Livsnyderen på slap line

I går havde vi afdelingsfest.

I dag har jeg ømme lårbasser.

Afdelingsfest er så ikke helt korrekt. Det firma, jeg arbejder i, har i efterhånden mange år haft til huse på Erritsø Bygade, i Erritsø, som er en lille "forstad" til Fredericia. Da jeg startede i firmaet i 1991, var vi vist omkring 220 ansatte.
Sidst i 90'erne var vi blevet så mange, at det eksisterende kontorhus ikke slog til. Man lejede sig ind i nogle lokaler, ejet af Sydbank, som lå i Vejle. Der sad en flok af os så, indtil et nyt kontorhus, lige ved siden af det gamle, med plads til 70-80 ekstra personer, var klar til indflytning.

Der var megen debat om, hvor vidt det var praktisk at have to kontorhuse, selvom de var lige ved siden af hinanden, og kun adskilt af en lille villavej, som man skulle krydse, hvis man skulle fra det ene hus til hinanden. Der blev købt paraplyer ind til regnvejrsdage, og der blev af nogle rumlet i krogene om, at det var for dårligt, der ikke var en overdækket glas-overgang, eller en kældergang under jorden. Der blev også mugget over, at der jo var LANGT over til kantinen fra den nye bygning - det var for nogle et stort problem, lige på det tidspunkt.

Det nye hus blev dog taget i brug, og problemerne var ganske uanselige. Det var lækre, nye lokaler, og jeg har siddet i det hus, siden vi kom tilbage fra Vejle i sin tid. Ret hurtigt blev det dog for lille ... der gik ikke ret mange år, før det nye hus blev udvidet til dobbelt størrelse.
Nogle år senere købte Bankdata det gamle bibliotek, som på det tidspunkt havde været lukket en periode. Det blev gjort i stand, og rummer nu et stort mødelokale, et undervisningslokale, og et lille tekøkken.

For et års tid siden (tror jeg nok) var vi dog igen blevet så mange, at husets sømme var ved at briste. Flere mødelokaler blev inddraget til kontorer, og så måtte vi holde møder ude i byen.
Løsningen blev, at firmaet lejede huset på Teknikervej, som ligger ½ km fra det oprindelige Bankdata. To af vores projektafdelinger flyttede der over, og da huset blev tilbudt til salg til firmet, købte man det.

Sjovt nok var der ikke så meget rumlen og mumlen over udflytningen til Teknikervej. Der er blevet indkøbt 8-10 cykler, som man kan bruge når man skal til møde i "Moderskibet" på Bygaden, og jeg hører aldrig nogen brokke sig over den halve kilometer.

Det er der, jeg sidder nu. Vi er nu 450 ansatte - dobbelt så mange, som da jeg startede i 1991. For nylig lejede firmaet de lokaler, hvor en lokal radioforretning havde til huse, og de er nu i brug som mødelokaler.

Huset, jeg sidder i, på Teknikervej, er der planer om at omforme til endnu flere kontorer. Vi har en stor lagerhal ude bagved, som skal omdannes til to plan for at lave - hold nu fast - "Verdens bedste udviklingshus". Det er store ord. Vi er alligevel ikke så jantelovsramte her ovre i Jylland.

Festen igår - for nu at komme tilbage til den - var for de to udviklingsafdelinger, som sidder på Teknikervej. Og den var sjov. Hele eftermiddagen kørte vi en turnering, hvor der blev spillet fodbold, høvdingbold og hockey. Derfor de ømme lår - for mor her kan jo ikke lade være med at gå til vaflerne, når der lægges op til fri leg.

Bagefter spiste vi, og Helge, som havde udvalgt vinen, vi skulle have til, er jo ikke for ingenting en af mine med-bestyrelsesmedlemmer i Vinklubben. Så det var i orden vin. Guf.

En lækker Rhône-rosévin fra Ch. Val Joanis til os, der er til den slags, og en dejlig chardonnay fra Haselgrove i Australien, til de andre. Og til hovedretten en herlig, let men fyldig Bordeaux - som jeg ikke helt husker navnet på. Det sjove ved den var faktisk, at den havde en alder hvor den skulle drikkes NU - og hvor hver flaske var lidt forskellig. Vi sad og sammenlignede forskellige flasker, og måtte konstatere, at der ikke var så lidt forskel på dem. Spændende!

Til desserten bestemte Helge - hurtigt opbakket af mig - at vinklubben ville give en flaske portvin. Mand, den var lækker! Jeg kan ikke huske hvad den hed, men jeg er klar til at bestille et par flasker. Der er ikke ret mange portvine, som giver mig lyst til at sidde og sippe videre EFTER desserten er væk, men denne her gjorde!

Måske var det portvinen. Jeg vågnede ihvertfald engang i nat og havde NOGET ondt i låget.
Men den var hovedpinen værd.

Hyggeligt var det ihvertfald. Vi sad nogen stykker tilbage til sidst, og snakkede tro og værdier og liv og kærlighed, og det var fedt. Enige var vi ikke - men det ville der jo heller ikke være meget dynamik i.

Bruno var så sød at hente mig, da jeg halvvissen ringede efter ham ved 22.30-tiden - og hvis jeg snorkede i fuldskab i nat, har han båret over med mig, eller også har jeg ikke mærket hans albuer :-)

I aften skal vi besøge et hold venner. Lige her i byen. Det bliver hyggeligt, og dejlig ukompliceret.

Pyt med det regner. Vi kan sagtens have en herlig weekend i regnvejr :-)