Så er lørdagen forbi og der er taget hul på søndag.
Jeg skal snart i seng.
Men først vil jeg lige dele det her med jer: Min gamle veninde Lene har i går sendt mig sit telefonnummer, med opfordring til at ringe til hende.
Det gjorde jeg i eftermiddag. Det var lidt kejtet først - som om vi lige skulle høre hinandens stemme og sikre, at den var som den plejede - og så snakkede vi og snakkede og snakkede i 1½ time.
Det var så dejligt. Vi er blevet ældre. Men et sted inden i er vi stadig de samme tøser, som gjorde Aalborg Katedralskole usikre, og som delte tykt og tyndt, sorger og glæder i de unge år.
Det er en gave, at vi har fået hinanden igen.
-------------------------
Da vi ringede af, opdagede jeg at klokken var 17.05 - og vi skulle være i byen 17.30.
Vi nåede det næsten. Og havde en meget dejlig og hyggelig aften.
Venner er en kilde til livsnydning og overskud.
Både de gamle og de lidt nyere.....
1 kommentar:
Ja det har du helt ret i, og de vælges som oftest også med stor omhu:)
Det er altså en gave at finde sammen igen efter så mange år, men det viser jo noget om venskabets betydning.
Send en kommentar