torsdag, juni 26, 2008

Usability-glæder

I dag testede vi de ændringer, vi regner med at sætte i gang på vores netbank til september.

Det var en ubetinget succes.

De fem brugere, som var udvalgt tilfældigt af et firma indkøbt til lejligheden, fandt med lethed rundt i netbanken med vores nye navigationsprincip, og selvom vi fandt et par småting, der skulle ændres, var det stadigvæk svært at få armene ned.

Der udbrød nærmest spontan jubel da en bruger (som er kunde hos en af vores banker, og vant til netbanken, som den ser ud i dag) sagde:

"Jeg ville ønske min netbanks forside så sådan ud."

Søde dame - dit ønske går i opfyldelse den 23. september!

Projektleder Hans og jeg var ret opstemte, da han styrede bilen tilbage i retning af Fredericia. Det er jo nærmest en kort tur, fra Århus til Fredericia, når dagen har været en succes, og man oven i købet er i godt selskab.

Har jeg husket at fortælle, at jeg elsker mit arbejde?

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Lise-lotte, jeg faldt over din blog fordi jeg søgte på usability på overskrift.dk. Jeg er pt. i gang med at udforme en interesseblog bl.a. omkring usability, der hedder www.onlinespecialisten.dk, hvorfor jeg er på udkig efter ligesindede bloggere. Håber det er ok, at jeg smider mig link hos dig i tilfælde af at andre usabilityfolk skulle kigge forbi.

Bedste hilsner
Thore

Lizelotte sagde ...

Hej Thore,

jeg vil da kikke forbi din blog, det lyder rigtig spændende - som du nok kan se optager usability mig en del for tiden.

Fint du lægger linket :-)

/Liselotte