lørdag, november 22, 2008

Forgiftningssymptomer

Igår var jeg med Bruno til julefrokost.

Det var sjovt, men jeg skulle nok ha' droppet den sidste G&T. Kors hvor havde jeg hovedpine der kl. 5, hvor jeg var oppe at tisse (og nuppede lige et par panodiler osse).

Til gengæld fik jeg testet mine nye festsko - de kan både danse og gå, og jeg har ikke antydning af ømme fødder idag. Så de er klar til næste julefrokost om 14 dage.

Jeg tror jeg skifter hver 2. drink ud med en sodavand næste gang. Husk det nu, Liselotte!! Så undgår jeg måske også underlige skader, som jeg ikke ved, hvor kom fra, og kolleger som refererer til den snak vi havde i lørdags, og som jeg ikke kan huske har fundet sted.

Vil nogen tage fat i mig ca. kl. 20.30 lørdag 14 dage fra nu af og minde mig på ovenstående?

Nogen gange husker jeg så dårligt.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Åh ja, det kan jo være underholdende at følge med i de organiske opløsningsmidlers forgiftningssymptomer :-P

Anonym sagde ...

He he, når musikken spiller næste gang, så er jeg sikker på at du har glemt at sodavand, akkurat som du burde (glemme altså) ;-)