Jeg var ved fysioterapeuten i dag - et besøg imødeset med lidt spænding, for jeg har
* ikke HELT lavet så mange af mine øvelser som jeg burde
* malet kanter og gjort rent hele søndag og en stor del af lørdag
* ikke tænkt pokkers meget over min holdning imens
så jeg var spændt på, hvad den ret bestemte lille mand ville sige til mig!
Til min overraskelse var det bedre end det har været tidligere ... så godt at den aftale, jeg ellers har onsdag, er aflyst.
Så jeg skal åbenbart bare knokle på inde i huset...
Har også været til frisør i dag, så nu har Livsnyderen sommerhår.
Bruno måtte en tur på arbejde i dag - et møde hos en kunde i Horsens - så alt i alt så det ikke godt ud for arbejdet med det nye hus.
Jeg fik i stedet pakket nogle kasser herhjemme - vi har RÆDSOMT mange bøger, og vi kan ikke undvære en eneste! jov --- det vil sige --- vi har har faktisk ryddet op i vores gamle bøger, og kasseret en flyttekasse fuld.
Så nu er der kun omkring 10 små flyttekasser med bøger ...
Vi nåede en tur ind i huset sidste på eftermiddagen. Bruno fik malet stuen 2. gang, og jeg fik vasket ned, hevet søm ud og spartlet huller på Kristians værelse. Fik også spartlet huller på Bodils værelse - der starter Bruno på nyt gulv i morgen.
I morgen starter vi dagen med en tur til Fleggaard. Vi er løbet tør for colaer - og det går jo SLET ikke, når vi skal ordne hus! Vi kører tidligt, så vi kan nå langt i huset bagefter. Jeg vil gerne have malet Kristians værelse i morgen - nu må vi se.
3 kommentarer:
Du har vel også lavet nogle bevægelser, der er temmelig anderledes end dem du gør i det daglige - og det har skulderen så haft godt af! Skønt for dig ... der er jo masser af udfordringer de næste uger også.
Men hvor ser det bare fedt ud.
Go' påske!
Hvad skal I gøre med den ene kasse med bøger? Bare smide den ud, eller? For jeg vil gerne se på dem, evt få nogle? :)
Christina, de er desværre røget afsted på genbrug ... jeg tror nu heller ikke, der var noget du gad læse.
Send en kommentar