rugbrød og fise til Middelfart - så jeg kunne heppe min mand igennem de sidste km.

Kl. var omkring 7.30, da jeg kom derover. Der var liv og glade dage i målområdet, og de første tilskuere var ved at dukke op. Deltagerne kørte stadig på natruten på 16 km, så der kom ofte nogen igennem målområdet.

Omkring kl. 8 kom Bruno ind. Han så frisk ud, men han havde besluttet, at så snart jeg kom, ville han stoppe - for hans bagdel gjorde simpelthen så ondt, uanset hvordan han sad på sadlen. Og på det tidspunkt havde han rundet de magiske 500 km, så hans mål var nået.



Så godt kan man se ud efter 22 timer på cykel, og 503 km tilbagelagte km.! Jeg var fantastisk stolt af ham! Jeg tror han blev nr. 89 af godt 200 deltagere - det synes jeg er rigtig pænt!

I går var han træt. Vi blev ovre ved målområdet indtil kl. 10 og heppede på Carsten, som kørte sine sidste runder. Så pakkede vi campletten ned, og kørte hjem. Bruno fik sig et velfortjent og tiltrængt (!!) bad, og noget tidlig frokost. Han lagde sig ind og sov et par timer, og så stod han op igen.

Lidt Giro d'Italia skulle han jo se.



Var det en god etape, Bruno?