Bodil er kommet hjem - efter et ihærdigt forsøg har hun erkendt, at efterskoler nok ikke er for hende.
Hele konceptet med at være sammen med andre hele tiden duer bare ikke for hende. Hun får stress når der er støj omkring hende hele tiden, og har det svært med, at hun ikke kan gå nogen steder hen og være alene.
Konsekvensen er, at jeg idag har hentet Bodil på efterskolen, og har meldt hende ud. Nu håber vi, at hun kan starte på den skole, Kristian går på - så snart som muligt.
Det er dejligt at have hende hjemme igen. Det har været en stressende periode, den sidste måneds tid - med for mange op- og nedture, for mange telefonopkald med en trist pige i røret, og for mange udrykninger hvor enten jeg eller Bodils far har måttet hente hende på skolen.
Jeg har savnet hende, men jeg kunne sagtens have undværet hende et år, hvis jeg vidste at hun var glad. Det var hun ikke. Men nu er hun heldigvis hjemme igen.
7 kommentarer:
Hvor godt at hun så er kommet hjem, når hun nu ikke var glad for det!
Det er sjovt det der med efterskoler. Jeg kender mange, der fortæller at deres tid på efterskole har været den bedste i deres liv, men jeg ved med mig selv, at det slet ikke ville have været noget for mig. Jeg ville simpelthen have fået pip, hvis der hele tiden skulle være folk omkring mig! Jeg lader op, når jeg er alene - og et batteri der aldrig lades op, det holder jo ikke.. :-)
Håber at Bodil finder noget, der passer bedre til hendes "temperament".
Godt hun er kommet hjem.....har selv prøvet at have en tudende datter i røret, hver eller hver anden dag da hun var på højskole, enten egner man sig eller også egner man sig ikke, og så skal de bare hjem NU
Hvor er det godt hun er kommet hjem, jeg krydser fingre for at hun kan komme ind paa samme skole som Kristian.
Min amerikanske veninde og jeg har snakket om den tradition de har her med dorms paa Universiteterne. Jeg ved med mig selv at jeg ikke ville kunne holde ud at bo sammen med nogen, spise sammen med nogen, at det eneste sted jeg kunne vaere alene i et begraenset tidsrum ville vaere paa toilettet. Min veninde havde det paa samme maade, klarede 1 aar i et dorm og fandt derefter en lejlighed :-)
Nogen elsker det, andre duer bare ikke til det - godt at der er noget for os alle.
Jeg vil lade Bodil læse jeres kommentarer - for hun tror næsten, at hun er den eneste der ikke synes at efterskolelivet er fantastisk :)
Tak for det - hun bliver glad for at høre, at der er andre der har det som hende (som ikke er hendes mor - jeg var omkommet på en efterskole!).
Hej Bodil,
Det er godt, du kan erkende at efterskolelivet ikke lige er dig! Alle mennesker er forskellige - nogen oplever at efterskolen er deres bedste år, nogen gør ikke.
Jeg fik to gode år på efterskolen, MEN det var også fordi jeg endelig kunne snakke tegnsprog hele tiden, og omgås med døve på samme alder som jeg.
Så længe du er glad for det, du gør, så er resten ligegyldigt :) At tage 9. eller 10. klasse på folkeskole kan også være spændende eller udbytteligt for dig.
Mange tanker og kram fra Christina
Ja, den har vi jo også været igennem her i huset. Det er MØG hårdt, og et svært valg at træffe, men når det er gjort føles det garanteret rigtigt for Bodil.
Jeg har en pige der som Bodil tog hjem fra efterskole efter 8 ugers ihærdigt forsøg på at falde til og én, der ææælskede samtlige 2 år hun var af sted.
Sådan er vi mennesker heldigvis så forskellige.
Pøj, pøj til Bodil herhjemme.
Jeg synes Bodil først og fremmest skal have et stort kram for at hun forsøgte så længe ... gav det en chance, så hun er sikker på at hun ikke fortryder.
Og så er det nok rigtigt, nogle stortrives, andre gør ikke. Her i huset har vi også en af dem der siger at "det bedste år i mit liv var dét på efterskolen". Men han fortalte også om elever, der blev hentet 2 dage efter start - og DET har jeg ikke respekt for.
Men respekt for Bodil - hun forsøgte, og lærte så noget vigtigt om sig selv!
Pøjpøj Bodil med dine videre ungdomsår!
Send en kommentar