På McDonalds i Skanderborg holdt vi celebrity-træf.
Alle os, der er noget ved musikken, var der. Mig, Leif Mikkelsen og Naser Khader - hver med vores burger og cola. Vores bodyguards var der også. Mine lignede på en prik Kristian og Bruno, Nasers var lidt mere tjekkede i stilen.
Heldigt, at der ikke var nogen langskæggede, morderiske mujahediner til stede, når nu restauranten var så pakket med kendisser.
Nu er det sådan med Naser, at han og jeg IKKE er helt enige politisk. Men jeg elsker ham lidt alligevel, og respekterer ham inderligt. Fordi han har taget fat i nogen vigtige emner, men allermest fordi han er den inderligste demokrat, jeg kender. Manden har inspireret min følelse for demokratiet - min forståelse for, at demokratiet ikke er en selvfølge, men en gave vi har fået, af nogen der kæmpede før vores tid. Han har talt sin sag, med store omkostninger for sit privatliv. Jeg synes han er et stort menneske.
Da vi gik ud, smilede Naser til mig og sagde "Hej". Bruno synes, han var lidt lille - han troede, han var en større mand.
Jeg synes, han så endnu sødere ud "live" end når man ser ham på TV. Og blev lidt glad, fordi han har givet mig stoltheden og glæden over vores demokrati tilbage.
Og det var så min dinnerdate med Naser - lige der på McDonalds i Skanderborg...
4 kommentarer:
Åh, et billede ville altså have fuldendt dette indlæg :-)
Helt med på din store respekt for ham.
Kommer til at tænke på at den eneste kendte politiker som jeg har hilst på var Mogens Glistrup. Det er så længe siden at det var før han gik i spåner - men tænkte alligevel på om jeg skulle vaske hænder bagefter......
Pige, det kunne ikke have faldet mig ind at tage billeder - jeg ønskede at respektere at han ville have lov at spise sin aftensmad i fred. Så jeg nøjedes med at tænke "respekt!" i hans retning :-)
Johnnie - uf ja ... spånerne lurede altid lige under overfladen, der...
I min tidlige ungdom kom Dirch Passer og hans yngste datter hen til pølsevognen på torvet i Ringsted, og bare det at se det skrummel af en mand, fik os tøser til at tabe masken, så at skrive. Vores veninde, der skulle servicere de to, havde nok at gøre, så derfor fik jeg os venner bag pølsevognen, hvormed kunstneren og hans barn kunne spise i ro og fred...
Jeg kan forestille mig, at hvad enten man kan/vil spise grise- eller oksekød, ja da vil man nok gerne nyde sit måltid i fred og ro ;-)
Send en kommentar