Livsnyderen lukker midlertidigt for bekendelser.
Familien Livsnyder holder nemlig ferie - og så længe det står på, kommer der ikke alverden fra denne kant.
Vi skal lidt af hvert. En tur til Castellane i Provence med CampLetten (eller Pletten, som den kærligt er blevet døbt), og generelt bare nyde tilværelsen.
Vi skal ose på markeder, og nyde alle de spændende produkter egnen byder på... se på farverne og mærke solen.
Vejen derned er lang - men ungerne er altid gode for lidt underholdning!
Kristian har et vist talent for at undgå at få solen i øjnene undervejs - se, det er en alternativ måde at bruge de der vindues-nogen på...
Og det her .... det er mig de næste 3 uger. På en eller anden måde.
Vi ses, blogland. Nu holder jeg ferie.
9 kommentarer:
Hav nu en rigtig rigtig RIGTIG god ferie og vi ses, når du er færdig med den igen :-)
GOD ferie, jeg håber, at I får masser af sol, sommer og afslapning. Mon Bruno har cyklen med ?
Dvs. at I skal på overarbejde - med livsnyderiet.... :-)
Nyd!
Anita, vi skal gøre vores bedste :-)
Lene - tak i lige måde. Jo, Bruno har cyklen med. Formen skal jo holdes ved lige så han kan forcere alperne til august.
Johnnie - det garanterer jeg at vi gør! Selvom det bliver hårdt ;-)
Blev sgu helt forskrækket, da jeg læste overskriften "Livsnyderen lukker". Heldigvis kun midlertidigt - Rigtig god ferie!
NYD DET !!
I fortjener en rigtig god ferie. Det er godt, I har Andreas til at bo i huset og passe jeres "dyrehold".
Knus fra Mor
Ønsker dig & familien en super skøn ferie. Det lyder lækkert det med Pletten og sydpå.
Glæder mig til at høre beretningerne om markederne, farverne og alt det slappen af, tant & fjas i formentligt finder på.
Ciao, livrdz
ps. kan godt lide Kristians alternative måde at bruge vindues-nogen på... vil afprøve på min spæde søn næste gang han blir hys over lidt solskin i øjnene - så ka han lære det! ;o)
Manner! Campletten! Det vækker godt nok minder fra min barndom. Vi havde sommerhus i Fuengirola, den spanske sydkyst. Men vi kørte derned hvert år, med en gammel blå Ford Granada og en Camplet, hvor vi så brugte mindst en uge på at køre forskellige ruter gennem europa. Åh, hvor jeg dog elskede de ture og hvor jeg dog savner at være knægt igen.
Send en kommentar