Aaaah - I aften skal jeg ikke andet end at sidde i sofaen og se magelig ud. Strygetøjet er min elskede vist gået igang med. Mine skuldre vil helst være fri for den slags lige for øjeblikket.
I tirsdags havde vi forårsblomsterbinding på Bankdata, og det var lige så hyggeligt som det plejer at være. Min kollega Susanne og jeg hyggede os med rødvin og blomster, og fik kreeret fine ting.
Onsdag stod i musikkens tegn! Vi mødtes kl. 16.30 i Middelfart Kirke, og så øvede vi Duke Ellingtons Sacred concert - X-tetten, JRs Big Band og de herrer, der var blevet headhuntet ind til opgaven.
Det gik fint - og efter en sandwich-pause, var vi klar til publikum. 2. gang gik det også fint, så fire af os X-tøser havde bestemt os for at vi havde fortjent en lille øl ... så vi gik en tur på Cafe Razz, nede ved havnen. En hyggelig afslutning på en lang og god dag.
Derfor er det dejligt, at der er hul i aktivitetsplanerne i aften. For i weekenden skal vi i gang igen: Fredag aften skal vi ud og spise med nogle af Brunos kolleger, og lørdag aften skal vi til kæmpestor firmafest med næsten 800 mennesker - Bankdata har reserveret Forum Horsens, og inviteret alle ansatte med påhæng. Og naturligvis bliver vi kørt frem og tilbage i bus.
Søndag har jeg planer om stene på sofaen - jeg er nok ikke til så meget andet... :-)
2 kommentarer:
uhhh det lyder som en rigtig dejlig weekend forude :o)
jeg bliver helt forpustet af alle dine planer :-)Det må have været så fedt at synge med big band, det gad jeg godt have hørt :-)
Send en kommentar