torsdag, november 13, 2008

Harmoni er en dejlig ting

Der er indenfor det sidste års tid sket nogen ting, som har gjort vores families liv meget lettere og bedre.

De ting, der er sket, betyder, at mine unger er blevet rigtig glade for at være hjemme hos deres far, og har gjort det meget lettere for ham og mig at have en ordentlig dialog og et godt samarbejde.

Det er en kæmpe lettelse, for Bodil havde ikke ret meget samvær med sin far. Det har hun igen nu, og jeg kan se, hvor meget bedre hun trives af den grund. Det varmer mit hjerte inderligt!

Igår kom Bodil hjem, for hun var syg, og da der fulgte hovedpine med, var det ikke rart at ligge på værelset ovre på efterskolen, hvor der ofte er larm. Kristian er stadig syg - i bedring, men han kommer ikke afsted i morgen.

Og i aften tog de begge hjem til deres far, for han arbejder hjemme i morgen - det betød jo så, at Kristian ikke behøvede være alene hjemme.

Jeg er simpelthen så glad for, at tingene kører som de gør nu. Mine unger er glade og trygge hos deres far, og tager glad og gerne afsted der ud. Min exmand og jeg taler afslappet og ubesværet sammen.

Og nu har vi næsten-weekend, Bruno og jeg :)


PS: Gæt, hvem der har tabt lige godt 6 kg på 7 uger??

8 kommentarer:

Mona sagde ...

Det betyder ALT, at der er et ordentligt forhold i fraskilte familier ... tillykke med det, det lyder superdejligt for jer alle!

Og tillykke med de 6 kg - kan godt følge dig i din glæde - har nemlig selv smidt beskedne 5 kg på 10 uger :-).

Lizelotte sagde ...

Det er rigtig rart Mona - både det ene og det andet!

Og til lykke til dig med vægttabet også ... 5 kg er da flot!

Annie Fryd sagde ...

Hvor er det dejligt for jer, at der er harmoni og ungerne trives. Det er så vigtigt at forældrene kan finde ud af at dele den fællesopgave og glæde det er at ha fået børn sammen... Desværre ser man for ofte det modsatte.

Rigtig skøn aleneweekend til dig og Bruno... husk nu at det er Frejasdag ;0)

Annie Fryd sagde ...

Heiii..glemte et stort misundeligt tillykke med vægttabet :0)

Anonym sagde ...

Herligt at alting går så godt i økeblikket...! :)

Lizelotte sagde ...

Annie ... yeah ... fejre frejasdag ... det er hermed noteret på to-do-listen ;)

Christina, det er rigtig dejligt :)

Lene sagde ...

At vores børn trives, det er alfa og omega, og jeg synes det er så dejlig læsning, at I to forældre kan finde ud af det.

Og godt gået, har du skåret meget ned på kosten eller er det motionen du har øget?

Lizelotte sagde ...

Jeg har lagt kosten om, og så er jeg kommet igang med at løbe igen - og jeg styrketræner også, men det er nu mest for at sikre, at jeg kan holde 20 år mere i mit job ... men det hjælper jo altsammen, Lene :)