I går var jeg lige ved at afstedkomme en ulykke på en kær kollega.
Ja, egentlig var det ikke min skyld - det var Lene fra Liber Vin, der faciliterede situationen.
Hun syntes nemlig, at jeg skulle smage nogen af hendes rigtig gode vine - så jeg kunne sælge dem til kollegerne. Så op på bordet kom en rigtig fin St. Emilion, og lige ved siden af stod den så - den der 2002 Maison Louis Picamelot, AOC Volnay 1er Cru "Santenots".
Den duftede fantastisk. Og da jeg smagte den, udbrød jeg spontant: "Den her vin vil jeg sælge min krop for!"
Helge er ellers en meget ligevægtig fyr. Der skal en del til at ryste ham, men det udbrud gjorde vist nærmest det, selvom det ikke skulle tages så bogstaveligt.
Han havde lige fyldt munden med de gode sager, og sad med et mystisk udtryk i ansigtet og udstødte halvkvalte fnise-lyde mens han forsøgte at lade være med at sprutte de dyre og dejlige dråber ud over lokalet.
Heldigvis blev han ikke kvalt i vinen. Selvom jeg tror at han ville synes, det var en værdig død*) at kvæles i en fantastisk bourgogne, er han også lige lovlig ung til at omkomme.
Vi blev også enige om, at selvom vi ynder at benytte de spontane udbrud, når vi skriver salgs-emails til kollegerne, var det nok bedst at udelade dette. Men hvem ved - måske kunne det sælge et par flasker, selv til 450 kr. stykket...
*) Som W.C. Fields sagde: "Drukne i et fad whisky? Død, hvor er din brod?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar