fredag, januar 25, 2008

Tanker på en fredag

Så er endnu en god og travl uge næsten til ende.

Der mangler lige lidt af min arbejdsdag endnu, så er det weekend. Ugen har budt på rigtig mange store og små begivenheder.

* Vi fik solgt vores hus - langt om længe, det er jo efterhånden en rum tid siden, at vi satte det til salg og for alvor begyndte at drømme søde drømme om det hus, vi skal købe - sammen.

* Jeg fik læst bogen "Alkymisten" af Paolo Coelho. Og det bliver ikke det sidste, jeg læser fra hans pen.

* Jeg var på 2 dages kursus i Hornstrup-centret nord for Vejle

* Og i dag indleder vi en række hus-kik - vi har aftaler med forskellige ejendomsmæglere hen over weekenden og næste uge.

Det er nu nok hussalget og det forestående køb, der fylder mest. Det vender op og ned på vores dagligdag og vores liv.

Jeg har boet i dette hus i 7 år, og i kvarteret her i snart 17 år. Det bliver mærkeligt at skulle rykke rødderne op og flytte dem, selvom det bliver mindre end 10 km. Lidt vemodigt - for huset har været rammerne om nogen af de lykkeligste tider i mit liv.

Men det er tid nu - og det kan jeg også mærke. De praktiske hensyn, der gjorde, at vi valgte at bo her (tæt på børnenes skole, tæt på deres far), har været oppe til revision. I dag er de store, og en bustur fra byen og herud er ikke noget problem.
Nu skal vi have lov til at vælge et sted at bo, som ikke har fortidens spindelvæv hængende i krogene.

Omgivelserne og naboerne er ikke svære at undvære. Fredericia by ligger godt - der er store grønne områder, og stranden lige for enden af hovedgaden. Naboerne her ude har vi intet med at gøre - det er mennesker, som tilfældigvis bor på samme vej som os. Vi har engang kendt dem, men det gør vi ikke mere. Det gjorde mig ondt for længe siden. I dag er jeg ganske uberørt.

Det er alene det ukendte, usikkerheden på, om vi skal mellemlande, hvad vi skal mellemlande i og hvor, som er en kilde til lidt ubehag.

Bruno er ganske ubekymret om det - så det er jeg også. Vi skal nok klare det, når bare vi hjælpes ad. Og vi kan hjælpes ad om det meste.

Lige nu står fremtiden forunderligt åben.
Drømmehuset venter.

Måske ser vi det i dag :-)

Ingen kommentarer: