Om at finde (et) hjem

Når vi leder efter en ny bolig, er det ikke bare en skal, hvor vi kan opbevare os selv og vores ting, vi søger.

Der er en række praktiske ting, som skal være på plads - noget med de fysiske rammer. Der skal være et godt soveværelse, 2 gode børneværelser, og et krav er det også, at der er et anvendeligt gæsteværelse, for vi har ofte overnattende gæster.

Der er noget beliggenhed... centralt, i et roligt kvarter - og så må huset godt være pænt. Der skal være en lille have eller en gårdhave.

Konkret har vi kikket efter et byhus eller en murermestervilla tæt på voldene.
Det er mange krav, og det er helt urimeligt, at man skulle kunne finde disse krav opfyldt i løbet af den lille uges tid, vi har været på huskik.

Oven i de konkrete krav er der også noget, som er sværere at definere. Det er den følelse du får, når du træder ind i et hus, du overvejer at købe. Nogen steder føler du en svag nysgerrighed. Hvad venter bag næste dør? Andre steder er pæne - men der mangler noget. Så er der nogen huse, hvor den udefinerbare faktor bare er på plads. Den, som gør, at dette hus føles som et sted, der kunne være dit hjem.

Sådan havde jeg det lidt med hus 3, lørdag morgen. Jeg var dog lidt i tvivl. Pladsen var lidt for trang, og der var nogle flotte, nyrenoverede gulve, som ville have passet perfekt i en ny villa, men som jeg ikke syntes hørte hjemme i et gammelt hus.
Der var også ting i huset, som jeg forelskede mig i - blandt andet beliggenheden og husets sjæl.

Hus 1,2 og 5 var fine huse. Jeg fik bare aldrig den der fornemmelse af, at HER - her kunne jeg komme hjem. Der var også andre mangler - især ved hus 2 - som gjorde, at de faldt ud af vores liste med det samme.

Vi har sonderet terrænet for lejligheder - til at leje. For vi var enige om, at hvis vi ikke blandt vores kandidatliste fandt et hus, vi ønskede at gå videre med, måtte vi begynde at søge efter en lejlighed at mellemlande i.

Det bliver så ikke nødvendigt. For hus nr. 4 - det var lige i øjet. Faktisk i en grad, så vi skal underskrive købsaftalen i morgen.
Ungerne har været med ude at se huset - et fint murermesterhus i 3 plan med karnap og plads til alt hvad vi kan begære - fra gæsteværelse til cykelværksted og vinkælder.

Vi kan overtage huset 15. marts, og vi glæder os voldsomt. Så nu mangler vi bare at de der dage skal gå (6 dage fra aftalen er underskrevet) til at vi er sikre. Vi er begyndt at glæde os....