Noget om perspektiv

Jeg har mærket temmelig meget til mine skuldre i de senere år.

20 år ved en pc (hvis jeg tæller edb-skolen med) har sat sine spor. Jeg er slem til at sidde og belaste den muskel, der holder sammen på skulderen, om man så må sige - rotator-manchetten, hedder den.

For nogle år siden vidste jeg ikke engang, at der var noget, der hed en rotator-manchet. Men de senere år har jeg lært, præcis hvor den sidder, og hvor den er hæftet. Det kan jeg nemlig ofte mærke - på den dårlige måde.

For et par måneder siden gjorde jeg så, som Bankdatas massør har anvist mig for længe siden. Jeg begyndte at styrketræne mit skulderparti - forsigtigt, med lav belastning og mange repetitioner. Det skulle kunne afhjælpe mange af mine problemer på sigt.

Men for en måned siden vågnede jeg en morgen og havde hold i nakken. I løbet af et par dage flyttede det sig ned i skulderen. Derfra vandrede det ud på ydersiden af skulderen/overarmen, for til slut at bevæge sig ud og sidde som en nogen gange brændende smerte på forsiden af skulderen. Nogle dage gør de fleste bevægelser ondt. Andre dage gør det kun ondt, når jeg gør nogen bestemte ting - og det er heldigvis de fleste dage.

Jeg syntes dog at en måned var en noget lang periode, så i går var jeg ved læge. Det var ikke for tidligt, for de sidste par dage op til har jeg haft meget ondt, og har måttet tage smertestillende for at kunne sove.

Mine fingre er begyndt at snurre og sove, og det er jo endnu et dårligt tegn.

Lægen har nu set på mig. Han kan ikke med bestemthed sige, hvad der er galt, men han mener, at det sidder i bløddelene - altså i ligamenter og muskler. Det tror jeg på, for jeg er aldrig kommet til skade med skulderen. Han har bestilt en tid til mig, til at få taget et røntgenbillede - det viser nemlig både noget om leddet og om musklerne.

I mellemtiden har jeg fået nogle gigttabletter - Diclofenac, tror jeg de hedder. De gør noget ondt i maven, når jeg spiser dem, men de får lige en dags tid mere, inden jeg ringer om det. Måske vænner den sig, maven - det har den gjort før. Den plejer ikke være så pjattet. Pillerne skal jeg spise i 10 dage.

Jeg har gode erfaringer med gigttabletter som kur mod belastningsinflammation. Jeg har nemlig tidligere fået ordnet et overbelastet knæ med Voltaren - det fungerede rigtig godt.

Men selvom der nu sker noget, havde jeg meget, meget ondt af mig selv igår. Jeg syntes det havde gjort ondt for længe. Den sovende, snurrende fornemmelse i hånden gjorde mig bange og irriteret. Og jeg var bekymret for mit bevægeapparat - jeg lever faktisk af at skrive (og tænke :-) - og hvis mine arme ikke kan holde til det, er jeg jo ilde stedt. Hvad kan man lave, hvis man har en dårligt fungerende højre skulder/arm?



Da jeg havde allermest ondt af mig selv, kom jeg til at tænke på en af mine kolleger. Hun har kræft, og har haft det i 5 år. Da hun blev syg, fik hun at vide, at patienter med hendes sygdom sjældent lever mere end 10 år.

Hun er åben om det - og jeg oplever hende som en ressourcestærk, positiv og glad pige. Hun har valgt at leve mens hun gør det - for hun VIL have sine 10 år. Så når hendes tvillingpiger nemlig at blive 18, og det er vigtigt for hende.


Okay. Så var min trælse skulder sat i perspektiv. For i virkeligheden har jeg jo ikke en skid at pive over. Ikke noget reelt problem - bare en udfordring.

Jeg ku' lige finde ud af at komme op af sofaen, rundt i huset og kramme min familie, og så gik jeg ud og lagde noget tøj sammen. Lige så stille og forsigtigt.