Min datter har været kærester med Mads i omtrent 1½ år.
Jeg kan godt huske da hun introducerede ham - det var ikke SÅ længe efter hun havde slået op med kæresten inden, og faktisk så jeg ham første gang ude i svømmehallen - en masse vådt mørkt hår, bøjlesmil og tykke briller.
Sidenhen er han blevet STOR - sådan en fyr vokser en del fra han er15 til nu, hvor han fylder 17 indenfor en rimelig tid. Og brillerne er erstattet af kontaktlinser, ligesom smilet ikke længere er ren metal.
At han er en nydelig ung mand, er dog ikke hans bedste kvalitet. Næh - han har noget, som får selv det mest svigersøns-skeptiske hjerte til at smelte. Det er nemlig klart for enhver der har bare en anelse syn tilbage, at drengen bli'r blød som smør, når han ser på min søde, skøre, stride, skønne datter. Jeg har aldrig hørt ham sige et hårdt eller kritisk ord til hende eller om hende, og fra det, Bodil fortæller, behandler han hende som en gentleman - kærligt og omsorgsfuldt.
Han kan endda - til mig - snakke om hvordan han føler for Bodil, og det synes jeg er stort, når man ikke er ældre end ham. Han har lagt øre og skulder til masser af op- og nedture, og uanset om de bliver sammen 2 uger, 2 måneder, 2 år eller 2 årtier mere, så har han været en rigtig dejlig kæreste for Bodil.
At han oven i har en sær, skæv humor og en kanon musiksmag (kan bl.a. lide Pink Floyd og Led Zeppelin) og er super nem at snakke med, skader jo heller ikke.
Men jeg tror nok, at den dag hvor han VIRKELIG charmede mig, var da han som en selvfølgelighed omtalte "når Bodil og jeg skal bo sammen engang". Temmeligt sødt, synes jeg!
Mads, dejlige dreng, du styrer :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar