onsdag, januar 23, 2008

Sære nætter

Lige for tiden drømmer jeg helt enormt meget.

Og det er med garanti, at jeg IKKE skal have nogen drømmetyder ind over! Mine drømme er helt enkelt mærkelige.

En nat drømte jeg, at jeg havde besluttet mig for at sige op og starte på en uddannelse (hvilken ved jeg faktisk ikke!). Da alt var på plads, og jeg havde sagt mit job op, overhørte jeg en kollega sige til en anden: Hun er tilbage om 3 måneder - bare vent og se.

Men jeg sagde op og startede på mit nye liv, som gik fint - indtil det gik op for mig, at jeg savnede at være en del af den sammenhæng, som Bankdata er. Jeg savnede kollegerne, min rolle, miljøet ... ganske forfærdeligt! Men jeg syntes, det var svært at gå tilbage, fordi kollegerne havde forudsagt, at jeg ikke ville kunne blive væk. Inden dilemmaet var løst, vågnede jeg med svedige hænder og hjertebanken, og var lykkelig for, at det kun var en drøm.

Er jeg sygeligt afhængig af mit job - eller hvad...?


Ja, det var et eksempel. De andre drømme er ikke meget bedre.

En anden nat drømte jeg, at jeg havde besluttet mig for en lille smutvej med bilen. Jeg kørte mazdaen ind i Superbrugsen og ned af en rulletrappe (som jeg ihvertfald ALDRIG har set i Superbrugsen), hvor jeg så ikke kunne komme videre - for det første var bilen liiidt bred til rulletrappen, og for det andet var der en væg med nogle døre i 1½ meter fra rulletrappen.

En rar Superbrugsmand med rød trøje hjalp mig ud af bilen og bød mig og mine passagerer på lidt for gamle kager og saftevand i baglokalet, mens vi ventede på rulletrappereparatøren, som han havde ringet til.


Hvad pokker var det monstro om?? Kunne jeg nogensinde finde på at køre min mazda ned af NOGEN som helst trapper, måske?? No way! Og hvor kommer mon de halvgamle fødevarer ind i billedet?

I nat var jeg på kundebesøg, og vores direktør, Ove, var med. Det var meget belastende, ikke fordi han ikke er en flink fyr, men helt ærligt: hvem vil have direktøren til at kikke over skulderen hele tiden?
Så jeg tog mødedeltagerne med udenfor så vi kunne spille fodbold i stedet for, og så vågnede jeg.


Hmmmmm..... fodbold?

Troede ellers, det var herrehåndbold, jeg har på hjernen for tiden :-)




....ham her ville da være OK at drømme lidt om ;-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Haha - der da gang i dine nætter for tiden, Livsnyder! (Ska' undlade forsøg på deciderede analyser).
Men til gengæld... ham hr. Knudsen dér. Øøøj, vi deler go' smag, eller hvad det nu hedder! ;-) Jeg ved, hvem manden er - og jeg har aldrig set en kamp... ;-)

Lizelotte sagde ...

Ja Lommenille ... han er bare lige et nummer for lækker! Vi kan nok godt blive enige.

Generelt er herrehåndbold et rent slaraffenland for en som mig, der synes at tætte fyre er uimodståeligt lækre...