mandag, november 03, 2008

Håndværker-rykind.

Vi har haft håndværkere i dag - et par tømrere samt Bruno har været i fuldt sving det meste af dagen - der er kommet nye vinduer og et par døre i huset. Der er stadig et par dages arbejde før alle vinduer er skiftet, skummet og fuget, men det er fedt at se, hvor pænt det bliver - rum efter rum.

Jeg glæder mig til at tage billeder af huset MED nye vinduer og poste her inde!

Ellers er det en travl uge. I dag skulle vi faktisk have besøgt HJ Hansen Vin i Odense, men vores kontakt derovre blev syg, så jeg fik en eftermiddag og aften hjemme, som ikke var planlagt.

Onsdag er store-vinsmagningsdag. Vi skal, ligesom sidste år, udvælge de vine, som Bankdatas ansatte (samt bestyrelsen og rådgivende udvalg) skal have i julegave. Det bliver spændende, og jeg bliver helt sikkert IKKE beruset af de mange rødvine. Der bliver nemlig spyttet ud til den store guldmedalje :)

Fredag har jeg noget logistik, der skal gå op. Bodil skal hentes i Højer, og jeg skal være i Kolding omkring spisetid, for vi har pigeaften i afdelingen (vi er så få, at vi er nødt til at holde sammen ;).
Jeg tror jeg tager en fridag - for så kan jeg også lige få gjort rent. PUHA hvor det grisser, sådan noget vindues-noget!

Vi skal heldigvis ikke noget i weekenden. Andet end at sætte lister op omkring nogle vinduer, og sådan noget. Og så skal jeg nå et par løbeture og en tur i Equinox. Det skal jo passes altsammen :)

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uha, jeg bliver helt forpustet af at laese. Det lyder til at du har styr paa det, saa mon ikke det hele falder i hak, som du har planlagt det :-)

Og saa taenker jeg; at tage fri for at naa at goere rent, det tror jeg godt nok aldrig, at det kommer til at overgaa mig ;-D

Lizelotte sagde ...

Fisker, jeg har altså på ingen måde rengøringsvanvid ... men det sviner ret meget at ha' sådan et par vindues-skiftende tømrerbasser trampende rundt i huset. Og så gider jeg ikke gøre det i weekenden.

At det samtidig løser noget logistikmæssigt omkring tid til at køre retur til Højer i Sønderjylland, gør jo heller ikke noget... :)

Anonym sagde ...

Ha ha, Liselotte, det tror jeg heller ikke. Nu hvor jeg tænker over det igen, så tror jeg det er sådan noget mødre gør (set i relation til dit nye indlæg) :-)
Så hvem ved, måske overgår det mig virkelig en dag ude i fremtiden ;-)

Lizelotte sagde ...

Ja man ved aldrig, Fisker :)