Huset hedder Rosa...

Dagen oprandt endelig i dag. Det var nøgle-overdragelsesdag - det røde hus på Fasanvej skulle endelig blive vores!

Vi startede dagen med at køre tidligt i Bauhaus og købe lidt fornødenheder. Vi pakkede en kasse med ting, så vi kan lave lidt kaffe osv i huset, og vi fandt malegrej og andet frem.

Vi gjorde vores nye postkasse klar - fik sat navne på den.

Og på en eller anden måde blev klokken ENDELIG tyve i 12, og vi skulle ud i bilen og køre ind til Fasanvej. Jeg havde mavekneb af spænding - bogstaveligt talt - og fik faktisk smittet ungerne (og Bruno - som dog ikke ville indrømme det).

Lige så snart vi havde fået nøglen, læst af og den tidligere ejer var gået, gik jeg i gang med kameraet! Vi vil have før-billeder - for med lidt tid, kommer huset jo nok til at ændre sig, og så er det sjovt at se, hvordan det var, da vi købte det.



Jaja .. der mangler lidt af taget, men der var grænser for, hvor langt inde i indkørslen hos ham overfor, jeg ville stå...
Vinduerne skal skiftes. Måske bliver det i år - ellers får de ihvertfald en gang hvid maling. Egentlig er de sunde nok, men huset vil være så meget smukkere med dannebrogsvinduer, som ligner dem, det er født med.



Huset hedder Rosa. Og nogen har gjort sig stor umage med at skrive det med profil. At der så er andre, der har klasket rød maling ud over det, er lidt synd - det kan der heldigvis rettes op på.



En overkommelig og hyggelig have. Det var en ikke uvæsentlig faktor, der var med til at afgøre, at det blev netop dette hus, vi faldt for. Træet skulle efter sigende give masser af pærer. Og jeg kan se mig selv sidde under det en varm sommerdag, med en god bog.



Her er bagsiden af vores hus. De tidligere ejere har skiftet et enkelt vindue - det er inde i køkkenet, som er skiftet indenfor de sidste 5 år.



Dette rum betyder meget for Bruno! Her skal han have værksted - jeg kan allerede se ham hygge om sine cykler hernede - det er et godt, stort rum - og på billedet fornemmer man, hvor lys en kælder, vi har.



Går man op fra kælderen, kan man kikke lige op på det nuttede hobbitvindue, vi har i entreen. Det sidder ved siden af hoveddøren - symmetrisk med husets navnerondel.



Ovenpå leder denne dør fra trappeopgangen og ind til den fordelingsgang, som er på overetagen. Den er der, fordi huset engang var to lejligheder - og det er faktisk en gammel yderdør. Der var engang en magen til nedenunder, men den forrige ejer gav den væk - ærgrerligt, for den er ret køn, synes jeg.

Heroppe findes tre gode værelse og et badeværelse. Ud mod haven skal Bruno og jeg have soveværelse. Det bliver en forbedring fra det, vi har nu, som ikke er særligt stort.



Opgangen stopper dog ikke her, på overetagen. For der leder en lille hønsetrappe op til det lækreste loftsrum - et godt, tilgængeligt loft med gulv over alt, hvor jeg desværre ikke kunne tage anvendelige billeder. Men trappen, den kan I da få at se :-)



Trappeopgangen er, som sådan nogle nu engang er i huse fra 1920'erne: absolut charmerende og supergedigen. Med svunget gelænder og rigtige repos'er, det bliver rigtig smukt når vi engang når til at renovere den.



Der er nok at gå igang med. Idag har vi flået tæppet af gulvet i Bodils værelse - der var fire lag, ovenpå et gulv som viste sig at være ujævnt fordi det aldrig var gjort helt færdig. Der er lagt et klappelag af beton i nyere tid, men slidlaget er aldrig blevet lagt. I stedet er der smækket 4 lag gulvtæppe på - sikkert over noget tid - uden fugtspærrer eller noget som helst.

Vi vil lægge strøer og lave et spånpladegulv - godt jeg er gift med en handymand!

Ellers har Bruno spartlet stuen op, så den er klar - og jeg har gjort grundigt rent i køkkenet (fik lige et skoleeksempel på hvordan man IKKE skal efterlade køkkenet, når man flytter - uf!).

I morgen starter vi med at male i stuen og køkkenet. Vi kan snart ikke vente, til vi skal der ind og igang igen!