mandag, marts 03, 2008

Tænk at jeg sagde ja...

For et par uger siden var der pludselig mail fra en fremmed adresse i min livsnyder-mail.

Det var en forstander for en nordjysk højskole, som gerne ville have mig til at komme og holde et foredrag - om at være livsnyder.

Den skulle lige skylles ned med et par kopper kaffe. Jeg var klar til at hive den store kølle frem og slå mig selv i hovedet i den her stil:
* Jeg har jo aldrig holdt foredrag før
* Hvorfor skulle nogen synes, at jeg var interessant at høre på?
* Har jeg overhovedet noget interessant at fortælle (og så i 2 timer)?
* og så videre.....

Jeg nævnte det for et par stykker sådan her: "Det er lidt sjovt ... jeg er blevet spurgt........ (blabla) ..... men jeg ved ikke om jeg gør det, for....."
Hver gang var reaktionen, at DET skulle jeg da gøre, og hvor spændende og udfordrende kunne det ikke være.

Da jeg havde sovet på det et par gange, tænkte - Jov - det kunne faktisk være en sjov og spændende udfordring. Og så sagde jeg ja.

Jeg er begyndt at arbejde lidt med materialet til foredraget, selvom det først er sidst i april. Jeg får lidt sommerfugle i maven, når jeg tænker på det - men jeg glæder mig også....


PS: Den flinke forstander (som i øvrigt viste sig at være i familie med en af mine gamle folkeskolelærere) ved godt, at jeg ikke er en rutineret foredragsholder. Så hun er advaret.

10 kommentarer:

Conny sagde ...

Det skal du gøre det tilbud får du måske ikke igen. Søren Kirkegård har sagt "At prøve er at miste fodfæste for en stund, ikke at prøve er at miste livet"
Hilsen Conny

Lizelotte sagde ...

Jamen, jeg gør det også! Jeg tror nu nok Kierkegaard sagde "...ikke at turde er at miste sig selv." - var det ikke sådan den gik? Eller også sagde han det slet ikke - se selv her: http://www.lundskov.dk/menu/menu-citat.htm

Mona sagde ...

Fedt tilbud ... ordet har du jo i din magt, og du er ikke bange for at "byde på dig selv" her på bloggen - så det kan da kun blive godt!

Glæder mig til at høre om det (kommer jo nok ikke liiiige forbi Nordjylland, så jeg selv kan overvære det)!

Anonym sagde ...

Stærkt! Det foredrag ville jeg gerne høre :-)

Lizelotte sagde ...

Mona, det er også for medlemmer af nyreforeningen, så jeg tror ikke lige du er kvalificeret ;-)

Helle, tak :-) sikken tiltro! Jeg glæder mig til at prøve, og hvem ved - måske får jeg engang tilbuddet igen...

Mona sagde ...

Bare vent til de hører om det i Finansforbundet ... der er jo alskens foredrag på medlemsmøderne rundt omkring i kredse, netværk og seniorgrupper :-).

Lizelotte sagde ...

Mona ... ja der er da basis for en lille bi-beskæftigelse der ;-)

Mona sagde ...

Nemlig - og SÅ kommer jeg. For der er jeg da indtil videre medlem (håber nu ikke jeg ender i netværk for ledige ...).

Lene sagde ...

mon det er i nærheden af mig, så giver jeg en kop kaffe :-)

Lizelotte sagde ...

Lene, det kunne da være hyggeligt :-) Jeg tror faktisk, jeg kommer i nærheden . . . men lad os snakkes ved :-)