For hulen jeg var tidligt oppe i dag!
Der hvor jeg arbejder, laver vi jo IT-systemer til pengeinstitutter. Den afdeling, jeg arbejder i, laver udvikling på netbanken til 16 danske pengeinstitutter - og når vi sætter noget nyt i drift er det altid om søndagen, så vi kan nå at teste og rette, hvis noget går galt, når det rammer den "rigtige verden".
I dag var sådan en søndag. Og eftersom netbankens officielle åbningstid er fra kl. 6 om morgenen, skal testen helst starte inden da.
Så mit vækkeur ringede kl. 5.40 - uf. Heldigvis behøvede jeg blot hive lidt tøj på og vælte op af trappen til min pc, så var testen stort set i gang.
6.40 kunne jeg konstatere at alt var, som det skulle være - og så væltede jeg i seng igen. Det tog en times tid at falde i søvn igen, men det lykkedes! Så sov jeg til 9.30 - aaaaah!
Det er LIDT for tidligt at komme op kl. 5.40 en søndag, hvor den blev 00.30 inden jeg faldt i søvn... så det var tiltrængt. Efter en bid morgenmad løb jeg 5 km, og nu har jeg været i bad - og ser frem til en fredelig søndag iført slaske-bukser og min yndlings-nørde-tshirt...
....ren livsnyderguf :-)
2 kommentarer:
Fy for pokker, op kl 5:40 en søndag. Godt, du kunne falde i søvn igen og ellers tage den med ro.
Puk, det er sygeligt tidligt - men som beskrevet, nødvendigt :-)
Og jeg har et STORT talent for at sove ;-)
Send en kommentar